Gå til indhold

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv til seniorforskere efterår 2011

Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv (FSE) modtog i foråret 2011 129 ansøgninger til virkemidler til seniorforskere til et samlet ansøgt beløb på ca. 480 mio. kr.

Nedenfor angives de bevillinger, som FSE har givet i perioden 20. maj til 23. september 2011. Oversigten inkluderer de bevillinger, som rådet gav ved sin efterårsuddeling den 22. og 23. september 2011. Der tages forbehold for såvel trykfejl som eventuelle justeringer i forhold til de angivne beløb. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.

Bevillingsbreve og afslag vil blive fremsendt elektronisk hurtigst muligt.


Individuelle forskningsprojekter


Projekttitel: The dependence of wage subsidy effectiveness on the length of individual unemployment
Bevillingsmodtager: Gabriel Pons Rotger
Institution: Anvendt Kommunalforskning (AKF)
Bevilget beløb: kr 915.660,00

Projektbeskrivelse: Private løntilskud er det mest effektive redskab i Danmark til at få langtidsledige i beskæftigelse. Men der er en bekymring for, at løntilskudsjob kan føre til afskedigelse af ansatte i ordinære stillinger eller kan fortrænge ordinære ansættelser. I dag aktiverer jobcentre ledige med løntilskud, når de vurderer, at individet har risiko for at blive langtidsarbejdsløs. Men den risiko afhænger både af individets observerede karakteristika og det lokale arbejdsløshedniveau. Dvs. jobcentret kan vurdere, at et individ som kun har været ledig i tre måneder, i en periode med generel høj arbejdsløshed, har risiko for at blive langtidsledig, mens det samme individ i perioder med lav arbejdsløshed, først bliver sendt til ansættelse med løntilskud, når han har været ledig i seks måneder. Der findes ikke evidens for, hvorvidt effektivitet af løntilskud afhænger af individets ledighed. Dette projekt vil derfor undersøge, hvordan effektivitet af ansættelse med løntilskud i private virksomheder afhænger af ledighedens varighed hos det enkelte individ. Til dette formål undersøges, hvorvidt de forskellige effekter af løntilskudsansættelse (dødvægt tab, substitution og jobbidrag) varierer med individets tidligere ledighedsomfang for både perioder med høj og lav arbejdsløshed.


Projekttitel: Policy Interaction in Local Public Finance: Theory and Empirical Analysis
Bevillingsmodtager: Marko Köthenbürger
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 933.817,00

Projektbeskrivelse: In a variety of countries decision-making authority concerning certain public expenditures orconcerning tax policy is either partially or fully decentralized. Examples of countries include Switzerland, Germany, Canada, Denmark, and Australia. A main implication of decentralization is that local policy choices interact with the choices of other local governments, either on the expenditure or revenue side of the public budget. These different sources of policy interaction have important implications for the size of the public sector, its fiscal structure, and for the valuation of policy outcomes in terms of equity and efficiency. In this project, we provide a theoretical and empirical analysis of policy interaction among Danish municipalities. The main novel feature of the project is twofold. First, it accounts for the multi-dimensionality of local policy instruments, i.e. that municipal governments in Denmark decide on more than one fiscal instrument and, therefore, a rise in, e.g., expenditures on education in one municipality may not only lead to an adjustment in the same expenditure category in other municipalities, but also in other tax rates or spending programmes. Second, in our empirical analysis we make use of different policy changes in Denmark which allow us to credibly estimate, e.g., the effect of jurisdiction size and a reduction in household mobility cost on the magnitude of fiscal interaction at the municipal level.


Projekttitel: Voldsfortællinger og voldsforståelser: Et komparativt studie af voldsramte etnisk danske kvinder og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund
Bevillingsmodtager: Bo Wagner Sørensen
Institution: Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
Bevilget beløb: kr 456.428,00

