Gå til indhold

Ny vejledning til etablering af uddannelsesstationer

21. juni 2017
Uddannelses- og forskningsministeren godkendte i marts 2017 en forsøgsordning, som skal give erhvervsakademier og professionshøjskoler mulighed for at henlægge (distribuere) relevant og kvalitetssikret uddannelsesaktivitet til lokaliteter, som ikke har status som godkendt udbudssted.

Med forsøgsordningen får erhvervsakademier og professionshøjskoler mulighed for at tilrettelægge udvalgte uddannelsesudbud således, at de studerende kan vælge at gennemføre dele af uddannelsen uden for det godkendte udbudssted, hvor de er optaget.

Formålet med initiativet er at understøtte relevant og bæredygtig uddannelsesaktivitet i lokalområder med en relativ lav uddannelsesdækning og et udækket behov for uddannet arbejdskraft.  

Ansøgning om forsøg

Nu er det muligt for erhvervsakademier og professionshøjskoler løbende at indsende ansøgning om godkendelse af distribueret uddannelsesaktivitet (uddannelsesstationer) til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. 

* NOTE: Opdateret vejledning 13. marts 2018:  Ordning gælder nu til 2021. Også tilføjet øvrige udbydere af professionsbacheloruddannelser, så maritime institutioner får mulighed for at distribuere dele af maskinmester-, skibsfører- og skibsofficeruddannelsen /Webredaktionen.

Handlinger tilknyttet webside