Du er her: Forside Forskning og innovation Statistik og analyser Den Bibliometriske Forskningsindikator Nyt om indikatoren Invitation til workshop: Evaluering af den bibliometriske forskningsindikator

Invitation til workshop: Evaluering af den bibliometriske forskningsindikator

Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) skal evalueres i 2017. Som optakt til evalueringen afholder Styrelsen for Forskning og Innovation den 19. december 2016 en workshop om, hvad forskningen kan fortælle os om BFI’ens virkninger. Alle, der er interesserede i at byde på opgaven, kan deltage.

08. december 2016

Den bibliometriske forskningsindikator måler universiteternes forskningsaktivitet på antallet af publikationer. Indikatoren er en del af den performancebaserede model, der fordeler basismidler til universiteterne

I begyndelsen af 2017 skal Styrelsen for Forskning og Innovation igangsætte en evaluering af BFI. I den forbindelse afholder styrelsen en workshop, hvor der sættes fokus på den forskningsbaserede viden om virkningerne af performancebaserede systemer som BFI. Derudover vil workshoppen belyse temaer, der kan indgå i evalueringen af BFI.

Styrelsen for Forskning og Innovation inviterer alle, der kunne være interesserede i at byde på opgaven, til at deltage i workshoppen.

Tid og sted

Mandag den 19. december kl. 10:30 – 13:30

Styrelsen for Forskning og Innovation, Bredgade 40, lokale 024, 1260 København K

Tilmelding

For tilmelding kontakt venligst Lotte Faurbæk i BFI-sekretariatet på e-mail: bfi@fi.dk 

 

 

Senest opdateret 08. december 2016