La’ originalitet og samfundsansvar gå hånd i hånd

Det Frie Forskningsråds bestyrelsesformand Peter Munk Christiansens tale ved EliteForsk-konferencen den 23. feb. 2017 i Glyptotekets festsal.

Kære prismodtagere

Kære minister
Kære talere
Kære gæster
Speaker Johannes Vogel, allow me to do this speech in Danish.

Temaet for dagens konference er ”Forskning der bryder grænser”.
Forskning, der bryder grænser, handler om at få originale idéer.

Hvordan opstår originale idéer?

Det er svært, ved vi. Det er derfor, originale idéer er originale. Det er også svært at sige noget originalt om at få originale idéer.

Så må man som så mange andre gange ty til hjælp. Jeg googlede ”originale forskningsidéer”. Og hvad kommer frem?

Det Frie Forskningsråd. Prøv selv. Den første sætning er: ”Det Frie Forskningsråd skaber rum til at forfølge originale forskningsidéer med et endnu ukendt potentiale for at forbedre vores liv og levevis”.

Så hvordan opstår de originale idéer? Det er svært at svare på. Og der findes næppe nogen præcis opskrift.

Men den lysende idé kan alle se, når den først er der. Så hænger den ved.

Og selv, når den bliver erstattet af en ny tanke, et nyt paradigme 10 eller 100 år efter, ja, så har den bragt os et stykke ad vejen. 

Går vi tilbage i dansk videnskabshistorie, støder vi på mange navne af mænd – og som tiden går stadig flere kvinder.

Der er alle de meget kendte fra Tycho Brahe, Ole Rømer, Thomas Bartholin og Niels Steensen til Niels Bohr og Inge Lehmann. Og Jens Christian Skou, for nu at medtage en nulevende dansk nobelprismodtager. 

Og dykker man ned i Theodor Geigers Den danske intelligens fra reformationen til nutiden, som blev udgivet i 1949, finder man mange videnskabsmænd og kvinder gennem den danske åndshistorie.

Langt de fleste af dem har været drevet af nysgerrighed og ildhu – nogen med timelig problemløsning for øje.

Andre blot for at blive klogere og gøre verden klogere. De har skabt resultater, fordi de ved flid og stræbsomhed, intelligens, samarbejde og konkurrence har sat sig for at præstere det ypperste.

Bryde grænser. Tænke skævt. Tænke galt. Tænke om igen.

Der er ikke nogen model for at bryde grænser.

Men der er måder, der er bedre til at bryde dem på end andre. Forskere skal have rum og frihed. Og tid.

Ikke til at slappe af, men til at få tankerne til at gro og vokse og brydes.

Alle jer, der hyldes i dag for jeres fornemme præstationer, er ud af miljøer af stærke inspirationskilder på jeres institutter og ud af forskningsfællesskaber både herhjemme og i udlandet.

I har opnået hæder og anerkendelse i et benhårdt felt af ansøgere og indstillede. Og i dag hyldes I som originaler, der lyser lidt klarere end andre.

Tillykke med det!

De værdier og parametre, der kendetegner jer, er dem vi værner om i Det Frie Forskningsråd.
Kvalitet, originalitet, samarbejde og konkurrence.

Forskningens mange veje

Det kan virke så ligetil at tage fat. Starte i et hjørne og køre på. Måske endda blive blind af begejstring.

Det kan være både frustrerende og tidskrævende at forfølge det, der viser sig at være en blind vej.

At gå mange omveje uden at opnå effekt af det, der ved første øjekast var så oplagt en vej at gå.
At noget ikke vil, som I vil.

I forskere, der sidder her og er godt i gang med jeres projekter, ved kun alt for godt, at forskningens væsen ikke er en prædefineret GPS-rute.

Originale idéer kommer ikke med en manual.

Forskning i aktion er sjældent en lige landevej. Forskningens natur er snarere en ottesporet motorvej i flere niveauer og med mange afkørsler.

Sapere Aude betyder vov at vide – det er vovemodet til at kaste sig ud på de kierkegaards’ke 70.000 favne vand og se angsten for at fejle i øjnene. For at tage den gale afkørsel.

Det er vovemodet til at tro så stærkt på idéen, at man som de 18 nyslåede Sapere Aude forskningsledere her i salen har samlet et team af forskere bag sig, søgt og fået bevilling og nu er i gang med at sørge for, at samfundets bevilling og teamets tid og indsats er givet godt ud.

Når aftenerne på laboratoriet bliver lange. Når timerne bag computeren bliver mange. Når resultaterne, I havde håbet på, udebliver.

Når kaffen bliver kold og kantinen på universitetet for længst er lukket.
Ja, så skal det stadig give mening.

