Gå til indhold

Ove Christiansen

Lektor, ph.d. kemi

Ove Christiansen

Fagområde

Teoretisk kemi

Institution

Kemisk Institut, Aarhus Universitet, Langelandsgade 140 8000 Aarhus C

Kort beskrivelse af dit forskningsområde

Teoretisk kemi handler om at forstå, beskrive og forudsige kemi baseret på teori. Det vil sige forstå egenskaberne ved næsten alt i og omkring os. Den grundlæggende teori kommer fra de fysiske love beskrevet af matematiske ligninger, som det tyvende århundredes fysik har afdækket. Selvom ligningerne er kendte, er de egentligt for komplicerede til at kunne løses. Teoretisk kemi handler om at udvikle og anvende nøjagtige modeller, som alligevel kan uddrage essensen. Vi udvikler sådanne teorier og implementerer disse i computerprogrammer. Derigennem kan man ved brug af hjerne- og computerkraft forudsige molekylers opførsel, fortolke eksperimentelle resultater og foreslå interessante molekyler for et givet formål.

Vi interesserer os specielt for at udvikle teorier for at beskrive molekylers egenskaber og dynamik med udgangspunkt i kvantemekanikken. For eksempel når man lyser på molekyler, vil de have forskellige evne til at absorbere lyset, og konsekvenserne for molekylerne kan være meget forskellige. Dette kan være relateret til både elektronernes vekselvirkninger inde i molekylerne, eller det kan være atomkernernes bevægelse.

De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver

Vores ambitioner er jo store: Vi vil beregne alt! Som et resultat af mange årtiers forskning findes en del konkrete teorier, metoder og programmer, som man kan anvende for eksempel til at forudsige rimelige strukturer for molekyler. Disse programmer er bredt anvendt af mange forskere. Vi har således allerede en fantastisk platform. Men som teoriudvikler er det også vigtigt at påpege, at der er mange ting som i dag er grundlæggende svært, for det kalder jo på morgendagens teorier.

Der er stadig reelle begrænsninger, og der er nye udfordringer, som følger fra udviklingen i den eksperimentelle videnskab. Omvendt, hvis man kan løse nogle af disse grundlæggende problemer, vil den teoretiske modellering af verden kunne spille en endnu større rolle i moderne forskning. En af mine favoriteksempler er, at den opfattelse og det billede af molekylernes dynamik, som de fleste forskere arbejder med, er baseret på klassisk mekanik. Men molekylernes verden er jo en kvantemekanisk verden. Derfor forsøger vi nu at udvikle nogle nye teorier, der vil tillade os at udføre kvantemekaniske beregninger, der beskriver atomkerners bevægelse. Vores mål er at matche de eksperimentelle målinger af denne dynamik, som den observeres i forskellige slags spektroskopi men også for mere generel dynami at sætte gang i en udvikling, der kan føre til kvantemekanisk baserede beregningsmetoder og fortolkninger. Det er utroligt svært, og vi er helt sikkert kun i starten af denne udvikling. En af de ting, som er en begrænsning i denne sammenhæng, fører til et andet meget generelt problem, nemlig at de systemer, vi ønsker at studere ofte er komplekse: molekylerne er store og de vekselvirker med nabomolekyler på afgørende vis for eksempel i væsker og biologiske systemer. Det er stadig en udfordring, hvordan man håndterer den slags kompleksitet i teoretiske beregninger samtidig med at fastholde de landvindinger med hensyn til nøjagtighed, vi har opnået for mindre og isolerede systemer.

Hvordan opstod interessen for netop dette forskningsfelt?

Som dreng læste jeg mange bøger om alt muligt, mest skønlitteratur, men også alle de biologi- og astronomibøger, som jeg kunne finde. I skolen og gymnasiet var matematik nemt og sjovt og fysik en sjov intellektuel udfordring. Mange af de måder man i dag forstår naturen, mennesket og universet på bygger på betragtninger på molekylært niveau og dermed kemi. Når man laver kemi af teoretisk vej kommer, det til at indbefatte en hel del fysik, matematik, programmering, beregninger på store computere, og indimellem har molekylerne relevans i en biologisk sammenhæng. På den måde føler jeg mig heldig. Jeg føler, jeg sidder i et helt specielt forskningsfelt, hvor en fokuseret, analytisk tilgang er afgørende for fremskridt og tilfredsstiller min hang til fysik, anvendt matematik og lange ligninger. Samtidig føler jeg, at feltet er åbent i alle mulige retninger og centralt placeret i den naturvidenskabelige verdens midte.

Et helt afgørende trin på min vej var mit valg af ph.d. vejleder, Poul Jørgensen. Det faglige niveau var i top, og der blev diskuteret for og imod teorier og koncepter på basis af matematiske ligninger på en tavle. Jeg var hjemme. Det betød også, at jeg fra første færd var med på allerhøjeste niveau, og jeg så, at havde man den rigtige ide og noget unikt at tilføje, kunne man gå ind og spille en afgørende rolle for forskningsfeltets fremtid. Det er vigtigt somme tider at tænke sig om en ekstra gang, tage bolden og sparke den i en anden retning, end den hvor alle løber. Jeg fornemmede også tidligt, at feltet teoretisk kemi er et forskningsfelt, hvor der lige præcist kunne være en sådan rolle for mig. Der ligger også den generelle kommentar til måske specielt yngre potentielle forskere: hvis man kan finde sin naturlige kerne disciplin og den rigtige platform at starte fra, så er forskningsverdenen åben. Så hvorfor ikke forsøge at gøre som John Fakse Jensen i EM-finalen i fodbold i 1992: Tag bolden og ram den lige i røven. Sådan bliver man mester!

