Bevillingerne er givet inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2013 og F2014. Bevillinger til DFF-Forskningsprojekter gives til en eller flere forskere, der ønsker at undersøge vigtige videnskabelige spørgsmål inden for et velafgrænset område.
Rådet har i alt modtaget 328 ansøgninger om støtte til DFF-Forskningsprojekt 1, 2 og 3. Det samlede ansøgte beløb til ansøgningsfristen i november 2013 var på ca. 1,6 mia. kr.
Bevillings- og afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle nødvendige budgetjusteringer. Enkelte ansøgere er optaget på venteliste og vil modtage direkte besked herom.
- Kommentar til Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktions uddeling
- Oversigt over typiske årsager til afslag
DFF-Forskningsprojekt 1
Projekttitel: Exploiting channel morphology: a promising prospect for channel estimation in wireless communications
Bevillingsmodtager: Bernard Henri Fleury
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 2.452.516
Projektbeskrivelse: Estimering af en radiokanals elementære respons er altafgørende indenfor trådløs kommunikation og lægger potentielt strenge begrænsninger på ydeevnen af et givet kommunikationssystem. Dette projekt er grundlæggende inspireret af nylige fremskridt indenfor estimationsteori og karakterisering af radiokanaler. Vi foreslår at designe nye radiokanalestimatorer, som gør brug af forhåndsantagelser om radiokanalens mikro-morfologi, og som derved giver anledning til mere præcise og robuste løsninger sammenlignet med traditionelle estimatorer. Forskningen vil blive udført i samarbejde med laboratoriet for digital signalbehandling ved Kaliforniens Universitet i San Diego, og vil åbne nye muligheder indenfor designet af digitale modtagere til nuværende og fremtidige generationer af trådløse kommunikationssystemer. Derudover vil den planlagte forskning bidrage med betydelige fremskridt indenfor de akademiske områder vedrørende Bayesiansk estimationsteori og i særdeleshed indenfor såkaldt "sparse Bayesian learning".
Projekttitel: Structure-activity relations in novel catalysts for decentralized methanol synthesis
Bevillingsmodtager: Christian Danvad Damsgaard
Institution: Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Bevilget beløb: 2.592.000
Projektbeskrivelse: Samfundet har brug for alternative energiproduktionssystemer. Bæredygtig syntese af brændsler i decentrale enheder udgør en billig, effektiv og stabil løsning, der imødekommer industrien og brugernes behov. Metanol er et velegnet brændstof i forhold til vores energiinfrastrukturer, men de gængse katalysatorer er ikke kompatibel med decentrale enheder. Vi vil undersøge de aktive områders egenskaber og udvikle nødvendige forbedringer til to nye katalytiske systemer, Ni-Ga og Pd-Ga for metanolsyntese i decentrale enheder. Projektets hovedformål er at belyse koblingen mellem katalysatorernes ydeevne og struktur. Vi vil systematisk undersøge katalysatorernes dannelse og metanolsyntesen ved at anvende komplementære karakteriseringsteknikker under processerne. Videreudvikling vil blive gennemført med det formål at omdanne vedvarende energikilder til kemiske oplagringsbrændstoffer ved hjælp af små decentrale enheder. Forskningsmiljøet omfatter tre verdensførende grupper; DTU Cen, DTU CINF og KIT-ITCP.
