Bemandet rumfart

Den internationale rumstation, ISS, er et laboratorium i rummet, hvor astronauter lever og udfører forsøg i vægtløshed. Forsøg der giver os viden om sundhed, materialer, teknologi mm.

ESA-astronaut Andreas Mogensen
Den danske ESA astronaut Andreas Mogensen har fået tildelt sin først mission til den internationale rumstation i oktober 2015
ISS er et samarbejde mellem USA, Canada, Europa, Rusland og Japan og er det største globale samarbejdsprojekt i fredstid. Astronauter fra andre af verdens lande besøger også jævnligt ISS.

Den internationale rumstation og dernæst månen ses som nødvendige skridt på vejen til udforskningen af Mars med bemandede missioner. ESA har derfor knyttet bemandet rumfart sammen med udforskning af det nære solsystem – i første omgang Mars og Månen.

Danske aktiviteter på den internationale rumstation


Den internationale rumstation
Den internationale rumstation med fragtfartøjet ATV2 og rumfærgen Endeavour. ESA 2011.
Danmark deltager i dag i to ESA-programmer, der knytter sig til den internationale rumstation (ISS). Det drejer sig om ISS Exploitation-programmet, som finansierer opbygningen og driften af rumstationen og de automatiske transportfartøjer (ATV), der fragter udstyr og fornødenheder til ISS. Det andet program European Life and Physical Science Programme (ELIPS) har til formål at udvikle udstyr til brug for forskning på ISS.

Danmark har deltaget i aktiviteter omkring rumstationen i 15 år og danske virksomheder og universiteter har haft opgaver, der svarer til mere end 100 % af det danske bidrag til programmerne. Nedenfor beskrives et udpluk af de væsentligste danske aktiviteter.

Humanfysiologisk forskning

Danmark har deltaget i ISS Exploitation-programmet i 15 år og har en retur på mere end 100 % (1,36 pr. marts 2013). Aktiviteterne omfatter især den danske jordstation (USOC) på Danish Aerospace Company i Odense, der forventes at være i drift til 2020.

Jordstationen nedtager blandt andet data fra humanfysiologiske forsøg, der gennemføres med lungefunktionsudstyret Pulmonary Function System (PFS) og den bærbare version, PPFS. Udstyret kan måle en række parametre af betydning for astronauternes sundhed uden brug af kanyler. Begge versioner er udviklet på Danish Aerospace Company, der også sikrer reservedele og løbende vedligeholdelse. Ideen til udstyret udspringer af forskning på Københavns Universitet, der også gennem flere år har anvendt PFS/PPFS. Selve forskningsprojekterne på ISS finansieres nationalt.

Danish Aerospace Company har desuden under en kontrakt med NASA udviklet en motionscykel til ISS, som astronauterne bruger dels til humanfysiologiske forsøg i kombination med PFS/PPFS og dels til motionstræning.

Danske forskere har gennem årene også benyttet ISS til forskning i knogleskørhed og hjerte-kar-sygsomme. Vægtløshed giver anledning til tab af både knoglemasse og muskler, der dog kan genopbygges ved målrettet træning. Studierne heraf giver os øget indsigt i mekanismerne. På grund af vægtløsheden lider astronauter af de samme problemer som hjerte-kar-patienter, og dansk forskning har overraskende nok påvist et øget behov for saltindtag hos hjertepatienter.

Klimaforskning

I de seneste år har ELIPS programmet støttet udviklingen af Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM). ASIM 

udspringer af et forslag fra DTU Space, der fortsat har den videnskabelige ledelse, men arbejdet foregår i tæt samarbejde med Universitetet i Bergen og Universitet i Valencia. Nationalt samarbejdes med Danmarks Metrologiske Institut, Niels Bohr Instituttet og Aalborg Universitet. Også Italien og Polen deltager i udviklingen af ASIM, men mere end 80 forskergrupper i hele verden er interesserede i at udnytte data fra ASIM.

ASIM bliver et instrument, der med optiske- og røntgenkameraer skal observere og filme gigantiske lyn over skyerne fra den internationale rumstation. ASIM skal undersøge om de gigantiske lyn blot er et spektakulært 

naturfænomen, eller om de ændrer den kemiske sammensætning af atmosfæren, så ozonlaget og klimaet på Jorden bliver påvirket. Kæmpelyn er ikke tidligere studeret indgående.

Terma A/S har siden 2006 haft ansvaret for at udvikle ASIM-instrumentet, men både DTU Space og flere mindre danske virksomheder deltager heri. Opsendelsen af ASIM planlægges til 2016.

Andre forskningsaktiviteter

Som svar på et ESA-opslag i 2009 indkom fem danske forslag til projekter på ISS. Kun et enkelt af dem blev dog udvalgt. Det var projektet Extraterrestrial Geomicrobiology Package (E-GEM), som kom fra Kai Finster fra Århus Universitet. E-GEM skal forbedre metoderne til at identificere liv under ekstreme forhold.

Aarhus Universitets professor i rummedicin Daniela Gabriele Grimm deltager i et forsøg under tysk ledelse med kræftceller i vægtløshed. Forsøget skal til ISS i 2014 og bliver i øvrigt præsenteret på ESOF-konferencen i København i 2014.

Øvrig dansk hardware og software

SSBV Rovsing A/S har gennem flere år leveret forskelligt valideringssoftware til Danish Aerospace Company og til EADS Astrium via underkontrakter og har løbende bidraget til konstruktionen af forskningslaboratoriet Columbus.

Terma A/S har deltaget med software til den Europæiske robotarm og har haft aktiviteter i forbindelse med konstruktionen af det europæiske forskningsmodul Columbus på ISS. Terma A/S har desuden løbende support-opgaver i den forbindelse og er også involveret i ATV-Control Centrets arbejde. Dette omfatter opgraderinger af ATV simulatoren og simuleringer i forbindelse med hver ATV opsendelse. SSBV Rovsing A/S har desuden leveret en referencemodel af ISS forsøgsenheden BIOLAB. Referencemodellen anvendes bl.a. til træning af astronauter, der skal gennemføre forsøg i BIOLAB på ISS. BIOLAB er et klimakammer, hvor temperatur, lysforhold, vandtilførsel, luftens fugtighed og sammensætning samt en række andre forhold er nøje overvåget og reguleret. BIOLAB vil give os ny viden om planters vækstprocesser i vægtløshed og mulighed for at beherske dyrkning i rummet.

Ohmatex Aps. er ved at udvikle en intelligent sok, der vil kunne monitorere astronauternes blodomløb og dermed styrke sikkerheden omkring deres ophold i rummet. Det vil især være vigtigt under fremtidige rumrejser til Mars og Månen.

Senest opdateret 03. februar 2014