Hvordan vil du anvende EliteForsk-prisen?

En af de ting, der er rigtig rart ved denne pris er, at den kommer med et betydeligt rådighedsbeløb til forskning uden at være bundet op på et konkret projekt og plan. Jeg vil bruge prisen til at understøtte ”den frie tanke”. Altså til de nye ideer som skal prøves, og hvor man ikke har tid eller mulighed for at lave 10 ansøgninger om forskningsstøtte. Jeg tror faktisk, at man på sigt får rigtig meget god grundforskning for lige præcist den her slags helt frie midler. For en forsker af passion er det dejligt at være fri for de snærende bånd af detaljerede planer, milestones, Gantt-diagrammer, Excel-ark etc. Det er vigtigt at kaste disse hæmninger af sig så ofte som muligt i forhold til at have et åbent sind og fremkalde det nødvendige anarki, der kræves for at bedrive grundforskning, der ændrer forholdene i ens forskningsfelt. Den personlige hædersgave, tænker jeg tilsvarende, skal være der for familien, når der dukker noget op, der virkelig gælder. Og måske lappe de værste huller i en kriseramt dansk middelklassefamilies økonomi.

Hvad er din reaktion på at have vundet en af de største forskningspriser i Danmark?

Jeg er utrolig beæret og taknemmelig over at få tildelt eliteforskerprisen. I forskningens verden er der mange gode forskere, der kører derudaf med 200 i timen i alle mulige retninger og laver et fantastisk arbejde. Det er også en verden, hvor mange gør meget for synlighed og netværk etc. Jeg er bange for, at jeg aldrig har haft så meget tid til den slags. At andre forskere og vigtige institutioner uden mit vidende og på trods af dette har fundet frem til, at de vil fremhæve og støtte lige præcist mig, gør mig naturligvis meget glad og ydmyg. Jeg er også meget taknemmelig i forhold til de mange dygtige forskere, jeg har arbejdet sammen med på vejen hertil herunder specielt de unge studerende og post docs, som valgte at satse en afgørende del af deres karriere på Oves lidt vilde galej. De har en vigtig andel i dette og har været med til at gøre det sjovere. Tankerne går også generelt til familie, venner, og kolleger, der har været med til at jeg også har haft det godt undervejs.

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er en bondedreng fra Ulfborg i Vestjylland, og sådan føler jeg mig nok stadig. Jeg er efternøleren af 4 børn. Mine forældre havde vel 7 års skolegang og forstod nok aldrig, hvad jeg egentlig gik og lavede, men jeg tror, de kunne se, jeg havde det godt. Ved sådan en lejlighed som denne er det også vigtigt at værdsætte, at vi har et samfund, hvor mange muligheder står åbne, uanset hvor man kommer fra, og hvor der ingen grund er til ikke at turde. Jeg er et familiemenneske med mange interesser og alt for lidt tid. Men jeg keder mig aldrig. Jeg er lykkelig gift med Anne. Vi har 4 dejlige børn, Emil (12 år), Malte (8 år), Rasmus (4 år) og Sofie (2 år) og jeg prioriterer højt at hænge på i deres liv med skole, sport, institutioner, osv. Jeg er god til at koble af fra arbejdet og være sammen med dem. Jeg elsker desuden at løbe. Jeg har nogle 15–20 km ruter, som er ren meditation. Jeg spiller også badminton, hvor de sociale aspekter må opveje det manglende talent. Derudover interesser jeg mig for alt muligt som musik (rock!!), film, historie, filosofi, etc. Jeg kan også godt lide at læse en god bog, inden jeg skal sove – selvom det sjældent bliver til ret mange sider!

Fødested, gymnasium og nuværende bopælskommune

Holstebro. Student fra Holstebro gymnasium 1988. Bor i Aarhus.

Argumentation for tildeling af pris

Ove Christiansen har med sine mange banebrydende bidrag til teoretisk kemi markeret sig på det højeste internationale plan og er den mest citerede yngre kemiker i Danmark. Hans metoder har bidraget væsentligt til vurdering af komplekse molekylers egenskaber, bl.a. til anvendelse inden for fotodynamisk terapi af kræftpatienter. Inden for feltet elektronstruktur har Ove Christiansen udviklet metoder, som er blevet gyldne standarder til beregning af eksitationsenergier for store molekyler (CC2-metoden) og høj-nøjagtighedsberegninger af eksitationsenergier af mindre molekyler (CC3-metoden). Også inden for feltet kernebevægelser har Ove Christiansen bidraget med internationalt anerkendte metoder, der har muliggjort beregninger på store molekyler (VCC-metoder). Som det udtrykkes i vurderingen af hans seneste EU-bedømmelse, har Ove Christiansen gennem sine banebrydende bidrag til kvantekemi demonstreret enestående selvstændig kreativ tænkning og en kapacitet til at gå betydeligt ud over grænserne for vores nuværende viden.

Kontaktoplysninger

Mobil 5152 6145, ove@chem.au.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 24. februar 2022