Gå til indhold

Sara Laustsen

Ph.d.-studerende, MSc, BSc (bygning), 28 år

Sara Laustsen

Fagområde

Byggematerialer, særligt beton.

Forskningsprojekt

En ny teknologi til frostsikring af beton.

Populær beskrivelse af ph.d.-projekt

Frostpåvirkning er meget kritisk med hensyn til nedbrydning af beton. På nuværende tidspunkt gøres beton modstandsdygtig over for frostpåvirkning ved at iblande luft i betonen. Luftindblandingen gør, at vandet i betonen har plads til at udvide sig, når det fryser til is. Den nuværende metode til iblanding af luft har dog betydelige ulemper, da det dannede luftporesystem er ustabilt, og desuden er det ikke muligt at kontrollere mængden af luft og størrelsen af luftporerne. Ph.d.-projektet handler om at iblande superabsorberende polymerer (SAP) i betonen. SAP anvendes blandt andet i engangsbleer til opsugning af urin. Ved tilsætning af SAP til beton er det for første gang blevet muligt dels at kontrollere størrelsen og mængden af luftporer og dels at designe et stabilt luftporesystem. Denne kontrol og stabilisering af luftporesystemet medfører også en unik mulighed for at studere de nedbrydningsmekanismer på grund af frostpåvirkning, der har udfordret forskere i mere end 50 år.

Hvilke perspektiver ser du for dit forskningsfelt?

Holdbarheden af byggematerialer har stor betydning for samfundsøkonomien. Tag for eksempel udbedring af betonkonstruktioner i infrastrukturen. Dels er der de direkte udgifter til selve udbedringen, og dels er der de indirekte udgifter, der er forbundet med ventetid og gener for befolkningen. Kan forskning i byggematerialer for eksempel fordoble levetiden, vil det resultere i en stor samfundsøkonomisk gevinst.

Forbruget af byggematerialer i Danmark er ikke uanselig. Udgiften til byggematerialer udgør ca. 5% af bruttonationalproduktet. Det samlede årlige forbrug af byggematerialer i Danmark er ca. 10 mio. tons, hvilket svarer til knapt 2 mio. tons byggematerialer pr. indbygger pr. år. Ud over at forlænge konstruktioners levetid vil forskning i byggematerialer resultere i miljøforbedringer, for eksempel mindre materialeforbrug, udskiftning af sundhedsskadelige materialer, optimering af fremstillingsprocessen og reduktion af materialeprisen. Denne indirekte nytte af byggematerialer kan for eksempel komme til udtryk i forbindelse med indeklima. I stedet for kun at fokusere på undersøgelser af blandt andet ventilation, kan viden om og forskning i byggematerialer være med til at forebygge indeklimaproblemer.

Forskning i byggematerialer indeholder problemstillinger, som er helt særlige sammenlignet med andre områder. Tag for eksempel tilblivelsen af betonkonstruktioner. Betonkonstruktioner starter for eksempel med, at betonen blandes på en betonfabrik og transporteres til en byggeplads, hvor betonen støbes. Indtil betonen forlader fabrikken, er der god kontrol med de ydre påvirkninger af betonen som for eksempel temperatur og fugtighed, men når betonen kommer til byggepladsen, bliver den udsat for varierende påvirkninger som følge af variation i vejrliget. Det betyder, at vi har med et materiale at gøre, som skal kunne modstå de forskellige påvirkninger uden at kvaliteten af produktet reduceres. Byggematerialer og deres påvirkning er ofte vanskelige at definere præcist. Det kan derfor være nødvendigt at udføre grundforskning, inden en konkret problemstilling kan undersøges. Da byggematerialer og bygningsingeniører kan være med til at forebygge problemer med for eksempel sundhed og indeklima, er det et område, der bør have en stor bevågenhed. Hjerneforsker Peter Lund Madsen udtalte i et TV-program sidste år, at anlæggelsen af kloaker har reddet flere menneskeliv end lægevidenskaben. Anlæggelsen af kloaker er en bedrift udført af bygningsingeniører.

Hvad skal dit rejsestipendium bruges til?

Rejsestipendiet planlægges at blive anvendt til studieophold primært i Frankrig og USA. Jeg har planer om at tage til Lafarge i Frankrig og National Institute of Standards and Technology i USA. Desuden giver denne bevilling mig mulighed for også at tage til for eksempel Kina, hvor jeg har skabt nogle kontakter som følge af min deltagelse i en konference og et ph.d.-kursus i efteråret 2008.

Hvorfor har du valgt at rejse til netop disse forskningsmiljøer?

Lafarge er verdens største producent af byggematerialer og cement. De har udstyr og viden, som kan skabe en dybere forståelse mellem interaktionen af SAP og beton. National Institute of Standards and Technology er verdens førende inden for digital billedbehandling af byggematerialer, hvilket er et vitalt redskab i analysen af luftindholdet i beton.

Hvor længe skal du være væk?

Ca. en måned ved Lafarge og ca. to måneder ved National Institute of Standards and Technology.

Hvad forventer du at få ud af opholdet?

Jeg forventer at øge min viden om for eksempel digital billedbehandling og samspillet mellem SAP og beton. Desuden forventer jeg at få skabt nogle kontakter i relevante faglige miljøer.

Hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Mit eksamensprojekt til MSc-graden var et forsøgsprojekt som undersøgte, om teknikken med iblanding af SAP i beton kunne anvendes til luftindblanding i beton. Det viste sig, at teknikken virkede og min interesse var vakt.

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Outrup, student fra Varde og bopæl i Københavns Kommune.

Ph.d.-projektets titel

Kontrolleret luftindblanding i beton.

Kontaktoplysninger

Sara Laustsen. Telefon: 3696 3070, 5121 3560 (mobil), e-mail: sal@byg.dtu.dk

Forskningsinstitution

Danmarks Tekniske Universitet, DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 09. januar 2015