I ved, at forskningens natur ikke er en lige landevej. Og I tør stadig lyse den vildsomme vej op. Tak for det.

Originalitet og den frie tanke er værdifuld for samfundet

Når den er bedst, dyrker den frie forskning det vilde. Det originale. Det uprøvede.

Vi spørger ikke først og fremmest om forskningens nytte.

Men det betyder ikke, at vi kun er herrer i åndernes rige.

Den frie forskning – drevet af nysgerrighed og skærpet af den hårde konkurrence om forskningsmidler – skaber også værdi for samfundet.
Det gør den ad mange forskellige kanaler.

Den forskning, som dagens modtagere af priser og bevillinger, bedriver, vil hurtigt eller langsomt sive ud i samfundet.

Jeres forskning vil komme ud via undervisning på universiteterne. Den vil komme ud på sygehusene. Ind i fødevarerne. Ind i lovteksterne og ind i debatterne om, hvordan vi vil indrette vores samfund.

Og mange danske virksomheder bygger på forskningsidéer, som vores universiteter og deres forskere har lagt grundstenene for fem, 10. Ja, 100 år siden.

God forskning nytter – fordi den gør os rigere.

Fordi den er med til at skabe bedre samfund.

Og fordi den er med til at gøre os klogere på naturen, på samfundet og på os selv.

God forskning er også med til at skabe forstyrrelse, disruption, i andres hoveder.

Det, der ligner en gådefuld forskningsidé i dag, kan bære kimen til excellente forskningsresultater om tre år og banebrydende samfundsløsninger og teknologier om fem eller 10 år. Eller 20 år.

Forskningen skaber resultater med betydning for den enkelte og for samfundet.

Alle I prismodtagere, der i dag fejres, har sigte på, hvad jeres forskning kan føre til.

Og alle dagens øvrige gæster kan selv læse om de mange forunderlige fænomener, som dagens prismodtagere interesserer sig for.

Dagens prismodtagere ønsker at skabe resultater, der har betydning for os alle sammen.

En af modtagerne af en forskningslederbevilling er Leticia Hosta-Rigau.

Hendes projekt går ud på at udvikle en iltbærer med lang holdbarhed. Den skal bruges, når frisk donorblod ikke er tilgængeligt. Og problemet med frisk donorblod er, at det har en begrænset holdbarhed.

Hun siger:

”Jeg blev interesseret i forskningsfeltet, da jeg forstod, hvor vigtigt, det er for vores sundhedsvæsen. Skabelsen af en iltbærer er central for vores samfund. Som følge af en aldrende befolkning og et stigende antal operationer forventes efterspørgslen på blod til transfusion at nå et underskud på over tre millioner blodenheder i år 2030.”

Vi støtter også Mads Toudal Frandsens projekt, som går ud på at finde ud af, hvad ‘mørkt stof’ er på elementarpartikelniveau.
Hvordan man finder ud af, hvordan elementarpartiklerne er skruet sammen i noget, man ikke ved, hvad er.

Det er lige så spændende, som det er syret.

Om Mads finder svaret, ved jeg (heller) ikke.

Men projektet vil under alle omstændigheder føje endnu en klump evidens til vores viden om højenergifysik, som måske vil være med til at revolutionere vores forståelse af vores forunderlige verden.

Forskningen er hele tiden i diskussion med sig selv og det omgivende samfund. Den reagerer på de nyeste inputs og følger op, hvor andre slap, fordi problemerne kaldte på nye hoveder.

Forskningen er altid på vej.

Forskningen bidrager til klarhed og relevans i den demokratiske debat. Forskningen finder ikke sandheder – sådan absolut set – men forskningen – i hvert fald den del, der er empirisk orienteret – bygger på, at noget er mere sandt end andet.

Data kicks back!

Det er værd at erindre sig i disse postfaktuelle tider, hvor ”alternative fakta” synes accepteret af selv magthavere i samfund af vores type.

Det er stærkt bekymrende. Og derfor skal forskningen også ”speak truth to power”.

Vi skal som forskningssystem værne om de rammer, der gør det muligt, at originalitet og samfundsmæssig omtanke kan vedblive at mødes i frugtbare synteser.

Det er værdien af ”den frie tanke”, for nu at citere vores minister.

Den frie tanke er allemandseje i et åbent demokrati som det danske. Enhver kan tænke sit og ytre sig i dialog med omverdenen og opnå erkendelse på egne eller fællesskabets vegne.

Når det gælder netop forskningen, skal vi derfor passe på, vi ikke forklejner muligheden og sander den til med allehånde strategier og resultatmål.

For som samfund er vi på afgørende vis afhængige af, at den frie tanke tager bo i vores forskere.

At der ikke stilles spørgsmålstegn ved, om det er forskerne forundt eller ej at afsøge hidtil ukendte forskningsområder.

Vi skal forstå og acceptere, at det nogle gange tager lang tid at løse videnskabelige problemstillinger.

Vi skal forstå, at der skal eksperimenteres. Og vi skal acceptere, at vi nogle gange ikke blot kan tage fejl, men skal tage fejl.
Ellers er vi ikke risikovillige nok.  

Vi skal passe på, vi ikke lader os styre af krav om kvantitet i forskningen. Vi skal lade os styre af kvalitet.

Det er passé ensidigt at knytte forskning til faktura.

Forskningen skal være med til at skabe arbejdspladser og smarte produkter.

Men den skal også være med til at gøre verden til et bedre sted at være. Og til et klogere sted.

Vi er derfor afhængige af, at I forskere tager den frie tanke til jer i alle henseender.

Til at bryde grænserne ned med. Det være sig frit at krydse fagskel. Krydse landegrænser for at indgå i internationale elitemiljøer.

Eller slet og ret at præstere over, hvad vi hidtil troede, var muligt.

Systemet i samspil står bag jer, bag stærk forskning er et stærkt system

Og lad mig så sige, at Det Frie Forskningsråd står bag jer i jeres søgen efter at bryde grænser på original vis.

Bag stærk forskning er et stærkt system. Det Frie Forskningsråd er en del af dette system.

Det Frie Forskningsråds 84 medlemmer har de seneste ti år hidtil spottet og investeret i godt 7000 idéer.

Vi ser det som vores altoverskyggende opgave at fremme banebrydende nybrud og være den aktør i konkurrencestrengen, der igangsætter ny forskning ud fra præmissen om den allerhøjeste kvalitet.

Vi er et tandjul i systemet. Det kan godt være, det lyder lidt selvfedt, men vi tror også selv, at vi er et vigtigt tandhjul.

Et eksempel: Ni ud af 12 modtagere af ERC’s Starting Grants og Consolidater Grants til danske universiteter i 2016 kom med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd i ryggen.

Under hjemlige himmelstrøg modnes næsten tre ud af fire forskningsprojekter til de offentlige eller private fonde.

En nylig rapport om private og offentlige fonde viser, at både private og offentlige fonde med deres særskilte profiler understøtter forskellige styrkepositioner i dansk forskning.

Bl.a. viste rapporten, at Det Frie Forskningsråd er med til at sikre bredde i dansk forskning og sikre et vækstlag af idéer, der ellers ikke er gode finansieringsmuligheder til andre steder.

Der er derfor brug for alle originale idéer i dansk forskning.

Jeg er derfor glad for, at Det Frie Forskningsråd giver rum til jer forskere til at forfølge jeres idéer.

Og at jeres idéer finder fodfæste.

Vi vil følge jeres færd

Om lidt skal vi have Sapere Aude Forskningslederne på scenen. Men der er også en del andre Sapere Aude modtagere til stede i dag, nemlig Forskertalenterne.

Forskertalenterne er blevet udvalgt på følgende måde: Først har de været så dygtige og heldige at være blandt de 10 pct. bedste ansøgere til en postdoc bevilling.

Da alle bevillingerne til postdocs var besluttet, tog vi de 20 allerbedste af disse bevillinger og gav dem en ekstra bevilling til at gøre sig endnu dygtigere i udlandet.

I kan derfor være sikre på, at det post-fiks, vi har givet dem, talenterne , er velfortjent.

Derfor tillader jeg mig at bede alle Forskertalenterne om at rejse sig op. Skal vi ikke give dem en hånd?

I kan endda fortælle jeres børnebørn, at I var de sidste modtagere af Sapere Aude Forskertalent prisen.
Virkemidlet er nedlagt som en konsekvens af, at vi har sparet de individuelle postdoc væk.

Om lidt kommer Sapere Aude Forskningslederne på podiet. De er 18 i alt. De har tilsammen fået bevilget 121 mio. kr. Er udvalgt efter en lang proces, hvor de er blevet bedømt internationalt. Udvalgt af vore egne råd og endelig har overlevet en interviewrunde, hvor de sidste blev valgt til og fra.

Nyd laurbærrene i dag – i morgen venter der lange, men også spændende arbejdsdage foran jer.

Lad mig slutte af med endnu engang at lykønske alle dagens modtagere af priser og bevillinger.

Som forskningsråd vil vi vedblive at spotte originaler og give jer rum til med stort mod og ansvar at løfte jeres idéer ind i samfundet.

Tak for ordet.

Senest opdateret 28. februar 2017