Gå til indhold

Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion til Forskningsprojekter og Større Forskningsprojekter, september 2012

Det Frie Forskningsråd│Teknologi og Produktion modtog i foråret 2012 i ca. 300 ansøgninger om støtte til virkemidlerne Forskningsprojekter og Større Forskningsprojekter. Det samlede ansøgte beløb var på over 1340 mio. kr.

Det Frie Forskningsråd│Teknologi og Produktion (FTP) modtog i foråret 2012 i ca. 280 ansøgninger om støtte til virkemidlet Forskningsprojekter og 11 ansøgninger til virkemidlet Større Forskningsprojekter. Det samlede ansøgte beløb for Forskningsprojekter var på over 1220 mio. kr. og for Større Forskningsprojekter på over 125 mio. kr.

Nedenfor angives de ansøgninger, som FTP på sit møde d. 11. – 14. september 2012 besluttede at yde hel eller delvis støtte til.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer i forhold til de i oversigten angivne beløb. Der kan således ske ændringer, f.eks. hvis der er opnået støtte fra anden side, eller hvis den ansøgte overheadtakst er forkert. Der kan også være knyttet særlige betingelser til den enkelte bevilling.

Bevillingsbreve og afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Al korrespondance vil blive sendt til den e-mail adresse, som du har angivet i din ansøgning.

Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling, jf. i øvrigt de i opslaget meddelte betingelser og vurderingskriterier. Såfremt du har spørgsmål til afslaget, bedes du kontakte Det Frie Forskningsråds sekretariat på FTP@fi.dk snarest muligt efter modtagelsen af afslaget.


Større Forskningsprojekter, september 2012


Projekttitel: CMPM - Continuous Manufacturing of Personalized Medicines

Bevillingsmodtager: Jukka Rantanen

Institution: Københavns Universitet

Bevilget beløb: 11.951.424 kr.


Væsentlige videnskabelige fremskridt inden for området for personaliseret sundhedspleje har været fokuseret på udvikling af biomarkører og tilhørende diagnostik, for derved at muliggøre identifikation af patienter, der sandsynligvis vil respondere på en given behandling, med potentiale for også at selektere den mest egnede dosis til individet. Hvilke krav til doseringsform, der giver det optimale  terapeutiske udbytte, har dog fået begrænset opmærksomhed. Komplekse doseringregimener kræver fremskridt inden for formuleringsteknologi for at muliggøre præcis og nøjagtig administration af den mest passende dosis. Innovationer inden for formulerings- og fremstillingsteknologi er nødvendige for at afhjælpe potentielle problemer. Dette projekt har til formål at forøge det grundlæggende niveau af forståelse omkring formulering og tilknyttede associerede skalerbare kontinuerligt løbende fremstillingsprocesser, som muliggør fleksibel dosering skræddersyet til patientens behov.


Forskningsprojekter, september 2012


Projekttitel: Photoresponsive Liquid Crystals (PhotoLC)

Bevillingsmodtager: Mogens Brøndsted Nielsen

Institution: Københavns Universitet

Bevilget beløb: 4.407.840 kr. 


Projektet sigter imod at udvikle flydende krystaller, hvis egenskaber kan kontrolleres ved lyspåvirkning. Dette tænkes gjort vha. fotoaktive molekyler, der kan undergå både en elektronisk og geometrisk ændring ved belysning. Førstnævnte ændring vil resultere i en ændret farve af hvert enkelt molekyle og dermed også af hele fasen. Den geometriske ændring af hvert enkelt molekyle vil påvirke hele den flydende krystallinske fases morfologi. Sådanne smarte materialer kan tænkes anvendt som solskærme, optiske displays, sensorer eller inden for optisk datalagring. Som fotoaktive molekyler ønskes passende derivater af den såkaldte dihydroazulenforbindelse anvendt. Dihydroazulen (DHA) består af to sammensatte ringe. Ved belysning med en specifik bølgelængde åbnes den ene af disse ringe, hvorved et såkaldt vinylheptafulven (VHF) molekyle dannes. Denne ændring resulterer i et farveskift fra gul til rød. VHF kan vende tilbage til DHA ved opvarmning. Ved passende funktionalisering af DHA/VHF-systemet håber vi at kunne opnå avancerede fotoresponsive flydende krystaller. Med udgangspunkt i den termiske ringlukning af VHF til DHA kan disse flydende krystaller også tænkes anvendt som varmefølsomme sensorer. Alternativt kan man blande passende DHA/VHF-forbindelser med allerede kendte flydende krystaller og undersøge effekten heraf. Syntese og fotolysestudier vil blive udført på KU, mens de flydende krystallinske egenskaber undersøges i et samarbejde med Prof. Goodby i York.


Projekttitel: Protection of Labile Phosphate Ester Groups by Novel Metal Complex Chemistry: A Missing Link to Facilitate Reliable Identification and Comprehensive Characterization of Phosphoryla

Bevillingsmodtager: Frank Kjeldsen

Institution: Syddansk Universitet

Bevilget beløb: 3.403.008 kr.


Proteiner er fundamentale byggesten i biologiske systemer og afgørende for opretholdelsen af liv. De fleste proteiner bliver post-translationelt modificeret (PTM), hvilket øger  antallet af proteinvarianter  med 100-1000 gange. En af de vigtigste og hyppigste forekommende typer af PTM er fosforylering. Karakterisering af proteinfosforyleringer er afgørende for udviklingen af protein-baserede lægemidler og i forfølgelsen af diagnostiske biomarkører. Således er udvikling af teknikker til sekventering og kortlæggelse af proteinphosphoryleringer nødvendig for at avancere bioteknologien. Massespektrometri (MS) er den foretrukne teknik til dette formål, men den nuværende MS kapacitet er langt fra at nå disse mål. En del af forklaringen er, at fosfor-gruppen i proteiner er notorisk ustabil. Det hæmmer effektiv sekventering og komplicerer nøjagtig bestemmelse af hvor i proteinsekvensen fosforyleringen forekommer. I denne ansøgning foreslår vi at fjerne denne begrænsning ved at videreudvikle en ny opdagelse som denne ansøger og hans samarbejdspartnere har gjort. Denne opdagelse bygger på anvendelsen af en kemisk beskyttelsesgruppe som forhindrer fraspaltningen af fosfat-gruppen. I kombination med systematiske studier af massespektre vil vi nu gerne undersøge i detaljer det fulde potentiale af denne teknik. Det ultimative mål er, at anvende denne teknik til at realisere en bedre karakterisering og sekventering af tusindvis af fosforylerede proteiner i vigtige biologiske prøver.


