Du er her: Forside Forskning og innovation Råd og udvalg Det Frie Forskningsråd Nyt fra rådet Det Frie Forskningsråd får 24 nye medlemmer i 2015

Det Frie Forskningsråd får 24 nye medlemmer i 2015

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har udpeget 24 nye medlemmer til Det Frie Forskningsråds faglige råd. Endvidere genudpeges 12 siddende medlemmer for yderligere to år.

27. november 2014

Pressemeddelelse fra Det Frie Forskningsråd

DFF logo

De nye medlemmer skal igennem de næste fire år bidrage til at udvælge de mest originale videnskabelige ideer og forskningsinitiativer til fremme af dansk forsknings internationale konkurrencedygtighed.

De nye medlemmer tiltræder per 1. januar 2015 og er udpeget for en fireårig periode med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Alle nye medlemmer er udpeget af ministeren i deres personlige egenskab efter åbent opslag, og ministeren har modtaget forskningsfaglig rådgivning fra Det Frie Forskningsråd i forbindelse med udpegningen.

Om Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, som årligt uddeler cirka 1,2 milliard kroner til dansk forskning. Rådet støtter konkrete forskerinitierede forskningsaktiviteter inden for alle videnskabelige områder, som styrker kvaliteten og internationaliseringen af dansk forskning.

Det Frie Forskningsråd giver forskningsfaglig rådgivning til uddannelsesministeren, Folketinget og regeringen. Rådet bidrager desuden til at styrke formidling og anvendelse af forskningsresultater og deltager i internationalt forskningssamarbejde.


For yderligere oplysninger, kontakt:

Styrelsen for Forskning og Innovation
Grete M. Kladakis, kontorchef, tlf.: 2518 6628
Iben Vittrup Andersen, fuldmægtig, tlf.: 7231 8329

Senest opdateret 27. november 2014