Du er her: Forside Forskning og innovation Råd og udvalg Det Frie Forskningsråd Nyt fra rådet Det Frie Forskningsråd igangsætter forskning for 130 millioner

Det Frie Forskningsråd igangsætter forskning for 130 millioner

68 yngre forskere modtager et postdocstipendium fra Det Frie Forskningsråd. Stipendierne uddeles til forskere inden for samtlige videnskabelige hovedområder og løber i 2-3 år.

17. februar 2015

Forskningsprojekterne, der alle har en fremadstormende forsker på postdoc-niveau ved roret, skal blandt andet beskæftige sig med emner som

Udvælgelse og finansiering af de bedste yngre forskere, der opholder sig ved såvel danske som udenlandske forskningsinstitutioner, er højt prioriteret i Det Frie Forskningsråd. I 2014 igangsatte rådet 171 forskningsprojekter med en postdoc i spidsen for cirka 340 millioner kroner.

- Det er en glæde at kunne sige tillykke med en postdocbevilling til 68 af landets dygtige yngre forskere. Der er endnu en gang grund til at være imponeret over det høje faglige niveau, som kendetegner såvel forskerne som de forskningsprojekter, der søges om støtte hos rådet. Desværre kan det igen i år konstateres, at rådets midler slet ikke står mål med det videnskabelige niveau og den idérigdom, der præger de unge forskere. Det betyder, at vi kun har været i stand til at give bevillinger til et begrænset antal af de vigtige unge postdocs og deres forskningsprojekter, som bidrager til at løfte dansk forskning, siger Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd.

I alt fik knap 600 forskere behandlet en ansøgning om forskningsmidler til et postdocprojekt i denne ansøgningsrunde.

Se lister over samtlige forskere, som modtager en bevilling:

Om Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, som årligt uddeler cirka 1,2 milliard kroner til dansk forskning. Rådet støtter konkrete forskerinitierede forskningsaktiviteter inden for alle videnskabelige områder, som styrker kvaliteten og internationaliseringen af dansk forskning.

Det Frie Forskningsråd giver endvidere forskningsfaglig rådgivning til uddannelsesministeren, Folketinget og regeringen. Rådet bidrager desuden til at styrke formidling og anvendelse af forskningsresultater og deltager i internationalt forskningssamarbejde.

Senest opdateret 25. februar 2015