Du er her: Forside Forskning og innovation Råd, fonde og udvalg Danmarks Frie Forskningsfond Hvem har modtaget bevilling? Alle DFF bevillinger 2016 Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers til DFF-Forskningsprojekter 1 og 2, juni 2016

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers til DFF-Forskningsprojekter 1 og 2, juni 2016

Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers uddeler 45 bevillinger til DFF-Forskningsprojekter for en samlet sum af cirka 142 mio. kr. Forskere, der har modtaget en bevilling, fremgår af listen nedenfor.

Bevillingerne er givet inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2015 og F2016. Bevillinger til DFF-Forskningsprojekter gives til en eller flere forskere, der ønsker at undersøge vigtige videnskabelige spørgsmål inden for et velafgrænset område.

Rådet har i alt modtaget 421 ansøgninger om støtte til DFF-Forskningsprojekt 1 og 2. Det samlede ansøgte beløb til ansøgningsfristen i oktober 2015 var på ca. 1,5 mia. kr.

Ansøgere vil modtage skriftligt svar hurtigst muligt.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle nødvendige budgetjusteringer. Enkelte ansøgere er optaget på venteliste og vil modtage direkte besked herom.


 

DFF-Forskningsprojekt 1 

 


Projekttitel: Thermodynamics of small out-of-equilibrium systems
Bevillingsmodtager: Alberto Imparato
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.659.356 kr.
Projektbeskrivelse: Termodynamikkens anden lov, der blev introduceret i begyndelsen af det 19. århundrede til at beskrive dampmaskiner og andre makroskopiske motorer, siger, at der ikke spontant kan strømme varme fra et relativt koldt til et relativt varmt legeme. For eksempel vil et køleskab skulle bruge energi på at køle et i forvejen koldt legeme yderligere. Desuden sætter termodynamikkens anden lov en øvre grænse for effektiviteten af varmemaskiner. Dog er der eksperimentel evidens for, at der på mikroskopisk skala kan forekomme varmestrømme, som strider imod termodynamikkens anden lov. Derfor er det ikke muligt at forstå såkaldte nanomaskiner, dvs. små naturlige eller menneskeskabte motorer, der omdanner kemisk energi til mekanisk energi, ved at studere makroskopiske maskiner med samme funktion. I takt med, at det er blevet muligt at producere og manipulere mikro- og nanomaskiner, er der blevet brug for en ny termodynamik, der kan forklare begrænsningerne på energifluktuationerne i den mikroskopiske verden. Målet med projektet er at udvide termodynamikkens anden lov til mikro- og nanomaskiner, der opererer ude af ligevægt. Eksempler på sådanne systemer kunne være elektriske kredsløb, enkel-elektron-komponenter og kvantepunkter. Ydermere vil projektet undersøge effektiviteten af sådanne maskiner og finde de betingelser, under hvilke effektiviteten er optimal.


Projekttitel: Topology of Free Loop Spaces
Bevillingsmodtager: Anders Marcel Bökstedt
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.499.169 kr.
Projektbeskrivelse: En løkke i et rum beskriver en partikels bevægelse langs en lukket kurve gennem rummet. Det kunne eksempelvis være en planet, der i sin bane vender tilbage til udgangspunktet. Energiminimerende lukkede kurver er særlig interessante. Et elastisk bånd, der vikles omkring en rummelig figur, så enderne mødes, vil blive siddende langs en sådan. Der er mange eksempler på, at man inden for matematik og generel naturvidenskab interesserer sig for løkker, der opfylder yderligere betingelser i form af ligninger. Eksemplet med planeten er begyndelsen på teorien for Hamiltonske dynamiske systemer. Eksemplet med det elastiske bånd kan formaliseres til spørgsmål om lukkede geodætiske kurver på Riemannske mangfoldigheder og fører til den allesteds nærværende Morse-teori. Endelig kan dele af den teoretiske fysiks Streng Teori opfattes som en teori for bevægelige lukkede kurver. I projektet tager vi udgangspunkt i et topologisk rum og ser dernæst på rummet af alle løkker heri. Objektet, vi ønsker at studere, er dette løkkerums form. Formen er beskrevet ved en variant af abstrakt algebra, der kaldes homologigrupper. Det har vist sig, at selv om disse homologigrupper i sig selv er meget esoteriske, findes der rigeligt af forbindelser mellem dem og de konkrete foreteelser. For eksempel bestemmer en lukket geodæt et element i en homologigruppe. De fleste af delprojekterne handler om konkrete problemer i forbindelse med beregning af løkkerums homologigrupper.


Projekttitel: Nitrogen fixation as a key function in contrasting ecosystems: Climatic and molecular controls
Bevillingsmodtager: Anders Michelsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.416.251 kr.
Projektbeskrivelse: Fiksering af kvælstof (N2) fra atmosfæren er en vigtig kilde til plantetilgængeligt N i naturnære økosystemer. Mosser koloniseret af N2 fikserende cyanobakterier (blågrønalger) er vidtudbredte i tundra og i tropisk tågeskov, og de spiller formentlig en vigtig rolle i N kredsløbet. Vores viden om, hvilke faktorer der øver indflydelse på N2 fiksering, er begrænset. Vi søger at øge vores viden på dette vigtige felt ved at fokusere på fire formål: (1) at evaluere effekterne af to miljøfaktorer (fugtighed og temperatur) der er bestemmende for N2 fikseringen, i mosser fra to kontrasterende økosystemer, subarktisk tundra og tropeskov. Hermed kan vi (2) estimere den totale tilførsel af N via N2 fiksering under varierende abiotiske forhold. Endvidere vil vi (3) karakterisere relationen mellem mosser og koloniserende cyanobakterier, og (4) undersøge overførslen af næring mellem mos og cyanobakterier ved hjælp af en avanceret teknik der kombinerer elektronmikroskopi med isotop-elementar analyse (NanoSIMS). Projektet har grundvidenskabelig interesse idet organismerne indgår i et kontinuum af interaktioner fra ren udnyttelse til rent gavnlig virkning, og placeringen af mos-cyanobakterie forholdet langs dette kontinuum, og klimaforandringers påvirkning af dette, er hidtil i ringe grad belyst. I lyset af temperaturstigning og forventede ændringer i nedbørsmængder vil resultaterne kunne bidrage væsentligt til at øge vores forståelse af ændringer i økosystemfunktion i et fremtidigt klima.


Projekttitel: Torus symmetry and Einstein metrics
Bevillingsmodtager: Andrew Francis Swann
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.592.000 kr.
Projektbeskrivelse: Fra Einsteins almen-relativitetsteori ved vi, at visse ligninger afspejler krumning af rummet. Projektet vil studere en bestemt type løsninger til Einsteins ligninger i en matematisk kontekst. Nogle af de mest enkle løsninger til Einsteins ligninger er givet ved den almindelige runde sfære. I nogle dimensioner har sfærer en ekstra geometrisk struktur, der tillader at dreje alle tangentvektorer 90 grader i deres tangentplaner samtidigt. Det har været længe kendt, at de eneste sfærer med denne egenskab har dimension 2 eller 6. Geometrien på sfæren i dimension 6 er eksempel på en næsten Kähler struktur indført i 1970'erne. Indtil fornylig var der kunfire4 kendte eksempler på næsten Kähler rum i dimension 6. Det ændrede sig tidligt i 2015, da to forsker i London konstruerede nye løsninger, blandt andet på sfæren. Disse løsninger blev fundet ved at søge efter rum med mange symmetrier. Projektet vil studere næsten Kähler rum med mindre symmetri, givet via virkning af en torus af dimension 2. Denne situation er væsentlig mere generelt en den betragtede før, men vi har nogle værktøj der passer godt til sådanne opsætning: en multi-moment afbildning. Dette begreb en analog til impuls i mekaniske systemer. Multi-moment værktøjet skal udvikles videre i vores situation, og man skal forstå hvordan den opfører sig i atypiske singulære punkter. Målet er at finde nye eksempler af næsten Kähler geometrier eller udelukke eksistens af dem på konkrete rum.


Projekttitel: Determination of mass-movement return frequency along the Bailong River (Tibet) using a new rock-surface dating technique
Bevillingsmodtager: Andrew Sean Murray
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.910.267 kr.
Projektbeskrivelse: Masse-skred som for eksempel bjergskred, jordskred og mudderskred udgør en alvorlig fare for både befolkningen og infrastrukturen i bjergrige lande. Globalt set er ca. 300 millioner mennesker udsat for risici ved masseskred hvert år, og der er snesevis rapporter på verdensplan om masse-skreds bevægelser, der forårsager tab af menneskeliv samt ødelæggelse af bygninger og transportveje. Masse-skred er ofte udløst af processer som klimaforandringer, jordskælv og menneskelig aktivitet. Forståelse af mekanismerne, der forårsager nedbrydelse af skrænter, muliggør udviklingen af robuste stedsspecifikke modeller til at forudsige effekterne af skredudløsende mekanismer. Disse modeller er helt essentielle for proaktiv forebyggelse af mennesketab og infrastrukturel ødelæggelse, og som resultat er masse-skred blevet en af de mest studerede processer i geologi. Viden om den tidslige hyppighed af masse-skred er hjørnestenen i disse studier og er nøglen til at forstå deres grundliggende årsag. Dog er frekvensmålinger hinsides historiske optegnelser slemt hæmmet af manglende pålidelige geokronologiske værktøjer til at datere tidligere begivenheder af masse-skred. Det overordnede mål med projektet er at at udvide anvendelsen af en ny dateringsmetode til bjergartsoverflader. Metoden vil benyttes på et sted med et naturligt jordskredsarkiv for at sammenligne jordskredsfrekvensen på dette sted. Hermed vil det brede potentiale af dette nye kronologiske værktøj kunne demonstreres.


Projekttitel: Towards improved human reproductive health: gaining new insight into chemically induced effects on male reproduction
Bevillingsmodtager: Anne Marie Vinggaard
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 2.240.640 kr.
Projektbeskrivelse: Mandlig reproduktiv sundhed er truet af lav fertilitet og øget forekomst af testikelkræft og misdannede kønsorganer ved fødslen. Eksponering til cocktails af kemikalier i fosterstadiet er sandsynligvis en del af årsagen. Måling af anogenital afstand (AGD, som er afstanden mellem anus og kønsorganer) ved fødslen, har vist sig som en unik biomarkør for senere udvikling af skader på det mandlige reproduktionssystem i både gnavere og mennesker. Selv om en reduceret AGD hos mænd er et tegn på feminisering og forbundet med kompromitteret reproduktiv sundhed forårsaget af kemikalie-eksponering, er de molekylære mekanismer bag denne effekt langt fra forstået. Vi vil afklare de kritiske molekylære mekanismer, der styrer udviklingen af AGD og undersøge, hvordan eksponering til kemikalier og lægemidler påvirker AGD. Denne viden vil give os mulighed for at udvikle metoder til at forudsige skadelige effekter på mandlig reproduktion, der kan anvendes til en forbedret risikovurdering af kemikalier og lægemidler og i sidste ende medvirke til sikring af menneskers sundhed.


Projekttitel: Welcome to the neighborhood - a new approach to species coexistence
Bevillingsmodtager: Bodil Kirstine Ehlers
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.569.066 kr.
Projektbeskrivelse: Forståelsen af, hvad der bestemmer artsrigdom i plantesamfund, er et gennemgående tema i planteøkologi. Fælles for dominerende sameksistensteorier er, at økologisk og genetisk variation inden for arter ignoreres i forhold til variationen mellem arter. Men et stigende antal videnskabelige studier viser, at planter faktisk kan genkende sit genetiske slægtskab med naboplanter og justerer sin konkurrence derefter. Individer af samme art, der vokser tæt sammen med genetisk beslægtede individer (f.eks. afkom fra den samme moderplante) reducerer deres rodvækst og konkurrerer mindre med sine slægtninge end med ikke-beslægtede individer. En ændring i konkurrenceintensiteten mellem artsfæller kan signifikant ændre forudsigelserne for sameksistens med andre arter. Det kan betyde, at den dominerende opfattelse af planters sameksistens skal revurderes. En mulig mekanisme for plantegenkendelse er den kemiske sammensætning af rod- og blad ekssudater, som planter udskiller til deres nærmiljø. Dette projekt vil benytte to plante-modeller (Medicago og Thymus) til at undersøge 1) hvor udbredt plante genkendelse er, 2) betydningen af en ændret intraspecifik konkurrence for sameksistensen med andre arter, og 3) betydning af rod og blad ekssudaters kemiske variation for at mediere konkurrenceintensitet med nabo-planter. Resultaterne har betydning for forudsigelser af planters udbredelse, plantesamfunds artsdiversitet, invasionsbiologi, og for mulig forbedring af afgrøders konkurrence med markukrudt.


Projekttitel: Engineering Intrinsic Topological Superconducting Phases
Bevillingsmodtager: Brian Møller Andersen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.583.481 kr.
Projektbeskrivelse: Faste stoffer kan befinde sig i adskillige tilstandsformer, for eksempel en metallisk fase, eller en isolerende fase. Der findes imidlertid også mere eksotiske kvantefaser såsom magnetisme og superledning, og senest har vi opdaget en såkaldt topologisk superledende fase. Denne er karakteriseret ved helt unikke overfladetilstande, Majorana modes, med ikke-lokale egenskaber som gør dem til oplagte kandidater til fremtidige kvante-beregninger via kvante computere. Dette projekt består af nye studier af topologiske superledere; både de eksisterende samt forslag til nye materialer eller menneske-skabte strukturer, som kan understøtte topologisk superledning, måske endda ved høje temperaturer. Sidstnævnte egenskab vil naturligvis være mere praktisk for anvendelser og leder de teoretiske studier i retning af høj-temperatur superledere og deres mulige rolle i forbindlese med at generere nye topologiske superledende faser.


Projekttitel: Characterizing the spatiotemporal regulation of lipid metabolism during neurodevelopment
Bevillingsmodtager: Christer Stenby Ejsing
Institution: Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)
Bevilget beløb: 2.348.640 kr.
Projektbeskrivelse: Nervesystemets udvikling og vækst er tæt koblet med biosyntese af et væld af forskellige lipid molekyler. Disse lipid molekyler danner og funktionaliserer cellemembraner og fungerer tilmed som signalstoffer med indvirkning på celle-deling og differentiering af neurale stam celler, som i sidste instans bliver de primære bestanddele af den fuld udviklede hjerne. Vigtigheden af en koordineret og reguleret lipid biosyntese ses blandt andet ved, at lipider udgør halvdelen af alle biomolekyler i den fuldt udviklede hjerne, at både forskellige celletyper og anatomiske strukturer i hjernen har markant forskellige sammensætninger af lipid molekyler, og at neurodegenerative sygdomme ofte kan forårsages af lipid metabolske defekter. Det er i dag stadigt uklart hvilke molekylære mekanismer, der tidsmæssigt koordinerer og styrer syntesen af lipid molekyler under nervesystemets udvikling, og hvorfor forskellige hjernevæv besidder forskellige lipid sammensætninger. Formålet med det nærværende forskningsprojekt er at udvikle ny teknologi, som tillader kvantitativ analyse af lipid molekyler direkte fra hjernebiopsier, samt at benytte denne teknologi til at kortlægge reguleringen af lipid biosyntese i forskellige embryonale væv, som under nervesystemets udvikling i mus giver ophav til forskellige anatomiske strukturer med forskellige lipid sammensætninger og neurale funktioner.


Projekttitel: Activity-Based Probes to Investigate Post-translational Modifications
Bevillingsmodtager: Christian Adam Olsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.571.461 kr.
Projektbeskrivelse: Vores proteiner dannes af ribosomerne som lange kæder bestående af kun 20 forskellige aminosyrer, men naturen har udviklet mekanismer til yderligere at derivatisere proteinerne. Dette fænomen kaldes posttranslational modifikation og indebærer dekoration af enzymers sidekæder med kemiske grupper som kulhydrater, lipider, phosphat-, methyl- eller acetylgrupper. Man har længe været klar over, at de sidstnævnte acetylgrupper anvendes til modificering af aminosyren lysin i vores proteiner, hvilket har betydning i mange forskellige cellulære mekanismer. Det har nu vist sig, at lysinsidekæderne også bliver modificeret med andre typer acylgrupper end acetyl, og omkring en håndfuld af disse er blevet undersøgt biokemisk. Dette er et fundamentalt betydningsfuldt fænomen, som utvivlsomt vi føre til mange vigtige opdagelser. I nærværende forskningsprojekt vil vi derfor udvikle et nyt kemisk værktøj til at undersøge nye posttranslationale modifikationer på lysinsidekæderne i vores proteiner. Vores forbindelser (prober) vil indeholde de nye modifikationer, vi ønsker at undersøge, samt en funktionel gruppe som ved hjælp af UV lys kan aktiveres og binde til de proteiner, der genkender vores probe inde i cellerne. Til sidst vil der også være en kemisk gruppe, som vi kan anvende til at “fiske” de proteiner ud, der er blevet koblet til vores prober. På denne måde kan vi opnå detaljeret information om interaktioner imellem modificerede lysinsidekæder og de enzymer der gekender dem i vores celler.


Projekttitel: From vegetation patterns to ecological processes
Bevillingsmodtager: Christian Frølund Damgaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 1.738.080 kr.
Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at udvikle metoder til at lave prognoser for udviklingen af plantesamfund og økosystemer generelt ud fra tilgængelige økologiske data. Det er essentielt, at disse metoder er funderet i den nuværende viden om økologiske processer. Vi vil kvantificere abundansen af forskellige arter samt deres kovariansmønstre i naturlige økosystemer og sammenligne med manipulerede forsøg, hvor plantesamfundsdynamikken er blevet fulgt over en årrække. Vi vil udvikle og anvende en model til at forudsige selektion på planteegenskaber hvor plantekonkurrencen vil blive behandlet eksplicit.


Projekttitel: Stress-induced regulation of mRNA decay and translation
Bevillingsmodtager: Christian Kroun Damgaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.592.000 kr.
Projektbeskrivelse: Pattedyrsceller er udstyret med regulatoriske mekanismer, der gør dem i stand til at modstå mange forskellige typer stress. Disse mekanismer indebærer, at udtrykket fra en række af cellens gener skal ændres drastisk indenfor få minutter, for at cellen kan overleve. Dette gøres primært ved enten at regulere nedbrydningshastigheden af cellens budbringer-molekyler, messenger RNA (mRNA), eller ved at regulere hvor effektivt mRNA'et oversættes til protein (translation). Translation optager 20-25% af cellens energiforbrug, hvorfor cellen kan spare meget energi ved at ‘lukke ned’ for specifikke mRNA’ers translation under stress. Vi har for nyligt identificeret tre RNA-bindende proteiner, der specifikt hæmmer translationen af en hel klasse af mRNA’er i cellen. Det vides imidlertid ikke hvorledes dette foregår i molekylær detalje. Projektet skal afdække de molekylære mekanismer, hvormed dette sker og afgøre hvilke andre mRNA klasser, der også reguleres af disse RNA bindende proteiner under stress. En række ubesvarede spørgsmål ønskes besvaret: Hvordan kan cellen afsende 'beskeder' for at aktivere eller deaktivere disse RNA bindende proteiner? Hvorfor akkumulerer hæmmede RNA-protein komplekser i store 'RNA-ansamlinger' i cellen og hvad er betydningen af dette for cellens evne til at modsvare stress-betingelser? Indsigt i disse mekanismer vil øge forståelsen af de processer, der fejlreguleres i sygdommme såsom en række kræftformer. 


Projekttitel: Genomic analysis of DNA from archived shark jaws
Bevillingsmodtager: Einar Eg Nielsen
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 2.584.528 kr.
Projektbeskrivelse: Viden om arternes respons på historiske miljøændringer er vital for forståelsen af den nuværende fordeling af biodiversitet. Arkiverede samlinger af individer i museer og andre institutioner udgør eksklusive DNA “logbøger” til at studere effekten af klimaforandringer. Vores viden omkring genetiske effekter af klimaforandringer på hajer og andre bruskfisk, som er vigtige for at sikre sunde marine økosystemer, er stort set ikke eksisterende. Men hajkæber findes i stort antal i museer og som trofæer hos sportsfiskere og udgør potentielt en af verdens rigeste kilder af DNA til historiske genetiske analyser. Indtil nu er potentialet for genomiske analyser fra denne unikke ressource uudnyttet. Formålet med dette projekt er at anvende de mest moderne genomiske metoder på et stort antal prøver af tigerhajer (Galeocerdo cuvier) for at kunne beskrive historiske mønstre i populationernes fordeling, størrelse og evolutionære respons på miljøændringer og fiskerimæssig udnyttelse. Resultaterne vil danne baggrund for en bedre forståelse af menneskeskabte demografiske og evolutionære ændringer i naturlige populationer af marine top-prædatorer og dermed mere robuste forudsigelser i forhold til bedre beskyttelse af biodiversitet globalt.


Projekttitel: Dynamics of exercise signaling in muscle and fat and its effects on adaptation to exercise training.
Bevillingsmodtager: Erik Arne Richter
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.505.600 kr.
Projektbeskrivelse: Vi har for nyligt vist den utrolige indtil nu ikke erkendte mangfoldighed af molekylær signalering, der aktiveres i muskler under et muskelarbejde. I denne mangfoldighed er det vores mål at identificere netop de signalveje, som er vigtige for de tilpasninger, der sker i muskler og fedt, når man udfører fysisk træning. På raske unge, men utrænede mænd, udføres et træningsforsøg med en varighed på 12 uger. Før træningen begynder, udfører de en arbejdstest, hvor der udtages muskel- og fedtbiopsier før arbejde og igen umiddelbart efter arbejde. Biopsierne undersøges med fosforproteomteknik og genudtryk. Dette arbejdsforsøg gentages efter den fysiske træning. Det er vores hypotese, at den molekylære signalering, der udløses af et akut arbejde til en vis grad er et stressrespon,s og at stressresponset vil være en del mindre, når arbejdet udføres efter træning. Det er også vores hypotese, at det derfor netop er den signalering, som reduceres efter træning, der er nødvendig for tilpasningen til fysisk træning. Bioinformatisk analyse vil klarlægge de signalveje, der er reduceret i aktivitet efter træning. De udvalgte signalvejes betydning undersøges dernæst i musemodeler, hvor de enkelte signalkomponenter enten er fjernet eller har øget aktivitet. Undersøgelsen vil bringe vores forståelse af de mekanismer, der regulerer tilpasning til fysisk aktivitet op på et helt nyt niveau og vil sandsynligvis også kunne forklare, hvorfor der er forskel på individuel tilpasning til fysisk træning.


Projekttitel: Studies of tuneable inter-chain forces in highly charged poly(ionic liquid) brush layers
Bevillingsmodtager: Esben Thormann
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 2.590.161 kr.
Projektbeskrivelse: Ioniske væsker er salte på grund af deres struktur, i modsætning til traditionelle salte, som findes på væske form ved temperaturer under 1000 C. De specielle egenskaber af sådanne væsker har været genstand for omfattende forskning i de sidste par årtier. Poly(ioniske væsker) er en ny type materiale, som forbinder mange af de unikke egenskaber af ioniske væsker og ladede polymerer. I dette projekt vil vi fokusere på at lave tynde film af poly(ioniske væsker), hvor vi systematisk varierer filmens kemiske og fysiske egenskaber. Dette vil bidrage til en øget forståelse for de molekylære vekselvirkninger mellem poly(ioniske væsker), samt hvordan disse kan optimeres men henblik på at frembringe bestemte funktionelle egenskaber af disse film.


Projekttitel: Exploring unknown regions of molecular excitation and dynamics with the ASTRID2 and FLASH XUV light sources
Bevillingsmodtager: Henrik Bjerregaard Pedersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 720.000 kr.
Projektbeskrivelse: Forståelsen af molekylære processer ved høje indre energier er en af de centrale udfordringer for moderne molekylefysik. Ved høje indre energier forekommer molekylære processer, for hvilke der primært findes teoretiske beskrivelser og kun meget få eksperimentelle undersøgelser. Inden for det sidste årti har etableringen af nye intense lyskilder i det relevante højenergetiske energiområde (heriblandt fri elektron laseren FLASH ved DESY i Hamborg og synkrotronstrålingsfaciliteten ASTRID2 ved Aarhus Universitet) sammen med udviklingen af nye dedikerede målestationer gjort det muligt at foretage detaljerede eksperimentelle undersøgelser i dette område. Med dette projekt foretages et fremstød i dette forskningsfelt, idet fascinerende molekylære processer søges kortlagt i stor detalje. De forventede resulter vil andet have praktisk betydning for beskrivelse af kemiske forhold i jordens atmosfære og stof mellem universets stjerner.


Projekttitel: Characterization of the enzymatic activity of the TAFI zymogen.
Bevillingsmodtager: Jan Johannes Enghild
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.591.695 kr.
Projektbeskrivelse: TAFI er et enzym, der findes i blodet hos pattedyr og tilhører en gruppe af enzymer, man kalder proteaser. Disse er i udgangspunktet destruktive og udskilles derfor næsten altid i en inaktiv form, som aktives, når enzymet skal i aktion. TAFI er en undtagelse fra denne regel og udskilles som et aktivt enzym dog med en reduceret effektivitet i forhold til den aktiverede form. Når TAFI aktives (TAFIa), henfalder den i løbet af få minutter, og det rejser spørgsmålet, om funktionen af den stabile aktivitet som TAFI besidder, før aktiveringen. TAFIs funktion er at beskytte fibrin, der dannes ved vævskader, mod nedbrydning indtil såret er helet. Da TAFI aktives under koagulationen, en proces som foregår lige efter vævskaden er indtruffet, vil vi med denne ansøgning undersøge, om TAFI fungerer ved at (i), TAFIa beskytter fibrin med nedbrydning under den aktive koagulations begivenhed og (ii), TAFI er ansvarlig for den mere langsigtede beskyttelse under sårhelingen, der jo ofte varer flere dage. 


Projekttitel: Tree diversity dynamics under climate change (TREECHANGE)
Bevillingsmodtager: Jens-Christian Svenning
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.587.677 kr.
Projektbeskrivelse: TREECHANGE vil belyse, hvordan de igangværende klimaændringer vil påvirke jordens store rigdom på træarter. En af de sikreste ting vi kan sige om fremtiden er, at de igangværende klimaændringer vil forårsage store ændringer i vores livsvilkår. Træer spiller en stor rolle for resten af den biologiske mangfoldighed og som leverandører af en lang række fundamentale økosystemtjenester, bl.a. klimaregulering, kulstofophobning, tømmer og en lang række fødevarer. Der eksisterer op imod 100,000 arter af træer, og ny forskning peger på, at denne rigdom på træarter har stor betydning både for den overordnede biologiske mangfoldighed og for skoves funktion og de økosystemtjenester, de leverer. Mange træarter må forventes at være følsomme overfor de store klimaændringer, der er i vente. Vores viden er dog meget ukomplet, og vi har kun en begrænset forståelse af, hvor klimafølsom træartsrigdommen er og derved, hvad vi kan forvente mht. dens fremtidige dynamik og konsekvenser for natur og samfund. Skal vi f.eks. forvente en masseuddøen blandt træerne? Et nøgleproblem er, at flertallet af træarterne er sjældne og ukendte økologisk set. TREECHANGE vil rette op på denne manglende viden ved at udnytte de stigende muligheder for brug af Big Data i den økologiske forskning. Målet er at tilvejebringe en globalt dækkende forståelse af, hvor meget klimaet betyder for jordens træarters individuelle udbredelser, noget der spiller en central rolle for hvor klimafølsom træartsrigdommen overordnet er.


Projekttitel: Roles and Structural Determinants of Low-affinity Carbohydrate-Protein Interactions
Bevillingsmodtager: Karin Birte Svensson
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 2.577.514 kr.
Projektbeskrivelse: Projektet har til formål at belyse svage molekylære vekselvirkninger mellem kulhydrater og proteiner, som driver mange biologiske processer, f. eks. polysakkariders biosyntese og nedbrydning, binding af tarmflorabakterier til epiteloverfladen og dannelse af biofilm. Vi foreslår, at svage bindingskræfter giver dynamiske og let-adskillelige komplekser, der er nødvendige for funktionen. Det er overraskende, at nært beslægtede proteiner med tilsvarende kulhydratbindende strukturer danner meget stærkere komplekser. Generelt er svage komplekser vanskelige at karakterisere; de kan helt overses, og deres bindingsstyrke kan være svær at måle nøjagtigt. Vi vil beskrive funktionelle strukturer og bindingsmekanismer for svage kendte og nye kulhydrat-proteinkomplekser, som identificeres gennem analyse af databaseoplysninger om hundredtusindvis af såkaldte kulhydrat-aktive proteiner og enzymer. Vi har fordel af at have opdaget nogle af de første af disse svage komplekser og har derfor erfaring med biofysiske metoder, der egner sig til at måle deres styrke (affinitet) og sammensætning (støkiometri). Kombineret med udskiftning af nogle af de aminosyrer, der deltager i proteinernes kompleksdannelse, kan vi kortlægge deres rolle og ad den vej opnå indsigt i molekylære mekanismer og kræfter der fører til svage komplekser. Vi vil samarbejde med internationale eksperter, der komplementerer hinanden og os for at etablere ny viden om strukturer og kræfter, der bestemmer svage kompleksers dannelse


Projekttitel: How do buried residues get phospohorylated?
Bevillingsmodtager: Kresten Lindorff-Larsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.564.938 kr.
Projektbeskrivelse: Dette projekt tager udgangspunkt i et simpelt spørgsmål, for hvilket svaret kan give vigtig og ny indsigt i biologisk regulering: Hvordan bliver begravede aminosyrerester phosphoryleret? Phosphorylering af proteiner er den mest almindelige post-translationelle modifikation af proteiner, og fejlregulering af phosphorylering kan give ophav til sygdom. Vi har i de seneste år set en eksplosion i anvendelsen af proteom-baserede studier af protein phosphorylering, både i normalle celler, men også i kræftceller eller celler påvirket af lægemidler. Denne detaljerede information står i skærende kontrast til vores manglende forståelse af det komplekse sammenspil mellem protein struktur, dynamik og regulering ved phosphorylering. Det har overraskende vist sig, at en relativt stor del af de aminosyrerester der phosphoryleres er begravede inden i substratproteinets struktur inden phosphorylering. Dette leder naturligt til spørgsmålet om, hvordan kinaserne får adgang til disse rester. I dette projekt ønsker vi at bidrage med en detaljeret forståelse af, hvorledes dynamik i substratproteiner giver adgang til begravede aminosyrerester. Vi vil kombinere biofysiske computersimuleringer med en bred analyse af proteinstrukturer. Projektet vil dermed åbne op for en helt ny forståelse af en hidtil meget dårligt forstået del af den komplekse regulering af proteiner ved phosphorylering.


Projekttitel: β-NMR - A novel and ultrasensitive spectroscopic technique in chemistry and biochemistry
Bevillingsmodtager: Lars Bo Stegeager Hemmingsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.144.267 kr.
Projektbeskrivelse: Metal-ioner såsom Mg2+, Ca2+, Cu+ og Zn2+ er af afgørende betydning for alt liv. Disse ioner er imidlertid umulige eller meget vanskelige at observere med de fleste spektroskopiske teknikker. β-NMR-spektroskopi er en specialiseret ultrasensitiv NMR teknik, som giver mulighed for at ”se” en række grundstoffer, f.eks. Mg2+, Ca2+, Cu+ og Zn2+. β-NMR er med held blevet anvendt i kerne- og faststoffysik. Vi har for ganske nylig opnået et gennembrud og optaget det første β-NMR-spektrum i opløsning. Med dette projekt sigter vi mod at bygge videre på denne succes og udvikle β-NMR-spektroskopi som en ny teknik i kemi og biokemi. Det foregår som en tværvidenskabelig indsats fra kemi og biokemi over laser- og kernefysik til beam line teknologi på store internationale forskningsfaciliteter (CERN, Schweiz, og TRIUMF, Canada). Hvis det lykkes, vil projektet introducere en helt ny teknik, og dermed give mulighed for et bredt spektrum af forskningsprojekter fra kemi og biokemi til farmaci og bioteknologi.


Projekttitel: THE LOCUS OF EVOLUTION: Do CRE and ORF mutations contribute differently to phenotypic evolution?
Bevillingsmodtager: Lars Jelsbak
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 2.591.548 kr.
Projektbeskrivelse: Evolutionær tilpasning kan skyldes to typer af genetiske forandringer, der hver især har vidt forskellige effekter: Der kan være tale om genetiske forandringer i den kodende del af arvematerialet hvilket kan ændre på proteiners struktur og funktion, mens genetiske forandringer i den ikke-kodende del kan påvirke ekspressionen (aktiviteten) af gener der koder for bestemte proteiner. Selvom der er kortlagt evolutionært betydende mutationer i både den kodende og ikke-kodende del af arvematerialet i en række organismer, mangler vi en overordnet forståelse af det kvantitative forhold mellem de to typer af mutationer - samt deres kvalitative forskelle - i relation til evolutionær tilpasning. De senere års massive kortlægning af bakteriers arvemateriale gør det nu muligt – ved brug af en kombination af high performance computing og eksperimentel genetik – systematisk at teste hypoteser i relation til betydningen af kodende/ikke-kodende mutationer, bestemme hvilke faktorer der påvirker frekvensen af dem, samt kortlægge deres molekylære effekter. Resultaterne vil have betydning for vores forståelse af det genetiske grundlag for biologisk variation i naturen og for vores evne til at forudsige og kontrollere forløbet af organismers evolutionære miljøtilpasning.


Projekttitel: Identification of novel PTM signalling mechanisms in the active zone of nerve-terminals
Bevillingsmodtager: Martin Røssel Larsen
Institution: Syddansk Universitet 
Bevilget beløb: 1.884.452 kr.
Projektbeskrivelse: Præ-synaptiske nerve-ender binder til andre nerver (post-synapser) via protein-protein interaktioner, som primært finder sted i et lille område i præ-synapsen, kaldet den aktive zone. Nerve-signaler transmitteres gennem den aktive zone til post-synapsen via molekyler kaldet neurotransmittere. Disse neurotransmittere frigives via en calcium-medieret signalering i den præ-synaptiske nerve, som man hidtil har ment primært skete gennem reversibel protein-fosforylering, medieret af de to enzymgrupper kinaser og fosfataser, der er i stand til at katalysere fosforylering og defosforylering på specifikke aminosyrerester på proteiner. Seneste resultater har dog vist, at en markant ændring af andre såkaldte post-translationelle modifikationer, såsom glykosylering og acetylering, også sker ved calcium signalering i nerve-enderne. I det pågældende projekt vil vi udvikle en metode til hurtig og selektiv isolering af den aktive zone fra nerve-ender og studere ændringer i udvalgte proteinmodifikationer, såsom glykosylering, lysin-acetylering og oxidative cystein-modifikationer efter 10 sekunder stimulering af nerve-enderne. Med udviklingen af unikke metoder til at undersøge disse modifikationer, vil vi for første gang være i stand til at identificere nye signaleringssystemer i nerve-ender via andre modifikationer end den konventionelle fosforylering, som er vigtige for neurotransmitter-frigivelse.


Projekttitel: CH activation of alkanes and arenes using an artificial metalloenzyme
Bevillingsmodtager: Mikael Bols
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.414.713 kr.
Projektbeskrivelse: Enzymer er biologiske katalysatorer, der kan anvendes til mange effektive og miljøvenlige processer lige fra nedbrydning af fedt og protein i vasketøj til selektiv modifikation i en lægemiddelsyntese. Men der er også mange processer, enzymerne ikke kan klare, fordi de ikke er indrettet til dem. Dette projekt har til formål at opfinde enzymer, der kan klare nogle af de processer, naturlige enzymer har svært ved såsom omdannelse af alkaner og arener. Mulige anvendelser af disse enzymer er lægemiddelsyntese eller nedbrydning af plastik. 


Projekttitel: Groups, Actions and C*-algebras
Bevillingsmodtager: Mikael Rørdam
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.242.175 kr.
Projektbeskrivelse: C*-algebraer og grupper er matematiske strukturer, der har et nært samspil, og som er udgangspunktet for dette projekt. C*-algebraer hører hjemme i den matematiske analyse og udspringer af forsøget på at give en matematisk ramme for kvantemekanikken. Gruppeteori hører hjemme i bl.a. algebra og geometri og kan kort beskrives som teorien for symmetrier. Til enhver gruppe knyttes en C*-algebra, som indeholder al repræsentationsteori for gruppen. Egenskaber ved gruppen bliver reflekteret i egenskaber ved deres tilhørende C*-algebraer, og vice versa. I dette projekt er vi interessede i, hvordan paradoxale egenskaber ved en gruppe (udtrykt i ikke-amenabilitet og ikke-supramenabilitet) kommer til udtryk i dens tilhørende C*-algebra. Vi vil undersøge de mulige sammenhænge mellem supramenabilitet, vækst af gruppen og stærk kvasidiagonalitet af den tilhørende C*-algebra. Projektet inddrager også "boundary actions", "Poisson boundaries" og "expanders". Endelig omhandler projektet grupper og C*-algebraer, der er "just infinite", samt mulige relationer til lokalt endelige grupper og Grigorchuk's gruppe. De spørgsmål, der stilles i projektet, er påvirket af, og relaterer sig til to helt nye og epokegørende resultater. Det ene har påvist sammenhængen mellem simpelhed, entydigt spor for gruppe C*-algebraen og eksistens af amenable normale undergrupper af gruppen. Det andet har afdækket sammenhængen mellem kvasidiagonalitet og amenabilitet.


Projekttitel: Quantitative Surface Charge Spectroscopy
Bevillingsmodtager: Mingdong Dong
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.581.508 kr.
Projektbeskrivelse: Overfladeladninger kan findes på stort set alle overflader. Positive ladninger tiltrækker negative ladninger og frastøder andre positive ladninger, hvilket for eksempel sørger for, at proteinerne i mælk ikke klumper sammen. Cellemembraner består af lipider, der også bærer en ladning, og ofte vil tætheden af overfladeladninger variere over cellens overflade. Der findes altså små områder på en celle med høj ladning, hvilket er vigtigt for samspillet med proteiner, der bærer den modsatte ladning. Sådanne områder er blot nanometer store, og det er derfor næsten umuligt at undersøge dem. Vi vil dog bruge en helt ny metode til at måle ladningstætheden af lipid membraner, hvor en skarp pipette placeres tæt på cellens overflade. Pipettens spids er blot nogle nanometer bred, hvilket gør os i stand til at finde områder med forskellig ladning på cellens overflade. Ved at måle ladninger på overfladen af lipid membraner vil vi undersøge, hvordan kroppens celler interagerer med ladede proteiner, blandt andet amyloid proteiner der kan lede til degenererende sygdomme som Alzheimers.


Projekttitel: Modelling demographic responses to climate change across the animal and plant kingdoms
Bevillingsmodtager: Owen Russell Jones
Institution: Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)
Bevilget beløb: 2.547.360 kr.
Projektbeskrivelse: Over this century climate change will increase rates of species extinction. Species go extinct if, for prolonged periods and across populations, more individuals die than are born. Where altered weather patterns affect demographic processes and disturb the sustainable balance between deaths and births, extinction risk will increase. In this project, we will analyse data on survival, growth, and fecundity of a large diversity of animal and plant species (hundreds of species), collected globally in the form of matrix population models. We will combine these data with rich data on historical weather and future climate projections and use novel techniques to predict how climate change will influence extinction risk depending on characteristics of species such as life history and ecoregion. We will also exploit general patterns across phylogenies to predict extinction risks of data deficient species. This research will advance our understanding of how climate change imperils biodiversity.


Projekttitel: Adaptogenomics – Identification of cell-type specific gene-regulatory modules
Bevillingsmodtager: Stephan Wenkel
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.572.320 kr.
Projektbeskrivelse: Et afgørende spørgsmål i biologi er, hvordan organismer opnår deres endelige kropsform. I modsætning til dyr er planter begrænsede i deres bevægelse og er nødt til at kunne klare skiftende miljømæssige forhold. Deres organform afhænger således af den genetiske ramme, som er kraftigt påvirket af miljømæssige signal-kaskader. Formålet med dette projekt er at forstå, hvordan disse mønsterdannede processer bidrager til adaptive vækstreaktioner i planter. Som reaktion på skygge udløser planter en kompleks vækstreaktion for at udkonkurrere rivaliserende planter. De fotoreceptor-medierede signaleringskaskader og de fysiologiske reaktioner, der forekommer på celleniveau, er godt kendte, mens viden om vævsspecifikke reaktioner stadig er sparsom. Vi finder, at Arabidopsis bladstilke som reaktion på skygge undergår stærke forandringer i den vaskulære organisering. To mønsterdannende faktorer, REVOLUTA (REV) og KANDI1 (KAN1), som vi har studeret dybdegående, påvirker en række af skygge-respons generne og har stor indflydelse på den vaskulære mønsterdannelse. Der eksisterer således en krydstale mellem mønsterdannelse og den adaptive vækstreaktion. Dette forslag består af tre underafsnit, der inkluderer (i) en historisk tilgang til karakterisering af vaskulære mønsterdannende ændringer som reaktion på skygge, (ii) en genomisk tilgang til etablering af et atlas over vævsspecifikke genekspressionsændringer som reaktion på skygge og (iii) en beregningsmæssig tilgang til at identifice


Projekttitel: Sorting, trafficking and turnover of the pH-regulatory transporter NBCn1 in epithelia
Bevillingsmodtager: Stine Helene Falsig Pedersen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.233.940 kr.
Projektbeskrivelse: Epiteler, dvs. de celle-lag i vores krop, som vender ud imod kroppens ydre og indre overflader, er polariserede - det vil sige, at den del af cellemembranen, som vender ud mod overfladen, har en anden protein-sammensætning end den, der vender ind mod resten af kroppen. Dette er afgørende for, at epiteler kan udføre deres funktion, og fejl i polarisering er forbundet med en række alvorlige sygdomme. En protein-gruppe, som er markant polariseret fordelt i epiteler, er iontransport-proteiner. Et vigtigt sådant protein er bicarbonat-transportproteinet NBCn1. Dysregulering af NBCn1 er forbundet med bl.a. brystkræft og med forhøjet blodtryk. Man ved imidlertid meget lidt om, hvordan NBCn1 reguleres. Bl.a. er det helt ukendt, hvordan nye NBCn1 proteiner transporteres ud til bestemte områder i den polariserede epitel-cellemembran og fastholdes der. Ligeledes ved man ikke, hvordan de herfra sorteres til enten at blive recirkuleret ud til membranen igen eller bliver sendt videre til nedbrydning i dertil indrettede organeller i cellen. Ansøgers gruppe har i indledende forsøg identificeret en række proteiner, som med stor sandsynlighed er vigtige i disse processer. Projektets formål er at undersøge de mekanismer, hvorigennem NBCn1 bliver lokaliseret korrekt i epiteler, og hvordan dens sortering og nedbrydning herfra reguleres. Resultaterne kan betyde et gennembrud i forståelsen af hele den store familie af transportere, som NBCn1 tilhører og på længere sigt have betydning for sygdomsbehandling.


Projekttitel: Coordination of PDGFRa and TGFb signaling at the primary cilium
Bevillingsmodtager: Søren Tvorup Christensen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.390.158 kr.
Projektbeskrivelse: Primære cilier er antennelignende strukturer, der udgår fra overfladen af de fleste celler i vores krop. Disse cilier har unikke receptorer, der opfanger signaler fra omgivelserne og omsætter dem til information i cellen. Dette har stor betydning for cellernes evne til at danne væv og organer under fosterudvikling samt opretholde organers funktion hos voksne. Derfor kan fejl i cilierne forårsage svære fostermisdannelser og give ophav til sygdomme såsom diabetes, fedme og kræft. I dette forskningsprojekt ønsker vi at tilvejebringe viden om, hvordan forskellige typer af receptorer placeres korrekt i de primære cilier, og hvordan cilierne styrer balancen mellem aktivering og deaktivering af receptorerne, så signaleringen fra cilierne ikke løber løbsk med fare for fostermisdannelser og udvikling af svære lidelser hos den voksne. Vores forskningsprojekt vil således bidrage med ny viden indenfor primære ciliers evne til at fungere som sensoriske organeller, hvilket på sigt vil føre til forbedret diagnose og behandling af patienter med cilie-relaterede sygdomme.


Projekttitel: Abrupt climate change and the nitrogen cycle
Bevillingsmodtager: Thomas Blunier
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.404.679 kr.
Projektbeskrivelse: Nitrous oxide is a strong greenhouse gas in the atmosphere. Most nitrous oxide is produced by microbes during nitrification and denitrification in the terrestrial and oceanic realm. Properties of the molecule depend on how it has been formed and allow discrimination between oceanic and terrestrial sources. Another property distinguishes between nitrification and denitrification sources. We collaborated with Picarro Industries in developing a laser based instrument for measuring all above mentioned quantities of nitrous oxide. The purpose developing this instrument and of this proposal is to understand why the nitrous oxide concentration has changed in the past during events of abrupt climate change, i.e. the last glacial interglacial transition. By looking into the past we will learn about how the biosphere is likely to respond to future climate change and how greenhouse gases will be produced by the adapted biosphere.


Projekttitel: Chiral Magnetism from Mean Field Theory
Bevillingsmodtager: Thomas Olsen
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 2.531.146 kr.
Projektbeskrivelse: Magneter er et unikt eksempel på et velkendt fænomen, der kun kan forstås gennem kvantemekanikken. Kraften, der får en køleskabsmagnet til at sidde fast, er dybt forankret i den mikroskopiske beskrivelse af elektronernes vekselvirkning i materialet. For almindelige magneter favoriseres det, at elektronernes magnetiske momenter (deres spin) har samme retning. Når relativitetsteorien inkluderes i den kvantemekaniske beskrivelse, opstår en ny type af vekselvirkninger, der giver anledning til, at to nabo-elektroners spin danner en lille vinkel. I én dimension er resultatet, at der opstår spin-spiraler med en bølgelængde, der er bestemt af styrken på vekselvirkningen. Fortegnet på vekselvirkningen vil bestemme om spin-spiralen er højrehåndet eller venstrehåndet, og den relativistiske vekselvirkning siges at være kiral. I to og tre dimensioner giver den kirale kobling mulighed for dannelsen af magnetiske hvirvler. Disse hvirvler kaldes skyrmioner og er for nylig blevet observeret i en række materialer. Skyrmioner kan forstås som topologiske defekter i spin-feltet og er derfor meget stabile. De kan manipuleres med ekstremt lave strømtætheder, og et væld anvendelsesmuligheder er blevet foreslået. I dette projekt udvikles en ny teoretisk ramme for beskrivelsen af den kirale vekselvirkning, der muliggør computerberegninger af skyrmioner og spin-spiraler i forskellige materialer. På sigt vil metoden kunne anvendes til at designe skyrmion-baseret nanoteknologi.


Projekttitel: Diboson measurements at LHC run II
Bevillingsmodtager: Troels Christian Petersen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.288.016 kr.
Projektbeskrivelse: Målinger af par af W og Z bosoner førte til opdagelsen af Higgs-partiklen ved LHC. Higgs-partiklen forsyner i Standard Modellen andre partikler med masse. Hvis man også vil have den til at forklare, hvorfor der er det lille overskud af stof over antistof, som udgør vores univers, så er der brug for mindst en ekstra Higgs boson. Vi vil derfor afsøge data fra LHC run II for en ny diboson resonans udenfor Standard Modellen. Vi vil samtidigt søge for indirekte beviser for eksistensen af en sådan udvidelse af Standard Modellen gennem vinkelfordelinger af sluttilstands-partiklerne fra to-boson tilstande.


Projekttitel: Regulation and function of FICD-mediated AMPylation in the mammalian unfolded protein response
Bevillingsmodtager: Lars Ellgaard
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 1.877.946 kr.
Projektbeskrivelse: Proteiner er cellers ”arbejdsheste”. Før de kan udføre deres funktioner, skal de imidlertid opnå en korrekt rumlig struktur. Processen, hvorved den kæde af aminosyrer et protein er opbygget af opnår den korrekte struktur, kaldes proteinfoldning. Når denne proces mislykkes, siges det at proteinet misfolder. Mange proteiner, fx hormoner og antistoffer, folder i det organel, som hedder endoplasmatisk retikulum (ER). Selvom proteinfoldning i ER assisteres af hjælperproteiner, sker misfoldning ofte, og ikke-funktionelle proteiner nedbrydes. Når de normale betingelser i ER er ude af balance, kan nedbrydningsmekanismerne blive overbebyrdede. Cellen vil reagere ved at iværksætte et respons – det såkaldte “Unfolded Protein Response” (UPR) – for at genoprette den cellulære balance. Den tætte forbindelse mellem UPR og alvorlige sygdomme som kræft og sukkersyge, understreger vigtigheden af at forstå hvordan UPR reguleres (altså om det er tændt eller slukket). For nylig fandt vi at ER-proteinet FICD aktiveres af UPR. Vi har også vist at ERproteinet BiP, som er essentielt for at regulere UPR, er et mål for FICD’s enzymatiske aktivitet. FICD vil hermed kunne spille en vigtig rolle i reguleringen af UPR gennem påvirkningen af BiP. Vi vil her anvende sofistikerede biofysiske, biokemiske og cellebiologiske metoder for at undersøge en række helt nye og centrale aspekter af FICD’s molekylære og cellulære funktion. Arbejdet har brede perspektiver for forståelsen af hvordan UPR reguleres.


Projekttitel: The role of SSX proteins in chromatin organization
Bevillingsmodtager: Morten Frier Gjerstorff
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 1.290.240 kr.
Projektbeskrivelse: Arvematerialet i vores celler komprimeres ved at pakke det omkring en proteinkerner bestående af histoner. Dette har bl.a. det formål at regulere aktiviteten af gener som findes i arvematerialet, og bestemmer dermed hvilke proteiner cellen producerer og i sidste ende cellens funktion. Vi har undersøgt funktionen af en type protein, som findes i de mandlige kønsceller og i forskellige typer kræftceller, kaldet SSX. Vores resultater viser at SSX proteiner fungere som en proteinkerne med DNA viklet omkring, på samme måde som histoner. Dette tyder på at SSX spiller en rolle i at strukturere og organisere arvematerialet. Vi vil nu undersøge nærmere hvordan SSX proteiner organiseret DNA, hvordan interaktionen i mellem SSX og DNA foregår, og hvordan SSX proteiner er bygget ind i arvematerialet i celler. Disse forsøg vil ændre vores syn på hvordan arvematerialet (re-) organiseres under dannelsen af mandlige kønsceller og under kræftudvikling. 


Projekttitel: Topology of exotic wakes
Bevillingsmodtager: Morten Brøns
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 2.421.051 kr.
Projektbeskrivelse:


Projekttitel: Molecular Switches and Circuits Orchestrating Mammalian Lipid Metabolism
Bevillingsmodtager: Nils Joakim Kaas Færgeman
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 2.314.080 kr.
Projektbeskrivelse: En af de mest grundlæggende udfordringer for alle levende celler og organismer er at opfange og reagere på tilstedeværeslen af næringsstoffer med henblik på at tilpasse deres stofskifte og fysiologi til at fremme overlevelse og opnå en afbalanceret vækst. Således skal optagelse, transport, syntese og metabolisme af en lang række metabolitter og makromolekyler nøje koordineres for at opfylde de ernæringsmæssige behov hos celler og organismer. Selvom fedtstof-metabolismen spiller en helt essentiel rolle i celledeling, vækst og differentiering, er de molekylære mekanismer, som regulerer dannelse og nedbrydning af fedtstoffer langt fra kendt. Vi mener, at fedtstof-metabolismen herunder sphingolipid metabolismen er præcist reguleret af specifikke protein modifikationer og gennem interaktioner med andre proteiner. I den foreliggende ansøgning tilstræber vi at anvende molekylær genetik, massespektrometri og biokemiske analyser til at identificere centrale mekanismer og molekylære kredsløb, der forbinder og regulerer aktiviteten af sphingolipid metabolismen og dermed danne basis for en detaljeret forståelse af hvorledes celledeling, vækst og overlevelse er reguleret og dermed også en forståelse af hvorledes defekter i fedtstofmetabolismen kan medføre cancer, fedme, sukkersyge, neurologiske- og hjertekar sygdomme.


Projekttitel: Allosteric regulation of tryptophan hydroxylase isoform 2
Bevillingsmodtager: Günther Herbert Johannes Peters
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 2.584.009 kr.
Projektbeskrivelse: I dette projekt undersøges enzymet TPH2 (TryptoPhanHydroxylase isoform 2), der findes i hjernen hos mennesker. TPH2 regulerer niveauet af det meget vigtige signalstof serotonin i hjernen. Når denne regulering ikke fungerer optimalt, giver det anledning til en række psykiatriske lidelser som f.eks. depression. TPH2 spiller derfor en afgørende rolle for opståen af sådanne sygdomme og har også stor betydning for udvikling af nye lægemidler, der kan helbrede sygdommene. Enzymet er opbygget af tre såkaldte domæner med hver sin betydning for virkningen. Funktionen af det ene af disse domæner – det regulatoriske domæne – er imidlertid ikke kendt. Vores foreløbige resultater viser, at enzymet er reguleret af de molekyler i hjernen, som bruges til at lave serotonin. Projektet har derfor fokus på at forstå, hvordan det regulatoriske domæne fungerer, og hvordan det spiller sammen med andre mindre molekyler, der også er til stede i hjernen. For at nå målet er det nødvendigt, at vi kombinerer det eksperimentelle arbejde med avancerede computermodeller. Resultaterne vil få stor betydning for forståelse af regulering af serotonin niveauet, hvilket kan føre til nye lægemidler til helbredelse af disse sygdomme.



 

DFF-Forskningsprojekt 2

 


Projekttitel: Nitrogen fixation and ecology of heterotrophic bacteria in coastal temperate waters
Bevillingsmodtager: Lasse Riemann
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.369.042 kr.
Projektbeskrivelse: I havet er væksten af bakterier og alger, og dermed i sidste ende også produktionen af fisk, ofte begrænset af tilgang til kvælstof (N). Dets mest almindelige form (N2 gas) er kun tilgængeligt for specialiserede bakterier, der kan omdanne det til en brugbar form. Denne såkaldte N2-fiksering står for en stor del af importen af N til havet og er ansvarlig for op imod halvdelen af produktiviteten i nogle farvande. Vi har for nyligt opdaget, at hovedparten af de gener, der koder for N2 fikseringen i havet kommer fra såkaldte ”heterotrofe” bakterier, som lever af opløst organisk stof. Det indikerer, at disse bakterier er vigtige for N2 fikseringen, hvilket er imod den nuværende overbevisning, at blågrønalger, afhængige af lys, står for al relevant N2 fiksering, og at fikseringen generelt kun foregår i varme næringsfattige oceaner. En større viden om heterotrofe bakteriers fysiologi og funktion er vigtig, eftersom de findes i hele vandsøjlen (de behøver ikke lys) og har en helt anden livsstrategi end blågrønalgers. I samarbejde med ledende eksperter fra Danmark, Østrig og USA vil vi bruge de nyeste metoder indenfor molekylærbiologi, mikrobiologi og modellering, laboratoriestudier med isolerede bakteriestammer og feltarbejde, til at forstå de heterotrofe N2-fikserende bakterier rolle i kystnære områder. Dette er af stor betydning for vores billede af stofomsætning i kystnære regioner, lokalt og globalt, og essentielt for en fremtidig bæredygtig udnyttelse af disse regioner.


Projekttitel: Extrachromosomal circular DNA - origin and impact on eukaryotic genome stability
Bevillingsmodtager: Birgitte Regenberg
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 3.203.837 kr.
Projektbeskrivelse: Vores indblik i genetiske sygdomme og evolution beror på forståelse af den variation, der skabes af mutationer. Min forskningsgruppe har for nyligt fundet at, en ellers overset gruppe af mutationer, cirkulært DNA, er meget udbredt hos gær. Denne opdagelse øger antallet af kendte cirkulære DNA hundrede gange, og indikerer, at de spiller en central rolle i højere organismer, helt fra gær til menneske. En mulig rolle for cirkulært DNA kan være at fordoble gener eller flytte rundt på genernes placering på kromosomer og derved være med til at skabe den genetiske variation, der påvirker evolution af alt liv, men som desværre også kan føre til arvelige sygdomme så som autisme. Projektet vil afklare dette ved at: (i) screene celler fra gær og mennesker for cirkulært DNA vha. en ny unik metode til oprensning af cirkulært DNA udviklet i min forskningsgruppe, (ii) undersøge de molekylære mekanismer hvorved cirkulært DNA dannes, og (iii) udforske hvor og hvordan cirkulært DNA reintegreres og fordobles på kromosomerne i både gær og mennesker. Mit team består af eksperter i gærgenetik og bioinformatik, og jeg forudser at resultaterne af projektet vil have indflydelse på vores forståelse af evolution, populationsgenetik, arvelige og ikke arvelige genetiske sygdomme.


Projekttitel: Formation of summit flats in cold-region topography
Bevillingsmodtager: David Lundbek Egholm
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 5.966.793 kr.
Projektbeskrivelse: Hver dag oplever vi landskabet omkring os, og vi spørger os, hvordan de forskellige former, vi ser, dannes. Gennem årene har videnskaben lært meget om landskabsdannelse. Vi har således en god forståelse af, hvordan istidernes gletsjere skar sig ned i underlaget og dannede dybe dale og fjorde i kolde områder af verden, som for eksempel i Grønland og Norge. Men vi forstår meget mindre, hvorfor der mellem disse dybe istidsdale ofte er høje flade strækninger med tegn på kun lidt erosion. Dette projekt har netop til formål at forstå udviklingen af disse høje flader, idet vi vil undersøge, om fladerne kan dannes gennem langsom erosion som følge af skiftende klima med frost og tø. For at teste denne hypotese, vil vi 1) bestemme erosionshastigerne på fladerne ved måling af op til fire forskellige slags kosmogene isotoper i bjergarter indsamlet på fladerne, og 2) integrere disse erosionshastiger over millioner af år vha. avancerede computermodeller bygget på den fysik, som bl.a. beskriver fryse-tø processer i bjergarter. Dette vil give os mulighed for at besvare de vigtige spørgsmål om, hvordan de høje flader er dannet, og mere generelt, hvordan topografi, klima, og undergrundens geologi bestemmer hastigheden, hvormed bjergkæder forgår.


Projekttitel: ORGANO- AND METAL CATALYSIS – HAND IN HAND
Bevillingsmodtager: Karl Anker Jørgensen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.479.019 kr.
Projektbeskrivelse: Liv er baseret på katalyse og er fundamentet for asymmetri i vores krop og kultur. Vigtigheden af katalyse for liv kan ikke overvurderes: 90 % af alle produkter stammer fra katalyse, 20 % af verdensøkonomien er direkte eller indirekte afhængig af katalyse og 80 % af nitrogen i vores krop stammer fra en enkelt katalytisk reaktion - Haber-Bosch processen. I dette projekt vil vi på en ny, innovativ og multidiciplinær måde kombinere to fundamentale katalytiske koncepter – organo- og metal-katalyse – for at skabe fremtidens molekylære LEGO-klodser. Anvendelsen af de opnåede resultater vil få betydning for fremstilling af molekyler ved universiteter og industri.


Projekttitel: Towards a Deeper Understanding of Black Holes with Non-Relativistic Holography
Bevillingsmodtager: Niels Obers
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.252.027 kr.
Projektbeskrivelse: Sorte huller er en af de mest fascinerende forudsigelser af Einsteins almene relativitetsteori. De observeres i dag rutinemæssigt af astrofysikere. De dannes, når en meget stor mængde stof er samlet på et så lille sted, at tiden og rummet “kollapser”. Men hvor vi fra kvanteteorien ved, at stof er opbygget af atomer, forstår vi endnu ikke, hvad et sort hul består af og hvordan den makroskopiske beskrivelse af sorte huller via tid, rum og tyngdekraften kan komme ud af en mikroskopisk kvantebeskrivelse. Moderne forskning peger på, at den mikroskopiske beskrivelse af tid, rum og tyngdekraft skal søges i den holografiske dualitet mellem tyngdekraften og kvantefeltteorier. Målet med dette projekt er at komme tættere på en kvantebeskrivelse af sorte huller ved at opnå en dybere forståelse af den holografiske dualitet. Dette vil blive gjort ved at kombinere nylige gennembrud, lavet af ansøgerne, der peger på, at ikke-relativistiske holografiske dualiteter er nøglen til at gøre fremskridt. Vi vil udvide vores forståelse af den holografiske dualitet ved at generalisere den til dualiteter, der involverer nye typer af teorier for tyngdekraften samt ikke-relativistiske kvantefeltteorier. Og dette vil vi kombinere med opdagelsen af nye holografiske dualiteter, hvor det er muligt at forklare dem til fulde ved brug af en simpel kvantemekanisk teori. Dette vil bringe os tættere på en dybere forståelse af den holografiske dualitet og dermed tættere på en kvantebeskrivelse af sorte huller.


Projekttitel: ECHOSENSE: sound sensing in an echoic world
Bevillingsmodtager: Peter Teglberg Madsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.475.465 kr.
Projektbeskrivelse: Ekkolokaliserende tandhvaler jager ved aktivt at udsende kraftige ultralydsklik og benytte information i de returnerende ekkoer til at danne et akustisk billede af deres omgivelser. En sådan aktiv sansning tillader hvalerne at finde og fange deres byttedyr under lange dybe dyk i komplet mørke. På trods af at tandhvaler på årsbasis fanger og spiser flere fisk og blæksprutter end det samlede humane konsumfiskeri, ved vi stadigt meget lidt om, hvordan disse spektakulære rovdyr bruger lyd til at jage og navigere. Formålet med ECHOSENSE er derfor at forstå, hvordan ekkolokaliserende tandhvaler kan finde og fange små hurtige byttedyr ved at bruge et lynhurtigt feedback-system bestående af en lydudsendende næse og et meget følsomt høresystem. Vi vil kaste lys over den proces ved at integrere studier af lydproduktion, den akustiske adfærd og hørelse hos marsvin, der har den store fordel, at vi både kan studere dem i den fri natur og under kontrollede forhold i fangenskab. Studierne på så små tandhvaler er muliggjort af helt ny-udviklede og meget små dataloggere, der kan optage dyrets bevægelsesadfærd, de udsendte ekkolokaliseringsklik, og de returnerende ekkoer, hvilket giver os en enestående mulighed for at forstå, hvordan strømmen af ekko-information styres via lydudsendelsen, og hvordan dyrene bruger den information til at regulere deres svømme og fangstadfærd under jagten på små hurtige byttedyr.


Projekttitel: Sex chromosome evolution and speciation in primates
Bevillingsmodtager: Mikkel Heide Schierup
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.316.464 kr.
Projektbeskrivelse: Hvordan nye arter dannes, er et af biologiens store mysterier. Vi ved, at når populationer har været isoleret længe, vil hybrider få reduceret levedygtighed, men ikke hvilke genetiske faktorer der spiller ind bortset fra, at X og Y kromosomerne spiller en meget stor rolle. Ud fra mine nylige resultater foreslår jeg, at artsdannelse hos aberne og herunder mennesket er et biprodukt af en evolutionær kamp mellem X og Y kromosomerne ved dannelsen af sædcellerne. De genetiske aktører er særlige gener, kaldet amplikoniske gener, der eksisterer i mange kopier på X og Y kromosomerne og kun udtrykkes i testiklerne. I projektet vil jeg teste denne hypotese ved hjælp af genomisk data og funktionel data fra 11 forskellige arter af aber. Relevante celler vil blive udtaget og analyseret fra testiklerne for det genetiske udtryk af de amplikoniske gener, og dette vil blive sammenholdt med evolutionære analyser og modellering af den evolutionære dynamik af disse gener. Jeg forventer at finde en generel mekanisme for artsdannelse som endvidere har betydning for vores forståelse af mandens fertilitet.