Projekttitel: Exploring the potential of liprotides: a new class of protein-lipid complexes
Bevillingsmodtager: Daniel Otzen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.586.810
Projektbeskrivelse: Vi har indført begrebet “liprotider” til at beskrive komplekser dannet mellem proteiner og frie fedtsyrer med en fælles struktur: en fedtholdig eller hydrofob kerne af kulbrintekæder fra de frie fedt syrer stabiliseret af en omgivende skal af delvist udfoldede protein molekyler. Umættede fedtsyrer som oleinsyre er gode til at danne kernen, mens så godt som alle proteiner kan indgå som ”skal-danner”. Fedtsyrerne bindes stabilt men reversibelt i denne struktur og kan dermed overføres til andre hydrofobe komponenter, f.eks. fosfolipid membraner eller andre liprotider, hvorved proteinerne udgør et fleksibelt og vandopløseligt hylster. Liprotider også kan optage og frigive andre hydrofobe gæstemolekyler. Derved er liprotider lovende alternativer til gængse molekylære indkapslings- og transport systemer af fedtopløselige stoffer i fødevarer, kosmetik, bakteriebekæmpelse og lægemiddelindustrien, hvor miljø- og sikkerhedshensyn gør det problematisk at anvende syntetiske indkapslingsstoffer. Vi vil i dette projekt udforske muligheden for at udnytte liprotider til netop indkapsling og transport ved at danne og studere egenskaberne ved liprotider dannet af en bred vifte af proteiner og fedtsyrer. Vores mål er at udvikle en værktøjskasse af liprotider med forskellige evner til at optage, lagre og frigive fedtsyrer og andre hydrofobe gæstemolekyler. Vi forventer dette vil have stor anvendelse indenfor udvikling af nye komponenter til fødevarer, kosmetik, bakteriebekæmpelse og lægemidler.
Projekttitel: Atomic-scale studies of iron-based Fischer-Tropsch catalysts for fuel production
Bevillingsmodtager: Jeppe Vang Lauritsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.597.073
Projektbeskrivelse: Katalyse er et af det 21. århundredes vigtigste forskningsområder, idet det er afgørende i teknologier, der sikrer en ren og tilstrækkelig energiforsyning. Hensigten med nærværende projekt er at danne grundlaget for udviklingen af nye katalysatorer til den såkaldte Fischer-Tropsch syntese (FTS). FTS er historisk set blevet brugt til at omdanne lav-værdi ressourcer såsom kul og naturgas til diesel, benzin og en række basis-kemikalier. Men i kraft af den øgede opmærksomhed på CO2-neutrale brændstoffer er FTS samtidig blevet demonstreret som en effektiv metode til at udnytte biomasse (træ, affald, strå) til brændstof. I FTS af biomasse og kul anvendes en Fe-baseret katalysator, men den grundlæggende viden omkring Fe katalysatoren virkemåde på atomart niveau har hidtil ikke været nok til at kunne forbedre katalysatoren tilstrækkeligt. Dette er specielt relevant, da man forventer at være i stand til at kunne tilpasse FTS processens selektivitet mod en bestemt række produkter, hvilket ikke er muligt i dag. Forbedringerne skal ske ved at sætte fokus på den atomare struktur af de Fe-carbid nanopartikler som er aktive i processen. I projektet anvendes såkaldt Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) til at afbilde disse katalysator-partikler på atomart niveau. Metoden gør os i stand til for første gang at karakterisere katalysatorens kemiske tilstand og struktur og derved at bestemme det aktive site, som er bestemmende for den katalytiske aktivitet, og dermed påpege hvor der kan optimeres.
Projekttitel: Thiol-ene based protein biochips: A novel, versatile tool for bioanalytical research
Bevillingsmodtager: Josiane P. Lafleur
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.548.800
Projektbeskrivelse: Thiol-en baserede protein biochips: Et nyt, alsidigt værktøj til bioanalytisk forskning.
Biochips med immobiliserede biomolekyler som f.eks antistoffer, antigener eller enzymer, er centralt for mange bioteknologiske applikationer. Som en eksempel, protein-baserede lægemidler er blandt de hurtigst voksende klasse af lægemidler udviklet i dag af den farmaceutiske industri. Protein biochips er afgørende for forståelsen af de farmaceutiske egenskaber og funktioner af disse bio-lægemidler i den menneskelige krop. Formålet med dette projekt er at udvikle ny teknologi til at skabe masseproducerbare, billige og robuste protein biochips til engangsbrug til bioanalytisk forskning. Disse protein biochips vil blive baseret på innovative thiol-en polymerer, som byder på særdeles attraktive egenskaber for denne type anvendelser. Thiol-en biochips’ene vil finde anvendelse i biofarmaceutisk analyse, proteomics, klinisk diagnostik, lægemiddelforskning, og in vitro karakterisering af biokemiske aktiviteter.