Projektbeskrivelse: Formålet er at identificere og analysere ligheder og forskelle i måden, hvorpå kvinder fortæller om og forstår den vold, de har været udsat for. Der antages en sammenhæng mellem voldsforståelse og voldsforebyggelse. Forskellige voldsforståelser vil således lægge op til forskellige tilbud og indsatser fra krisecentrenes side, ifald de skal være meningsfulde og brugbare for den enkelte kvinde. Aktuelt har vi ringe indsigt i, hvordan etnisk danske kvinder fortæller om og forstår den vold, de har været udsat for. Og hvis vi antager en sammenhæng mellem voldsforståelse og forebyggende indsatser, er det væsentligt at få indblik i spørgsmålet: Hvilken eller hvilke voldsforståelser kommer til udtryk i kvindernes fortællinger? Herunder: Hvad er vold ifølge kvinderne? Hvad medtages i deres fortællinger? Hvordan positionerer de sig i forståelsen af volden? Ser de sig selv som medansvarlige? Hvad betyder deres voldsforståelse for deres evne til at forlade den voldelige mand og etablere et uden vold på længere sigt? Hvordan vurderer de den støtte og de tilbud, de har modtaget under og efter et krisecenterophold? Ideen er at få 15-20 etnisk danske kvinder, der enten er eller har været på et af landets krisecentre, til at fortælle deres voldshistorie. Disse historier vil efterfølgende blive sammenholdt med eksisterende kvalitative studier af kvinders voldsforståelse, herunder især "Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier" (2011), som kan sætte det nye materiale i perspektiv.


Projekttitel: Understanding prison reform ¿ a study of entangled practices in Sierra Leone, Kosovo and the Philippines
Bevillingsmodtager: Andrew Malcolm Jefferson
Institution: Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims
Bevilget beløb: kr 870.960,00

Projektbeskrivelse: Tortur og umenneskelig behandling i fængsler er et stort og udfordrende globalt problem. Især Abu Ghraib fængslet og Guantanamo har efterladt sig stærke indtryk i den folkelige bevidsthed. Fængsler og reformeringen af fængselsvæsenet har dog fået forbavsende lidt videnskabelig opmærksomhed, specielt i ikke-vestlige sammenhænge. Selvom fængselsreformer er en central del af det moderne fængselssystem, så er det yderst sjældent, at reformprocesser bliver undersøgt sammen med den generelle fængselspraksis. Dette projekt vil dokumentere og analysere, hvad der sker i mødet mellem lokale reformorganisationer og fængsler i henholdsvis Kosovo, Sierra Leone og Filippinerne. Der vil blive anvendt en praksis-metode, der inddrager tre centrale reformorganisationer som partnere i forskningen. Formålet er at identificere de nøglefaktorer, der kan forklare, hvorfor og hvordan lokale reforminitiativer indvirker på fængsler i tre vidt forskellige sammenhænge. Undersøgelsen vil således bidrage til at få udviklet en mere nuanceret model for forebyggelse af tortur i fængsler, baseret på analysen af mødet mellem fængslet og reformorganisation som supplement (og måske udfordring) til modeller bygget på eksternt definerede minimumstandarder.


Kollektive forskningsprojekter


Projekttitel: Interpreting Individual Earnings Dynamics
Bevillingsmodtager: Moira Kate Daly
Institution: Copenhagen Business School
Bevilget beløb: kr 1.636.576,00

Projektbeskrivelse: The theme of this project is to add to the vast and active literature dedicated to understanding individual earnings dynamics and the economic forces that affect it. The keen interest in determining the nature of these processes is due to the fact that the earnings process is a crucial ingredient of many models in which individuals can’t insure themselves fully from risk. Clearly, this environment of ‘incomplete insurance’ accurately reflects reality, and thus improvements made to such models will ultimately have relevant policy ramifications (i.e. unemployment insurance, taxation, job training). Our project has an ambitious goal of resolving current debates on the following two issues: First, we want to shed light on whether the proper specification of the permanent component of earnings ought to include a random walk or permanent heterogeneity of earnings growth rates across individuals. Second, we want to document the reasons behind diverging estimates of the size and persistence of the shocks to individual earnings available in the literature. Our ability to resolve these issues will greatly be facilitated by using the uniquely large and unusually rich Danish administrative data. We believe that our answers will not be particular to the Danish population as the dynamics of individual earnings is a result of individual career decisions over the life cycle and poorly predictable events- both of which are universal across various labor markets.


Projekttitel: Incidence of maternity leave on wages and employment: the Maternity Fund as a natural experiment
Bevillingsmodtager: Karsten Albæk
Institution: Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI)
Bevilget beløb: kr 1.265.935,00

Projektbeskrivelse: Sigtet med projektet er at analysere barselsfondens effekter på kvinders løn og beskæftigelse i den private sektor. Før etableringen af barselsfonden ved overenskomstforhandlingerne mellem LO og DA i 2004 havde kvinder i den private sektor ret til 14 uges barsel med fuld løn. Arbejdsgiveren fik imidlertid kun refunderet et beløb svarende til satsen for arbejdsløshedsdagpenge. Barselsfonden indebærer fuld refusion af lønnen (op til et maksimum). En privat arbejdsgiver måtte før barselsfonden regne med, at ansættelse af en kvinde i de fertile aldre indebar en omkostning i forbindelse med barsel. Det kan tænkes, at private arbejdsgivere har forsøgt at dække denne forventede omkostning ved at udbetale en lavere løn til kvinder i de fertile aldre. Konsekvensen af barselsfonden vil i så fald have den konsekvens, at lønnen til kvinder i de fertile aldre i den private sektor vil vokse i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet. Projektet vil undersøge om dette er tilfældet. Barselsfonden gør det mere attraktivt for kvinder i de fertile aldre at blive ansat i den private sektor, og projektet vil undersøge i hvilket omfang der er sket en ændring i beskæftigelsen af kvinder i de fertile aldre i den private sektor. Før indførelse af barselsfonden havde kvinder i den offentlige sektor en højere fødselshyppighed end kvinder i den private sektor, og projektet vil undersøge, om indførelse af barselsfonden førte til en reduktion i denne forskel i fødselshyppighed.


Projekttitel: The Parliamentarization of EU Politics: What Implications for European Democracy?
Bevillingsmodtager: Cristilla Roederer-Rynning
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: kr 1.295.391,00

Projektbeskrivelse: Hvor Europa-Parlamentet (EP) tidligere blev hånet som et Mickey Mouse-parlament, står det i dag som det politiske organ, der har vundet mest ved udviklingen i EU i løbet af de seneste 25 år. Især med Lissabontraktaten har EP opnået medbestemmelse på en række politiske områder, hvor fordelingspolitik og store budgetter er i spil. Denne parlamentarisering - tilkomsten af EPs lovgivende magt - kan vise sig at være central i Europas demokratisering, hvs. skabelsen af en mere åben og transparent offentlig debat om EU’s institutioner og politikker. Indtil nu har vi dog kun lidt systematisk viden om den konkrete betydning af denne udvikling, og vi mangler især viden om, hvordan og i hvilken grad almindelige mennesker og organiserede grupper udnytter de nye muligheder for indflydelse. Dette projekt går nye veje ved at foretage et systematisk, empirisk studie af parlamentariseringens implikationer for fremkomsten af et europæisk demokrati. Vi fokuserer på tre “demokrati-domæner”: det politikudformende domæne; civilsamfundets domæne; og den offentlige sfæres domæne. Vi forventer, at effekten af parlamentariseringen af EU varierer på tværs af typer af politikområder. Hvor EU regulerer, forventer vi, at organiserede grupper er bedst i stand til at opnå fordelene ved parlamentariseringen, fordi de besidder den efterspurgte tekniske ekspertise. Hvor EU fordeler penge, forventer vi en bredere og mere politiseret debat og lovgivningsproces, i og med at legitimitetsspørgsmål træder frem.


Projekttitel: User Generated Law. Re-constructing Law in the Knowledge Society
Bevillingsmodtager: Thomas Riis
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 2.482.598,00

Projektbeskrivelse: Retsregler har svært ved at følge med den løbende økonomiske og teknologiske udvikling i vidensamfundet. Juraen er traditionelt blevet anskuet som den nationale lovgivers autoritativt fastsatte direktiver, der i tilfælde af tvivl kunne afgøres af landets Højesteret, men denne traditionelle reguleringsmodel er blevet udfordret i vidensamfundet i en sådan grad, at der er opstået alternative ikke-offentlige reguleringsformer. Med udgangspunkt i reglerne om intellektuelle ejendomsrettigheder undersøger dette forskningsprojekt, hvorledes retten i vidensamfundet ændrer karakter i retning af ikke-offentlige reguleringsformer, der er kendetegnet ved at være: 1. fleksible,2. grænseoverskridende samt 3. branche- og genstandsspecifikke. Sådanne reguleringsformer skal betegnes som ”brugerdreven ret”, og det er projektets overordnede formål at udvikle en teori om brugerdreven ret, og på baggrund af denne teori skal der konstrueres en ny forståelse af retten som international, refleksiv og pluralistisk, og som kan forklare retten som et komplekst produkt af regler, selvregulering, individuel og kollektiv adfærd, institutionelle forhold, kultur og efterlevelse med en flerhed af regelproducenter og –anvendere.


Projekttitel: The effectiveness of active labor market policies for the sick-listed
Bevillingsmodtager: Jan Høgelund
Institution: Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI)
Bevilget beløb: kr 1.982.390,00

Projektbeskrivelse: Formålet med projektet er at belyse effekten af revalidering på sygemeldtes beskæftigelse. Projektet vil bidrage med ny viden, om (1) beskæftigelsesmæssige effekter af revalidering på kort og lang sigt, (2) hvorfor revalidering i form af uddannelse tilsyneladende ikke øger deltagernes beskæftigelseschance, (3) effekten af delvise raskmeldinger, (4) i hvilken grad beskæftigelseseffekten af revalidering afhænger af de økonomiske konjunkturer. Ændringer i de økonomiske konjunkturer påvirker efterspørgslen efter arbejdskraft, hvilket påvirker sygemeldtes beskæftigelseschancer. Projektet belyser, om konjunkturændringer også påvirker størrelsen af den effekt, revalidering har på sygemeldtes beskæftigelseschancer. I følge teorien om human kapital vil deltagelse i uddannelse øge sygemeldtes produktivitet og dermed også deres chance for at komme i arbejde. Tidligere studier viser imidlertid, at uddannelse ikke øger beskæftigelseschancen. Projektet belyser, om dette resultat skyldes, at uddannelse kun har en effekt på længere sigt, eller at uddannelse får de sygemeldte til at øge deres lønkrav således, at de ikke så ofte kommer i arbejde med en lav løn, som sygemeldte der ikke deltager i uddannelse. Tidligere studier tyder på, at delvise raskmeldinger øger sygemeldtes beskæftigelseschancer. Ved brug af enestående data fra et "lodtrækningsforsøg" kan projektet bedre end tidligere undersøgelser belyse effekten af delvise raskmeldinger. Derudover bygger projektet på registerdata.


Projekttitel: Urban Cycle Mobilities
Bevillingsmodtager: Jonas Larsen
Institution: Roskilde Universitet
Bevilget beløb: kr 2.784.438,00

Projektbeskrivelse: Cykler i Byen. På trods af at København er en førende cykelby og mange byer rundt omkring i verden forsørger at få flere til at cykle og bygger cykelstier, så eksisterer der meget lidt viden om, hvorfor folk rent faktisk cykler, hvordan cykling indgår i hverdagslivet og hvordan byen opleves, når man cykler. Dette innovative forskningsprojekt forsøger, at komme tæt på cyklister igennem interviews og observationer af hvordan de rent faktisk cykler på cykelstier og veje i forskellige hovedstader. Vores primære case er København, da der endnu ikke er lavet studier af Københavns ”modne” cykelkultur. Dernæst laver vi mindre studier i London, New York og Paris, da der i disse byer er en stigende cykelkultur og cykel infrakstruktur. Vi har valgt at lave studier i forskellige byer for at få en bedre forståelse af de mangeartede cykelkulturer, der eksisterer. Intentionen med projektet er, at få en mere dybdegående forståelse af cykling som et socialt og kulturelt fænomen og herigennem hjælpe planlæggere til at skabe byer, der fremmer cykling.


Projekttitel: The Danish EU Council Presidency preparations as accelerated Europeanization
Bevillingsmodtager: Peter Petersen Nedergaard
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 407.232,00

Projektbeskrivelse: Forberedelserne til EU-formandskabet som et eksempel på “accelereret europæisering”. Det danske EU-formandskab i foråret 2012 som case Når Danmark i foråret 2012 overtager formandskabet for Den Europæiske Union, har der i de foregående år fundet et meget stort forberedelsesarbejde sted. De organisatoriske, tidsmæssige, diplomatiske og faglige udfordringer, der skal imødegås for et bringe formandskabet sikkert i hus, overstiger langt de udfordringer, som håndteres rutinemæssigt under mere normale omstændigheder. Man kan sige, at forberedelserne til formandskabet er et eksperiment i accelereret europæisering. Her lægges muligvis kimen til nye procedurer, relationer, institutioner, idéer og roller i den offentlige forvaltning. Det er derfor interessant at konstatere, at disse intense og meget omfattende forberedelsesprocesser ikke tidligere er blevet studeret i litteraturen om EU-formandskabsinstitutionen. Hertil kommer, at Lissabon-traktaten introducerer en ny samarbejdsmodel for formandskabslandene, som heller ikke er undersøgt, men vil blive det i dette projekt. Hvordan håndteres dette pres på arbejdssituationen og embedsmandsrollen? Giver dette ekstreme pres i retning af nye procedurer for intern og ekstern koordination anledning til transformative processer i den danske offentlige forvaltning? Sammenlagt er projektet en veldesignet empirisk test af de tre vigtigste institutionelle teoriretninger.


FSE Forskningsenheder


Projekttitel: POLIS - Political Parties and Issues Strategies
Bevillingsmodtager: Christoffer Green-Pedersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 7.794.125,00

Projektbeskrivelse: Politiske partier har traditionelt været helt centrale aktører i de vesteuropæiske demokratier. En række forandringer som mere ustablile vælgere, mediernes øgede betydning og partiernes tab af medlemmer har imidlertid sat spørgsmålstegn ved partiernes rolle. Udgangspunktet for denne forskningsenhed er, at en forståelse af partiernes rolle i vestlige demokratier i dag kræver fokus på partiernes relationer til vælgerne. Den elektorale forbindelse mellem partier og vælgere er blevet den helt afgørende forbindelse. Paradoksalt nok har den internationale partiforskning kun delvist rettet fokus mod denne elektorale forbindelse. Forskingen har beskrevet, hvorledes partierne har ændret i retning af "kampagne organisationer" med ansættelse af spindoktorer etc., men har meget lidt at sige om, både hvordan partierne konkurrerer med hinanden om vælgernes opbakning, og hvordan befolkningen reagerer på dette. Forskningsenheden vil koncentrerer sig om tre spørgsmål: 1) Hvordan kan vi forklare partiernes indbyrdes konkurrence om vælgeropbakning? F.eks. hvordan reagerer et parti, når et andet parti fokuserer på bestemte politiske emner? 2) Hvilke betydning har det, at politikernes budskaber til vælgerne altid filtreres gennem medierne? 3) Hvornår er partier med deres budskaber i stand til at ændre vælgernes holdninger til politiske spørgsmål og evt. ændre deres stemmeadfærd?


Projekttitel: ProCit. Fragmented Sovereignty. Property and Citizenship in Developing Societies.
Bevillingsmodtager: Christian Lund
Institution: Roskilde Universitet
Bevilget beløb: kr 8.327.277,00

Projektbeskrivelse: Borgerskab og ejendomsret til jord er centrale forhold i ethvert samfund. I udvikinglingslande er spørgsmålene om, ‘hvem’ kan have rettigheder, og ‘hvilke former for ejendomsret’ de kan have, imidlertid særligt kritiske. I de fleste udviklingslande bestemmes disse spørgsmål nemlig ikke af én enkelt eller få institutioner. Der er derimod tale om intens konkurrence mellem mange institutioner om at bestemme, hvem er en del af samfundet, og hvem har ret til jord. Regeringsapparater er ofte i konkurrence internt, men dertil kommer traditionelle myndigheder, politiske bevægelser og diffuse institutioner som bistandsorganisationer også søger at bestemme. De spørgsmål, man kunne forvente, staten tager sig af, er således spredt ud mellem mange institutioner, og man kan derfor tale om fragmenteret suverænitet. Det er Forskningsenhedens tese, at forskellige institutioners evne til at have ‘stats-kvalitet’ kan styrkes og svækkes. Den institution (f.eks. et høvdingevæsen, en kommune eller et udviklingsprojekt), der på ét tidspunkt kan bestemme, hvem der kan have rettigheder (f.eks. en bestemt etnisk gruppe, en skatteyder eller folk, der udnytter naturen på en bestemt måde), kan miste den med konsekvens for de pågældende grupper. Vi vil udforske,hvorledes forskellige institutioner agerer for at knæsætte og håndhæve deres udlægning af hvem der kan have rettigheder og hvori disse rettigheder består. Forskningen udføres i rurale, semi-urbane og urbane miljøer i Afrika og Sydøstasien.


Databaser


Projekttitel: The Danish Generations and Gender Programme (GGP-Denmark)
Bevillingsmodtager: Mai Heide Ottesen
Institution: Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI)
Bevilget beløb: kr 2.000.000,00

Projektbeskrivelse: Der søges om medfinansiering til dansk deltagelse i det internationale Generations and Gender Programme under UNECE. GGP’s hovedformål er at forbedre vidensgrundlaget om demografiske og sociale udviklingstræk og om faktorer, der påvirker disse, med særlig fokus på relationerne mellem børn og forældre og mellem partnere. GGP-Danmark består af en national survey (Generations and Gender Survey - GGS) og en kontekstuel database. GGS er et panelstudie og udføres blandt et repræsentativt udvalg af den 18-79-årige befolkning. Der indsamles data i tre bølger med treårsintervaller. GGS anlægger en livsforløbstilgang med fokus på processerne omkring parforhold og familiedannelse, udflytning og tilbagetrækning. Vigtige forklarende faktorer for den demografiske adfærd, fx økonomisk aktivitet og værdier, indgår i surveyen, der bla. også rummer oplysninger om husholdningen, børnepasning, familie-arbejdsliv, helbred og intergenerationelle relationer. En kontekstuel database med informationer om makroniveauet, fx politikker og aggregerede indikatorer, komplementerer survey data. Hollands demografiske institut (NIDI) er international projektkoordinator og samler data fra alle deltagerlande i GGP. Data er tilgængelige for alle interesserede. Med danske survey- og kontekst-data i den hollandske database muliggøres komparative analyser. Desuden kobles de danske surveydata med registerdata via Center for Survey- og Survey-Register-data, hvorved danske forskere opnår ekstra analysefordele.


Tidsskrifter


Projekttitel: Dansk Sociologi
Bevillingsmodtager: Allan Madsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 130.000,00


Projekttitel: Tidsskrift for Arbejdsliv
Bevillingsmodtager: Ida Juul
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: kr 130.000,00

Projektbeskrivelse: Ansøgning om økonomisk støtte til udgivelse og distribution af Tidsskrift for Arbejdsliv samt til fri online adgang til artikler, der er publiceret for mere end et år siden. Tidsskriftet har eksisteret i 12 år og udkommer med fire temanumre årligt. Tidsskriftet sigter dels på at formidle forskningsbaseret viden til forskere, undervisere og andre med interesse for området, dels på at være forum for en kritisk forskningsbaseret debat om forandringer på arbejdsmarkedet. Artiklerne har fokus på arbejdet og det arbejdende menneske, på arbejdets betydning og arbejdets kulturer, på arbejdsmiljø og arbejdsmarkedet samt reguleringen heraf. Tidsskriftet formidler både tværfaglig forskning og forskning, der er forankret i specifikke faglige traditioner som eksempelvis sociologi, psykologi, historie, jura, økonomi, ”industrial relations” og organisationsteori. Der lægges vægt på, at artikler, som publiceres i tidsskriftet, placerer sig i forhold til centrale temaer i den aktuelle arbejdslivsforskning, hvad enten det drejer sig om artikler, der tager udgangspunkt i teoretiske og metodiske problemstillinger eller artikler, der tager udgangspunkt i empiriske undersøgelser. Tidsskriftet henvender sig til såvel forskere som praktikere, der har interesse for forskning i arbejdslivet. Tidsskriftet søger at illustrere og perspektivere relevansen af de valgte forskningstemaer gennem det enkelte nummers indledning, kronik og/eller kommentar.


Projekttitel: Tidsskriftet POLITIK
Bevillingsmodtager: Christian Fogh Rostbøll
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 90.000,00

Projektbeskrivelse: POLITIK er et tværfagligt samfundsvidenskabeligt tidsskrift, der bringer artikler om politik ud fra mangfoldige akademiske perspektiver. Redaktionen lægger vægt på faglighed sikret gennem anonym refereebedømmelse, formidling, som gør POLITIK tilgængelig uden for universitetets mure og endelig politisk relevans. POLITIK er et tidsskrift, hvor traditionelle videnskabelige artikler blandes med idéudviklende essays, inspirerende interviews og anmeldelser af aktuelle bøger. Forskningsformidlingen er i højsædet, og hvert nummer tager udgangspunkt i en konkret problemstilling, der belyses fra forskellige teoretiske og faglige perspektiver. Tidsskriftet er derfor tema-orienteret, men for at sikre bredden bringes i hvert nummer også artikler og anmeldelser uden for temaet.

Kontakt

Kristoffer Brix Bertelsen
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 88 76
Email: kbbs@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 14. august 2019