Gå til indhold

Deltag i fødevaresikkerhedsdelegationen til Shanghai i juni 2014

11. april 2014
Fødevaresikkerhed står højt på den kinesiske agenda, derfor har Innovation Centre Denmark, Shanghai (ICDK) fornøjelsen af at invitere relevante danske aktører til at deltage i en fødevaresikkerhedsdelegation til Shanghai den 17. – 19. juni 2014.

Fødevaresikkerhed står højt på den kinesiske agenda

Med den nye fødevaresikkerhedslov har den kinesiske regering anerkendt udfordringerne landet står overfor på fødevaresikkerhedsområdet. Samtidig viser en ny undersøgelse, at kinesernes bekymringer om fødevaresikkerhed er stigende.

Disse forhold skaber et solidt potentiale for et dansk-kinesisk forsknings- og teknologisamarbejde indenfor fødevaresikkerhed, og det er desuden en unik mulighed for at vise danske styrkepositioner indenfor fødevaresikkerhed.

Formålet med danske delegation

Formålet med den tekniske delegation er at hjælpe danske virksomheder med at undersøge mulighederne for deres teknologier, løsninger og forretningsmodeller i en kinesisk kontekst samt at hjælpe danskere forskere med at etablere og/eller styrke netværk og partnerskaber med kinesiske samarbejdspartnere. Fokusområderne for besøget bliver autenticitet og traceability.

Ved deltagelse får man førstehåndsviden om status og udfordringer for fødevaresikkerhed i Kina; tale- og præsentationsmuligheder overfor kinesiske beslutningstagere, virksomheder og forskere; adgang til skræddersyet matchmaking med potentielle partnere.

 

Kontakt

Lars Friemann Christensen
Kontorchef
Tlf.: +45 72 31 84 72
Email: lach@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside