Gå til indhold

Danmark og Grønland samarbejder om uddannelse og forskning

26. august 2014
Uddannelses- og forskningsministeren besøger grønlandske uddannelses- og forskningsinstitutioner for at knytte tættere bånd mellem Danmark og Grønland.

Den 26. - 29. august rejser uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen til Nuuk og Sisimiut i Grønland.

Her skal hun blandt andet møde kollegerne Nick Nielsen og Kim Kielsen, der er landsstyremedlemmer for henholdsvis uddannelse, kirke, kultur og ligestilling samt for natur og miljø.

Grønlands minister for miljø og natur Kim Kielsen og uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen efter underskrivelse af Råstofaftalen.
Grønlands minister for miljø og natur Kim Kielsen og uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen efter underskrivelse af Råstofaftalen.

Adgang til danske uddannelser

På turen underskriver ministeren og landsstyremedlemmerne en aftale, der fortsat sikrer grønlandske studerendes adgang til danske videregående uddannelser. Samtidig bliver en eksisterende aftale mellem Danmark og Grønland om forskningsbaseret rådgivning på råstofområdet videreført. 

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og den grønlandske minister for uddannelse, Nick Nielsen, skriver under på en aftale, som sikrer grønlandske studerende bedre adgang til danske videregående uddannelser.

Rejsen byder også på besøg på grønlandske uddannelses- og forskningsinstitutioner som Grønlands Naturinstitut, Grønlands Universitet og Center for Arktisk Teknologi, hvor Danmark og Grønland samarbejder om at uddanne arktiske ingeniører. 

Handlinger tilknyttet webside