Shane Terry Gero

Ph.d. Shane Gero, født 1980

Shane_Gero
Shane Gero
Fagområde

Biologi. 

Forskningsprojekt

Forståelse af kommunikation blandt kaskelothvaler og gruppekoordinering ved anvendelse af nyskabende teknologi. 

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

For forskere er kaskelothvalen interessant fra flere forskellige perspektiver. Den er den største af tandhvalerne, blandt andet er det den, der kan dykke dybest, har jordens største hjerne og findes i alle oceaner; dermed bidrager den væsentligt til havenes øko-system. Kaskelothvalerne lever i komplekse samfund, der består af flere niveauer, har et højt sofistikeret kommunikationssystem og viser tegn på kultur. Så der er mange interessante forskningsspørgsmål at udforske. Mere specifikt: Selv om kommunikation er afgørende for, at dyr kan overleve, så er de fleste af vores fortolkninger fortrinsvist spekulative. Kaskelothvaler har et kommunikationssystem, som minder om morse-kode, men vi ved intet om, hvordan det bruges. Sådan et mysterium er værd at udforske. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Dette vil være den første sammenstilling af et langvarigt adfærdsstudium og de omfattende og detaljerede dataindsamlinger af akustiske kendetegn. Den kombinerede tilgang indebærer, at der kan placeres kendetegn på flere medlemmer af de velkendte hvalfamilier, som jeg har studeret de seneste ni år gennem tusinder af timers observation. Et studium af hvalkommunikation på et så detaljeret niveau er aldrig forsøgt tidligere. Som følge deraf har denne forskning et originalt potentiale for at åbne et nyt vindue til socialt liv og kommunikation for et meget gådefuldt dyr. Projektet vil bidrage til en dybtgående forståelse af, hvordan individerne organiserer sig i grupper, identificerer hinanden og overfører information. 

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Den betydningsfulde bevilling vil uden tvivl have flere positive indvirkninger på min karriere. Først og fremmest er det en mulighed for at koncentrere mig fuldt og helt om de forskningsmål, som jeg har opstillet for mig selv. Dernæst giver det mig mulighed for at arbejde sammen med en af de førende inden for mit felt, dr. Peter Madsen, på en institution i verdensklasse. Sidst, men ikke mindst, placerer en internationalt anerkendt bevilling mig foran kolleger inden for samme forskningsfelt. Alt dette vil øge min forskningsproduktion og mulighederne for fastansættelse i fremtiden. 

Fødested, gymnasium og bopælskommune

Født i Ottawa, Ontario, Canada, student fra Lisgar Collegiate Institute - High School, Ottawa, og pt. bopæl i Ottawa, Canada. 

Forskningsprojektets titel

The Contextual use of vocal communication among sperm whales. 

Kontaktoplysninger

Shane Gero. Telefon: 1-613-894-2947, e-mail: . 

Forskningsinstitution

Aarhus Universitet.

Senest opdateret 16. december 2013