Gå til indhold

EuroCenter lancerer ny LinkedIn side om Horizon 2020

29. marts 2016
EuroCenters nye LinkedIn side er en platform for viden, dialog og netværk om Horizon 2020. Er du engageret i Horizon 2020 og ønsker at være opdateret fagligt? Så kan du fremover via EuroCenters LinkedIn side få tips om arrangementer i ind- og udland, nyheder og viden om at deltage i Horizon 2020.

EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Innovation er det officielle kontaktpunkt i Danmark for EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020. Et af EuroCenters mål er at styrke det danske hjemtag fra Horizon 2020 og bidrage til internationalisering af dansk forskning og innovation. Som led i den målsætning lancerer EuroCenter en LinkedIn side, som skal være en platform for viden, dialog og netværk om Horizon 2020.

Hvad kan du forvente af EuroCenters LinkedIn side? 


LinkedIn siden vil blandt andet informere om H2020-arrangementer i ind- og udland, viderebringe viden om kommende muligheder og give nyttige tips om at engagere sig i Horizon 2020. Fra den nye platform kan du nemt dele viden og tips med personer i dit eget professionelle netværk og knytte kontakter til andre, der er engageret i Horizon 2020.

Siden om Horizon 2020 er en såkaldt Showcase page, der er knyttet til LinkedIn virksomhedssiden for Styrelsen for Forskning og Innovation.

 

Kontakt

Bodil Kirstine Priemé
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 65
Email: bkp@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside