Gå til indhold

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK) - november 2009

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK) modtog i efteråret 336 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på over 1 milliard kr.

Nedenfor finder du en oversigt over de ansøgninger, som rådet har besluttet at yde støtte til.

Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de angivne beløb. Der kan således ske ændringer, for eksempel hvis der er opnået støtte fra anden side eller hvis der i en budgetpost er ansøgt efter forkerte takster, ligesom der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.

Rådet ønsker at gøre opmærsom på, at uddelingen af midler sker efter gældende regler for inhabilitet. Det betyder, at hvis rådsmedlemmer er inhabile i forhold til en ansøgning vil behandlingen af pågældende ansøgning finde sted uden det inhabile rådsmedlem.

Alle bevillingsbreve vil blive udsendt snarest.


Postdoc-projekter


Projekttitel: Danske kunstnerbøger. En undersøgelse af en tværæstetisk og transnational praksis.
Bevillingsmodtager: Thomas Hvid Kromann
Institution: Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Bevilget beløb: kr 1.693.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet er en undersøgelse af danske ”kunstnerbøger” fra 1930erne og frem til i dag. ”Kunstnerbøger” er bøger, der i sig selv er kunstværker (til forskel fra kunstbøger, hvori der reproduceres kunstværker). Ofte manipuleres der med bogens fysiske karakteristika (papiret, omslaget, bogryggen). Kunstnerbogen kan være skabt af billedkunstnere, musikere eller forfattere og udgør ofte en eksperimenterende afprøvning af en idé eller et system. Siden 1960erne er der for alvor blevet eksperimenteret på dette område. De danske kunstnerbøger bliver analyseret i lyset af de internationale eksperimenter. Projektet undersøger dette uudforskede felt gennem anvendelsen af international forskning om kunstnerbøger samt ny forskning inden for intermedialitet (tværæstetik), boghistorie og avantgarde.


Projekttitel: Østblok noir. Forestillinger om ’Østeuropa’ i dansk litteratur, essayistik, film og billedkunst ca. 1980 - 2009
Bevillingsmodtager: Anna Estera Mrozewicz
Institution: Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Bevilget beløb: kr 1.659.000,00
Projektbeskrivelse: Målet med projektet er at redegøre for danske forestillinger om ’Østeuropa’ fra ca. 1980 frem til 2009. Projektet vil bygge på en række danske litterære og kunstneriske værker, som vil blive analyseret i lyset af de sidste 30 års historiske begivenheder og deres indflydelse på det mentale billede af ’Østeuropa’. Tesen er at en glidning i dansk forståelse af ’Østeuropa’ har fundet sted siden 1980’erne og at de danske forestillinger om ’Østeuropa’ er generationsbestemte og bl.a. skal forstås i lyset af danskernes forhold til Tyskland. Begrebet ’grænse’ udgør en vigtig tolkningsramme i projektet. Før Murens fald var grænsen reel, mens den i den globaliserede verden post-1989 er opløst, hvilket især hos yngre kunstnere rejser nye identitetsmæssige spørgsmål.


Projekttitel: Bakteriologisk modernisme. Litteratur og medicin 1850 - 1900
Bevillingsmodtager: Jens Lohfert Jørgensen
Institution: Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Bevilget beløb: kr 1.690.000,00
Projektbeskrivelse: Projekter drejer sig om forholdet mellem modernisme og bakteriologiens samtidige opståen inden for henholdsvis litteraturen og medicinen. Det centrale spørgsmål er: Hvordan bidrog bakteriologien som en ny fortolkning af forholdet mellem, sygdom, selv og socialitet til den gryende modernismes subjektforståelse og kunstens rolle i forhold til denne? Projektet fokuserer på en række fundamentale kvaliteter angående subjektets perception af sig selv og sin omverden, der blev udfordret af bakteriologien. Fra en kulturfænomenologisk synsvinkel undersøges det, hvordan disse kvaliteter i forskellige konstellationer kommer til udtryk i værker af Poe, Baudelaire, Huysmans og Strindberg. Fælles for forfatterskaberne er en fascination af både overnaturlige og naturvidenskabelige tendenser i tiden, der i særlig grad gør dem modtagelige for de strømninger som bakteriologien udsprang af.


Projekttitel: ‘Domain Loss’ in Danish: Rhetoric or Reality?
Bevillingsmodtager: Anna Kristina Hultgren
Institution: Københavns Universitet, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Bevilget beløb: kr 1.675.000,00
Projektbeskrivelse: Som et led i en internationalisering af det højere uddannelsessystem bruges engelsk nu i stigende grad på danske universiteter, især i de hårde videnskaber. Dette har fået debatten om ‘domænetab’ til at genopblusse. På trods af debattens intensitet er viden om området begrænset. Formålet med dette forskningsprojekt er at bidrage til sociolingvistisk teoridannelse om globaliseringens indflydelse på sproglige og samfundsmæssige forhold i nationalstaten ved empirisk at belyse de mest centrale aspekter i den danske debat om ’domænetab’.


Projekttitel: Syntaksinformeret statistisk maskinoversættelse
Bevillingsmodtager: Jakob Elming
Institution: Copenhagen Business School
Bevilget beløb: kr 1.650.000,00
Projektbeskrivelse: Statistisk maskinoversættelse udmærker sig ved at kunne oversætte nye sætninger på baggrund af informationssystemer henter fra gamle oversættelser. Traditionelt baseres disse oversættelser udelukkende på information om ord og deres rækkefølge. Det medfører især svagheder i forbindelse med håndteringen af ordstillingsforskelle mellem sprog. For at håndtere den omrokering af ordene, der er nødvendig, er der ofte brug for syntaktisk information. I projektet arbejdes der med en ny tilgang til integration af syntaktisk information i et statistisk maskinoversættelsessystem med henblik på at opnå bedre kontrol med ordstillingsforholdene i oversættelsen.


Projekttitel: Kategori og variation. En samtænkning af funktionel grammatik og sociolingvistik belyst ved kohæsion i moderne dansk talesprog.
Bevillingsmodtager: Tanya Karoli Christensen
Institution: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Studier
Bevilget beløb: kr 1.602.000,00
Projektbeskrivelse: Dette forskningsprojekt vil samtænke sociolingvistik (SL) og dansk funktionel lingvistik (DFL) i forsøget på at styrke begge teorikomplekser og bidrage til en mere fuldstændig beskrivelse af fænomenet sprog. Teorierne står så at sige ryg mod ryg og ser hver sin vej: DFL har fokus på indholdskategorier, mens SL har fokus på udtryksvariation, DFL gør brug af kvalitative (introspektive) analyser, mens SFL anvender kvantitative (statistiske). Men de kunne med fordel vende blikket og sammen indgå i en integrativ teori, hvor de gensidigt kan berige hinanden, såvel teoretisk som metodologisk.


Projekttitel: Den økonomiske liberalismes genkomst og kampen om det politiske sprog i Danmark og Vesttyskland, ca. 1970-1990
Bevillingsmodtager: Niklas Olsen
Institution: Københavns Universitet, Saxo-Instituttet
Bevilget beløb: kr 1.617.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet undersøger genkomsten af den økonomiske liberalisme i vesteuropæisk politisk diskurs i 1970’erne og 1980’erne. Projektet fokuserer på den sproglige kamp, i hvilken den økonomiske liberalismes grundbegreber blev nyformuleret og blev til den dominerende diskurs i legitimeringen af en politisk praksis. Analysen er koncentreret om den politiske diskurs i Danmark og Vesttyskland og relateres til den bredere transnationale, diskursive udvikling, som havde rødder i England og USA. Projektets hovedteser er, at den økonomiske liberalismes genkomst var forbundet med en fundamental ændring af det politiske sprog, og at dette diskursive skift var udpræget anti-statsligt med en redefinering af statens relationer til markedet, individet og samfundet.


Projekttitel: Muslim and Arab audiences' responses to new programming at Arab Television
Bevillingsmodtager: Ehab Galal
Institution: Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Bevilget beløb: kr 1.869.000,00
Projektbeskrivelse: Siden begyndelsen af 90’erne er der sket en eksplosiv vækst i antallet af arabiske satellit-kanaler, der i dag tæller ca. 450. Heriblandt er der ca. 45 såkaldte islamiske satellit-kanaler. Mens der findes en begyndende forskning om disse kanalers indhold og historie, er der stort set ingen viden om seervaner og om hvordan seerne har taget imod, påvirkes af og identificerer sig med disse kanaler. Fra politisk side er der ofte blevet sat lighedstegn mellem islamiske medier og islamiserings- og radikaliseringsprocesser, mens der fra akademisk side har været en tendens til at opfatte de arabiske seere som et monolitisk og passivt publikum. Begge tilgange understreger behovet for en mere nuanceret viden om samspillet mellem islamisk tv og det arabiske publikum.


Projekttitel: Vold og Lokal Konflikthåndtering i Japans Middelalder
Bevillingsmodtager: Morten Oxenbøll
Institution: Københavns Universitet, Saxo-Instituttet
Bevilget beløb: kr 1.582.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet vil undersøge hvordan og hvorfor vold blev benyttet af lokale organiserede grupper i Japans middelalder (ca. 1250 – 1360). På trods af centralmagtens forsøg på øget centralisering og monopolisering af voldsudøvelse og militære midler i perioden blev lokale konflikter i provinserne ofte overladt til de stridende parter selv at løse. Centralmagten fungerede dermed ikke som en effektiv garant for fred og sikkerhed for landsbysamfundene i provinserne, og der foregik derfor samtidig en styrkelse af landsbynetværk og andre lokale grupper, som udviklede organisationer til forsvar af lokalområdet mod indre og ydre fjender. Studiet af disse netværk vil dels problematisere det gængse billede af bønder som evige ofre for vold, dels give større indsigt i voldens sociale og kontrollerende funktioner i et samfund, hvor centralmagten ikke fungerede som en effektiv konfliktmægler.


Projekttitel: The Everyday Life of Light. A Comparative Ethnography of Domestic Atmospheres
Bevillingsmodtager: Mikkel Bille
Institution: Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Bevilget beløb: kr 1.667.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet undersøger brug af belysning i hjemmet i Danmark og Jordan som kulturelt fænomen. I disse lande kommer iscenesættelsen af gæstfrihed markant forskelligt til udtryk gennem brug af lys. I Danmark skabes rammerne for hygge oftest gennem dæmpet belysning med stearinlys, lampeskærme og blød belysning, hvorfor energisparepæren har mødt modstand for sit ’kolde’ lys. I Jordan er hjemmet derimod karakteriseret ved bare el-pærer og lysstofrør. Her er det klare lys fra energisparepæren blevet modtaget velvilligt, idet lys er tæt forbundet med åndelighed og religion.


Projekttitel: Risking everything for Europe: West African undocumented
Bevillingsmodtager: Hans Lucht
Institution: Københavns Universitet, Institut for Antropologi
Bevilget beløb: kr 1.723.000,00
Projektbeskrivelse: While the question of undocumented immigration from Africa is gaining increasing public and political attention in Europe, becoming a central aspect of security management in a globalised world, one important theme remain largely unexplored. Namely, how the desert routes connecting sub-Saharan Africa and North Africa are organized and what the individual and social consequences may be for African youth risking everything to reach Europe. To answer these questions, this research project proposes ethnographic fieldwork in the city of Agadez in Niger, the nucleus of recent migration flows toward North Africa and eventually Europe, with a view to collecting data on African migrations strategies and the transformation of the ancient trans-Saharan merchant routes linking sub-Saharan Africa to North Africa and the Middle East.


Projekttitel: Concepts in Perception
Bevillingsmodtager: Rasmus Thybo Jensen
Institution: Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Bevilget beløb: kr 1.720.000,00
Projektbeskrivelse: Der er en lang filosofisk tradition for at definere mennesket som et rationelt dyr. Med den naturvidenskabelige udforskning af menneskets kognitive evner udfordres denne tradition. Dette projekt har til formål at indkredse disse udfordringer og bidrage til vores forståelse af mennesket som et både naturligt og rationelt væsen. Det er grundlæggende for vores opfattelse af hinanden som ansvarlige individer, at vi opfatter hinanden som væsener, der er i stand til at danne overbevisninger ud fra, hvad vi anser som gode grunde. Men samtidig opfatter vi os selv som biologiske væsener med evne til at sanse, og vi kan derfor også have gode grunde til at tro noget netop i kraft af vores sansning.


Projekttitel: On the edge of wilderness - nature, climate and ambiguous space in ancient religions
Bevillingsmodtager: Laura Feldt
Institution: Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Bevilget beløb: kr 1.722.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet undersøger tre oldtidsreligioners brug af vildmarken som kulturelt rum. Vildmarksforestillinger har præget kulturhistorien fra mesopotamiernes fortryllede skove, over israelitternes ørken med dens dæmoner, skorpioner og mirakler, til vildmarksromantik fra Thoreau til Tarzan. Vildmarksforestillinger spiller også i dag en vigtig rolle i klimadebatten - fra urskov til indlandsis. Formålet med projektet er at undersøge hvilke kulturelle funktioner vildmarksforestillinger har haft i tre store religiøse traditioner fra oldtiden, der har præget religionshistorien afgørende og som stadig spiller en rolle i forskellige former for religiøs, litterær og kulturel praksis: den mesopotamiske, den gammeltestamentlige, samt Qumranskrifterne. Projektet argumenterer for at vildmarken i disse religiøse traditioner er et flertydigt kulturelt rum, der kan være en arena både for paradisiske utopier og omvæltende katastrofer, og at det lægger op til brug i forandrings- og refleksionsprocesser.


Projekttitel: Forankring af elevers om-matematik diskussioner i i-matematikken - matematikopfattelser, humanistiske elementer og AT-forløbb
Bevillingsmodtager: Uffe Thomas Jankvist
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Matematik og Datalogi
Bevilget beløb: kr 1.706.000,00
Projektbeskrivelse: De seneste årtier har der været adskillige tiltag – nationalt og internationalt – til at inddrage mere humanistiske elementer i matematikundervisningen. Blandt andet er der med de nye såkaldte AT-forløb (almen studieforberedelse) i gymnasiet kommet ekstra fokus på tværfagligheden mellem for eksempel de humanistiske fag og de naturvidenskabelige fag og matematik. Et af formålene med de humanistiske elementer i den gymnasiale matematikundervisning er at udstyre eleverne med et bredere, mere multifacetteret og balanceret billede af hvad matematik er. Ved at identificere cases som trækker på elementer af matematikkens historie og matematikkens filosofi vil projektet udforske mulighederne for AT ved at designe og nøje følge implementeringen af to forløb.


Projekttitel: Seeing Social Relations: Preverbal infants’ core concepts of communal sharing and social dominance
Bevillingsmodtager: Lotte Thomsen
Institution: Københavns Universitet, Institut for Psykologi Center for Sundhed og Samfund
Bevilget beløb: kr 1.917.000,00
Projektbeskrivelse: Det er afgørende for spædbørn at lære deres sociale omverdens struktur at kende og at deltage meningsfyldt i den. De skal lære, hvem der har hvilken slags social relation til hinanden, men det kræver, at de kan genkende de forskellige sociale relationer, når de ser dem. Dette projekt tester, om spædbørn fra otte måneders alderen bruger rumlige relationer til at genkende basale typer af sociale relationer, så de kan forudse, hvordan folk vil interagere.


Projekttitel: Merleau-Ponty's Psykologi
Bevillingsmodtager: Tone Roald
Institution: Københavns Universitet, Institut for Psykologi Center for Sundhed og Samfund
Bevilget beløb: kr 1.659.000,00
Projektbeskrivelse: Den franske fænomenolog Maurice Merleau-Ponty transformerede det moderne filosofiske landskab via sin beskrivelse af perceptionen og kroppen, som det erfaringsmæssige udgangspunkt for tanken, udviklingen af subjektivitet og intersubjektivitet. Der er gået over halvtreds år siden Merleau-Pontys filosofiske hovedværk blev publiceret, og selv om hans tanker er både velkendte og anerkendte, eksisterer der aktuelt ingen systematisk analyse og opdatering af hans model for subjektivitet tilpasset en nutidig psykologi. Det er udviklingen af sådan en model, dette projekt tilsigter, for den kan tilføre psykologien en generel, kropsbaseret subjektivitetsmodel, som både har empiriske og konceptuelle implikationer.


Kollektive projekter


Projekttitel: Mod en Tektonisk Bæredygtig Byggekultur
Bevillingsmodtager: Anne Beim
Institution: Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole
Bevilget beløb: kr 7.742.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet har til formål at undersøge og diskutere tektoniske potentialer i en fremtidig byggekultur ud fra et bæredygtigt perspektiv. Kernen i projektet er at etablere en fælles arkitektonisk forskningspraksis på basis af et fornyet teorigrundlag og pege på konkrete praksisformer for en byggekultur i hastig forandring. Hensigten er at koncentrere, styrke og befrugte det nuværende spredte vidensfelt i Danmark og samtidig gøre forskningsarbejdet anvendeligt for praksis og anden forskning, både her og internationalt.


Projekttitel: Udvekslingen mellem tysk og skandinavisk litteratur og kultur omkring år 1900
Bevillingsmodtager: Søren Robert Fauth
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Afd. for Tysk
Bevilget beløb: kr 7.645.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet vil sætte danske forskere i front for en nærmere redegørelse af den litterære, filosofiske og kunstneriske transfer mellem Tyskland og Skandinavien i tiden umiddelbart før og efter århundredeskiftet 1900. I projektets kontekst vil erkendelserne vedrørende ’fin-de-siécle-tiden’ sammenlignes med den aktuelle udveksling mellem tysk og skandinavisk litteratur, filosofi, kunst, og blandt andet herigennem bidrage til en øget forståelse af ’globaliseringens aktuelle implikationer’ og af den kulturelle transfers egenart og natur.


Projekttitel: Kreativitet og dynamik i sproglig konventionsdannelse
Bevillingsmodtager: Dorthe Marianne Duncker
Institution: Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Bevilget beløb: kr 6.407.000,00
Projektbeskrivelse: Inden for den etablerede sprogvidenskab har man ikke hidtil kunnet redegøre for sproglig konventionsdannelse. Konventioner udgør det stabile element i sproglig kommunikation. Stabilitet opstår af interaktionelt etablerede mønstre af betydninger og vanemæssige forståelser der gensidigt forudsættes af parterne i situationen. Denne stabilitet er blevet forvekslet og forveksles fortsat inden for de dominerende generative og strukturalistiske traditioner med en fælles fast kode som parterne kan bruge til henholdsvis at kode og afkode det sproglige budskab. Dermed forsvinder som forskningsgenstand det dynamiske og skabende moment i kommunikationsprocessen, og derfor har dette projekt til formål at beskrive og forklare kreativitet og dynamik i sproglig konventionsdannelse.


Projekttitel: Epokeskiftets årti: Europæisk-transatlantiske transformationsprocesser i politisk kultur, diskurs og magt i 'de lange 1970ere'
Bevillingsmodtager: Poul Villaume
Institution: Københavns Universitet, Saxo-Instituttet
Bevilget beløb: kr 5.570.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet sigter mod at nå en dybere indsigt i retningsgivende politisk-kulturelle opbrudsprocesser og deres sociale drivkræfter i Vesteuropa og det euro-atlantiske rum i og omkring 1970’erne. Processerne resulterede i en relativ svækkelse af USA’s demokratiske hegemoni i Vesteuropa siden 2. verdenskrig. Samtidig opstod nye former for transnationale bevægelser og nye politikformer i civilsamfundet, som tillige bidrog til at sætte Sovjetunionens totalitære hegemoni i Øst- og Centraleuropa under pres. Af disse processer udkrystalliseredes en relativt større og mere selvbevidst europæisk rolle og indflydelse på såvel kontinentets egne som globale anliggender, der også peger frem mod den fredelige afslutning på den kolde krig.


Projekttitel: Economic models and adaptation Strategies in a varying cultural and environmental context: the northern Black Sea in the late bronze age and iron age
Bevillingsmodtager: Vladimir, F. Stolba
Institution: Aarhus Universitet, Inst.f. Antropologi, Arkæologi og Lingvistik
Bevilget beløb: kr 7.539.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet tilstræber at undersøge forskelle i de økonomiske strategier, som den antikke befolkning i det nordlige Sortehavsområde benyttede sig af, og hvordan disse økonomiske overlevelsesstrategier udviklede og tilpassede sig i takt med miljømæssige forandringer og kulturelle påvirkninger. Ud fra eksisterende tilgængelig information og yderligere indsamling af materiale søger projektet at forstå de demografiske, socioøkonomiske og miljømæssige faktorer, som lå til grund for større ændringer i bosættelsesmønstre og produktionsomlægninger gennem den sene bronzealder og jernalderen i det nordlige Sortehavsområde.


Projekttitel: From ice to stone. Climate change, water scarcity and conflict solution in Peruvian Andes
Bevillingsmodtager: Karsten Pærregaard
Institution: Københavns Universitet, Institut for Antropologi
Bevilget beløb: kr 5.090.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet har til formål at bidrage til vores viden om de udviklingsproblemer, som den globale opvarmning skaber for fattige i den tredje verden ved at undersøge de problemer, som den voksende vandmangel skaber for land- og bybefolkningen i Perus Andesbjerge. Disse er afhængige af smeltevandet fra gletsjere og sneklædte bjerge, som i de sidste 30 år er smeltet i alarmerende hast. Projektet udforsker de konflikter, som opstår som følge af denne vandmangel med analytisk fokus på den rolle, som politiske og sociale institutioner spiller både i konflikternes opståen og løsning.


Projekttitel: Nyplatonsk dydsetik
Bevillingsmodtager: Leo Catana
Institution: Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Bevilget beløb: kr 6.222.000,00
Projektbeskrivelse: Den antikke dydsetik udgjorde grundlaget i etikkens historie gennem hele antikken og op gennem middelalder, renæssance og oplysningstid. Først over de sidste århundreder har nytte og pligtetik udmarginaliseret dydsetikken, men siden 80’erne er den blevet genoptaget af moralfilosoffer, og i dag er den igen blevet en selvstændig og filosofisk levedygtig teori om det gode liv, moralsk karakter og moralsk rigtig handlen. Teorien har vist sig frugtbar inden for områder som børneopdragelse, pædagogik, psykologi og lægevidenskab. Dydsetikken er først og fremmest forbundet med Aristoteles, men nyplatonisten Plotin (205-270 e.v.t.) fremførte en anden udformning med stor indflydelse. Projektet vil udforske og diskutere denne variant og dermed nuancere og problematisere de aristoteliske præmisser i moderne dydsetik.


Projekttitel: Sufism and Transnational Spirituality (SATS): Experience, Meaning, and Networks in the Global Rise of Islamic Mysticism
Bevillingsmodtager: Nils Ole Bubandt
Institution: Aarhus Universitet, Inst.f. Antropologi, Arkæologi og Lingvistik
Bevilget beløb: kr. 5.536.000,00
Projektbeskrivelse: Forskningsprojektet vil undersøge den fornyede popularitet, som sufismen - islams esoteriske tradition - har opnået i de sidste 20-30 år, og som har tilladt fremvæksten af en lang række transnationale sufi-grupper, der forbinder Vesten og den muslimske verden i alternative, globale fællesskaber - selv midt i en krig mod terror. Mange af disse grupper er resultatet af de seneste årtiers migration, og projektets hypotese er, at deres popularitet er knyttet til den måde, hvorpå sufismen forbinder islamisk esoterisk filosofi med en vestligt-moderne spirituel søgen efter personlig livsindhold og betydning. I modsætning til konventionelle forestillinger om en radikal modsætning imellem islam og det moderne er disse grupper paradoksale eksempler på, at modernitet og modernitetskritik smelter sammen på uventede måder i en global verden.


