Om ESFRI
ESFRI består af delegerede fra EU’s medlemslande, associerede lande og Europa- Kommissionen. ESFRI har til formål at fremme etableringen af større tværnationale forskningsinfrastrukturer i Europa.
ESFRI’s primære virkemiddel er formuleringen af en fælles europæisk roadmap for forskningsinfrastruktur. Roadmappen har til formål at facilitere særligt perspektivrige samarbejder om forskningsinfrastruktur med paneuropæisk relevans og interesse. ESFRI udgav sin første europæiske roadmap i 2006, og roadmappen er siden blevet opdateret i 2008, 2010, 2016 og senest i efteråret 2018. Roadmappen vil igen blive opdateret i 2021.
Den europæiske roadmap indeholder projekter, som er på to forskellige stadier af deres livscyklus. 2018-roadmappen indeholder således 18 projekter, som forventes implementeret inden for en tidshorisont på 10 år. Dertil kommer 37 projekter, som tidligere var på ESFRI’s roadmap, men som i dag er realiserede, og derfor har fået status som ESFRI fyrtårne (i roadmappen kaldet ”landmarks”). Det vil sige, at de karakteriseres som succesfulde forskningsinfrastrukturprojekter, som er under implementering eller implementerede.
ESFRI råder ikke over egne økonomiske midler til at investere i de prioriterede forskningsinfrastrukturer på den europæiske roadmap, og finansieringen skal derfor komme fra de deltagende lande. Det er således op til de enkelte lande at prioritere, i hvilket omfang landene ønsker at investere i realiseringen af de forskellige forskningsinfrastrukturer. I mange lande, inklusive Danmark, foregår denne prioritering via nationale roadmap-processer.
European Research Infrastructure Consortium (ERIC)
Det Europæiske Forskningsinfrastrukturkonsortium (ERIC) er en juridisk ramme etableret af EU med henblik på etablering og drift af europæiske forskningsinfrastrukturer. Medlemskab af ERIC giver mulighed for internationalt samarbejde, hvilket kan give forskere adgang til faciliteter på tværs af Europa.
Institutioner og organisationer, der er interesserede i at deltage i et ERIC-samarbejde, kan gøre det ved at følge en proces, der er fastlagt i ERIC-reguleringen.
I Danmark deltager flere forskningsinfrastrukturer aktivt i ERICs, herunder eksempelvis EPOS (European Plate Observing System) og EURO-BIOIMAGING.