Danmarks dronestrategi

Formålet med en national dronestrategi er at fremme udviklingen og den civile anvendelse af droneteknologi. Den civile anvendelse af droner er et nyt erhvervsområde, men kan rumme et stort vækstpotentiale i Danmark og på verdensplan. Få en kort introduktion til strategien.
Kontakt
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 82 76
E-mail: mml@ufm.dk
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 84 21
E-mail: dagr@ufm.dk

Danmarks dronestrategi skal bidrage til, at danske virksomheder i samarbejde med dygtige forskere kan udvikle droneteknologien og skabe nye private arbejdspladser i Danmark. Strategien skal skabe gode og trygge rammer for teknologi- og erhvervsudviklingen på området.

Strategien adresserer seks vigtige områder for udviklingen og anvendelsen af droneteknologi i Danmark og indeholder 23 initiativer.

Regeringen vil:

Danmark har mulighed for at blive et af de lande, som går foran i anvendelsen af droner til effektivt og sikkert at løse opgaver, der er i dag er ressourcekrævende og risikobetonede. Anvendelsesmulighederne er mange og effektiviseringspotentialet stort i såvel den private som den offentlige sektor.

Strategien fokuserer alene på civil anvendelse af droner, og det er netop her, der spås den største vækst.


Danmarks dronestrategi blev offentliggjort den 23. september på Syddansk Universitet i Odense.

Hvad er en drone?

”En drone (UAV) er et helt eller delvist fjernstyret luftfartøj uden en menneskelig person ombord.

UAV’er (unmanned aerial vehicles) kan styres med varierende grader af autonomi. Enten ved en grad af fjernstyring fra en ekstern operatør på jorden, i et andet fartøj eller fuldt autonomt via computere ombord på dronen”.

Kilde: ICAO (2011) Cir 328, Unmanned Aircraft Systems, som refereret i Teknologisk Institut (2016): Kortlægning af droner i Danmark.

Dronestrategien skal ses i sammenhæng med flere øvrige tiltag for at styrke vækst og jobskabelse samt forskning og udvikling inden for særligt perspektivrige områder.

I juni 2016 offentliggjordes Danmarks første strategi for rummet, og i november 2016 forventes en ny strategi for arktisk forskning, uddannelse og innovation.

Senest opdateret 23. september 2016