Du er her: Forside Blogs Nina Espegård Hassel Kinesiske universiteter er drivkraften i udviklingen af et innovativt samfund

Kinesiske universiteter er drivkraften i udviklingen af et innovativt samfund

Som innovationsattaché på Innovation Centre Denmark i Shanghai var den nye 5-års plan, der blev offentliggjort tilbage i marts, et 'must-read'. I 5-års planen udstikkes linjerne for Kinas udvikling og satsningsområder frem til 2020.

06. juni 2016

Nina Espegård Hassel

Nina Espegård Hassel blogger fra Shanghai, Kina.

På forsknings-, uddannelses- og innovationsområdet mangler der bestemt ikke ambitioner for de kommende år. Men hvorledes finder man ud af, hvordan ambitionerne omsættes til virkelighed? Og hvad er de kinesiske universiteters rolle i denne implementering? Dette var spørgsmål, som Departementschef Agnete Gersing under sit besøg i Shanghai den 11-14. maj stillede centrale kinesiske aktører.

Forskning og innovation er fortsat de kerneområder, der skal drive den kinesiske økonomi fremad. Ambitionen er at udvikle Kina fra ”Made in China” til ”Created in China” – fra produktion til innovation. Endvidere er der fortsat ambitioner om at nå et mål på 2,5 % af BNP på forskning og udvikling i 2020. I 2015 brugte Kina 2,09 % af BNP på forskning og udvikling, og internationale eksperter udtrykker enighed om, at Kina forventeligt vil nå deres mål i 2020.

For så vidt er ovenstående ikke ny viden, og det interessante er ikke selve italesættelsen af ambitioner, men hvorledes disse bliver implementeret. Her hjælper læsningen af 5-års planen nødvendigvis ikke meget, og det er derfor vigtigt at indlede en dialog med centrale aktører indenfor forskning og innovation.

Under besøg i Shanghai af en delegation med bl.a. departementschefen for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing og direktør for Styrelsen for Forskning- og Innovation, Hans Müller Pedersen fik de danske deltagere mulighed for at blive klogere på 5-årsplanens betydning, også for det dansk-kinesiske samarbejde indenfor forskning, innovation og uddannelse.

Balancen mellem anvendt- og grundforskning

Besøg i Zhangjiang Inno Park
Den danske delegation besøgte Zhangjiang Inno Park. Et af Kinas ældste og største hi-tech parker.
Kina har traditionelt primært bedrevet anvendt forskning, som i høj grad har været drevet af de kinesiske virksomheder.  Dette blev blandt andet italesat i en OECD-rapport fra 2014, hvor der stod, at det var ”More D than R in Chinese R&D”. Det er derfor interessant at kunne læse i den nye 5-års plan, at der fra politisk side ønskes et øget fokus på grundforskningen i Kina. Men hvorledes dette nye fokus skal føres ud i praksis, og hvad det kommer til at betyde for de kinesiske universiteter har været svært at finde svar på.

Derfor stillede den danske delegation spørgsmålet til Prorektor på Tongji University Jiang Bo ved deres besøg på universitet. Svaret var her: Balancen mellem grundforskning og anvendt forskning. Og dette er en svær disciplin for et universitet som Tongji University. Tongji Universitet, der er en del af det såkaldte 985-program, der udgør 39 topuniversiteter i Kina, der får tildelt forskningsmidler fra den kinesiske stat, får 40 % af deres forskningsmidler fra staten og 60 % af deres forskningsmidler fra industrien.

De midler, der kommer fra industrien, går primært til anvendt forskning og teknologiudvikling – og de 40 %, der kommer fra staten, kan ikke udelukkende bruges på grundforskning men skal også i høj grad resultere i forskningsresultater, der skal kunne kommercialiseres. Universiteterne måles fortsat primært på, hvor meget af deres forskning, der kommercialiseres. Endvidere er der varslet en reform af det førnævnte 985 program, hvor de nuværende 39 universiteter, der er omfattet af programmet, reduceres til et mindre – hidtil ukendt – antal.

Reformen og reduceringen af antallet af universiteter, der er inkluderet i programmet, vil bl.a. tage udgangspunkt i formåen indenfor kommercialisering af forskningsresultater, performance indenfor undervisningen af de studerende (uddannelseskvaliteten) samt den generelle kvalitet af den forskning, som universitetet bedriver. Evalueringen vil foregå ved en international peer review proces.

Perfektion af det innovative økosystem

Shanghai er fortsat i fokus, når det kommer til den kinesiske regerings satsninger indenfor innovation. Mange pilotprojekter, fx inden for smart cities, søsættes først i Shanghai, inden de spredes til andre byer i Kina. Det samme gælder udviklingen af frihandels-zoner og oprettelsen af innovationsparker. Netop disse to tiltag er smeltet sammen i Shanghai, hvor en af landets ældste og største hi-tech parker Zhangjiang InnoPark er placeret i en frihandels-zone, der giver de virksomheder – nationale som multinationale - muligheder for skattefritagelse mv.

Tongji Universitet
Besøg på Tongji Universitet hvor delegationen mødes med Pro-rektor Jiang Bo.

Delegationen besøgte også Zhangjiang InnoPark og fik et indblik som parken giver kinesiske og udenlandske hi-tech virksomheder.  Virksomhederne kan teste deres teknologier via parkens faciliteter, således at denne udviklingsproces foregår så tæt på det kinesiske marked som muligt. Men virksomhederne kan også udnytte parken til at teste i samarbejde med forskningsinstitutioner og universiteter, som har placeret forskningscentre i parken.

Netop det tætte samarbejde mellem industri og akademia, som Zhangjiang InnoPark faciliterer, var også et af omdrejningspunkterne for mødet mellem præsidenten for Fudan University Xu Ningseng og delegationen. Præsident Xu fremhævede universitetets mange forskningsaktiviteter, herunder placeringen af et forskningscenter indenfor life science i Zhangjiang InnoPark, som en helt afgørende satsning for at øge deres samarbejde med lokale og internationale virksomheder og skabe rammerne for et hurtigere og mere effektivt industri-akademia samarbejde. Præsident Xu kaldte det en perfektion af det 'innovative og entreprenante økosystem'.

Departementschef Agnete Gersing og præsident for Fudan University Xu Ningseng
Departementschef Agnete Gersing og præsident for Fudan University Xu Ningseng. Præsident Xu fremhævede universitetets mange forskningsaktiviteter, herunder placeringen af et forskningscenter indenfor life science i Zhangjiang InnoPark.
Der var mange flere møder på agendaen, da delegationen besøgte Shanghai. Også de øvrige møder havde til formål at give et indblik i, hvor Kina er på vej hen indenfor forskning og innovation. Møderne skabte klarhed over, hvorledes den nye 5-års plan implementeres, og hvilken rolle de kinesiske universiteter kommer til at spille i den kinesiske regerings visioner for landets økonomiske udvikling de næste år.

Med de tætte danske-kinesiske relationer, senest understreget af den kinesiske minister Wan Gangs besøg i Danmark i sidste måned, forventes det, at det dansk-kinesiske samarbejde kan bidrage med indfrielsen af 5 årsplanens visioner på uddannelses-, innovations- og forskningsområdet.

Med besøget fra den danske delegation er der nu blevet knyttet yderlige stærke bånd og Innovation Centre Denmark vil fortsætte den gode dialog fremover.

Debatregler       
Senest opdateret 07. juni 2016

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 10 + 4 ?
Dit svar: