Kortdage 2017

Dette års Kortdage har temaet ”Geodata – en verden i bevægelse”. Der planlægges et særligt spor med fokus på geodata fra rummet, og hvordan EU’s rumprogrammer Copernicus og Galileo er ved at revolutionere mængden af geodata.
Kontakt
Specialkonsulent
Telefon: +45 72 31 82 84
E-mail: ct@ufm.dk
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 82 42
E-mail: ak@ufm.dk

Tid og sted

08. november 2017 til 10. november 2017
Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Pl. 4, 9000 Aalborg

Kortdage arrangeres af brancheorganisationen Geoforum og er stedet, hvor geodata-branchen i form af leverandører og brugere i såvel offentlige institutioner som private virksomheder mødes og udveksler idéer og lægger grunden til fremtidigt samarbejde. Her kan udstillere demonstrere nye spændende produkter og møde nuværende og potentielle kunder.

Kortdage har fundet sted hvert år de sidste 40 år. Med årene er anvendelsen af GIS og geodata vokset i takt med at flere områder i samfundet får øjnene op for nytten af geografiske data. Det betyder, at branchen udvikler sig, tilpasser sig og stiller nye muligheder til rådighed for samfundet. Det betyder også, at Kortdage har haft vokseværk og i 2016 havde op mod 700 deltagere.

Programmet offentliggøres inden sommeren 2017, hvor der også åbnes for tilmelding.

Senest opdateret 31. maj 2017