Projekttitel: Social kognition og kommunikation belyst gennem hjerneskade
Bevillingsmodtager: Jesper Ole Meiborn Mogensen
Institution: Københavns Universitet, Institut for Psykologi Center for Sundhed og Samfund
Bevilget beløb: kr 6.033.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet vil undersøge ændringer i social kognition og de kognitive aspekter af kommunikation efter hjerneskade. Derigennem afdækkes, hvordan mennesket styrer sin sociale adfærd i henhold til den aktuelle kontekst, og hvordan man danner og anvender de kognitive skemaer og adfærdsstrategier, der danner basis for sociale interaktioner. Projektet belyser de omstruktureringsprocesser, som er af afgørende betydning for den hjerneskadede persons tilbagevenden til et normalt liv. De opnåede resultater vil forbedre indsatsen ved hjerneskade og samtidig udbygge vor viden om det raske menneskes sociale kognition og kommunikation.


Ph.d.-projekter


Projekttitel: Landskabelige Bymodeller - Afdækning, Potentialer ogUdvikling
Bevillingsmodtager: Martin Odgaard
Institution: Arkitektskolen Aarhus
Bevilget beløb: kr 2.168.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet vil forsøge at forstå og begrebsliggøre de nye typer af områder, som er opstået på den stadig mere udflydende grænse mellem by og land, og udvikle metoder og handlingsforslag til design af disse. Projektet vil desuden undersøge, hvordan det økologiske kan integreres med det bebyggede landskab.


Projekttitel: "Deadline hvert femte minut." Forandringer ved webbaseret nyhedsformidling.
Bevillingsmodtager: Aske Krammer
Institution: Roskilde Universitet, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknol
Bevilget beløb: kr 1.916.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet er en undersøgelse af, hvordan nyhedsgenren kommer anderledes til udtryk i sin web-baserede form end i traditionelle nyhedsmedier, og har som hypotese, at web-mediets forskellige egenskaber er medvirkende til blandt andet at medføre en anderledes tidslig forankring af nyhedsgenren og en anderledes konfiguration af netavisen.


Projekttitel: Den republikanske krop. En undersøgelse af den revolutionære, republikanske franske pornografi og den forhistorie.
Bevillingsmodtager: Nan Gerdes
Institution: Københavns Universitet, Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Bevilget beløb: kr 1.916.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet undersøger den pornografiske litteraturs kritik af republikken og dens idégrundlag i to historiske perioder: Italien cirka 1510-1535 og Frankrig 1789-1800, hvor en republikansk diskurs var fremherskende i drøftelsen af en fri, sekulær og stabil samfundsform. Det er projektets tese, at den pornografiske litteraturs fremstilling af republikken som ramme om uhørt seksuel frigjorthed, excesser og perversioner ikke blot udsprang af anti-republikanske holdninger i de to perioder, men også udklækkedes af republikanere, der havde et skarpt blik for republikkens indbyggede svage led; den menneskelige egeninteresse.


Projekttitel: Fra virkelighedens verden til ordbogens. Et studie i datastrukturering med henblik på betydningsdefinitioner i ordbøger.
Bevillingsmodtager: Lena Wienecke Andersen
Institution: Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Bevilget beløb: kr 2.117.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet handler om strukturering af data i forbindelse med udarbejdelsen af betydningsdefinitioner til ordbøger. Ømålsordbogens emnedelte materiale er en velegnet resurse til projektet, fordi stoffet struktureres på en måde som med den sprogteknologiske udvikling igen er komme til at spille en rolle. Projektet vil blandt andet gennemgå indsamlingsarbejdet forud for Ømålsordbogen og analysere det leksikografiske arbejde, der efterfølgende har fundet sted.


Projekttitel: Identitetsdannelse og kulturel selvrefleksion i oldegyptisk litteratur.
Bevillingsmodtager: Rana Salim
Institution: Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Bevilget beløb: kr 1.916.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet har til formål at undersøge den oldægyptiske litteratur, der strækker sig fra ca. 2000 f.v.t. og frem 200 e.v.t. og udgør en væsentlig del af menneskets ældste litterære beretninger; hvordan opfattede ægypterne sig selv og fremmede kulturer, hvordan blev fortællingerne benyttet til for eksempel propaganda og identitetsdannelse, og i hvilken grad blev der udøvet censur og selv-censur?


Projekttitel: Metropolens Monstre – Europas sociale centre & den autonome bevægelse i et transnationalt perspektiv.
Bevillingsmodtager: Ask Katzesff
Institution: Københavns Universitet, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Bevilget beløb: kr 1.916.000,00
Projektbeskrivelse: Siden 70’erne har Europas mange besatte, selvorganiserede ’sociale centre’ spillet en central rolle for de nye sociale bevægelser, der ofte er blevet betegnet som ’autonome’. Med udgangspunkt i et omfattende arkivmateriale fra tre sociale centre i henholdsvis Milano, Hamburg og London vil projektet undersøge de sociale centre og den autonome bevægelse i Europa.


Projekttitel: Private foreninger og staten i den græsk-romerske verden.
Bevillingsmodtager: Christian Ammitzbøll Thomsen
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Historie og Områdestudier
Bevilget beløb: kr 1.959.000,00
Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at undersøge de private foreningers relationer til staten i den græsk-romerske verden i tiden fra 3000 f.v.t. til 200 e.v.t. De private foreninger havde et religiøst eller professionsbaseret grundlag og voksede frem uafhængigt af staten i perioden. Staten ses på sin side dels som statens institutioner og den magtbærende politiske, økonomiske og militære elite.


