Du er her: Forside Forskning og innovation Råd og udvalg Det Frie Forskningsråd Nyt fra rådet Den humanistiske forskning og erhvervslivet

Den humanistiske forskning og erhvervslivet

Under overskriften "Humanistisk forskning og erhvervsliv" afholder Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation i morgen rådets årlige temakonference. Konferencen skal bl.a. drøfte erhvervslivets nytte af humanistisk forskning. Men hvordan skal humanistisk nytte egentlig forstås?

09. april 2015

Kommentar af Palle Damkjær Rasmussen og Cecilie Rubow, medlemmer af Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK)

 

Hvilken nytte har erhvervslivet og samfundet af den humanistiske forskning? Det er et spørgsmål som jævnligt dukker op, både i den forskningspolitiske og i den bredere offentlige debat. Inden for det seneste år er nytten af humanistisk forskning især blevet diskuteret i to anledninger. Den ene er planerne for dimensionering af de videregående uddannelser, som især reducerer antallet af studiepladser ved en række humanistiske uddannelser. Dimensionering handler ikke direkte om forskning, men indirekte har den stor betydning for udviklingen og fordelingen af forskning ved universiteterne. Den anden anledning er debatten om struktur og kvalitet i det danske forskningsrådssystem, som bl.a. er blevet ført i forbindelse med en evaluering af Det Frie Forskningsråd. Det internationale evalueringspanel konkluderede, at Det Frie Forskningsråd spiller en afgørende rolle for dansk forskning og anbefalede at opretholde den eksisterende struktur. Men der er også andre synspunkter, f.eks. ønsker om at styrke den erhvervsrettede forskning, som for nylig er blevet samlet i Innovationsfonden. Hvis det sker, vil det sandsynligvis reducere midlerne til humanistisk forskning.

Ingen målbar formel

Spørgsmålet om den humanistiske forsknings nytte stilles også af forskersamfundet selv. Det er en levende og pågående debat, fordi samarbejderne mellem humaniora og erhvervslivet i disse år hele tiden bliver flere og flere. Grænserne for dette humanistiske engagement og for erhvervslivets interesse er ganske givet slet ikke nået. De overlappende interessefelter spreder sig til nye brancher og antager nye former. Derfor kan spørgsmålet om humanioras nytte på den ene side ikke sættes på én målbar formel på tværs af forskningsområder som designforskning, litteraturvidenskab og psykologi. På den anden side er der nogle grundlæggende fælles kvaliteter i den måde repræsentanter for både erhvervsliv og humaniora identificerer styrkerne ved humanistisk viden. Blandt de hyppigst nævnte er evnen til kritisk refleksion og engageret fortolkning baseret på konkret viden om menneskelige relationer og måske allerhyppigst evnen til at stille nye spørgsmål, både i forhold til den mindste detalje og i forhold til den største abstraktion. Humaniora er gennem tiden blevet defineret på mange varierende måder, men et af de stærkeste kendetegn er formentlig den stadige stræben efter at genbeskrive den verden, vi lever i, stadig mere præcist for at danne grundlag for en ny tænkning og en ny praksis. Naturligvis er det også vigtige kvaliteter for et erhvervsliv.

Nytte er andet end målbar "impact"

Forståelsen af nytte må præciseres. I forskningspolitikken forstås nytten ofte som gennemslagskraft (”impact”) af publiceret forskning, vurderet ud fra, hvor meget publikationer i forskningstidsskrifter bliver citeret. Men sådanne analyser handler om forskningens gennemslagskraft inden for forskningssystemet, ikke i erhvervslivet og samfundet. Der findes indikatorer, som mere direkte handler om forskningens anvendelse, f.eks. udtagelse af patenter; men det sker på andre områder end de humanistiske og under alle omstændigheder i begrænset omfang. En nok så væsentlig indikator er omfanget af samarbejde om vidensproduktion mellem forskere og aktører i erhvervsliv og samfund. Samarbejde er ikke i sig selv garanti for nytte; men det er rimeligt at antage, at hvis aktører i erhvervsliv og samfund engagerer sig i samarbejde med forskere, er det fordi, de forventer at få udbytte af det. Og faktisk viser undersøgelser gennemført af tænketanken DEA og andre, at det store flertal af humanistiske forskere samarbejder med partnere i erhvervsliv og samfund.

Virksomheder har brug for humanistisk indsigt

Humanistiske forskere ved noget om, hvor ungdommen er på vej hen, hvordan religionskonflikter udspiller sig, hvad der sker, når børn leger med iPads, og hvordan musikvideoer fungerer. Humanistiske forskere ved også noget om, hvordan folkelige protester har ændret form, hvordan succesfulde danske TV krimiserier er skruet sammen, hvordan mænds drømme og kvinders ambitioner har forandret sig, og hvordan de ser ud lige nu. På disse, og på utallige andre vidensfelter, har humaniora og erhvervsliv fælles dagsorden. Det udbredte samarbejde viser, at virksomheder har brug for indsigter fra humanistisk forskning for at udvikle deres produkter til et marked, der i sidste instans består af mennesker i mangfoldige relationer og formationer.

Spørgsmålet om, hvilken nytte erhvervslivet og samfundet har af den humanistiske forskning, er væsentligt for det danske samfund. I diskussionen må man tage højde for, at der på den ene side findes nogle fælles kvaliteter, men at humanistisk forskning samtidig omfatter fagområder, hvor forskning udføres og anvendes på ganske forskellige måder. Og man må tage højde for, at nytteværdien af humanistisk forskning blandt andet må vurderes ud fra omfanget og karakteren af samarbejde mellem humanistiske forskere og aktører i erhvervsliv og samfund.

Konference om humanistisk forskning og erhvervsliv

Det er med dette udgangspunkt, at Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation i sin årlige temakonference den 10. april 2015 sætter fokus på forholdet mellem humanistisk forskning og erhvervsliv og belyser det både via oplæg fra danske og internationale eksperter og via workshops om eksempler på samarbejde mellem humanistisk forskning og erhvervsliv inden for forskellige humanistiske fagområder.

Senest opdateret 10. april 2015