Projekttitel: Developing antagonists towards two disease-inducing macromolecular complexes by the use of high-throughput interaction profiling

Bevillingsmodtager: Torben Heick Jensen

Institution: Aarhus Universitet

Bevilget beløb: 2.849.674 kr.


Effektiv terapeutisk intervention er baseret på en målrettet udnyttelse af forskelle mellem normalt og sygt væv. Eftersom cellulære processer faciliteres i et dynamiske samspil mellem både transiente og stabile protein komplekser, vil en udvidet forståelse af disse kunne accelerere udviklingen af virkningsfulde terapeutiske stoffer. ’Syge komplekser’ kan opstå på grund af fejlagtige interaktioner, f. ex. grundet et muteret eller fejludtrykt protein i cellen, der kan medføre målbare forskelle i sammensætningen af sådanne makromolekylære komplekser. Formålene med nærværende ansøgning er derfor at: i) færdigudvikle en eksperimentel stor-skala platform til udtømmende screening af forskelle mellem normale hhv. abnorme udgaver af to kendte eksempler på sygdomsrelaterede makromolekylære komplekser, og ii) udnytte de fundne forskelle til at udvikle antagonister mod abnorme komplekser på basis af to alternative metoder: ’nanobody’ fremstilling og ’Systematic Evolution of RNA Ligand by Exponential Enrichment (RNA SELEX)’.


Projekttitel: A miniaturized high-throughput screening technology for cell-based drug discovery

Bevillingsmodtager: Thomas Eiland Nielsen

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 5.015.112 kr. 


Moderne lægemiddeludvikling er baseret på ”high-throughput screening”, hvor tusindvis af kemiske forbindelser fremstilles og testes for biologisk aktivitet. Processen er tidskrævende og ekstremt ressourcekrævende med hensyn til kemikalier, biologiske reagenser og højteknologisk apparatur. Dette projekt vil bruge det seneste årtis landvindinger inden for mikro- og nanoteknologi til at udvikle en screeningsteknologi, som løser de ovennævnte problemer. Projektets screeningsteknologi er baseret på mikropartikler, som hver især er forsynet med en unik optisk kode. På overfladen af hundrede tusindvis af mikropartikler vil der blive syntetiseret unikke lægemiddelkandidater. Efterfølgende screening vil undersøge kontakten mellem stoffer på partikler og sygdomsrelevante overfladereceptorer på humane celler. Den optiske kode bruges til hurtigt at identificere det overfladeaktive stof på en partikel. Projektet vil demonstrere proof-of-concept for teknologien ved at finde nye aktive stoffer overfor en vigtig klasse af overfladereceptorer, kaldet G-protein koblede receptorer, som er mål for op til 30% af eksisterende lægemidler på markedet. Det er målet med projektet at tilvejebringe en effektiv, miljøvenlig og billig screeningsteknologi, som med fordel kan bruges i den farmaceutiske industri, såvel som i akademiske institutioner uden omfattende forskningsinfrastruktur.


Projekttitel: Single Cell Proteomics

Bevillingsmodtager: Peter Kristensen

Institution: Aarhus Universitet

Bevilget beløb: 5.037.507 kr. 


I kræft patienters blod findes cirkulerende cancer celler. Indenfor de seneste år er det blevet klart at disse celler kan give vigtig information om stadie og type af kræften. Desuden kan man aflæse hvorvidt en bestemt behandling virker, ud fra antal cirkulerende cancer celler. Der er store teknologiske udfordringer forbundet med isolering og karakterisering af disse celler, hvilket skyldes at; 1) der tale om få celler (1-10 celler i en 5 ml blodprøve); 2) der kendes meget få proteiner, der kun udtrykkes på overfladen af cirkulerende cancer celler og ikke andre; 3) blodet indeholder mange komponenter, der besværliggør isolering af celler. Vi vil løse de tekniske udfordringer i samarbejde med internationale samarbejdspartnere, idet vi vil udvikle et mikro-fluid system, der tillader isolering af celler fra ubehandlet blod. Den chip vi vil udvikle skal være så billig at producere, at den udgør en troværdig konkurrent til eksisterende teknologier. Det første trin i udviklingen vil være isolering af rekombinante antistoffer mod cirkulerende cancer celler, antistofferne påsættes overflade på mikro-fluid systemet, hvilket dernæst tillader binding af celler til overfladen af mikro-chippen. Dermed løser vi et samfunds problem, idet man ikke rutinemæssigt kan bestemme antal og karakterisere disse celler, samt følge patientens gavn af igangsat terapi. Dermed sikre vi effektiv behandling og undgår nytteløs terapi.


Projekttitel: Epitranscriptome sequencing

Bevillingsmodtager: Henrik Nielsen

Institution: Købehavns Universitet

Bevilget beløb: 2.771.898 kr. 


DNA og RNA består af kæder af fire forskellige byggestene, kaldet nukleotider. Nogle af disse byggestene kan være kemisk ændrede. Ændringerne kaldes nukleotidmodifikationer og udgør en ekstra kode, som er overlejret den genetiske kode, der består i selve rækkefølgen af nukleotiderne. I DNA er der hovedsageligt tale om én modifikation og denne modifikation har vist sig at være overordentligt vigtig for regulering af genernes aktivitet. I RNA kendes over hundrede forskellige modifikationer. I modsætning til DNA, har det hidtil ikke kunnet lade sig gøre at kortlægge RNA modifikationerne systematisk. Vores arbejde går ud på at udvikle effektive metoder til kortlægning af modifikationerne i RNA og dermed få indblik i et helt nyt lag af information i cellen. Dette kan vise sig at have stor praktisk betydning, fx er antibiotika resistens ofte knyttet til disse modifikationer.


Projekttitel: Terabit/s Optical Regeneration (TOR)

Bevillingsmodtager: Toshio Morioka

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 4.941.228 kr.


Internettet i dag er baseret på et verdensomspændende netværk af optiske fibre, der transmitterer de digitale signaler af sted som bits på optiske pulser. En enkelt fiber kan transportere adskillige optiske signaler med forskellige bølgelænger på samme tid, såkaldte WDM kanaler (fra engelsk: Wavelength division multiplexing).  For at kunne håndtere den hastigt stigende internettrafik er man også begyndt at anvende avanceret kodning som tillader hver enkelt WDM kanal at bære adskillige bits per sendte puls. Således er det lykkedes forskere at sende et data signal med en samlet kapacitet på over 100 terabit per sekund (100 Tbit/s) i en enkelt fiber. Data signaler med så høj kapacitet er dog ganske skrøbelige, hvilket kræver at man indsætter regeneratorer undervejs for at kunne transmittere over de nødvendige afstande på internettet. På nuværende tidspunkt kan man kun håndtere én WDM kanal ad gangen vha. elektriske regeneratorer. Anvendelse af denne teknologi vil medføre dyre og meget strømforbrugende løsninger til fremtidens internet. Dette projekt vil udvikle en ny optisk regenerator der kan håndtere de mange parallelle WDM kanaler samtidig. Denne optiske regenerator er baseret på et nyt princip hvor alle WDM kanalerne midlertidigt konverteres til et ultra-hurtigt serielt format, således at hele data signalet kan regenereres i en enkelt optisk komponent. En sådan regenerator vil være den første af sin slags, og kan have potentielt stor betydning for fremtidens internet.


Projekttitel: A novel MR contrast agent for angiography and perfusion: Hyperpolarized Water 

Bevillingsmodtager: Jan Henrik Ardenkjær-Larsen

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 3.087.084 kr. 


Hvert år bliver mere end 60 millioner patienter scannet med Magnetisk Resonans. MR giver billeder af høj kvalitet med god vævskontrast, og anvender ikke ioniserende stråling. I ca. en tredjedel af alle undersøgelser anvendes et kontraststof baseret på Gadolinium for at forbedre kontrasten og give en mere sikker diagnose. I de seneste år har der været stor bekymring omkring brugen af Gadolinium-baserede kontraststoffer på grund af risiko for svære bivirkninger i patienter med nedsat nyrefunktion, og myndighederne har i en periode trukket disse produkter af markedet. Da MR på grund af utilstrækkeligt signal samtidig kommer til kort i forhold til CT i en række situationer, er der brug for radikalt nye ideer til løsning af disse problemer. I 2003 publicerede vi en revolutionerende ny metode, hyperpolarisering, som giver mere end 10,000 gange forstærkning af MR signalet fra et molekyle ved en fysisk aktiveringsproces i en polarisator før injektion i patienten. Metoden er idag i klinisk udvikling i prostatacancerpatienter, og har skabt et nyt stort forskningsfelt. Hyperpolariseringsmetoden er i dag kun anvendelig for biologiske molekyler med langsomt signalhenfald. I dette projekt foreslår vi at hyperpolarisere vand, hvilket vil være et gennembrud i MR i forhold til at skabe et sikkert kontraststof med høj signalforstærkning, og som vil muliggøre angiografi- og perfusionsundersøgelser med overlegen diagnostisk kvalitet.


Projekttitel: Novel enzymes for targeted hydrolysis of algal cell walls

Bevillingsmodtager: Peter Stougaard

Institution: Købehavns Universitet

Bevilget beløb: 4.834.490 kr.


Alger har opnået fornyet interesse, idet de har store anvendelsespotentialer inden for fødevarer, ingredienser, medicin, og ikke mindst biobrændstof. Anvendelse af alger som kilde til bioaktive stoffer og i biobrændselsprocesser kræver nedbrydning og forarbejdning af de polysakkarider, som udgør hovedbestanddelene i algernes cellevægge. Tørring, formaling, og ekstraktion indgår som kendte processer i forarbejdning af alger, men for nyligt har enzymatisk forbehandling vist sig at være en lovende måde at frigøre bioaktive stoffer på. De enzymer som tidligere er blevet brugt i forbehandlingen af alger er imidlertid ofte kommercielle enzymer, der er udviklet til behandling af polysakkarider fra planters cellevægge, og da plante- og algecellevægge er meget forskellige, har de hidtidige resultater med enzymatisk forbehandling været meget inkonsistente. I dette projekt vil vi isolere nye enzymer fra bakterier, som specifikt kan nedbryde algers cellevægge, og vi vil bruge disse enzymer til at designe forbehandlingsprocesser for alger, som sikrer øget frigørelse af bioaktive stoffer og af sukkerstoffer til produktion af biobrændstof.


Projekttitel: Metal Release from Implants 

Bevillingsmodtager: Morten Stendahl Jellesen

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 4.839.343 kr.


Metalliske implantater kan være forbundet med store sundhedsskadelige virkninger, da der er risiko for at giftige metaller, såsom f.eks. Co og Ni, kan afgives fra implantatet. Metal afsmitning kan give anledning til, at implantatet afstødes og skal udskiftes, hvilket er forbundet med betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger. I værste fald kan metalafgivelsen resultere i allergi eller nedbrud af omkringliggende væv. Formålet med herværende forskningsprojekt er at forstå de mekanismer der gør, at nogle mennesker oplever problemer med metalliske implantater og forsøge at eliminere problemerne ved at skræddersy nye typer implantatoverflader. Indtil nu er der ikke meget viden om hvorvidt det er slid (dvs. metalafsmitning på partikelform) eller korrosion (metalafsmitning på ion form), der er hovedproblemet. I dette projekt vil udtagne implantater blive studeret for korrosion og slid, ligesom vævsprøver fra de omkringliggende områder vil blive undersøgt for ioner og metalpartikler. Sideløbende med disse studier vil der blive arbejdet på forskellige metoder til at modificere overfladerne for herved at opnå bedre implantater med minimal risiko for metalafsmitning.


Projekttitel: Scanning Probe Microscopy as a tool for protein identification. A visual approach to single cell proteomics  

Bevillingsmodtager: Jan Johannes Enghild

Institution: Aarhus Universitet

Bevilget beløb: 5.039.567 kr.


Proteiner udfører livsnødvendige funktioner i kroppens celler, og hvis de ikke fungerer efter hensigten medfører det sygdom. Det er derfor vigtigt at vide, hvilke proteiner der findes i en bestemt celle og samspillet mellem proteinerne og cellens øvrige komponenter. Proteinanalysemetoder kræver ofte mange celler for at få et signal der kan registreres af videnskabelige måleinstrumenter. Det har imidlertid vist sig, at celler, selv om de stammer fra det samme væv, ikke er helt ens. Det er f.eks. derfor at kræftceller ikke nødvendigvis regerer ens på en medicinsk behandling eller at bakterier udvikler resistens mod antibiotika. Når mange celler analyseres sammen opnår vi en gennemsnitlig værdi af de biologiske processer, der foregår i den population af celler der måles på.  Vi mister derfor vigtig information om de enkelte celles tilstand og årsagen til at de opfører sig forskelligt. Vi ønsker med denne ansøgning at udvikle et instrument, der er så følsomt, at det kan måle mængden og typen af proteiner, der findes i en enkelt celle. Med dette udstyr vil vi kunne få indblik i de forskelle, der er årsagen til, at ellers ens celler opfører sig forskelligt.


Projekttitel: Mitigating nitrous oxide emissions following grassland cultivation

Bevillingsmodtager: Jørgen Eriksen

Institution: Aarhus Universitet

Bevilget beløb: 5.040.000 kr. 


Græsmarker i omdrift udgør 8 % af landbrugsarealet. Efter ompløjning er de en vigtig kilde til lattergas (N2O), der som drivhusgas er 300 gange kraftigere end CO2. Dette projekt vil undersøge, hvordan management (valg af plantearter, metoder til jordbearbejdning, brug af en nitrifikationshæmmer) påvirker processerne bag N2O-dannelse i jorden (nitrifikation og denitrifikation) samt emissionen af N2O. Fordelingen af planterester fra græs og kløver efter pløjning, hhv. fræsning, vil blive simuleret i kontrollerede forsøgsopstillinger, som giver mulighed for at studere deres nedbrydning rumligt og tidsmæssigt. Omsætningen af planterester vil blive belyst via måling af kulstof- og kvælstofpuljer, og vha. molekylære og biokemiske metoder, herunder enzym-assays, til karakterisering af de funktionelle grupper af bakterier bag N2O-dannelsen. Desuden vil membranlipider blive analyseret for at belyse, hvordan jordens nedbrydersamfund påvirkes af plantekvalitet, kontakt med jorden, og behandling med en nitrifikationshæmmer. Regnorme spiller en særskilt rolle for nedbrydning og omfordeling af plantematerialet. De kan direkte (via bakterier i tarmen) og indirekte (via deres aktivitet) påvirke risikoen for N2O-emission. Regnormes fødevalg og bidrag til N2O-dannelse vil blive undersøgt med brug af stabile isotoper (13C, 15N) og molekylære analyser. De mest lovende strategier til reduktion af N2O-emission ved omlægning af græsmarker vil blive afprøvet under markforhold.


Projekttitel: Metabolic modulation of pathogens

Bevillingsmodtager: Hanne Ingmer

Institution: Købehavns Universitet

Bevilget beløb: 5.029.901 kr.  


Antibiotika er stadig vores bedste våben mod sygdomsfremkaldende bakterier, og på trods af megen forskning er det endnu ikke lykkes at finde andre lige så effektive medikamenter. Antibiotika er kendt for at ramme bakterier i nogle af de væsentligste cellefunktioner såsom syntesen af DNA, RNA eller cellevæggen, og man har antaget at det var hæmning af disse cellefunktioner, som førte til cellens død. Meget overraskende var derfor opdagelsen, at det i virkeligheden er ændringer i cellens metabolisme og produktionen af meget toksiske molekyler, de såkaldte frie radikaler, som dræber bakterierne når de udsættes for antibiotika. Samtidig har det vist sig at nogle af de metabolitter, som bakterier selv producerer kan hjælpe cellerne til at overleve stress-påvirkninger såsom antibiotika. Hypotesen i dette projekt er, at bakteriers metabolisme er helt central under såvel drab som ved overlevelse under ydre stress påvirkninger, og at disse processer kan udnyttes til at udvikle nye medikamenter til behandling af infektioner. Formålet med projektet er at identificere metabolitter forbundet med bakterie drab og efterfølgende at finde stoffer, som stimulerer deres produktion. Gruppen bag projektet har stærke ekspertiser indenfor patogener bakterier, bakteriefysiologi, frie radikaler og metabolom studier. Projektets anvendelsesmæssige perspektiver understøttes af samarbejdet med en anerkendt pharmaceutisk virksomhed.


Projekttitel: High quality cellulosic fibres for strong biocomposite materials

Bevillingsmodtager: Anders Thygesen

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 5.017.788 


Der bliver idag ofte brugt fosile råstoffer som olie og kul ved fremstilling af glasfiber forstærkede kompositmaterialer. I disse materialer indgår desuden ofte syntetiske polymerer (plastic). Cellulose fra planter er et naturligt, fornybart og stærkt materiale der potentielt kan bruges til fiberforstærkning af bioplast (biopolymer). Dette projekt vil finde en behandlingsmetode til at fremstille høj kvalitets cellulosebaserede fibre således at disse kan anvendes til stærke materialer. De celluloserige fibre fra hør og hamp vil blive undersøgt efter frigørelse fra stænglernes overflader ved rødning med bakterier. Fibrerne vil blive isoleret ved mekanisk behandling, og eventuelle skader vil blive undersøgt kemisk og med elektronmikroskopi. Derudover vil de ubehandlede fibre blive behandlet med enzymer da disse ofte virker mere specifikt end kemiske behandlinger. Fibrene vil blive støbt ind i biopolymerer for at fremstille stærke kompositmaterialer. Det tilstræbes at opnå stærk vedhæftning mellem de to komponenter får at opnå høj udnyttelse af fibrenes styrke i materialet. Bionedbrydeligheden af kompositmaterialet vil til sidst blive undersøgt med mikrobielle dyrkningsforsøg for at vurdere det miljømæssige perspektiv.


Projekttitel: Chemical Production of Large-area Graphene Nanofilms for Chemical and Biochemical Sensing Devices

Bevillingsmodtager: Qijin Chi

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 4.985.803 kr.


Grafen er et nyt to-dimensionalt krystallinsk kulstofmateriale med lagtykkelse i atomar skala. Grafen blev først fremstillet i 2004 og indbragte dets opdagere Nobelprisen i fysik i 2010. Grafen-baserede materialer er siden blevet fremstillet i mangeartede former som nano”lag”, velordnede nano”bånd” og nano”film”. Grafennanofilm har mange lovende egenskaber i praktiske anvendelser som energilagring og -omdannelse eller som sensormateriale og katalytisk materiale. Grafenfilms optiske og elektroniske egenskaber er nøje knyttet til grafenfilmenes struktur, tykkelse, overfladeareal og kvalitet. Til trods for mange tiltag, udgør fremstilling af grafenfilm med stor todimensional udstrækning og kontrolleret filmtykkelse stadig en meget stor udfordring. Forskning og kemisk produktion af grafen nanofilm i Danmark er kun lige akkurat påbegyndt. Det foreliggende projekt tager denne udfordring op med udvikling af nye metoder til kemisk syntese af grafennanofilm af høj kvalitet og med stort overfladeareal, samt afprøvning og anvendelse af disse grafennanofilm i praktisk design og fremstilling af nye kemiske og biologiske sensorkomponenter som formål. Projektets nye innovative indgangsvinkler i teknisk-videnskabelig grafenforskning er derfor et vigtigt skridt mod opbygning og forankring af disse spændende nye materialer på DTU og i Danmark med klare videre perspektiver for internationalt samarbejde.


Projekttitel: Multi-scale mapping of strain mechanisms in lead-free piezoceramics

Bevillingsmodtager: Jette Oddershede

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 4.172.699 


Airbags, tryksensorer, sonar og medicinsk billeddannelse vha. ultralyd – dette er bare et lille udvalg af teknologiske anvendelser af piezoelektriske materialer, dvs. materialer som ændrer form under påvirkning af et elektrisk felt (eller omvendt genererer et elektrisk felt når de udsættes for tryk). De fleste kommercielt tilgængelige piezoelektriske materialer er varianter af piezokeramikken PZT, der indeholder over 60 vægt-% bly. Bly er som bekendt sundhedsskadeligt, og EU har derfor en målsætning om at finde blyfrie alternativer til PZT. Sådanne findes for specifikke anvendelser, eksempelvis snævre temperatur-intervaller, men ingen af disse alternativer kan på nuværende tidspunkt leve op til de PZT-baserede systemers høje respons og gode temperature-stabilitet. For at kunne designe bedre blyfrie piezoelektriske materialer er man nødt til at forstå hvilke mikrostrukturelle mekanismer der ligger til grund for koblingen mellem elektrisk felt og makroskopisk facon. I projektet udnyttes avancerede teknikker baseret på røntgen-diffraktion til at bestemme ændringer i krystalgitrene og volumenfraktionerne af de enkelte korn og sub-korn (domæner) i en keramik-prøve under påvirkning af et elektrisk felt. Målet er at kunne kvantificere og ultimativt optimere de parametre som har betydning for responset, eksempelvis kornenes orientering og indbyrdes kontakt.


Projekttitel: Whole grain rye as a functional food for suppression of prostate cancer – elucidating the role of benzoxazinoids and other bioactive constituents

Bevillingsmodtager: Inge Sindbjerg Fomsgaard

Institution: Aarhus Universitet

Bevilget beløb: 4.255.610 kr. 


Nye undersøgelser viser at det er ekstra godt for prostatakræftpatienter at spise en kost med meget fuldkornsrug. Det får PSA-tallet, som er et mål for sygdommens status, til at falde. Ansøgerens nye undersøgelser viser, at rugkerner og brød bagt af rug eller forbehandlet hvede indeholder betydelige mængder af stoffer af gruppen benzoxazinoider.  Vi sammenholder nu disse to nye opdagelser med hidtidig viden om at benzoxazinoider – isoleret fra andre planter – virker hæmmende på prostatakræftceller. Så er vores hypotese oplagt: Benzoxazinoiderne i rugprodukterne må være en væsentlig del af årsagen til de positive effekter mad med rug har på prostatacancer. Det kræver en del at bevise hypotesen. Med vores grundlagsskabende forskning vil vi undersøge, hvilken kemisk form benzoxazinoiderne har, når de optages i prostatavæv; beskrive hvad der sker med alle andre molekyler i prostatavævet, når rug-stofferne er til stede; og registrere ændringerne i kræftcellerne når prostatakræftpatienter spiser meget rug. I mange år er der blevet fokuseret på fibre, lignaner, polyfenoler og alkylresorcinoler, når man har ledt efter de sunde stoffer i rug. De stoffer tager vi med i betragtning. Når vi har vist hvilke stoffer fra rug, der virker på kræftcellerne, kan vi forbehandle rugen så den har et optimalt indhold af præcis de stoffer.  Måske kan vi også vise vejen imod nye kemiske stoffer, der ligner rug-stofferne, men som kan bruges som medicin.


Projekttitel: Smart Materials Applied to Sustainable Technology – Energy Saving Using Holistic Mechatronic Systems

Bevillingsmodtager: Ilmar Ferreira Santos

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 5.040.000 kr. 


Når man stikker armen ud af vinduet i en hurtigkørende bil, vil opdriften fra aerodynamiske effekter på hånden og armen afhænge meget af håndens profil/vinkel i forhold til luftflowet. For at forbedre opdriften kan håndens profil/vinkel styres af musklerne, som er styret af impulser sendt fra hjernen (reguleringssystem). I aerodynamiske lejer påvirker en lignende opdrift overfladen af den roterende aksel, og opdriftskraften afhænger hovedsageligt af to parametre: 1) den relative hastighed mellem akslen og lejeoverfladen og 2) profilen mellem de to overflader. Denne kraft bevirker opdrift på akslen (lastkapacitet), men kan også generere energitab og svingningsproblemer, når rotationshastigheden øges for at forøge produktionen. For at opnå betydelige forbedringer i lastkapacitet, energitab og svingningsstabilitet, er små profilændringer nødvendigt, normalt i mikrometerskala. Profilændringer er under alle omstændigheder nødvendigt i sammenhæng med maskinens rotationshastighed. Det betyder at profilændringerne bør være dynamisk tilpasset i overensstemmelse med rotationshastigheden. ”Smart materials” har den egenskab til at skifte form ligesom muskler. Formen afhænger af ændringer i elektrisk spænding, magnetfelt og temperatur (reguleringsinput). ”Smart materials” er dog ikke p.t. brugt i lejeteknologi men deres anvendelse af meget lovende. Hovedformålet med forskningen er at undersøge anvendelsesmulighederne af ”smart materials” i gaslejer, en miljøvenlig og bæredygtig teknologi.


Projekttitel: Solid Sources of Carbon Monoxide as Safe Reagents in Process Chemistry – Equipment, Handling and Isotope Labelling

Bevillingsmodtager: Troels Skrydstrup

Institution: Aarhus Universitet

Bevilget beløb: 5.033.441 kr.


Sikker anvendelse af giftige gasser i den kemiske industri: Kulilte som et harmløst pulver! Gassen kulilte, spiller en vigtig rolle i den kemiske industri. Her anvendes den som byggesten i produktionen af de forbrugsgoder vi omgås i dagligdagen. Disse produkter kan være lægemidler, produkter til personlig pleje, vaskemidler, plastmaterialer, osv. Gassen er et vigtigt råmateriale for den kemiske industri, idet den er billig og bredt anvendelig. Brugen af kulilte er dog ikke uden ulemper, da det er en meget giftig gas som er svær at detektere. Dette skyldes at gassen er farveløs, lugtfri og uden smag. Kulilte bruges derfor kun i specialiserede anlæg med kulilte-detektorer for at beskytte de ansatte.  Forskningsprojektet på Aarhus Universitet er rettet imod at transformere kulilte til et harmløst pulver, hvilket løser mange af de uønskede egenskaber ved denne farlige gas. Kulilten kan dernæst, under kontrollerede forhold og i de netop ønskede mængder, frigives fra dette pulver. Disse egenskaber gør denne teknik til en sikker løsning for den ansatte. Forskningsgruppen vil studere hvordan denne teknik kan gøres til en brugbar metode for den kemiske industri selv til processer hvor der skal bruges store mængder af kulilte. Dernæst vil den opnåede erfaring blive overført til en generel løsning for håndtering af farlige gasser i kemisk produktion. Derved kunne kemikere på verdensplan introducere anvendelsen af giftige gasser i deres arbejde ganske risikofrit.


Projekttitel: Discovery of Novel Treponema Antigens in Digital Dermatitis in Cattle by Metatranscriptomics and Peptide-chip Technology 

Bevillingsmodtager: Mette Boye

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 4.953.057 kr. 


Digital dermatitis (DD) er i dag den mest betydende smitsomme klovsygdom, og på verdensplan er
den årsag til både nedsat dyrevelfærd og store økonomiske tab i malkekvægsbesætninger. Der findes
ingen effektiv vaccine mod sygdommen; sandsynligvis fordi DD er forårsaget af flere forskellige arter
af Treponema, hvoraf mange ikke kan dyrkes i laboratoriet. Formålet med projektet er at identificere
antigener, der kan anvendes til udvikling af en effektiv vaccine mod DD. For at kunne gøre dette, er
det vigtigt at vide dels hvilke gener, der udtrykkes af bakterierne under selve infektionen, dels hvilke
af disse genprodukter, der udløser et immunrespons hos kvæg. Begge disse spørgsmål er uhyre komplekse at besvare. Den allernyeste udvikling indenfor bioteknologien åbner dog mulighed for at få svar på disse spørgsmål, selv for ikke-dyrkbare bakterier. Vi vil: 1) isolere samtlige de bakterier, der findes i DD læsioner fra naturligt inficerede køer, ved anvendelse af mikrodissektionsmikroskopi, 2) undersøge det samlede genudtryk fra dette komplekse mikrobiologiske samfund ved hjælp af såkaldt næstegenerations sekventering, 3) anvende en nyudviklet peptid-chip teknologi til at screene alle udtrykte Treponema genprodukter for evnen til at aktivere koens antistoffer. Dette er en helt ny tilgang til vaccineudvikling, som har et potentiale for en meget bred anvendelse til bekæmpelse af sygdomme, der skyldes komplicerede mikrobielle samfund eller ikke-dyrkbare bakterier.


Projekttitel: Improved piglet survival using bioactive feeding strategy to pregnant and lactating sows (Piglife)

Bevillingsmodtager: Niels Oksbjerg

Institution: Aarhus Universitet

Bevilget beløb: 5.002.842 kr.  


Kuldstørrelsen spiller en stor rolle i svineproduktionen, og et succesfuldt avlsarbejde har øget
gennemsnitskuld fra 13 til 16 pattegrise på 20 år. Desværre er dødeligheden samtidig steget fra 17 til næsten 25 %, og årligt dør 9 millioner pattegrise i DK. Det er et stort etisk og dyrevelfærdsmæssigt problem og koster landbruget ca. 2,7 mia. DKK årligt. Det er især de mindste grise i kuldet, der dør. Der er derfor brug for at øge fødselsvægten hos kuldets mindste grise og forbedre deres muligheder for at overleve de første kritiske dage efter fødslen. Ved at anvende en bioaktiv foderstrategi mener vi at kunne nå dette mål, og redskabet er aminosyren arginin. Undersøgelser har vist, at arginin kan omdannes til nitrogen oxid, som øger blodgennem-strømningen. Vores hypoteser er, at arginin i soens foder øger blodforsyningen til livmoderen og yveret og derved øger 1) livmoderens vægt, 2) næringsstoftilførsel, antal muskelfibre og fødselsvægt hos kuldets mindste grise, 3) vækst af soens yver, og 4) mængden af råmælk og mælk. Disse egenskaber har alle potentiale til at øge de små grises overlevelse og samtidig også grisenes tilvækst. Ved at teste de opstillede hypoteser er det projektets formål at bidrage til løsning af et alvorligt problem i dansk svineproduktion. Samtidig vil projektet give viden om grisens anvendelighed som model for mennesker, især mekanistiske sammenhænge mellem moderens ernæring og afkommets ernæring.


Projekttitel: Algae Photonics Applications

Bevillingsmodtager: Marianne Ellegaard

Institution: Købehavns Universitet

Bevilget beløb: 5.039.885 kr.


Havet er en meget vigtig natur ressource og der er en voksende interesse for den teknologiske udnyttelse af havets biologiske ressourcer (”blue biotechnology”). Heraf udgør alger en enorm og næsten uudnyttet ressource. Kiselalger er en dominerende grupe af alger medanslået 200.000 arter som repræsenterer 20-25% af verdens totale biomasseproduktion. Kiselalger er bittesmå en-cellede organismer med stive kiselholdige skaller. Dette projekt fokuserer på udnyttelse af disse kiselskallers nano-strukturer, som har vist sig at have særlige optiske egenskaber, der afhænger af lysets bølgelængde. Da alger potentielt kan produceres i store mængder til en lav pris, vil biologisk produktion give både omkostningseffektiv og ren produktion. I dette projekt vil vi analysere optiske og fotoniske egenskaber af kiselalgers vægge og ved hjælp af levende kiselalger teste effekten af forskellige lysfarver og -intensiteter på vækst og væg dannelse. Projektet resultater vil kunne bruges til at udvikle nye produkter med særlige optiske egenskaber, ikke mindst refleksion af ultra-violet (UV) lys, for hermed at beskytte for skadelige stråler i sollys. Udnyttelse af kiselalgevægge har potentiale til drastisk at reducere produktionsomkostninger. øge effektivitet og forbedre miljøindsatsen for UV-beskyttelse i applikationer såsom kosmetik, maling og solceller.


Projekttitel: Sintering stable heterogeneous nanoparticle catalysts for environmental applications

Bevillingsmodtager: Søren Kegnæs

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 4.390.600 kr.


I vores liv og dagligdag biler er blevet nødvendige og uundværlige. Der produceres omkring 1 million biler om ugen, og der findes mere end 700 millioner biler på verdensplan. Hver eneste af disse biler har i dens udstødningsgasser en række forurenede stoffer til skade for mennesker og miljøet. Mængden af forurenede stoffer som udsendes fra en bil reduceres ved hjælp af bilens katalysator, i en proces hvor en række kemiske reaktioner foregår. Den virksomme del af bilens katalysator består af metalpartikler som katalyserer disse reaktioner. På grund af den høje temperatur i bilens katalysator sinter metalpartiklerne (klumper sammen) hvorved katalysatoren holder op med at virke. I projektet udvikles en simpel metode til fremstilling af sintrestabile katalytiske systemer baseret på at indkapsle metalnanopartikler i zeoliter (en fast porøs silikat matrix). Herved bevares de katalytiske systemer deres aktivitet selv ved høje temperaturer til gavn for miljøet. Sintring af metalnanopartikler er endvidere et generelt problem for den kemiske industri i fremstilling af kemikalier. De udviklede sintrestabile katalytiske systemer vil derfor også finde anvendelse indenfor fremstilling af en række kemikalier, hvilket vil bidrage til at udvikle en mere bæredygtig kemisk industri.
 


Projekttitel: Self-Healing Smart Hydrogels Inspired by Mussel Materials

Bevillingsmodtager: Henrik Birkedal

Institution: Aarhus Universitet

Bevilget beløb: 5.026.074 kr.  


Blåmuslingen er en mester i at lime: den kan sætte sig fast på alt fra teflon til stål. I dette projekt vil vi tage afsæt i blåmuslingens lim og udvikle nye smarte selv-helende materialer. Disse kan bruges i en række biomedicinske anvendelser, f.eks. som vævslim i stedet for nål og tråd. Vi vil lave nye polymerer, der indeholder blåmuslingens trick, nemlig den særlige aminosyre DOPA. DOPA binder metal-ioner som jern meget stærkt på en måde der afhænger af pH: ved lav pH bindes kun én DOPA per metal-ion mens der ved højere pH bindes to, eller sågar tre DOPA’er per metal-ion. Ved at tilsætte metal-ioner til vore DOPA-holdige polymere vil vi således kunne styre hvor meget metal-ionerne binder polymererne sammen ved at ændre pH. Ved lav pH giver dette en væske mens vi ved højere pH får en gel (lidt a la budding). De særlige metal-DOPA bindinger kan reparere sig selv. Dvs gelerne bliver selv-helende. Desuden vil vi gøre selve polymeren smart: over en given pH værdi vil dens struktur kollapse og dermed vil den metal-dannede gel også kollapse og blive til en væske igen. DOPA er god til vedhæftning og vi påtænker derfor at kunne bruge disse smarte materialer til undervandslim. Undervandslim har vi kun meget få af. De kan f.eks. bruges til at lime sår sammen. Materialerne vil også kunne bruges til at stoppe blødning med, f.eks. ved operationer eller trafikuheld. I projektet vil vi teste materialerne i disse anvendelser. Dermed vil vejen være banet fra blåmusling til operationsstue.


Projekttitel: PIG STAPH - The role of Porcine Immunity and Genetics in Staphylococcus aureus colonization

Bevillingsmodtager: Luca Guardabassi

Institution: Købehavns Universitet

Bevilget beløb: 3.987.454 kr.


PIG STAPH vil identificere genetisk, immunologiske og mikrobiologiske faktorer der predisponere grise for Staphylococcus aureus kolonisering. S. aureus er en almindelige årsag til madforgiftning, infektioner i huden og alvorlige infektioner som bacteraemia. S. aureus bacteraemia er årsag til omkring 250 dødsfald årligt i DK og en stor økonomisk byrde for sundhedssystemet pga. langvarige hospitalsindlæggelser. Specielt giver infektioner af methicillin-resistant S. aureus (MRSA) grund til bekymring da antallet af infektioner i mennesker er stigende. MRSA stammen CC398 er påvist i både menneske og gris og MRSA CC398 i grise er vist at smitte mennesker der arbejder i svineproduktion.

S. aureus har præference for at kolonisere bestemte individer; 20% af alle sunde mennesker er permanente bærere, 50% er tilbagevendende bærere og 30% ikke-bærere. 85% af alle inficerede patienter er bærere. Antallet af patienter som bliver inficeret på hospitaler kan nedbringes ved screening og dekolonisering under indlæggelsesforløbet. Ved at identificere værtsfaktorer associeret med ikke-bærere vil vi kunne avle grise der er mindre modtagelige over for S. aureus kolonisering. Derved kan risikoen for overførelse til mennesker nedbringes væsentligt. En større forståelse for generel bakteriel kolonisering af grise kan desuden give os bedre værktøjer til at identificere mennesker med risiko for kolonisering, og derved kan vi forebygge infektioner, hvilket giver både økonomiske og menneskelige gevinster."


Projekttitel: Hard Real-Time Embedded Multiprocessor Platform - RTEMP

Bevillingsmodtager: Jens Sparsø

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 4.831.500 kr. 


Mange produkter og systemer har indbygget intelligens, som realiseres af computere og software. Man betegner disse ”indlejrede systemer”, og meget af den produkt-innovation der sker i disse år, beror på brugen af indlejrede systemer. Insulin penne og ABS bremser er nogle få eksempler, som samtidig er sikkerhedskritiske – dvs. de må ikke kunne foretage utilsigtede handlinger, og de skal reagere i tide. Det er alment kendt, at computere er blevet hurtigere og hurtigere. Mange af de mekanismer man har indført for at opnå dette, betyder desværre, at det er stort set umuligt at forudsige køretiden for et program, og at der er meget stor forskel på den tid man typisk vil se, og den tid der kan garanteres. Der er endvidere ingen sammenhæng mellem disse. De computere man bruger, er derfor ofte unødigt kraftige, og de tidsanalyser der gennemføres, er meget ressourcekrævende. Projektet tager fat om problemets rod, ved at udvikle en computer platform, som er optimeret med henblik på at reducere et programs worst-case køretid, og på at gøre det meget lettere at analysere køretiden. Projektet fokuserer på såkaldte multi-core platforme, og sigter mod realisering vha. FPGA chips – standardchips, som kan konfigureres til at realisere et vilkårligt hardwaredesign. Projektets fokus på indlejrede systemer og FPGA-teknologi er yderst relevant for en bred vifte af danske virksomheder.


Projekttitel: Targeted regulation of bacterial toxin production in population scale control, treatment and prevention of infectious diseases

Bevillingsmodtager: Viktoria Hancock

Institution: Danmarks Tekniske Universitet

Bevilget beløb: 3.152.864 kr. 


Shigatoksin producerende E. coli (STEC/VTEC) er et alvorligt problem, både i forhold til humane infektioner, hvor de kan fremkalde blodig diarre og i værste fald nyresvigt (ved den kliniske betegnelse HUS) og dødsfald og i forhold til infektioner hos grise, hvor de kan forårsage ødemsyge, der kan resultere i en dødelighed på op til 15-20%. Symptomer og dødsfald skyldes i begge tilfælde produktionen af et toksin. Det gen, der koder for toksinet, kan spredes imellem forskellige E. coli bakterier. Herved kan der opstå nye varianter af E. coli, der er endnu mere dødelige end dem man normalt ser for STEC/VTEC. Det seneste tilfælde af en sådan ”super-coli” var i forbindelse med et udbrud af VTEC i Tyskland i 2011, hvor over 3000 personer blev smittet og 50 personer døde som følge af HUS. Det anbefales, at man ikke behandler HUS med antibiotika, da man i så fald får frigivet store mængder toksin i kroppen, når de mange bakterier bliver dræbt på én gang. Tidligere laboratorieforsøg har vist, at subinhibitoriske koncentrationer af metallet zink kan slukke for produktionen af toksin i bakterierne, men mekanismen bag er ikke kendt. Dette projekt vil undersøge de genetiske mekanismer, der påvirker toksinproduktionen i E. coli, når den udsættes for forskellige koncentrationer af zink. Herved vil der kunne skabes viden, der kan danne grundlag for en eventuel anvendelse af zink til forebyggelse og behandling af infektioner hos både grise og mennesker forårsaget af STEC/VTEC.


Projekttitel: Tele-rehabilitation after stroke. Continued Functional Electrical Therapy in own home

Bevillingsmodtager: Ole Kæseler Andersen

Institution: Aalborg Universitet

Bevilget beløb: 4.995.937 kr.


Genoptræning efter et slagtilfælde vil for hårdt berørte patienter med halvsidige lammelser ofte betyde langvarig indlæggelse på et rehabiliteringcenter. Efter udskrivning tilbydes patienterne vederlagsfri fysioterapi i begrænset omfang. En metode til at sikre yderligere træning er at tilbyde teknologisk støtte til at lave motoriske øvelser i eget hjem (tele-rehabilitering, lav-teknologiske løsninger er på markedet). Dette projekt går skridtet videre og forbedrer teknologien på tre forskellige vitale fronter: 1) Anvendelse af elektrisk stimulation for at støtte udførelsen af motoriske øvelser (overførelse af dokumenteret metode fra rehabiliteringscentre). Metoden vil kontrollere stimulationerne på baggrund af kinematiske målinger fra en Microsoft Kinect sensor. Sensoren vil også muliggøre tracking af bevægelserne over tid og dermed supervision fra en centralt placeret fysioterapeut. 2) Interaktionsdesign med fokus på den enkelte patients behov og motivation, eksempelvis via øvelsesspecikke computerspil, skal sikre bedre trænings-komlians – at patienterne reelt får lavet øvelserne. 3) En indbygget svaghed ved tele-rehabilitering er den manglede fysiske kontakt mellem fysioterapeuten og patienten og dermed muligheden for at aflæse kropssprog og mimik. I projektet vil indgå udvikling af metoder til at aflæse disse automatisk baseret på videosignaler. Dette er et helt nyt og epokegørende forskningsfelt, hvis resultater vil have bred anvendelse indenfor telemedicin.


Projekttitel: Host-pathogen interactions in the novel ash dieback disease: implications for management strategies

Bevillingsmodtager: Lene Rostgaard Nielsen

Institution: Købehavns Universitet

Bevilget beløb: 2.368.944 kr.


En af vores vigtigste, hjemmehørende træarter, almindelig ask (Fraxinus excelsior), er truet af en ny invasiv svamp. Svampens oprindelse er ukendt, men den er tæt beslægtet med en gammelkendt, uskadelig nedbryder af askeblade. Vores forskningsgruppe har allerede påvist, at en lille procentdel af F. excelsior modstår sygdommen, og at resistensen gives videre til afkommet. Baseret på en verdensomspændende, levende samling af Fraxinus arter, fører vi forskningen i samspillet mellem vært og patogen et betydeligt skridt videre. DNA markører benyttes til at afsløre om en ændring fra uskadelig svamp til alvorlig patogen kan skyldes et værtsskifte fra en anden art af Fraxinus. Ved at teste modtageligheden i andre arter af Fraxinus, afslører vi risikoen for nye epidemier i andre verdensdele. Vi vil identificere generne bag sygdomsresistensen ved at sammenligne sekventerede transkriptomer (udtrykte gener) af modtagelige og ikke-modtagelige individer af F. excelsior, samt ikke-modtagelige arter af Fraxinus. Foruden at skabe grundlæggende viden nødvendig for global bevaring af slægten Fraxinus, vil projektet tilføre ny viden om værts/patogen-relationer i et ulige system, hvor generationstiden for værten er mange gange længere end for sygdomsfremkalderen. Skader fra sygdommen er lige så markante som elmesygens ødelæggelser i 1990’ernes, og vi forventer stor opmærksomhed fra såvel forskningsverdenen som det omgivende samfund ved offentliggørelsen af vores resultater.


Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019