Projekttitel: Medicin under besættelsen. Det danske offentlige sundhedsvæsen og medicinalvirksomhederne i 1900-60.
Bevillingsmodtager: Henrik Tjørnelund
Institution: Roskilde Universitet, Institut for Kultur og Identitet (CUID)
Bevilget beløb: kr 2.123.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet er en analyse af det dansk-tyske medicinvidenskabelige samarbejde op til, under og efter den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Analysen sker i krydsfeltet mellem medicin-, videnskabs-, besættelsestids- og virksomhedshistorie.


Projekttitel: Ny konserveringsteknologi til dublering af Guldalderens malerier.
Bevillingsmodtager: Cecil Krarup Andersen
Institution: Danmarks Biblioteksskole
Bevilget beløb: kr 2.101.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet skal skabe en ny forståelsesramme for, hvordan dublering, en konserveringsteknik, virker på gamle malerier. Projektet vil danne en vidensplatform, som skal danne grundlag for den fremtidige, presserende indsats for at bevare Guldalderens malerier. Resultaterne vil kunne bruges på ældede oliemalerier på lærred i hele den vestlige verden, hvor viden på området er efterspurgt.


Projekttitel: Mellem husflid og professionelt håndværk – teknologiske og økonomiske aspekter af tekstilproduktionen i Danmark i yngre jernalder og vikingetid.
Bevillingsmodtager: Lone Gebauer Thomsen
Institution: Aarhus Universitet, Inst. for Forhistorisk Ark., Middelalderark., Etnografi og S
Bevilget beløb: kr 2.232.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet afdækker formål, kvalitet og omfang af tekstilproduktionen i Danmark i yngre jernalder og vikingetid, cirka 550-1100 e.v.t. Udgangspunktet en analyse af tekstilrelaterede redskaber som ten- og vævevægte, nåle og sakse fundet i grubehuse på ni udvalgte bopladser på Sjælland.


Projekttitel: Mobility on Kiribati – Continuity and Change.
Bevillingsmodtager: Maria-Louise Bønnelykke Pedersen
Institution: Københavns Universitet, Institut for Antropologi
Bevilget beløb: kr 2.392.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet vil undersøge, hvordan ø-nationen Kiribati oplever og praktiserer mobilitet i et lokalområde i den tæt befolkede atol Tarawa, hvor over halvdelen af Kiribatis befolkning bor. Hvordan er mobilitet en måde at håndtere sociale og klimatiske udfordringer, og hvad er forbindelsen mellem mobilitet og ’resilience’? Og endelig, hvordan hænger forståelser af klimaforandringer sammen med mobilitet?


Projekttitel: Vold, subjektivering og kropslig erfaring – en antropologisk undersøgelse af pigers erfaringer med vold.
Bevillingsmodtager: Ann-Karina Henriksen
Institution: Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Globalisering (ISG)
Bevilget beløb: kr 2.647.000,00
Projektbeskrivelse: Vold som udtryksform er stigende blandt piger, og antallet af domme for vold afsagt mod piger er seksdoblet siden 1990. Projektet skal undersøge, hvordan piger i alderen 12-19 år bosiddende i København oplever vold i deres hverdagsliv både som udøver, offer og vidne, og hvordan brugen af vold påvirker pigernes selvforståelse og sociale relationer.


Projekttitel: Contesting Al-Qaida’s Violent Action: An Analysis of the Current Salafi-Jihadi Debate on Jihadism.
Bevillingsmodtager: Anne Kirstine Waage Beck
Institution: Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Bevilget beløb: kr 2.276.000,00
Projektbeskrivelse: The project explores the debate which currently takes place between the ideological leadership of Al-Qaida and a number of Salafi-Jihadis who previously supported the movement’s use of violence. The project analyzes the debate as an internal contest within the militant movement.


Projekttitel: A Metaethical Enquiry into the Realism Debate.
Bevillingsmodtager: Søren Engelsen
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier
Bevilget beløb: kr 1.999.000,00
Projektbeskrivelse: The dissolution of values and experiences of the contingency of norms mark our modern lives. On the one hand we respond to these experiences with relativistic and nihilistic approaches to the normative. Precisely this reaction is likely to be one of the main causes of a number of pathological conditions such as identity crisis, social indifference and tunnel  view which are urgent problems to solve in today’s modern societies. On the other hand, relativism and nihilism are most often also experienced as generally unsatisfactory, and some respond to this dissatisfaction with reactionary attitudes and turn to patterns of pre-modern dogmatic thought. The project is one of fundamental philosophical research but demonstrates its relevance in light of the above mentioned pathologies and reactionary tendencies. The research aims to show why value and morality, despite its essential connection to human consciousness cannot be understood as a relative or meaningless domain.


Projekttitel: Teologisk og metafysiske forudsætninger for Løgstrups tænkning. En filosofisk analyse.
Bevillingsmodtager: Bjørn Rabjerg
Institution: Aarhus Universitet, Det Teologiske Fakultet
Bevilget beløb: kr 1.988.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet er en filosofisk, systematisk læsning af Løgstrups forfatterskab med henblik på at afklare forholdet mellem fænomenologi, metafysik og teologi i Løgstrups tænkning. Denne læsning vil ikke kun være gavnlig for Løgstrup-forskningen, hvor forholdet mellem hans fænomenologi og hans teologiske og metafysiske forudsætninger er uafklaret, men også i samfundsrelateret sammenhæng. Løgstrups grundopfattelse, at religion er en tydning af fællesmenneskelige erfaringer, indebærer nemlig, at religion kan diskuteres på rationelt grundlag.


Projekttitel: ’At komme fra landet’ – en uddannelsessociologisk undersøgelse af et lokalsamfunds betydning for unges uddannelsesstrategier samt deres migrations- og mobilitetsmuligheder.
Bevillingsmodtager: Sune Jon Hansen
Institution: Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Bevilget beløb: kr 1.988.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet undersøger hvordan unge mellem 14 og 18 år håndterer at investere i uddannelse i et lokalsamfund under forandring. Med afsæt i bevægelser indenfor den danske velfærdsstat, uddannelsessystemet og ændringer af nationale og lokale erhvervsstrukturer, beskæftiger projektet sig med arv, erhverv og uddannelse, og hvordan det gør og gøres til en forskel ’at komme fra landet’. Konkret er der tale om et casestudie af et afgrænset ruralt lokalsamfund, som stiller skarpt på hvordan rekrutteringen til ungdomsuddannelser også har at gøre med hvor man kommer fra.


