Gå til indhold

DFiR opfordrer ministre til at sikre gode rammer for registerbaseret forskning

18. maj 2016
EU's nye persondataforordning giver fortsat mulighed for at anvende personregistre i forskningsøjemed. Danmark skal nu udvikle nationale regler for, hvordan det skal ske. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) opfordrer til, at reglerne understøtter og sikrer forskernes arbejde.

I Danmark har vi over en årrække oparbejdet og udviklet unikke muligheder for at anvende danske personregistre, databaser og biobanker til forskning, uddannelse, innovation og udvikling. Der er gennemført væsentlige investeringer i infrastrukturer, herunder både registre og biobanker, som netop kan anvendes til forskning og innovation.

Danmark har en styrkeposition inden for registerbaseret forskning. Det er muligt at bevare de unikke muligheder for at kombinere forskellige registre i forskningsøjemed under den nye europæiske persondataforordning. Dette kræver, at de danske regler understøtter og sikrer dette behov. 

DFiRs holdning til implementeringen

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har derfor henvendt sig til de berørte ministre for at understrege behovet for, at den kommende nationale regulering:

  • Ikke indsnævrer mulighederne for at udøve forskning med udgangspunkt i personregistre og biobanker.
  • Er ens for alle data, der kan anvendes i forskningsøjemed.
  • sikrer mod misbrug af registrene og biobankerne.

Yderligere oplysninger:

Kontakt til DFiR

Formand for DFiR, Jens Oddershede, e-mail jod@sdu.dk, tlf. +45 40401097

Næstformand for DFiR, Susanne Kure, e-mail susanne@kure.one, tlf. +45 20681900

 

Handlinger tilknyttet webside