5 veje til forskningsimpact

Det Frie Forskningsråd peger på fem centrale veje til forskningens impact på samfundet. Det drejer sig om forskningens betydning for danske virksomheder, den offentlige sektor, uddannelsessystemet, lovgivning og regulering og den kulturelle udvikling i samfundet.

 

Impact image

Forskning er en væsentlig vækstmotor for dansk økonomi og konkurrencekraft, og forskning leverer vigtig viden til samfundet. Det Frie Forskningsråd peger på fem centrale veje til forskningens impact på samfundet. Buddene skal ses i tilknytning til Det Frie Forskningsråds ønske om at følge sine investeringer og synliggøre forskningens samfundseffekter.

Aktuelt kommer de fem bud i forlængelse af den stigende interesse for at estimere økonomisk, samfundsmæssigt og kulturelt udbytte af forskningen.

De 5 veje til impact

Resultaterne af Det Frie Forskningsråds risikovillige investeringer i excellent forskning er centrale for en række væsentlige aftagere i samfundet:

1. Den frie forskning er resultatgivende for erhvervslivet og central for forskningstunge og globalt markedsledende koncerner, fordi den leverer grundlæggende nybrud og baner vejen for nye konkurrencefordele.

2. I samfundet kan ny viden skabe grundlag for yderligere samarbejder eller være direkte kilde til effektiviseringer i den offentlige sektor gennem forskningen i nye teknologier, metoder eller processer.

3. Forskningens effekter går også via vores uddannelsessystem, som er en af grundstenene i vores samfund. Forskningsbaseret uddannelse sikrer, at den nyeste viden udbredes gennem de kandidater, der uddannes fra de videregående uddannelser og bliver aktiveret i alle samfundets sektorer.

4. Optagelsen af ny viden i samfundet understøttes af målrettet information til samfundet og kan påvirke lovgivning og regulering.

5. Forskningen er med til at gøre os klogere på vores samfund og præge den kulturelle udvikling. I en global verden tilvejebringer forskningen analyser af forandringsprocesser og bidrager til den offentlige debat med klarhed og relevans.

Bred impact

- Forskernes idéer er vores bedste ressource, det er der, de nye tanker opstår, som er med til at præge vores samfund fremadrettet. Det er et spørgsmål om at udnytte den kreative ressource, vi har i form af forskerne. Det er meget vigtigt at finansiere i bredden, så man ikke kun prioriterer områder, man kan se blive benyttet i morgen, for så bliver vi gradvist fattigere, siger professor Jane Hvolbæk Nielsen.

Betydning for erhvervet

- Den frie forskning er rigtig vigtig for erhvervslivet, fordi den ikke er bundet af strategiske prioriteringer fra det politiske miljø eller fra os som medicinalindustri. Vi er hele tiden på jagt efter den gode idé og forskere, der er i stand til at skabe noget nyt, siger Vice president, Tine Stensbøl, Lundbeck.

 

Der mangler fortsat viden

Publikationen ”5 Veje til forskningsimpact” er første bidrag fra Det Frie Forskningsråd til debatten om, hvordan der kan måles på forskningens betydning for samfundet. Rådet har igangsat yderligere et bidrag i form af en state-of-the-art redegørelse om forskningsimpact med udgangspunkt i europæiske metoder og standarder. Det er hensigten, at der med redegørelsen opdyrkes mere viden på feltet, og at dansk forskning kan drage erfaringer af de europæiske tilgange til værdisætning og måling af forskningsimpact.


FAKTA - Effekter af Det Frie Forskningsråds investeringer:
 

  • 70 procent af forskerne mener, at deres forskning har bidraget til forståelsen af nye sammenhænge med betydning for at håndtere konkrete samfundsudfordringer
  • Over halvdelen af forskerne mener, at deres forskningsaktivitet har bidraget til direkte løsning af konkrete samfundsudfordringer
  • 77 procent af forskerne mener, at deres forskningsaktivitet har styrket deres undervisning
  • 23 procent af forskerne svarer, at deres forskning har medført rådgivning af beslutningstagere
  • 44 procent af forskerne svarer, at deres forskning har involveret aktører, for hvem forskningen har direkte betydning
  • 1/3 af projekterne foregår i samarbejde med virksomheder
  • 55 procent af forskerne svarer, at de efterfølgende får midler fra private fonde og råd
  • 97 procent af forskerne svarer, at deres forskning har ført til helt nye forskningsidéer

Respondenter: 641 bevillingshavere fra 2005 til 2011. Kilde: Effektanalyse 2015 TNS Gallup for Det Frie Forskningsråd

Hold dig ajour om effekterne af Det Frie Forskningsråds investeringer, følg rådet på Twitter @dff_raad

Senest opdateret 20. februar 2017