Du er her: Forside Blogs Torben Orla Nielsen Danmark og Sydkorea på arktisk bølgelængde

Danmark og Sydkorea på arktisk bølgelængde

Ved første øjekast er det ikke oplagt, at Sydkorea har interesser i polarforskning. Seoul ligger på samme breddegrad som Istanbul, og der er ingen polaregne i Sydkorea på trods af, at 70 pct. af Sydkorea er dækket er bjerge.

10. maj 2016

Torben Orla Nielsen

Torben Orla Nielsen blogger fra Seoul, Sydkorea

Men når man hører den koreanske polarforsker Dr. Seong-Joongmyeon Kim forklare, hvordan klimaændringerne får iskolde vinde fra Sibirien til i stigende grad at blæse ned over den koreanske halvø i vinterhalvåret, og man husker på, at Sydkorea stadig er verdens største skibsbyggernation med store interesser i nordøstpassagen nord om Rusland, begynder den koreanske polarforskningsinteresse at give mening.

Det var baggrunden for, at ca. 20 forskere fra Korean Polar Research Institute (KOPRI) og Københavns Universitet mødtes i Seoul den 10-11. april til en forskningsworkshop. Emnerne spredte sig fra klimaændringer, over isboringer til permafrost og enzymer fra arktiske og antarktiske bakterier.

Københavns Universitet har strategisk valgt Sydkorea som et af de lande, hvor universitetet vil udbygge sine relationer både inden for forskning og uddannelse. Der er nedsat en Koreagruppe på tværs af alle fakulteterne på KU for at koordinere indsatsen og dele viden. Tilbage i 2014 var både dekan for KU SCIENCE John Renner Hansen og efterfølgende prorektor Thomas Bjørnholm hver med sin delegation i Sydkorea for at sondere terrænet og vurdere, hvor det vil give bedst mening at udvide relationerne. KU SCIENCE delegationen valgte hurtigt, at polarforskning er et område, hvor der er stort interessesammenfald mellem Danmark og Korea, efter de havde besøgt Korea Polar Research Institute (KOPRI).

Korea Polar Research Institute (KOPRI)
Polarforskning er et område, hvor der er stort interessesammenfald mellem Danmark og Korea, efter de havde besøgt Korea Polar Research Institute (KOPRI)

Sydkorea øger forskning i Arktis

Sydkoreas polarforskning er i dag rettet ca. 25 pct. på arktisk forskning og resten på antarktisk forskning. Men den arktiske andel er stigende, ikke mindst fordi der fra regeringens side allokeres flere midler til arktisk forskning. Dermed vil KOPRI’s arktiske interesse været stigende i de kommende år. Og KOPRI er langt fra novicer.

Koreansk polarforskning begyndte i 1999, og siden er det gået stærkt med i dag 300 ansatte i KOPRI, splinternye forskningsfaciliteter i udkanten af Seoul. To forskningsstationer på Antarktis og én på Svalbard samt en ny forskningsisbryder. KOPRI er ikke en egentlig uddannelsesinstitution, der selv uddeler akademiske grader, men KOPRI er tæt knyttet til University of Science and Technology (UST), der er et nationalt universitet tilknyttet forskningsinstitutionerne i Korea og som tilbyder kandidatuddannelser og ph.d.-grader.

Sydkorea fik observatørstatus i Arktisk Råd i 2013 og har i 2015 udpeget en arktisk ambassadør, som skal koordinere de sydkoreanske interesser i området. Det har blandt andet medført, at Sydkorea har udarbejdet en tværministeriel arktisk plan. Lidt i stil med den arktiske strategi, som vi i Danmark er ved at lægge sidste hånd på.

På den seneste Arctic Frontier Conference fik Sydkorea lejlighed til at orientere om deres aktiviteter på Antarktis og om forskningsisbryderen Aaron. Sydkorea udtrykte her interesse i at tage aktiv del i de klimamæssige og kommercielle muligheder, som det arktiske område har at tilbyde.

Fælles forskningsområder identificeret

Tilbage til april i år, hvor KU og KOPRI gennemførte den første dansk-koreanske polarforskningsworkshop. KU SCIENCE stillede med et stærkt hold af forskere med prodekan for forskning og formand for Forum for Arktisk Forskning i Danmark Morten Pejrup i spidsen. Innovationscenteret i Seoul har været aktiv i at arrangere workshoppen og sikre, at relevante områder kom i spil.

Dagen før workshoppen var holdet af forskere inviteret til middag i residensen hos ambassadøren, og her var den koreanske arktiske ambassadør Chan Woo Kim også til stede. Han glædede sig over, at det dansk-koreanske samarbejde nu har nået et højt forskningsmæssigt niveau og ikke var som dengang tilbage i 90'erne, hvor han som ung 3. sekretær på den sydkoreanske ambassade i København mest havde at gøre med dansk svineeksport til Sydkorea.

Den efterfølgende dag var præget af intens dialog mellem forskerne og under opsamlingen blev der identificeret konkrete felter inden for iskerneforskning, mikrobiologi, sedimentologi, oceanografi, drivhusgasser, terrestrisk økologi og klimamodellering, hvor der er klare fælles interesser, så relationerne kan udbygges.

Forskermiddag
Dagen før workshoppen var holdet af forskere inviteret til middag i residensen hos ambassadøren.

Denne intensivering af samarbejdet på det polare område skal ske bl.a. ved fælles udnyttelse af forskningsinfrastruktur og udveksling af forskere og studerende. Og på det lidt længere sigt fælles dansk-koreanske opslag og fælles ansøgninger til nationale og internationale forskningsfinansierende organer.

Vi på innovationscenteret i Seoul glæder os til at være med til at udbygge de polare relationer med en forskningstung nation, der er fyldt med ambitioner og vilje til samarbejde med relevante partnere i Danmark.

Senest opdateret 21. oktober 2016

Kommentarer

Tilføj kommentar

Du kan tilføje en kommentar ved at udfylde formularen nedenfor. Ren tekst-formattering.

Spørgsmål: Hvad er 10 + 4 ?
Dit svar: