Gå til indhold

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers: Individuelle postdoc-stipendier forår 2011

Det Frie Forskningsråd │ Natur og Univers modtog i foråret 2011 112 ansøgninger om støtte til virkemidlet individuelle postdoc-stipendier med et samlet ansøgt beløb på ca. 186 mio. kr.

Nedenfor finder du en oversigt over de ansøgninger, som rådet på sit møde den 6-7. juni 2011 har besluttet at yde støtte til. Ansøgere hvis ansøgning er på venteliste, vil få direkte besked per e-mail fra rådets sekretariat om den videre proces.

Bemærk: Projekter, der begynder tidligere end 1. september 2011 er pålagt overhead, hvis ansøgt beløb har været uden overhead. Projekter uden ansøgt overhead, der begynder senere end 1. september 2011, afventer angivelse af bevilget beløb.

Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, fx hvis der er opnået støtte fra anden side, ligesom der kan være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.

Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt snarest. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som du har angivet i din elektroniske ansøgning.


Individuelle postdocstipendier


Projekttitel: In situ studies of communal gene pools and plasmid ecology within a model microbial community
Bevillingsmodtager: Anders Norman
Institution: KU
Bevilget beløb: kr. 2.007.444

Horisontal genoverførsel er en uhyre vigtig proces, som foregår mellem mikroorganismer i naturen. Dette gælder blandt andet for gener, der står for vigtige processer, der hjælper bakterier til at overleve og tilpasse sig i deres naturlige miljøer.

En stor del af disse gener sidder på såkaldt ekstrakromosomale elementer, dvs. små cirkulære genetiske elementer, der eksisterer i bakterien ved siden af dens genom. En gruppe af disse elementer, kaldet plasmider, har vist sig at have endog meget stor betydning for evolutionen og udbredelsen af nye gener. Dette kan for eksempel dreje sig om gener, der koder for antibiotikaresistens, men kan i princippet være alle typer gener der tilbyder værtsbakterien en selektiv fordel i sit lokale miljø.

I projektet undersøges sådanne genetiske elementer og deres udbredelse, hvilket først og fremmest indebærer udviklingen af en særlig metode til at isolere disse plasmider direkte fra miljøprøver. Dette kombineres med det seneste indenfor sekventeringteknologi, så det kan undersøges hvilke gener, der findes på de isolerede plasmider, men også hvorledes (og hvor) disse gener bliver udtrykt i deres naturlige miljø (in situ).

Studiet kommer til at foregå på det anerkendte universitet UC Berkeley (Californien, USA), hvor projektet vil få adgang til et meget velkarakteriseret modelsystem, som findes i dybe mineskakter, hvor bakterierne gror på overfladen af store syresøer. Dette gælder blandt andet for gener, der står for vigtige processer, der hjælper bakterier til at overleve og tilpasse sig i deres naturlige miljøer.

En stor del af disse gener sidder på såkaldt ekstrakromosomale elementer, dvs. små cirkulære genetiske elementer, der eksisterer i bakterien ved siden af dens genom. En gruppe af disse elementer, kaldet plasmider, har vist sig at have endog meget stor betydning for evolutionen og udbredelsen af nye gener.

Dette kan for eksempel dreje sig om gener, der koder for antibiotikaresistens, men kan i princippet være alle typer gener der tilbyder værtsbakterien en selektiv fordel i sit lokale miljø.

I projektet undersøges sådanne genetiske elementer og deres udbredelse, hvilket først og fremmest indebærer udviklingen af en særlig metode til at isolere disse plasmider direkte fra miljøprøver.

Dette kombineres med det seneste indenfor sekventeringteknologi, så det kan undersøges hvilke gener, der findes på de isolerede plasmider, men også hvorledes (og hvor) disse gener bliver udtrykt i deres naturlige miljø (in situ).

Studiet kommer til at foregå på det anerkendte universitet UC Berkeley (Californien, USA), hvor projektet vil få adgang til et meget velkarakteriseret modelsystem, som findes i dybe mineskakter, hvor bakterierne gror på overfladen af store syresøer.


Projekttitel: Cohesion systems and social dynamics in toothed whales
Bevillingsmodtager: Frants Havmand Jensen
Institution: AU
Bevilget beløb: kr. 1.791.111

Alle sociale dyr har brug for at kommunikere med hinanden for at vedligeholde kontakt mellem individer og bekræfte deres sociale tilhørsforhold. Tandhvaler er sociale dyr, der lever i meget komplekse og vidt forskelligt opbyggede samfund - fra faste familiegrupper, der er stabile over årtier til flydende samfund af mere flygtige bekendtskaber.

I deres akvatiske verden rejser lyd hurtigt og langt, og akustiske signaler er derfor essentielle for kommunikationen mellem individer. Vi ved, at nogle tandhvaler har udviklet gruppe-specifikke signaler, som sætter dem i stand til at identificere deres gruppe, hvorimod andre tandhvaler har udviklet individ-specifikke signaler, så de kan genkendes af deres bekendte.

Til gengæld ved vi meget lidt om hvordan disse signaler bruges til at sikre en tæt gruppestruktur og koordinering af aktiviteter. For at imødegå vil projektet studere gruppedynamik hos fritlevende grindehvaler (en dybtdykkende tandhval, der lever i langvarige familiegrupper).

Ved at sætte computerpakker med lyd- og bevægelsessensorer på forskellige individer i en flok, måles interaktionerne indenfor gruppen for at identificere hvilke signaler, der er vigtige for gruppestruktur og koordinering, hvordan grupperne reagerer, når de møder andre familiegrupper, og om der er individer, der er særligt vigtige for at koordinere gruppestruktur og adfærd. Ultimativt kan dette forhåbentlig adressere hvordan grindehvaler – og efterfølgende andre hvaler – strukturerer sig hierarkisk.


Projekttitel: Bridging fieldwork and remote sensing data: Geomorphological analysis of Icelandic volcanoes for development of new mapping tools to analysis and monitor volcanic landforms
Bevillingsmodtager: Gro Birkefeldt Møller Pedersen
Institution: AU
Bevilget beløb: kr. 1.200.833

Vulkaner har stor indflydelse på deres omgivelser både med hensyn til miljø og infrastruktur på lokalt, regionalt og globalt plan, som eksemplificeret ved udbruddet af den islandske vulkan Eyjafjallajökull i 2010.

Fordelingen af vulkaner på verdensplan er koncentreret langs de pladetektoniske grænser, samt i egne med hot spot vulkanisme. På land forefindes hovedparten af vulkan-rige områder i 3. verdenslande, hvorved arbejdsbelastningen med kortlægning og overvågning af vulkaner er stor, samtidig med at midlerne yderst begrænsede.

Derfor er der et stort behov for optimering af vulkansk landskabsanalyse ved brug af remote sensing data fra satellitter og fly, som indbefatter detaljerede højdemodeller og højtpløste billeder.

Formålet med dette projekt er derfor at bygge bro mellem feltobservationer og remote sensing data ved at udarbejde sammenlignende analyser af vulkaner ved brug af begge typer af datasæt, hvilket aldrig er blevet gjort tidligere. Det vil bringe helt ny og nødvendig viden om vulkaners karakteristika og deres dominerende landskabsformende processer i kraft af data med høj rumlig og tidslig opløsning uopnåelig via felt-data alene.

Resultaterne vil udmønte sig i en systematisk analyse af landskabsformernes remote sensing-karakteristika og vil blive implementeret i en automatiseret billedanalyse. Projektet har adgang til topkvalitetsdata og benytter samt udvikler cutting-edge remote sensing teknikker til at optimere og nyskabe kortlægning af vulkaner.


Projekttitel: Strong coupling of nitrogen-vacancy center in diamond to a fiber based micro-cavity
Bevillingsmodtager: Jonas Schou Neergaard-Nielsen
Institution: DTU
Bevilget beløb: kr. 1.758.571

Diamant indeholder mange forskellige mikroskopiske urenheder. Én af disse, de såkaldte NV centre, har en række gode egenskaber, der gør dem særdeles velegnede til studier af fundamentale kvantemekaniske effekter og til anvendelse i fremtidige kvanteteknologier, såsom kvantecomputere.

For at få fuldt udbytte af disse egenskaber kræves det, at man kan koble lys (fx fra en optisk fiber) til enkelte NV centre med meget stor effektivitet. I dette projekt foreslås det at tilvejebringe denne stærke kobling ved at placere en diamant i nanostørrelse indeholdende et enkelt NV center midt i en nyudviklet optisk kavitet.

Denne kavitet vil bestå af et højreflektivt spejl overfor en optisk fiber, hvis endeflade er blevet beskudt med en højenergi laserpuls, således at den har fået en let kugleformet fordybning. Denne konfiguration bevirker, at der kan dannes et meget veldefineret optisk felt, som NV centeret kobler til.

Projektet vil udnytte dette system til at skabe en kilde af enkelte fotoner. Når NV centeret anslås med en laserpuls, vil den udsende en enkelt foton, og takket være den stærke kobling vil den passere direkte ind i den optiske fiber, i modsætning til den ellers tilfældige udsendelsesretning i mangel af stærk kobling.

Derudover undersøges det i projektet, hvordan NV centeret påvirker en indsendt svag lyspuls. Den stærke kobling skulle gerne medføre en kraftig kvantemekanisk effekt på denne puls. Dette bør give os en dybere forståelse af fundamentale vekselvirkninger mellem lys og stof.


Projekttitel: Reconstruction of late Paleogene (52-23Ma) paleotemperatures from the North Atlantic: How reliable are dinoflagellate cysts as paleoclimatic indicators?
Bevillingsmodtager: Katarzyna Kamila Sliwinska
Institution: GEUS
Bevilget beløb: kr. 1.213.099

Det tidligt Palæogene klima var globalt meget varmt og betegnes derfor ofte som et drivhusklima. I slutningen af Palæogen oplevede det globale klima en større afkøling, som blev begyndelsen på det moderne, såkaldte ishusklima, karakteriseret ved kolde polare områder.

I begyndelsen af Oligocæn udvikledes store iskapper på det østlige Antarktis, medens det stadig er under diskussion om iskapper også dannedes på Grønland. I løbet af det generelt kolde Oligocæn (33-23 millioner år før nu) forekom et antal særligt kolde episoder. Under to af de koldeste episoder migrerede koldtvandsdinoflagellaten Svalbardella fra høje til lavere breddegrader.

Dette projekt har til formål at undersøge paleotemperaturudviklingen på høje nordlige breddegrader på overgangen fra drivhusklima til ishusklima (52 til 23 millioner år før nu). Særligt fokus vil være på de to stærkeste Oligocæne afkølinger reflekteret gennem tilstedeværelsen af Svalbardella.

Paleotemperaturer vil blive identificeret ved hjælp af nyligt udviklede geokemiske proxydata (Uk'37, TEX86). På samme sedimentmateriale vil dinoflagellater blive undersøgt for at belyse, hvorledes temperaturændringer påvirkede deres udbredelse.

Forståelse af temperaturens indflydelse på fordelingen af de fossile dinoflagellater vil kunne føre til væsentligt forbedrede paleoklima rekonstruktioner af sen Palæogen i områder, som f.eks. Nordsøregionen, hvor direkte palotemperaturproxies af forskellige grunde ikke kan opnås.


Projekttitel: Long-distance transport of fluid and solutes in plants
Bevillingsmodtager: Kåre Hartvig Jensen
Institution: DTU
Bevilget beløb: kr. 1.262.575

Planter har meget effektive karsystemer til transport af væske og næringsstoffer. I dette projekt studeres det ene af disse karsystemer, det såkaldte phloem, som sørger for transport af sukker, produceret via fotosyntese og signalstoffer mellem forskellige dele af planten. Phloemets rolle kan i store træk sammenlignes med en kombination of cirkulations- og nervesystemet som vi kender det fra dyr, og det har længe været debatteret, hvad der driver strømningen.

Münch viste in 1930'erne, at osmose spiller en stor rolle, men man ved stadig ikke, hvor stor en del af strømningen, som kan forklares på denne måde. Især når det gælder transport over meget lange afstande er denne mekanisme usikker, og visse forskere hævder, at træer, som jo kan blive over 100 m høje regelmæssigt må genoplade sukkeret aktivt.

Ansøgeren har for nylig for første gang vist, at små planter og store træer faktisk ser ud til at opføre sig på samme måde, idet dimensionerne af deres kar kan forudsiges ved at antage, at de er optimerede mht. osmotisk drevne strømme som forudsagt af Münch.

Projektet ønsker dels at udvide modellen, dels at udvide de eksperimentelle data, der understøtter denne, i et samarbejde med biologer ved Harvard University og Washington State University.

Det kræver dels en forståelse for de store modstande, der kan optræde i rørene ved overgangen fra en celle til en anden, dels en forståelse af phlomets arkitektur, som indtil nu er forbavsende ringe belyst.


Projekttitel: The molecular basis of chaperone action
Bevillingsmodtager: Magnus Kjærgaard
Institution: KU
Bevilget beløb: kr. 1.686.799

Proteiner er nødvendige for stort set alle biologiske processer, men udover deres aktive tilstand eksisterer mange proteiner også i en fejlfoldet tilstand. I den fejlfoldede tilstand kan proteinerne samle sig til partikler bestående af imellem 3 og 150 molekyler, der kaldes amyloid oligomerer. Amyloid oligomerer er giftige for celler og menes at være ansvarlige for f.eks. Alzheimer’s og Parkinson’s sygdom. Organismen har udviklet en række forsvarsmekanismer over for fejlfoldning af proteiner, bl.a. en anden gruppe af proteiner, der kaldes chaperoner. Chaperoner er i stand til at beskytte mod de sygdomsfremkaldende effekter af fejlfoldning af protein, men vi ved pt. ikke hvordan denne beskyttende effekt fungerer på det molekylære plan. Formålet med dette projekt er at forstå denne mekanisme. Fordi amyloid oligomerer er meget forskelligartede, er de vanskelige at studere med traditionelle metoder, der måler gennemsnitsegenskaber af mange partikler. Derfor er det nødvendigt at studere oligomererne som enkelte partikler. Ved at kombinere lasere med et avanceret lysmikroskop er det muligt at måle fluorescence fra enkelte molekyler. I dette projekt bruges denne nyudviklede teknik til at studere, hvordan chaperoner påvirker amyloid oligomerer.


Projekttitel: Dynamics of diversity in Macaronesian islands
Bevillingsmodtager: Michael Krabbe Borregaard
Institution: KU
Bevilget beløb: kr. 1.643.913

Enhver der har besøgt en ø i oceanet ved, at det er en speciel oplevelse. Floraen og faunaen på sådanne oceaniske øer er unik, og mange af de arter man ser, eksisterer kun på den ene ø. Måske derfor har oceaniske øer altid fascineret videnskabsmænd, og mange af de vigtigste indsigter i vores forståelse af livets geografi kommer fra studier af øer.

Fordi øer er isolerede, og kun langsomt bliver koloniseret af arter fra fastlandet, får den lokale evolution af arter lov til at spille en særligt vigtig rolle. Men muligheden for, at nye arter kan dannes er betinget af at landskabet har tilstrækkelig kompleksitet.

Øers kompleksitet ændrer sig over deres levetid; nyligt dannede øer er meget komplekse, men over millioner af år bliver øen eroderet og kompleksiteten forsvinder. En nyligt foreslået model bruger denne udvikling i kompleksitet til at beskrive hvordan faunaen på øer dannes.

Et hovedformål for projektet er at udvikle denne model, og implementere den som en computerbaseret simulation for øgruppen Makronesien. Ved hjælp af denne computersimulation vil vi få nye muligheder for at teste modellen; og hvis modellen viser sig at holde stik, vil vi kunne bruge den til at forstå faunaen - også på andre oceaniske øer.

Samtidig vil projektet bruge viden om, hvor forskellige arter i Makronesien findes, til at kortlægge, hvordan øernes landskab påvirker arternes udbredelse og hvordan hver arts udbredelse påvirker andres. Endelig vil projektet undersøge, hvordan disse mønstre afhænger af rumlig skala.


Projekttitel: Novel domino gold/palladium catalyzed cross-coupling reactions: Development and mechanism
Bevillingsmodtager: Mie Højer Vilhelmsen
Institution: KU
Bevilget beløb: kr. 1.697.907

En af de vigtigste opgaver for en organisk syntesekemiker er at designe og syntetisere nye molekyler. Ligegyldigt hvilket felt arbejdet udføres indenfor, er det vigtigste trin altid dannelsen af kulstofskelettet ved kulstof-kulstof (C–C) bindingsdannelse.

Den organiske kemi dækker over al den kemi, der er opbygget af C–C bindinger, men for at frembringe organiske molekyler er det ofte nødvendigt at hente hjælp i den uorganiske kemi.

Visse metaller har vist sig særligt egnede til at katalysere bindingsdannelserne og gennem de sidste 50 år er der sket store fremskridt. Dette blev understreget i 2010, da Nobel prisen i kemi blev givet netop indenfor metal (palladium) katalyseret C–C bindingsdannelse.

Ud fra nye forskningsresultater indenfor gulds kemi vil projektet udvikle en ny metode til dannelsen af C–C bindinger, der kombinerer egenskaberne for guld og palladium. Egnetheden af de metalkatalyserede reaktioner, der findes i dag til C–C bindingsdannelse afhænger af hvilke enheder man ønsker at koble sammen, men med kombinationen af guld og palladium er forventningen, at de mange forskellige systemer kan erstattes af et enkelt.

Med udviklingen af en ny syntesemetode kræves der dog også en forståelse af hvordan og hvorfor metoden virker og derfor vil dette projekt også fokusere på netop disse spørgsmål.


Projekttitel: Structural basis of influenza virus neutralization by antibodies
Bevillingsmodtager: Nick Stub Laursen
Institution: AU
Bevilget beløb: kr. 1.640.500

På vej mod en universel influenzavaccine. Influenza skyldes en virusinfektion, som hvert år på verdensplan resulterer i 300.000-500.000 dødsfald. Der findes adskillige typer af influenzavirus, hvor hver type har en forskellig variant af proteinet HA på overfladen

En influenza-infektion forhindres bedst ved vaccination, hvor man vaccinere med HA fra en type af virus, som man tror, vil cirkulerer den kommende sæson. Ved vaccination danner immunforsvaret såkaldte antistoffer, som kan binde til HA, hvilket resulterer i, at virus neutraliseres af immunforsvaret.

Desværre har influenzavirus en evne til konstant at forandre sig, og findes derfor hvert år i en ændret form. Dette betyder, at de antistoffer, som er dannet efter vaccination, oftest ikke vil være i stand til at genkende de nye former af HA, og immunforsvaret kan derfor ikke neutralisere det nye virus. Derfor skal man hvert år vaccineres med en ny vaccine.

Det har vist sig, at et fåtal af personer danner en gruppe af antistoffer, som kan binde til mange forskellige typer af HA og derved neutralisere adskillige typer af influenza. Specifikt hvor disse antistoffer binder til HA vides ikke.

Ved at bestemme den atomare struktur af forskellige typer af HA bundet til sådanne antistoffer, vil man præcist kunne se hvor og hvordan antistoffer binder til HA. Denne information vil efterfølgende kunne benyttes til at forbedre de nuværende typer af vacciner med henblik på udviklingen af en universel influenzavaccine.


Projekttitel: Strong geometry and torsion
Bevillingsmodtager: Thomas Bruun Madsen
Institution: AU
Bevilget beløb: kr. 1.627.200

Symmetrier spiller en central rolle i fysik. I klassisk mekanik kan man ved at opskrive det såkaldte faserum i hensigtsmæssige variable på én gang forenkle og generalisere beskrivelsen et fysisk system. En typisk symmetri er invarians under translation.

I denne situation anvendes begrebet lineært moment. Matematisk set er momenter udtryk for, at man har en gruppevirkning, der bevarer en bestemt struktur. Momenterne kan udtrykkes ved hjælp af en momentafbildning.

I moderne fysiske teorier, f.eks. strengteori, optræder ligeledes strukturer bevaret under gruppevirkninger. For en stærk geometri drejer det sig om en treform på det generaliserede faserum. Som i klassisk mekanik er der en afbildning, som giver multimomenter.

Et aspekt af dette projekt er at anvende multimomenter til at undersøge egenskaberne af den underliggende stærke geometri. F.eks. vil projektet bestemme samtlige stærke geometrier, der opfører sig på en foreskreven måde afstemt med fysiske forventninger.

Et andet aspekt er at give nye eksempler på stærke geometrier. Derved får fysikere alternative løsningsmuligheder til deres teorier; det drejer sig f.eks. om sorte huller og supergravitationsteori. Såkaldt torsionsgeometri, f.eks. hyperKähler mangfoldigheder med torsion (HKT), giver mange interessante eksempler på stærke geometrier.

Projektet vil derfor også udbygge forståelsen af netop HKT mangfoldigheder. Bl.a. vil projektet arbejde med at opnå en kvaternionsk udgave af den berømte Calabi-Yau sætning.


Projekttitel: Recursive relations in scattering amplitudes and their applications in the LHC
Bevillingsmodtager: Yang Zhang
Institution: KU
Bevilget beløb: kr. 1.581.355

Large Hadron Collider eksperimentet i CERN kræver stor præcision i QCD spredningsamplitude beregninger. Traditionelle QCD amplitude beregninger involverer typisk et enormt antal led og bliver let uhyre komplicerede i processer som involverer mange partikler.

Dette projekt sigter mod at udvikle nye rekursive relationer for QCD amplitudeberegninger, for dramatisk at nedbringe kompleksiteten af amplitudeudtryk og for at kraftigt at forøge vores evne til at finde nye signaler fra ny fysik ved LHC.

Projektet vil anvende hele arsenalet af nuværende teknikker, såsom analyticity, unitaritet, supersymmetri, metoder som alle er inspireret af strengteorier, men også udvikle helt beregningsteknikker med det mål at finde helt nye rekursive relationer for QCD amplituder. Projekt vil også kaste lys over de store spørgsmål i fysikken, såsom baggrunden for tid og rum, supersymmetri og endeligt kvantegravitationen.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019