Projekttitel: Remembering the Past and Imagining the Future in Neuropsychological Populations – an examination of the neuro-cognitive mechanisms underlying episodic autobiographical memory and future thinking.
Bevillingsmodtager: Katrine Rasmussen
Institution: Aarhus Universitet, Psykologisk Institut
Bevilget beløb: kr 2.019.000,00
Projektbeskrivelse: Mental Travel Time refererer til menneskets evne til mentalt at projicere sig selv tilbage i tid for at genopleve fortidige personlige begivenheder eller fremad i tid for at føropleve mulige fremtidige begivenheder. Evnen til at genopleve fortiden og føropleve fremtiden anses for at bero på et fælles neurokognitivt system. Projektets formål er at undersøge dysfunktionelle effekter på selvbiografisk hukommelse og fremtidstænkning hos personer med hjerneskade for at belyse de bagvedliggende neurokognitive mekanismer og herved bidrage til en øget forståelse af sådanne effekter.


Senior-projekter


Projekttitel: Fra lyd til ord - hos danske børn i alderen 9-30 måneder
Bevillingsmodtager: Hans Basbøll
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Sprog og Kommunikation
Bevilget beløb: kr 439.000,00
Projektbeskrivelse: Undersøgelser viser, at danske børn i flere henseender er senere til at tilegne sig deres modersmål end børn i andre lande som vi normalt sammenligner os med, og meget tyder på, at den danske lydstruktur byder de danske børn en særlig udfordring. Projektet vil undersøge sammenhængen mellem lydstrukturen i barnets sproglige input og barnets første ord samt den lydlige variation i forældrenes input til barnet, som det bruger som model for udtalen. Projektet vil derudover udforske sammenhængen mellem barnets tidlige lydudvikling og tilegnelsen af det tidlige ordforråd. Spørgsmålet er om barnets tidlige lydstrukturer kan bruges til at forudsige dets senere tilegnelse af ordforråd.


Projekttitel: GPS-opmåling af udvalgte partier af det antikke Halikarnassos’ senklassiske bymur.
Bevillingsmodtager: Poul Pedersen
Institution: Syddansk Universitet Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse
Bevilget beløb: kr 67.000,00
Projektbeskrivelse: Det antikke Grækenlands bymure er blandt de største og mest kostbare byggeprojekter en græsk bystat kunne påtage sig, og igennem de seneste årtier har de været genstand for stigende forskningsmæssig interesse. I forbindelse med et studie af Halikarnassos’ 7,5 lange bymur skal dele af muren genopmåles med GPS, hvortil dette projekts midler skal anvendes.


Projekttitel: Longhouses with sunken floors at the turn of the neolithic - a study of arcehological sites in the Limfjord Region from the perspectives of the Resengaard finds.
Bevillingsmodtager: John Lunde Simonsen
Institution: Museum Salling
Bevilget beløb: kr 424.000,00
Projektbeskrivelse: Projektet beskæftiger sig med bosættelser og menneskers dagligliv i dansk stenalders slutningstid og begyndelsen af bronzealderen (2350-1600 f.v.t.). Der er gjort nye fund af materiale fra bopladser med langhuse med forsænkede beboelsesgulve i den østlige halvdel. Disse huse er nu fremkommet i større antal især ved Limfjorden. I adskillige af dem er gulvene så velbevarede, at de kan ses som ’fossile gulve’, som rummer fund af redskaber, makrofossiler og spor af varierende aktiviteter præcis dér, hvor husenes beboere for flere tusinde år siden har efterladt dem. Derved bliver disse gulve lovende med hensyn til forskning i dagliglivets aktiviteter.


Projekttitel: "Sorte Muld". Kult-, håndværks-, og handelscenter i Østersøen i det 1. årtusinde e.Kr.
Bevillingsmodtager: Anne Nørgaard Jørgensen
Institution: Nationalmuseet
Bevilget beløb: kr 1.080.000,00
Projektbeskrivelse: Mysteriet bag en af de største bopladser i Nordeuropa afdækkes i et internationalt arkæologisk projekt. Projektet skal som noget nyt forklare, hvordan og hvorfor eliten i jernalderen vælger at samle de kultiske og produktive funktioner på store centralpladser, samt blotlægge struktur, funktion og kommunikation i tid og rum i Østersøområdet. Objektet er det enestående kompleks på Bornholm, ’Sorte Muld’, der har haft en central funktion i det baltiske område.


Projekttitel: Kropsforestillinger i de gnostiske Nag Hammadi-tekster
Bevillingsmodtager: Rune Nyord
Institution: Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Bevilget beløb: kr 1.011.000,00
Projektbeskrivelse: Projektets formål er at undersøge menneskekroppens rolle i de gnostiske Nag Hammadi-tekster. Teksterne udtrykker forskellige kristne grupperingers religiøse verdenssyn fra de første århundreder e.v.t. og har det til fælles, at de stod i modsætning til hovedstrømningerne i kristendommen, blandt andet i deres insisteren på, at frelse kun kunne opnås gennem erkendelse af, at mennesket grundlæggende er fremmed for verden, hvor det holdes fangen af onde eller blot uvidende overmenneskelige kræfter. Disse gnostikere beskrives ofte som opfyldt af et grundlæggende had til alt, hvad der hører denne verden til – ikke mindst menneskekroppen. Alligevel er deres tekster fulde af henvisninger til kroppen og dens dele, som bruges billedligt til at nærme sig den principielt uudsigelige virkelighed, der ligger uden for eller bagved verden.


