Gå til indhold

Science in the City Festivalen

Science in the City er en videnskabsfestival for familier, studerende og for alle, der ikke kan lade være med at undre sig.

Science in the City festivalen er en vigtig og meget synlig del af ESOF2014 konferencen. Festivalen og konferencen finder sted sideløbende fra den 21.-26. juni 2014 i Carlsberg Byen i hjertet af København.  

Under Science in the City vil Carlsberg Byen blive omdannet til en festival plads når mere end 70 danske og internationale aktører inviterer publikum til dialog om forskningen via interaktive udstillinger, videnskabsshows og anderledes forskningsformidling.

De fleste aktiviteter vil foregå i Carlsberg Byen, men der vil også være aktiviteter på Amalie Kajen ved Amalienborg Slot, hvor der bliver en helt enestående mulighed for at gå ombord på fire forskningsskibe fra Danmark, Tyskland og Nederlandene.

Alle arrangementerne under Science in the City vil være gratis.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 21. maj 2014