Gå til indhold

Nyheder 2014

Viser 1-60 af 263 resultater
Unge vælger uddannelse lokalt

Størstedelen af de danske unge rejser ikke særligt langt for at begynde en videregående uddannelse. Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Videregående Uddannelser over søgemønstrene blandt dette års nye studerende.

Social ansvarlighed på dagsordenen

På en konference torsdag på Københavns Universitet blev der sat fokus på, hvordan borgerne kan inddrages i de væsentlige problemstillinger, som forskning og ny teknologi medfører.

Eksperter i uddannelse: Et udlandsophold er en konkurrencefordel

Et ophold i udlandet er en forudsætning for at klare sig på arbejdsmarkedet i dag, men de nye kompetencer skal også sættes i spil herhjemme. Det var holdningen fra to uddannelseseksperter på konferencen om internationalisering og kvalitet i uddannelserne.

Dansk møbelsnedker i Japan vinder pris for praktikfortælling

Asta Mogensen har været i praktik i Japan som led i uddannelsen til møbelsnedker. Opholdet har ikke kun givet hende ny viden om bearbejdning af træ, hendes personlige fortælling om praktikken har også indbragt hende førstepræmien i årets konkurrence om historier fra internationale praktikophold.

Blogindlæg: Top Talent – nu også afprøvet i Indien

Blogindlæg fra vores attaché i New Delhi: En af de første bestillingsopgaver til innovationscentret i New Delhi var at lave en lokal version af Top Talent programmet. Nu har programmet stået sin prøve i Indien. Det er der kommet mange erfaringer ud af, som kan bruges i fremtiden.

Danmark henter syv EU-milliarder hjem til forskning

EU’s forsknings- og innovationsprogram FP7 har de seneste syv år uddelt 310 milliarder kroner. Af dem hjemtog Danmark over 7 milliarder. Regeringen vil hente endnu flere penge hjem fra det nye program Horizon 2020.

Vil du styrke din viden om Horizon 2020?

Så hiv en dag ud af kalenderen og boost din viden om Horizon 2020. På EuroCenters kurser får du faglig viden, inspiration og værktøjer til dit arbejde med EU’s forsknings- og innovationspulje. Tilmeld dig EuroCenters kurser 2015 i København eller Århus og kom et spadestik dybere ned i Horizon 2020.

Flere brasilianske talenter - tak

Fire danske universiteter rejser i denne uge til Brasilien for at markedsføre danske uddannelses– og karriereveje i jagten på nye talenter.

Bidrag med forslag til forskningsinfrastrukturer i verdensklasse

Styrelsen for Forskning og Innovation (FI) har netop igangsat processen med at formulere en ny dansk roadmap for forskningsinfrastruktur. Derfor inviteres danske forskningsinstitutioner til at indsende forslag. Fristen er den 30. april 2015.

Studerende fra hele verden får flotte danske rammer i Paris

Det Danske Studenterhus i Paris er renoveret for et millionbeløb. Uddannelses- og forskningsministeren deltog i indvielsen og fastslog, at internationalt udsyn er vigtigt for den enkelte studerendes dannelse og for at kunne begå sig i en global verden.

Sundhedsuddannelser skal ruste studerende til fremtiden

Fremtidens sundhedspersonale skal kunne samarbejde på tværs af faggrupper, inddrage patienter og pårørende i behandlingsforløb og vejlede i at søge information om sygdom og sundhed. Et udviklingsarbejde skal sikre, at sundhedsuddannelserne tilpasses for at matche behovet for fremtidens kompetencer.

Talentfulde børn leger sig til viden

Fremtidens undervisningsformer var temaet, da DTU udfordrede skoleelever på kreativitet og teknisk kunnen. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen var med og uddelte præmier.

Konference: Internationalt samarbejde kan styrke kvaliteten i uddannelserne

Danske journaliststuderende ser Danmark i en international kontekst ved at læse sammen med studerende fra hele verden, og på Tornbjerg Gymnasium har en studerende fra et universitet i Tyskland løftet undervisningsniveauet. Konference sætter fokus på kvalitet og uddannelse.

Danskere og catalanere indgår nye innovationsalliancer

Med prædikater som Mobile World Capital og The European Capital of Innovation 2014 er Catalonien anerkendt som en af de mest dynamiske regioner i Sydeuropa. I sidste uge har danske klynger og innovationsnetværk haft travlt med at opbygge innovationsalliancer med 20 catalanske klynger.

Søg om deltagelse i HERA-netværkets ’Uses of the Past – Matchmaking Event’

Danske forskere inden for det humanistiske felt kan nu søge om deltagelse i netværket Humanities in the European Research Area’s (HERA) ’Uses of the Past – Matchmaking Event’ den 29. januar i Tallin. Mødet er optakt til HERA’s kommende Joint Research Programme under temaet ’Uses of the Past’.

Ny hjemmeside giver overblik over dansk forskningsaktivitet

En ny hjemmeside tilknyttet den bibliometriske forskningsindikator (BFI) giver en unik oversigt over dansk forskningsaktivitet, og viser blandt andet, hvor meget forskere på de danske universiteter årligt publicerer.

Arbejdsgruppe foreslår samling af uddannelserne på Bornholm

En fysisk samling af uddannelserne på Bornholm vil skabe gode rammer for at opretholde et fortsat stærkt uddannelsesudbud, konkluderer arbejdsgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet.