Konferencer


Projekttitel: The 10th International NOFOD Konference: Dancing Space(s) – Spacing Dance(s)
Bevillingsmodtager: Pia Susanne Ravn
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: "Den postkoloniale konflikt i Pia Arkes kunstneriske værk: Fossil identitet og erotisk tiltrækning". En konference om billedkunstens bidrag til postkoloniale studier med udgangspunkt i Pia Arkes kunstneriske praksis
Bevillingsmodtager: Carsten Bo Juhl
Institution: Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: The International Networked Learning Conference (NLC)
Bevillingsmodtager: Lone Dirckinck-Holmfeld
Institution: Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: Den romanfortalte erindring - genrehybridisering, interdiskusivitet og metafiktion i den aktuelle, spanske roman (1990-2010)
Bevillingsmodtager: Hans Lauge Hansen
Institution: Aarhus Universitet Institut for Sprog, Litteratur og Kultur
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: Konference: International / intercultural negotiation
Bevillingsmodtager: Anne Marie Bülow
Institution: Copenhagen Business School, Institut for Internationale Kultur og Kommunikationsstudier
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: NOLAN konference, 2010, "samfund, kultur og Nattur. Nye forståelser af politik, identitet og resourcer"
Bevillingsmodtager: Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen
Institution: Københavns Universitet, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: 'Zero Hours' - Crisis Conceptions and Construction of New Beginnings and Breaks with the Past in Moments of Conceptual Insecurity in the 20th and 21st Century
Bevillingsmodtager: Rolf-Hagen Schulz-Forberg
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Historie og Områdestudier
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: Logic and Language in the Middle Ages
Bevillingsmodtager: David Kristian Bloch
Institution: Københavns Universitet, Saxo-Instituttet
Bevilget beløb: kr 72.000,00


Projekttitel: "The Ethics of War" - International konference om krigsetik
Bevillingsmodtager: Kasper Lippert-Rasmussen
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: Islam and Nation Formation in the Middle East National Identity Politics in Comparative Perspectives Conference IV: "The Uses of History and the Politics of Memory
Bevillingsmodtager: Catharina Raudvere
Institution: Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Bevilget beløb: kr 79.200,00 


Projekttitel: KOSMOS. Jewellery, Adornment and Textiles in the Aegean Bronze Age. 13th international Aegean conference
Bevillingsmodtager: Marie-Louise Bech Nosch
Institution: Københavns Universitet, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning
Bevilget beløb: kr 79.092,00


Projekttitel: "Who is Calling? - the Subject and the Other in Philosophical Hermeneutics"
Bevillingsmodtager: Thomas Wentzer
Institution: Aarhus Universitet, Institut for Filosofi og Idehistorie
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: Invention, rewriting, usurpation: discursive fights over religious traditions in antiquity
Bevillingsmodtager: Anders-Christian Lund Jacobsen
Institution: Aarhus Universitet, Det Teologiske Fakultet
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: Probabilistic models for measurement in education, psychology, social science and health
Bevillingsmodtager: Tine Nielsen
Institution: Copenhagen Business School, CBS Learning Lab
Bevilget beløb: kr 79.200,00


Projekttitel: Subjectivity and Learning in Everyday Life
Bevillingsmodtager: Allan Westerling
Institution: Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES)
Bevilget beløb: kr 78.242,00


Forskningsophold i udlandet


Projekttitel: Fortid og nutid i Zanzibars musikkultur; et musikantropologisk feltarbejde i og omkring festivalen "Sauti Za Busara, 2010" og dens kulturelle og musikalske forvaltning af taarab
Bevillingsmodtager: Annemette Kirkegaard
Institution: Københavns Universitet, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Bevilget beløb: kr 68.000,00


Projekttitel: Tourist Lexicography in the Information and Experience Society
Bevillingsmodtager: Patrick Y. G. Leroyer
Institution: Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 84.000,00


Projekttitel: "Her går det godt" - en analyse af sent gammeltestamentelige, apokryfe og pseudepigrafiske tekster, hvor hovedtendensen er positiv overfor integration i diasporasamfundet
Bevillingsmodtager: Else Holt
Institution: Aarhus Universitet Afd.f. Gammel og Ny Testamente
Bevilget beløb: kr 83.000,00 


Videnskabelige tidsskrifter


Projekttitel: Tilskud til tidsskriftet: CARL NIELSEN STUDIES
Bevillingsmodtager: Niels Krabbe
Institution: Det Kongelige Bibliotek
Bevilget beløb: kr 90.000,00


Projekttitel: Tilskud til tidsskriftet: DANISH MUSICOLOGY ONLINE, Årg. 2010/2011/2012
Bevillingsmodtager: Søren Møller Sørensen
Bevilget beløb: kr 100.000,00


Projekttitel: Tilskud til tidsskriftet: SOUNDEFFECTS - AN INTERDISCIPLINARY JOURNAL OF SOUND AND SOUND EXPERIENCE
Bevillingsmodtager: Iben Have
Bevilget beløb: kr 118.900,00


Projekttitel: Tilskud til tidsskriftet: K&K - (KULTUR OG KLASSE) årg. 2010/2011/2012
Bevillingsmodtager: Per Krogh Hansen
Institution: Syddansk Universitet, Institut for Litteratur, Kultur og Medier
Bevilget beløb: kr 90.000,00


Projekttitel: Tilskud til tidsskriftet: CLASSICA ET MEDIAEVALIA årg. 2010/2011/2012
Bevillingsmodtager: Tønnes Bekker-Nielsen
Bevilget beløb: kr 170.000,00


Projekttitel: Tilskud til tidsskriftet: DANISH YEARBOOK OF PHILOSOPHY årg. 2010/2011/2012
Bevillingsmodtager: Finn Collin
Institution: Dansk Filosofisk Selskab
Bevilget beløb: kr 155.000,00


Projekttitel: Tilskud til tidsskriftet: FOUCAULT STUDIER Årg. 2010/2011/2012
Bevillingsmodtager: Sverre Raffnsøe
Institution: Copenhagen Business School, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
Bevilget beløb: kr 50.000,00


Projekttitel: Tilskud til tidsskriftet: UDANNELSESHISTORIE årg.: 2009/2010/2011
Bevillingsmodtager: Susanne Wiborg
Institution: Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie
Bevilget beløb: kr 125.000,00

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 23. oktober 2013