Du er her: Forside Aktuelt Nyheder 2017 Sidste chance for forslag til medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Sidste chance for forslag til medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Det er stadig muligt at foreslå nye medlemmer til Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR). Sidste chance for at sende forslag er onsdag den 25. januar 2017.

18. januar 2017

Per 31. marts 2017 udløber den nuværende formand og de otte medlemmer af DFiR’s beskikkelsesperiode. Til den tid skal et nyt hold sammensættes for en treårig periode. Rådet udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.

DFiR har til hovedformål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet. Rådet giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og ministre en uafhængig og sagkyndig rådgivning inden for forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau.

Rådet skal sammensættes, så det samlet består af erfarne medlemmer fra det private erhvervsliv og anerkendte forskere eller forskningskyndige. Motiverede forslag med tilhørende bilag skal være i ministeriet i hænde senest onsdag den 25. januar 2017. Forslag sendes til: medlemsforslag-dfir@ufm.dk

Senest opdateret 18. januar 2017