Nye databeskyttelsesregler får ikke lov til at true dansk registerforskning

Registerforskning er en dansk styrkeposition på grund af vores unikke registre, der indeholder store mængder af data om store befolkningsgrupper. Registrene har et stort potentiale i forhold til forskning i blandt andet folkesundheden, indsatsen mod arbejdsløshed og velfærdsindsatsen for udsatte børn og unge.

I 2012 kom EU-kommissionen med et forslag til beskyttelse af personlige oplysninger i registre. Europa-Parlamentet vedtog siden et ændringsforslag med et krav om forudgående samtykke, også når det gælder behandling af persondata til videnskabelige formål.

Et forudgående samtykke gør det meget vanskeligt at forske på blandt andet allerede indsamlede data fra et repræsentativt udsnit af befolkningen. Mere restriktive regler på området ville være et stort tilbageslag for dansk registerforskning, og Danmark har derfor siden da peget på forslagets negative konsekvenser. Nu ser det ud til at de danske argumenter er slået igennem, idet EU-landenes justitsministre på et Rådsmøde torsdag i Bruxelles forhandlede sig til enighed om en opdatering af EU's 19 år gamle databeskyttelsesregler, der betyder, at borgernes privatliv beskyttes, uden at det går ud over registerforskningen.

Det glæder uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, der sammen med justitsministeren og sundhedsministeren har fremført de danske argumenter:

- Det system, vi har i dag, er med til at sikre, at vi har forskning af en høj kvalitet, der kan komme hele samfundet til gode. Det er vigtigt, at vi bevarer det system. Den nye enighed sikrer, at forskningen kan udføres på smidige og rimelige vilkår samtidig med at borgernes sikkerhed er garanteret. Det er en god nyhed for både danske borgere og dansk forskning, siger Sofie Carsten Nielsen. 

Rådets ændringsforslag er udgangspunktet for Rådets forhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen, som forventes at finde sted medio 2015.