Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Brug rummet Rådgivning og netværk

Rådgivning og netværk

Søger du svar på dine spørgsmål? Eller mangler du gode råd og adgang til netværk? To hotlines, fem Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og tre innovationsnetværk står klar til at hjælpe dig.
Kontakt
Chefkonsulent
Telefon: +45 72 31 82 02
E-mail: pse@ufm.dk
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 83 36
E-mail: pkn@ufm.dk

Danmarks hotline for gratis satellitdata fra Copernicus

Copernicus Relays
Danmark er medlem af Copernicus Relays
I samarbejde med Europea-Kommissionen har Uddannelses- og Forskningsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oprettet en rådgivningstjeneste kaldet Copernicus Relay.

Som en del af tjenesten er det muligt at kontakt en hotline, som besvarer alle spørgsmål om adgang til gratis data fra Copernicus, verdens største program for satellitbaseret jordobservation. Den er åben i alle hverdage og tilgængelig for alle.

Danmarks rum-hotline for teknologieksperter hos ESA 

rumstrategi_6.jpg
ESA har hjulpet Gomspace med at bygge satellitter - ESA
Har du overvejet at tale med nogle af verdens bedste teknologieksperter om din idé til et nyt produkt eller service med relevans for rumområdet?

I samarbejde med ESA finansierer Styrelsen for Forskning og Innovation en rum-hotline, hvor du kan få  gratis rådgivningstimer hos nogle af verdens bedste eksperter inden for det mest krævende teknologiske felt der kendes, nemlig rummet.

Eksperterne vil tilmed ofte være i stand til at sparre med dig om, hvordan du skærer den bedste business case.

Få opbygget dit netværk og hent rådgivning hos to rumkonsortier 

downstream-upstream
Rådgivningen dækker hele værdikæden
To stærke rumkonsortier bestående af nogle af de mest erfarne Innovationsnetværk og Godkendte Teknologiske Institutter (GTS'er) blev i 2017 af Styrelsen for Forskning og Uddannelse udpeget til at bistå danske virksomheder og vidensinstitutioner over de næste 2 år. Mens det ene konsortium har et generelt fokus på udviklingen og anvendelsen af satellitter i samfundet, er det andet specialiseret i landbruget.

Hvis du deltager i konsortiernes netværksmøder og workshops, får du et solidt overblik over markedet, mulighed for teknisk opkvalificering og rådgivning om støttemuligheder.  

Det tætte samarbejde mellem nogle af Danmarks mest professionelle innovationsnetværk og GTS’er betyder, at du på workshops løbende vil møde den ypperste fag-faglighed inden for en række rumteknologier og inden for forretnings- og produktudvikling.  

 

 

Senest opdateret 08. marts 2017