Hans Bräuner-Osborne

Professor, cand.pharm., ph.d., dr.pharm., 44 år

Hans Bräuner-Osborne

Fagområde

Molekylær farmakologi.

Institution

Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Molekylær Lægemiddelforskning.

Kort beskrivelse af dit forskningsområde

Molekylær-farmakologien går ud på at udforske, hvordan signalstoffer og potentielle lægemiddelstoffer virker på deres molekylære signalmodtagere. Denne forskning er fundamental for at forstå, hvordan vores celler kommunikerer med hinanden, hvorfor vi bliver syge, når der sker fejl i kommunikationen, samt hvordan vi kan udnytte denne viden til at udvikle nye lægemidler. Mine projekter går således ud på at: 1. Identificere og udvikle kemiske stoffer med nye farmakologiske egenskaber, der kan anvendes som "værktøjer" til at forstå, hvordan signalmodtagerne virker, og hvad deres biologiske funktion er. 2. Udvikle og anvende nye teknologier til at undersøge signalmodtagernes molekylære funktion. 3. Udvikle og karakterisere genetisk modificerede mus, hvor vi f.eks. har fjernet en signalmodtager i musen og dermed kan undersøge, hvad dens fysiologiske funktion er, ved at sammenligne de genetisk modificerede mus med normale mus.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Her 10 år efter kortlægningen af det humane arvemateriale er der stadig mange gener for signalmodtagere, hvor vi stort set intet ved om deres biologiske funktion og eventuelle involvering i sygdomme. Inden for mit felt (såkaldte G protein-koblede receptorer) er der i mennesker fundet ca. 350 forskellige signalmodtagere, hvoraf 1/3 er såkaldte "orphans" - dvs. at man ikke ved hvilket signalstof, de aktiveres af. At matche disse orphans med deres signalstoffer er en af de helt store forskningsmæssige udfordringer, der har det store perspektiv, at ethvert match kan åbne op for helt nye forståelser af biologiske funktioner i mennesker.

Mange sygdomme er forårsaget af fejl i kommunikationen mellem celler, som så kan genoprettes med lægemidler, der modulerer signalmodtagerne til at være mere eller mindre aktive. For mange af disse sygdomme er det (delvist) ukendt, hvad der er gået galt i kommunikationen. Det er således fortsat en stor udfordring at kortlægge, hvilke signalmodtagere der er involveret i hvilken kommunikation og/eller sygdomme. Det spændende perspektiv er, at så snart man har erkendt ny viden inden for dette område, kan den anvendes til at udvikle nye lægemidler til behandling af sygdommene.

Universiteterne er særligt gode til at lave grundforskningen, der kortlægger signalkommunikationen og deres link til biologisk funktion og forskellige sygdomme, mens medicinalindustrien er særlig god til at anvende denne viden til at udvikle nye lægemidler. For at komme fra grundforskning til nye lægemidler er et effektivt samarbejde mellem akademia og industri således særdeles vigtig, og dette byder både på udfordringer i forhold til f.eks. rettigheder og samarbejdsaftaler samt spændende perspektiver for især yngre forskere, der får mulighed for at samarbejde med medicinalindustrien.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?

Den oprindelige interesse opstod på mit farmaceut-studium under nogle inspirerende forelæsninger afholdt af min mentor professor Povl Krogsgaard-Larsen. Han beskrev grænsefeltet mellem kemien og biologien på en særdeles interessant måde og formidlede senere i studiet, at jeg kom til at skrive speciale hos nu afdøde professor Mark R. Brann på University of Vermont, USA. Professor Brann blev også en vigtig mentor for mig og var en pioner inden for molekylær-farmakologien, der for alvor kom i gang som nyt forskningsområde på det tidspunkt i starten af 90'erne. Det var derfor et super-inspirerende miljø for en spirende forsker at deltage i. Jeg kom således ind i et forskningsfelt, da det eksploderede med nye muligheder, idet man havde fået nye teknologier til kloning og molekylær karakterisering af humane signalmodtagere. Dette bød på oceaner af nye muligheder for at udforske signalmodtagernes farmakologi og udvikle nye signalstoffer til at undersøge dem med. Efter min hjemkomst fik jeg via min danske mentor nogle rigtigt gode muligheder for at opbygge en ny dansk forskningsgruppe inden for dette felt, og via mange frugtbare samarbejder med danske og udenlandske universitetsgrupper og medicinalfirmaer er gruppen vokset fra at være ét medlem (mig selv) til ca. 30 personer.

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

Hædersgaven skal anvendes til naturoplevelser. Helt konkret vil jeg købe en havkajak til min hustru, så vi kan komme ud og sejle sammen med vores 3-årige datter. Endvidere har det længe været en drøm for mig at lave en ekspedition til nogle sjældent besøgte bjergkæder i Tibet. Jeg vil således gemme resten af pengene, til min datter bliver gammel nok til at kunne tage med dertil sammen med min hustru. Målet vil være at lave nogle førstebestigninger af nogle lette bjergtoppe i området.

Forskningsbevillingen vil blive anvendt til driftsmidler til nogle risikobetonede projekter, jeg har i støbeskeen. Med mindre man har nogle positive pilot-data, er det som regel svært at skaffe eksterne forskningsmidler til sådanne projekter, og idéen er således at bruge rådighedsbeløbet på at modne disse projekter til et stadie, hvor vi kan opnå eksterne bevillinger.

Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark?

Jeg blev først og fremmest ekstremt glad, beæret og ydmyg. Det er jo en fantastisk anerkendelse, at både ledelsen på mit universitet, Det Frie Forskningsråds bestyrelse og ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har fundet mig værdig til denne pris, idet jeg jo ved, at der er mange superdygtige unge forskere i Danmark, som også har fortjent den! Det vidner den flotte række af tidligere prismodtagere jo i høj grad om. Dernæst faldt mine tanker på min familie, mine mentorer og det fantastiske team, som jeg har arbejdet sammen med gennem de sidste knap 20 år - det er jo i høj grad også deres fortjeneste, at jeg er kommet hertil. Som John Donne skrev i 1624: "No man is an island", hvilket i høj grad også gælder inden for sundhedsvidenskabelig forskning!

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er vokset op i en lille by i Midtjylland med mine forældre og storesøster, der lige siden barndommen har givet en fantastisk opbakning til alle mine (skøre) eksplorationer. Jeg er gift med Elvira Vaclavik Bräuner, der er australier og seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut og Kræftens Bekæmpelse. Heldigvis deler hun min passion for forskning og bjerge og er således en stor inspiration og støtte i en meget travl hverdag. Sammen har vi Sofie Frederikke, der er en rigtig gæv pige på 3 år. Min store passion i fritiden er bjergbestigning, isklatring, klippeklatring, skiløb og havkajak i nævnte rækkefølge. Har udøvet disse discipliner over stort set hele verden og har derigennem haft en masse fantastiske oplevelser og mødt en masse super-spændende personer. Siden min datter blev født, er kadencen gået lidt ned, men nu er hun heldigvis ved at nå en alder, hvor hun kan komme med på turene. Næste ferie bliver således hendes første tur på alpinski, og hun er p.t. i skarp svømmetræning for at kunne kvalificere sig sikkerhedsmæssigt til at komme med i kajakken til sommer. Så det åbner jo op for nye spændende oplevelser i bjergene og på havet!

Fødested, gymnasium og nuværende bopælskommune

Født i Ringe, student fra Tørring Gymnasium og bopæl i Københavns Kommune.


Argumentation for tildeling af prisen

Hans Bräuner-Osborne er professor i molekylær farmakologi på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Fra sin tidlige forskningskarriere, hvor han havde et Fulbright Fellowship, udviklede han en teknik, der revolutionerede screening for forskellige kemiske sammensætninger.

Efter afsluttet ph.d.-studie etablerede Hans Bräuner-Osborne meget tidligt i sin karriere sin egen forskergruppe, og han er i dag leder for en større forskergruppe. Hans Bräuner-Osborne har især udmærket sig ved sine undersøgelser af GABAB-receptorer med henblik på at danne nye farmakologiske stoffer. Han var den første til at klone en receptor, der kunne anvendes til at belyse dette – dels hos menneske, dels hos mus og rotter.

Disse undersøgelser og resultater har gjort Hans Bräuner-Osborne internationalt kendt, og han har markeret sig stærkt med 119 peer-reviewed publikationer og over 2700 citationer.

Endelig har Hans Bräuner-Osborne modtaget adskillige priser i løbet af sin forskerkarriere; blandt andet Alfred Benzon Prisen og Lundbeckfondens yngre forskerpris.

Kontaktoplysninger

Hans Bräuner-Osborne. Telefon: 3917 9659, 6130 8550; e-mail: hbo@farma.ku.dk
; privat hjemmeside: www.climb.dk.

Senest opdateret 26. januar 2015