Du er her: Forside Blogs DANRO Europæiske innovationspartnerskaber: Initiativtagere for europæisk konkurrenceevne

Europæiske innovationspartnerskaber: Initiativtagere for europæisk konkurrenceevne

Denne blog er nummer syv i en række af blogs, der præsenterer og beskriver udvalgte begreber og initiativer i europæisk forsknings- og innovationspolitik. Bloggen vil se nærmere på de såkaldte EIP’ere: ”European Innovation Partnerships”.

24. juni 2014

DANRO

DANRO blogger fra Bruxelles.

EIP’ernes strategiske formål: Styrkelse af EU’s økonomiske vækst og velfærd

Den økonomiske og finansielle krise, der startede i 2007, afslørede det presserende behov i Europa for at udarbejde reformer, der fremmer vækst, øger effektiviteten, og skaber nye innovative løsninger på kritiske sociale udfordringer. De europæiske innovationspartnerskaber (EIP'er), der har sin oprindelse i Europa 2020-strategien, blev udformet som et tiltag til hjælpe med de nødvendige radikale ændringer, der skal iværksættes for at kunne opnå en strategisk tilgang til innovation i Europa.

Ved udgangen af 2011 fastsatte Kommissionen et forslag til en mulig proces for lanceringen af de nye EIP’ere. Det overordnede formål med EIP’erne er, at de skal bringe store økonomiske og sociale fordele for de europæiske borgere og samfund som helhed inden 2020. Dette skal ske ved, at hver oprettet EIP individuelt tackler en specifik samfundsmæssig udfordring, som er politisk vedtaget, og hvor statslig intervention er berettiget. De første målbare resultater skal foreligge inden for et til tre år, og det overordnede mål skal nås inden for fem til otte år efter lanceringen af EIP’en.

På nuværende tidspunkt har Kommissionen oprettet fem EIP’ere:

EIP’ernes organisering: Det formelle link til Kommissionen

EIP’erne samler alle relevante aktører fra den indledende grundforskning og hele vejen til de endelige slutbrugere. Aktørerne er repræsentanter fra den offentlige og private sektor på europæisk, nationalt eller regionalt plan. Aktørerne skal samarbejde om at:

  • Fremskynde forsknings- og udviklingsindsatsen
  • Koordinere investeringer i demonstrationer og piloter
  • Forudse og fremskynde eventuelle nødvendige reguleringer og standarder
  • Mobilisere efterspørgslen gennem bedre koordineret public procurement for at sikre, at eventuelle gennembrud bliver bragt til markedet hurtigst muligt.

Hver EIP er ledet af en repræsentativ styringsgruppe, som Kommissionen har det overordnede ansvar for. Styringsgruppen består af repræsentanter fra medlemsstaterne, regionerne, medlemmer af Europa-Parlamentet, ledere fra industrien, forskere og andre vigtige interessenter. Selvom det er vigtigt at have alle de store aktører aktivt repræsenteret i styringsgruppen, er det lige så vigtigt for styringsgruppen at være handlekraftig og håndterbar, således at den kan fungere så effektivt som muligt, og undgå unødige administrative byrder.

Styringsgruppen indhenter synspunkter og input fra interessenter, der ikke selv er repræsenteret i styringsgruppen, men som kan yde et bidrag til opfyldelsen af den enkelte EIP’s mål.

Styringsgruppen kan, om nødvendigt, blive understøttet af operationelle grupper med fokus på specifikke indsatsområder. Alternativt kan styringsgruppen trække på input fra eksisterende relevante fora såsom de europæiske teknologiplatforme (ETP’er) eller medlemsstaternes platforme. Der er dog ingen one-size-fits all organisationsform, da den nøjagtige sammensætningen af styringsgruppen tilpasses den enkelte EIP’s særlige forhold.

EIP’ernes opgaveportefølje: Strategic Implementation Plan (SIP)

Styringsgruppen er ansvarlig for udviklingen af en flerårig strategisk arbejdsplan; Strategic Implementation Plan (SIP). SIP’en skal indeholde konkrete mål, forslag til forskningsaktiviteter, oversigt over efterspørgselsaktiviteter, finansieringsbehov og ansvarsfordeling samt definere klare og konkrete milepæle på kort, mellemlang og lang sigt for at muliggøre en effektiv overvågning og rapportering af potentielle fremskridt indenfor EIP’ens challenge-område. SIP’en skal yderligere indeholde en analyse af, hvordan de forskellige eksisterende politikker, instrumenter og programmer kan bidrage til at tackle de identificerede eksisterende flaskehalse til innovation indenfor området.

EIP’ernes opgave er at komme med anbefalinger med hensyn til de beslutninger, som er nødvendige for at nå de aftalte mål, og ikke tage beslutninger på områder, hvor EU og/eller medlemsstaterne er kompetente beslutningstagere. EIP’erne har ikke deres eget budget, men mobiliserer ressourcer til og politisk opmærksomhed på centrale politiske prioriteter for hurtigere at kunne bringe fordelene ved innovation til markedet og slutbrugerne.

Sammenhængen mellem EIP’erne og Horizon 2020

EIP’erne leverer igennem deres SIP vigtige bidrag til fastlæggelsen af prioriteterne i Kommissionens arbejdsprogrammer under Horizon 2020. SIP’en fungerer dermed som et systematisk input arbejdsprogrammerne. Prioriteterne under søjle tre ’Societal Challenges’ bliver i særlig høj grad udviklet i tæt samarbejde med EIP’erne. 

Det er deusden EIP’ernes opgave at overveje, hvordan EU’s rammeprogrammer bedre udnyttes, og hvordan adgangen til EU’s rammeprogrammer forenkles og optimeres.

EIP’ernes link til andre eksisterende europæiske instrumenter og tiltag

Hensigten med EIP’er er bl.a., som tidligere nævnt, at forenkle og udvikle måder at optimere og effektivisere brugen af de eksisterende instrumenter og tiltag samt at styrke synergierne mellem dem og at udfylde eventuelle huller. EIP’erne undersøger, hvordan de forskellige instrumenter og tiltag, såsom Joint Technology Initiatives (JTI’er), Article 185 Joint Programmes, European Technology Platforms (ETP’er), Joint Programming Initiatives (JPI’er), the European Institute for Innovation and Technology (EIT) og Lead Markets Initiatives (LMI’er), kan bidrage til at nå de aftalte erklærede mål ved at overvinde flaskehalse. 

EIP’ernes målsætninger er bredere end de andre eksisterende europæiske instrumenter og tiltag. EIP’erne skal ikke kun se på forsknings- og udviklingskomponenter, men skal også se på de politiske værktøjer, som er til rådighed, eller er nødvendige for at håndtere samfundets efterspørgsel på innovative løsninger.

Eksempel på en EIP: ‘Active and Healthy Ageing’

Det europæiske innovationspartnerskab ’Active and Healthy Ageing’ (AHA) blev iværksat af Kommissionen i begyndelsen af 2011. Det overordnede mål for AHA er at øge den gennemsnitlige raske levetid med to år inden 2020. Den aldrende befolkningen er en presserende samfundsmæssig udfordring, og har betydelige sociale og økonomiske konsekvenser for Europa. Det skyldes, at de aldersrelaterede udgifter for EU medlemsstaterne forventes at stige kraftigt frem til 2060. At nå dette mål vil forbedre bæredygtigheden og effektiviteten af Europas velfærdssystemer, og skabe et europæisk og globalt marked for innovative produkter og tjenester med nye muligheder for erhvervslivet i Europa.

Deltagere: AHA sigter mod at opnå ovenstående mål ved at samle de vigtigste aktører indenfor området i innovationsprocessen; slutbrugerne, offentlige myndigheder, industrien, etc. (se nedenstående figur). AHA faciliterer et forum, hvor de involverede aktører kan samarbejde forenet omkring en fælles vision, der værdsætter ældre mennesker og deres bidrag til samfundet, identificerer og overvinder potentielle innovationsbarrierer og mobiliserer instrumenter til løsning af den samfundsmæssige udfordring.

Figur over de deltagende aktører i AHA:

Figur over de deltagende aktører i AHA
Kilde: Active and Healthy Ageing, Kommissionen (http://ec.europa.eu/research/innovation-union/pdf/active-healthy-ageing/leaflet.pdf#view=fit&pagemode=none).

Strategic Implementation Plan (SIP): AHA’s SIP blev vedtaget i 2011 af AHA’s styringsgruppe. SIP’en angiver et sæt specifikke tiltag, der skal iværksættes.

Bl.a. påpeges: Innovative løsninger til at forebygge fald og støtte tidlig diagnose for ældre, samarbejde for at hjælpe med at forhindre funktionel tilbagegang og skrøbelighed med særlig fokus på fejlernæring, spredning og fremme af vellykkede innovative integrerede plejemodeller for kroniske sygdomme blandt ældre patienter og forbedring af brugen af IKT til at hjælpe ældre med at forblive selvstændige, mobile og aktive i længere tid.

Leder du efter mere generel information om Horizon 2020?

Leder du efter en mere generel introduktion til EU’s rammeprogram for forskning og innovation 'Horizon 2020', kan du læse mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, EU Kommissionens temaside eller i den Q&A, som DANRO har udarbejdet sammen med de danske regionskontorer.

Kilde: Innovation Union, Kommissionen:

Senest opdateret 02. marts 2016

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 4 + 4 ?
Dit svar: