Gå til indhold

De bedste af de bedste vindere af Sprogprisen

01. oktober 2012
EU-Kommissær Androulla Vassiliou uddelte fredag priser til de 5 bedste vindere af Den Europæiske Sprogpris. Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Af Lars Kolind Jensen

Fem fremragende projekter inden for sprogundervisning blev fredag belønnet med en særlig pris af EU-Kommissær Androulla Vassiliou ved en stort anlagt konference i Limassol på Cypern.

De fem sprogprojekter, som retter sig mod så forskelligartede målgrupper som børnehavebørn, catering-personale og turister, har alle tidligere vundet Den Europæisk Sprogpris. Projekterne er indstillet til en ekstra ære af deres nationale LLP-agenturer, fordi de har været særligt innovative og effektive.

Vidunderlige initiativer

Det var ifølge Androulla Vassiliou svært at udpege vinderne, fordi alle de indstillede projekter tidligere har vundet Sprogprisen og er af en meget høj kvalitet:

- Den Europæiske Sprogpris fremhæver mange vidunderlige initiativer, som giver folk i alle aldre mulighed for at prøve kræfter med at lære fremmedsprog og tilegne sig fremmede kulturer, sagde EU-kommissæren.

Danmark bidrog med Alfabet-tastaturet

Det danske bidrag til konkurrencen var det såkaldte ”Alfabet Tastatur”, som opfinderen John Christensens har udviklet til at hjælpe elever, der har problemer med at sætte store og små bogstaver sammen.

Handlinger tilknyttet webside