Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2016 Kursuskatalog 2017: Bliv skarp på Horizon 2020

Kursuskatalog 2017: Bliv skarp på Horizon 2020

I 2017 afholder EuroCenter en række kurser om EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020. Deltag på et af kurserne og få ny viden og nye værktøjer til at skrive ansøgninger, udforme budgetter, afrapportere mm.

15. december 2016

EuroCenter kursuskatalog 2017 forside

Kursussæsonen 2017 byder på målrettede kurser om forskellige aspekter af en Horizon 2020-ansøgning og Horizon 2020-projektforløbet. Kurserne spænder fra den gode ansøgning til Horizon 2020, over budgetter og regnskaber, til ansøgninger til Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Som noget nyt udbyder vi i år også kurser med fokus på afrapportering, således at du kan blive godt klædt på til den økonomiske afrapportering af Horizon 2020-projekter.

Målgruppe

Kurserne henvender sig til konsulenter, forskere og forskningsadministratorer i det private og offentlige, som gerne vil søge EU-finansiering gennem Horizon 2020, eller som allerede er involveret i et Horizon 2020 projekt.

Undervisere

Undervisningen varetages af EuroCenters EU-rådgivere, der har bred erfaring med EU-finansiering og er ajour med den nyeste viden. Rådgiverne samarbejder tæt med Europa-Kommissionen og har indgående kendskab til de krav, der stilles til ansøgninger og projekter under Horizon 2020. Derudover kan du på kurserne også møde evaluatorer og succesfulde tidligere ansøgere.

Kalender over kurser i 2017

Titel Dato Sted
24. januar København
7. februar København
16 marts Odense
27. april København
3. oktober København
7. november Odense
7. december København

Tilmelding
 

Tilmeld dig allerede i dag, så du er sikret en plads. Du tilmelder dig via tilmeldingsformular under de enkelte kurser.

Kursuskatalog

Du kan også bestille den trykte udgave hos EuroCenter på e-mail: eurocenter@ufm.dk

Mere information om Horizon 2020

Senest opdateret 02. januar 2017