Projekttitel: Unzipping ZIPs – an enigmatic family of zinc-transporting membrane proteins
Bevillingsmodtager: Pontus Emanuel Gourdon
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.475.536 kr.
Projektbeskrivelse: Membranproteiner tillader kommunikation og transport over cellemembraner. Disse transportprocessor er vigtige for overlevelsen af alle levende organismer. Translokation af overgangsmetaller udgør en fundamental rolle i vedligeholdelsen af homøostase for både giftige og essentielle metaller, herunder zink. Zink er et vigtigt mikronæringsstof for alle levende organismer og binder ca. 10 % af alle proteiner på tværs af forskellige proteomer. Zink er det andet mest tilgængelige trace-metal i mennesker, og underskud af dette er forudset at påvirke to milliarder mennesker verden over. Det menes at være involveret i mange patologiske tilstande herunder vækstafvigelser. Zinktransporterende proteiner i ZIP familien er essentielle for zinktranslokation og derved medvirkende i et stort spekter af fysiologiske og cellulære funktioner. Uregelmæssigheder i humane ZIP medlemmer (hZIPs) er direkte forbundet til alvorlige genetiske sygdomme og er tilknyttet cancer. Dog mangles der stadig forståelse af struktur og funktion af ZIPs zinktransport, da ingen strukturinformation er tilgængelig for disse proteiner. Hovedformålet med dette forskningsprojekt vil være at belyse molekylære principper for transportmekanismen og reguleringen af hZIPs. Positive resultater af dette projekt vil udrede den overordnede arkitektur af ZIP-protein-familien og hjælpe med at forstå ZIP-assisteret zinktransport og samtidig tillade strukturbaseret design af kemiske forbindelser til væsentlige terapeutiske behandlinger.


Projekttitel: Representations of Algebraic Groups and Quantum Groups
Bevillingsmodtager: Henning Haahr-Andersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.479.999 kr.
Projektbeskrivelse: Gruppeteori har spillet en vigtig rolle i samtlige matematiske discipliner de sidste 200 år. Nærværende projekt handler om grupperepræsentationer, dvs. en slags realiseringer af grupper. Vi skal specielt studere klassen af irreducible repræsentationer, som er teoriens byggesten. Desuden skal vi i forbindelse hermed også udforske en anden vigtig klasse af repræsentationer, nemlig de såkaldte tilting moduler. For 35 år siden fremsendte den kendte amerikanske matematiker, George Lusztig (MIT) en formodning for de irreducible repræsentationer for semisimple algebraiske grupper. Denne formodning har optaget det internationale felt af forskere indenfor området lige siden. Blandt andet har ansøgeren bag dette projekt sammen med to andre matematikere påvist, at formodningen holder, når karakterstikken af det underliggende legeme er meget stor. Imidlertid fandt en australsk matematiker, Geordie Williamson (Sydney University), for to år siden, en række eksempler på, at formodningen ikke altid er sand. Dette har betydet, at forskningen inden for feltet har måttet refokusere: Indtil 2013 var hovedsigtet at vise Lusztigs formodning. Efter Williamsons modeksempler er målet at modificere formodningen, således at den holder i alle karakteristikker. Projektet vil udforske en række af de nye problemstillinger, denne udvikling har givet anledning til. Metoden vil være en kombination af algebraisk og geometrisk repræsentationsteori. Specielt vil teorien for kvantegrupper spille en central rolle.


Projekttitel: Exploring new dimensions of protein structure/sequence space
Bevillingsmodtager: Jakob Rahr Winther
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 4.674.054 kr.
Projektbeskrivelse: Sammenhængen mellem proteiners sekvens og deres struktur og egenskaber er en af de vigtigste fundamentale spørgsmål inden for biokemien. Den er indgangen til fremstilling af nye og mere aktive eller hårdføre enzymer og er vigtig for forståelse af en bred vifte af sygdomsrelaterede proteiners funktion og dysfunktion. Man benytter i dag computerbaserede metoder til at forudsige proteiners struktur og design, men det er i praksis meget vanskeligt at forbedre disse metoder eksperimentelt, da eksisterende fremgangsmåder er meget tidskrævende. I dette projekt vil vi kombinere ny teknologi til at afsøge et meget stort antal sekvenser for deres evne til at fungere i en given strukturel baggrund. Herigennem kan vi forfine vores viden om sammenhængen mellem sekvens og funktion og forbedre metoder til fx at skabe nye proteiner med egenskaber som ikke findes i naturen eller forbedre eksisterende. Teknologien vil modsat den eksisterende ikke basere sig på fremstilling og analyse af muterede sekvenser fremkommet med genetisk metoder, men basere sig på kemisk fremstillede proteinsekvenser som kan analyseres i et meget stort antal på kort tid og som derved giver mulighed for at give en meget effektiv læringscyklus.


Projekttitel: The role of epigenetics in adaptation to environmental change
Bevillingsmodtager: Trine Bilde
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.448.514 kr.
Projektbeskrivelse: Vi lever i en tid med voldsomme klimaforandringer med store konsekvenser for klodens biodiversitet. Levende organismer er afhængige af miljøet, og når dette forandres, må de tilpasse sig eller udvandre til et egnet miljø for ikke at uddø. Vores hidtidige forståelse af tilpasning er, at den sker igennem evolution baseret på genetisk variation. Imidlertid tyder det på, at tilpasningsmekanismen er mere kompliceret, og at andre mekanismer også er i spil. Epigenetik er kemiske modifikationer af DNA, der ikke medfører forandringer i genkoden, og som kan påvirke organismers egenskaber og deres potentiale for tilpasning til miljøet. I dette projekt undersøges, hvilken rolle epigenetik spiller i tilpasning til klimaforandring ved brug af en kombination af genomiske metoder og eksperimentelt feltarbejde med sociale edderkopper som modelorganisme. Sociale edderkopper har ekstremt lav genetisk variation, men lever langs en temperaturgradient, der varierer over 60⁰C – dermed er de velegnede til at teste forskellige tilpasningsmekanismer til forskellige temperaturer. Ny viden om funktionen af epigenetik i temperaturtilpasning vil medvirke til at omdefinere vores hidtidige forståelse af begrebet tilpasning.


Projekttitel: Getting in contact with molecules
Bevillingsmodtager: Kasper Nørgaard
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.255.913 kr.
Projektbeskrivelse: Elektrisk kontakt til molekyler. Organiske molekyler er på vej ind i elektroniske apparater, såsom solceller og organiske lysemitterende dioder (OLED) brugt i fladskærme. I fremtiden vil sådanne organiske molekyler måske også kunne erstatte silicium i computer chips og gøre disse endnu mindre og mere miljøvenlige. En af de store fordele ved organiske molekyler er, at de kan fremstilles med mange forskellige strukturer og egenskaber, hvilket allerede bliver udnyttet i f.eks. udviklingen af ny medicin, men som også kan tænkes at bidrage med helt nye elektroniske egenskaber. En meget stor udfordring for forskningen i molekylers elektriske egenskaber er, at det er meget svært at sætte ledninger på bare ét enkelt molekyle. For nylig har opdagelsen af graphen (et elektrisk ledende materiale bestående udelukkende af kulstofatomer i atomart tynde netværk) dog givet helt nye muligheder for at kontakte molekyler. I dette projekt vil nyligt udviklede graphen-elektroder blive anvendt til at skabe elektrisk kontakt til lag af enkelte molekyler. En række nye molekylære "ledninger" vil blive fremstillet og undersøgt for at øge vores forståelse af molekylers elektriske egenskaber. Projektet vil specielt fokusere på at forstå kontaktpunktet mellem molekyler og elektroder, samt at udvikle nye molekyler der har mere veldefinerede kontaktpunkter til elektroderne.


Projekttitel: Fundamentals of Dark Matter Structures
Bevillingsmodtager: Steen Harle Hansen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5.739.980 kr.
Projektbeskrivelse: Der er langt mere mørkt stof i Universet end almindelige partikler, og vi ved at mørkt stof samler sig i store klumper. Det er disse klumper af mørkt stof der bliver til galakser som vores egen Mælkevej. Idag ved vi utrolig lidt om disse klumper af mørkt stof. Vi kan måle hvor meget de vejer, men vi ved stort set intet om deres indre dynamik. Det er fordi vi kun kan måle på det synlige stof, såsom stjerner og gas. Med dette projekt vil vi kombinere observationer med numeriske simuleringer og teoretiske modeller. På den måde håber vi at lave den første troværdige måling af dynamikken i galaksernes mørke side. Vi vil også analysere en række af de mest fremtrædende teoretiske modeller for ansamlinger af mørkt stof, for derved at komme nærmere en dyb forståelse af hvorfor disse klumper ser ud som de gør.

 

Senest opdateret 03. januar 2017