Gå til indhold

Ét samlet Uddannelses- og forskningsmøde i 2017

05. december 2016
Som noget nyt samler uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i april 2017 repræsentanter fra den videregående uddannelsessektor og forskningssektoren til ét samlet Uddannelses- og forskningsmøde.

Kompetencer og viden spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtid. Dansk forskning har høj kvalitet og klarer sig godt internationalt. De videregående uddannelser har mange styrker og kvaliteter, men der er også udfordringer.

Den 20.-21. april 2017 samler uddannelses- og forskningsminister Søren Pind repræsentanter fra både den videregående uddannelsessektor og forskningssektoren for at drøfte, hvordan forskning og uddannelse kan understøtte fremtidens behov for kompetencer og ny viden.

Repræsentanterne fra uddannelses- og forskningssektoren har tidligere været samlet ved to forskellige lejligheder. Som noget nyt samler uddannelses- og forskningsministeren i 2017 de to sektorer til ét samlet møde for at skabe bedre synergi.

Tema og program offentliggøres forud for mødet.

Handlinger tilknyttet webside