Få succes med din ansøgning til Horizon 2020

Lær af andres dugfriske erfaringer med ansøgninger til Horizon 2020 og få selv succes. På kurset ”Den gode ansøgning til Horizon 2020” i november fortæller Ernst Jan de Place Hansen og Martin Morelli, AAU, om deres ansøgning og eksperter gennemgår evalueringskriterier og succesfulde ansøgninger.

Danske forskere publicerer mere

Danske forskere publicerede i 2013 knapt 22.000 artikler og bøger gennem anerkendte tidsskrifter og forlag. Det er fem procent flere publikationer end i 2012.

Stort potentiale for innovation og vækst i modebranchen

Kombinationen af dansk design og udenlandsk produktion har længe været den foretrukne model i den danske modebranche. Uddannelses- og forskningsministeren diskuterede muligheder og fordele ved at trække mere af tøjproduktionen hjem på en konference om insourcing.

Stor forskel på studieafgifter og studiestøtte i de europæiske lande

I ti europæiske lande er det gratis at tage en videregående uddannelse, mens andre lande tager op til 11.000 euro om året i studieafgifter. Det fortæller en ny EU-rapport, der sammenligner uddannelsesafgifter og økonomisk støtte til studerende på tværs af 33 europæiske lande.

Flere danskere skal arbejde i EU

Der er mange veje til en karriere i EU. Uddannelses- og forskningsministeren deltog i informationsmøde om, hvilke muligheder studerende og dimittender har for ansættelse i EU.

Dansk forskning nyder godt af Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd bidrager væsentligt til dansk forsknings høje kvalitet og stærke internationale gennemslagskraft. Det vurderer et uafhængigt internationalt ekspertpanel, der på bestilling af uddannelses- og forskningsministeren har gennemført en evaluering af rådet.

Kampagne skal få flere danske studerende på udlandsophold

Flere danske studerende skal tage på studie- og praktikophold i udlandet - og gerne i vækstlande. Det er målet med en ny kampagne med sloganet ”Fagligt udsyn gi’r personlig udvikling”, som Styrelsen for Videregående Uddannelser nu skyder i gang på gribverden.dk, Facebook og Instagram.

Magasinet EU-Information stiller skarpt på H2020-bevillinger

Vi bringer interviews med et par af de danske forskere og firmaer, der har udsigt til en H2020-bevilling til forskning og innovation. Grønne fiberflasker, lette kulfiber komposit både, ny plante robot-teknologi og bedre varmeisolering får nu et skub fremad. Hent det nye nummer på vores hjemmeside.

iriss-missionen har fået to nye logoer

Astronaut Andreas Mogensen har på et pressemøde i dag afsløret to nye logoer for sin mission, iriss, til den internationale rumstation.

Kom godt i mål med din Marie Curie-ansøgning

Lær af andres dugfriske erfaringer med Marie Curie-ansøgninger i Horizon 2020. På kurset ”Bliv dus med Marie Curie” den 11. november fortæller Morten Gylling, Kunstakademiets Skoler, om sine erfaringer med ansøgningsprocessen, og eksperter gennemgår succesfulde ansøgninger og karakterskalaen.

Hvad skal Andreas Mogensen i rummet?

Astronaut Andreas Mogensen vil på et pressemøde fredag afsløre nye detaljer om sin rummission for den europæiske rumorganisation, ESA, og samtidig offentliggøre to helt nye logoer, der er udvalgt blandt mere end 120 danske forslag.

Blogindlæg: Kreativitet på koreansk

Første blogindlæg fra vores innovationsattaché i Seoul: Korea bliver sjældent forbundet med kreativitet og innovation - det vil den nuværende koreanske præsident lave om på. Og Korea vil bruge erfaringer fra Danmark til at realisere det.

Nye veje til flere mønsterbrud

80 engagerede deltagere gav ideerne frit løb på Mønsterbryderdagen og bød ind med forslag til, hvordan de videregående uddannelser kan tiltrække og fastholde flere unge fra uddannelsesfremmede hjem. Uddannelses- og forskningsministeren var sammen med sit mønsterbryderkorps værter for arrangementet.

Kvalitetsudvalget: Anden rapport offentliggøres sidste uge i november

Hvis du arbejder med undervisning på videregående uddannelser, så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 26. eller 28. november, hvor Kvalitetsudvalgets anden rapport lanceres i hhv. Aarhus og København. Selve rapporten offentliggøres på kvalitesudvalgets hjemmeside mandag den 24. november 2014.

Danske innovationsnetværk indgår nye internationale alliancer

Danske klynger og innovationsnetværk har i de sidste to dage haft travlt med at møde mere end 125 andre europæiske klynger på ’2nd BSR Stars Cluster-to-Cluster Conference and Matchmaking – Towards New Horizons’ i Berlin.

Forskere skal krydse nye landegrænser

58 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd skal åbne flere døre til internationalt forskningssamarbejde og kaste nye, skarpe forskningsresultater af sig.

Hvordan får vi flere mønsterbrydere?

Har du svaret, så del det med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, når hun inviterer til Mønsterbryderdag. Alle er velkomne.

Danske innovationsnetværk speeddater med hele Europa

25 af de største danske klyngeorganisationer og innovationsnetværk får lejlighed til at møde udenlandske ligesindede ved en stor matchmaking-event i Berlin den 18.-19. september.

EuroCenter tweeter om Horizon 2020

Virksomheder, forskere og andre med interesse for Horizon 2020 kan nu få opdateringer om arrangementer, ansøgningsfrister m.m. på Twitter. Styrelsen for Forskning og Innovation lancerer @EuroCenter_DK som en service, der skal supplere EuroCenters traditionelle 1:1 vejledning om Horizon 2020.

Handlinger tilknyttet webside