Forskere har stort udbytte af at deltage i EU’s forskningsprogrammer
En ny analyse fra Styrelsen for Forskning og Innovation giver svar på spørgsmålet om, hvad de danske forskere, universiteter og virksomheder har fået ud af at deltage i europæisk finansierede forskningsprojekter.
Rapporten, som består af en række forskellige analyser, ser på den videnskabelige gennemslagskraft af EU-projekter, men også på, hvilken betydning EU-projekterne har haft for de deltagende virksomheder på længere sigt. Rapporten sammenligner også udviklingen i den danske deltagelse i EU’s forskningsprogrammer for universiteter, GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter), virksomheder og regioner siden 2002. Analysen omfatter EU’s 6. og 7. rammeprogrammer for forskning (FP6 og FP7).
En af de væsentligste opdagelser i analysen er, at videnskabelige publikationer, skrevet på baggrund af FP6- og FP7-forskning, har større gennemslagskraft end de publikationer, der udspringer af de hjemlige offentlige forskningsråd og -fonde, når man ser på, hvor ofte publikationerne citeres. Og det gælder både for publikationer, der udspringer af EU’s grundforskningsprojekter og strategiske projekter inden for eksempelvis sundhed og miljø.
- Der er mange gode grunde for danske forskere til at skrive ansøgninger til EU’s forskningsprogrammer. Udover at der ligger rigtig mange midler i programmerne, så har alle forskere godt af at indgå i internationale samarbejder og måle sig med de allerbedste på deres områder. At forskningsresultaterne så også har større gennemslagskraft, må være yderligere en attraktion for danske forskere, siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen.
EU’s forsknings- og innovationsmidler udgør en helt uundværlig del af det samlede danske forskningsbudget. Men EU’s forskningsprogrammer igangsætter ikke bare en lang række aktiviteter, som ellers ikke ville finde sted. De tilbyder også forskere, institutioner, virksomheder og myndigheder fra Danmark mulighed for at samarbejde med de allerbedste udenlandske forskningsmiljøer og giver adgang til ny viden og nye markeder.
- Danmark har fået rigtig meget ud af FP6 og FP7, men der er grund til at tro, at vi kan gøre det endnu bedre. I forhold til EU’s nuværende forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, har jeg en forhåbning om, at Danmark vil hæve andelen. Programmet uddeler hele 75 milliarder euro frem til 2020, så selv en lille stigning har en væsentlig betydning for dansk forskning og innovation, siger Esben Lunde Larsen.
Analysen konkluderer blandt andet, at:
- Forskere oplever positive effekter i form af et større antal citationer
- Virksomheder, der har deltaget i FP6 og FP7, er eksporttunge, vokser hurtigt og ansætter relativt mange videnarbejdere. Hver anden af de adspurgte virksomheder siger, at de har lanceret nye produkter eller services som følge af EU-projektet.
- Der er positive effekter forbundet med at deltage i FP6 og FP7 for universiteter, GTS-institutter og virksomheder i form af opbygning af europæiske netværk og finansiering af forskning, der ellers ikke ville være blevet gennemført.
Konference den 5. oktober 2015: Europæiske muligheder, danske resultater - Minikonference om Danmarks deltagelse i EU's forskningsprogrammer
Styrelsen for Forskning og Innovation afholder den 5. oktober 2015 et arrangement i Eigtveds Pakhus, hvor evalueringens resultater vil blive præsenteret og diskuteret. Interessen for at deltage i konferencen er overvældende, og der er desværre ikke flere ledige pladser.
Vi livestreamer fra konferencen, så interesserede kan følge med, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål direkte til oplægsholderne og bidrage til diskussionen via Twitter med #H2020dk
For yderligere oplysninger, kontakt:
Kontorchef Katrine Nissen, EU-politisk kontor, Styrelsen for Forskning og Innovation, tlf.: 7231 8240, e-mail: katn@fi.dk
Presse- og kommunikationsansvarlig Steen Bruun Jensen, Styrelsen for Forskning og Innovation, tlf.: 7231 8216, e-mail: sbj@fi.dk
Handlinger tilknyttet webside