Projekttitel: In situ transmission electron microscopy on operating electrochemical cells - TEMOC
Bevillingsmodtager: Luise Theil Kuhn
Institution: Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Bevilget beløb: 2.592.000
Projektbeskrivelse: Brændselscellers nanostrukturer mens de omdanner gas til strøm:
Det politiske mål om at nå et CO2-neutralt energisystem i 2050 er afhængigt af udvikling i grønne alternativer til traditionelle kulkraftværker. En mulighed er de såkaldte brændselsceller, som effektivt kan lave elektricitet fra brændstof, og alternativt også omvendt, hvor et brændstof laves fra elektrisk energi (elektrolyse).
Brændselscellens indre struktur ligner en mikroskopisk svamp bestående af forskellige grundstoffer. Ganske små strukturer på størrelse af nanometer (= en millionte del af en millimeter) har indflydelse på cellens aktivitet. Fremtidig brug af cellerne i rigtige systemer afhænger derfor af viden om sammenhængen mellem nanostrukturer og aktivitet, men i dag findes der ingen teknikker som på nanoskala kan give indsigt i de strukturforandringer, der foregår mens cellen omdanner gas til strøm.
I dette projekt undersøger vi forandringer i nanostrukturer i faststofoxidbrændselsceller ved hjælp af elektronmikroskopi mens cellen kører som brændsels- eller elektrolysecelle. For at kunne studere cellerne på atomar skala bruges såkaldte transmissionselektronmikroskoper, og en ny metode udviklet i dette projekt vil gøre det muligt at studere cellerne i mikroskopet, mens de er i drift ved høj temperatur. Resultatet er at man kan optage billedserier af nanostrukturerne i forandring mens cellen kører. Målet er at bruge indsigten i nanostrukturernes dynamik til at forbedre cellernes aktivitet og stabilitet.
Projekttitel: Wine-ometrics: Countering Fraud Through Microbiome Fingerprinting of Wines
Bevillingsmodtager: Marcus Thomas Pius Gilbert
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.407.987
Projektbeskrivelse: Vinindustrien - særligt den del, der producerer finere vine - står over for en stor udfordring i form af svindel via forfalskninger for op til flere hundrede millioner dollars om året. Til trods for at en række løsninger på problemet er udviklet, er der på nuværende tidspunkt ikke en teknologisk løsning, der anses for levedygtig på lang sigt. Der er dog i teorien en simpel løsning på problemet: karakterisering af årgangsspecifikke “fingeraftryk” for hver vin/årgang.
I kraft af kompleksiteten, indvirkningen og den årlige variation af mikrobielle samfund på vinfremstillingen, foreslår vi at udvikle en teknik til fingeraftryk af vin. Denne vil kunne profilere den ”metagenomiske” information på sådan vis, at det vil give en robust måde at validere en vins identitet knyttet til en enkelt årgang eller et enkelt Chateau. Hvis det viser sig succesfuldt, vil disse resultater danne grund for et solidt fundament, på hvilket man vil kunne udvikle et kommercielt værktøj, der vil finde sin direkte brug indenfor vinindustrien.
Projekttitel: Intrabody engineering for realtime imaging of DNA repair
Bevillingsmodtager: Michael Lisby
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.579.666
Projektbeskrivelse: Biologiske processer i cellen reguleres af tusindvis af protein post-translationelle modifikationer (PTM) såsom fosforylering, acetylering og sumoylering. Den biologiske funktion af størstedelen af disse PTM er fuldstændig ukendt, hvilket tildels skyldes mangel på værktøjer til at monitorere PTM’ers dynamiske ændringer i levende celler. Med dette projekt vil vi benytte genteknologi til at udvikle fluorescerende prober såkaldte intrabodies til at følge PTM i levende celler. Som en test på teknologiens anvendelighed vil vi undersøge betydningen af 2 PTM’er for reparationen af DNA skader, men vi forventer at teknologien vil kunne udstrækkes til en lang række andre biologiske processer indenfor celle kommunikation, epigenetik, cellecyklus regulering, og enzym regulering. PTM udgør oplagte mål for terapeutisk intervention i forbindelse med sygdomme i mennesket, fordi PTM fungerer som molekylære tænd-sluk kontakter i næsten enhver biologisk process i cellen. Specifikt for dette projekt vil vi undersøge PTM i relation til det cellulære respons til DNA skader, hvilket på længere sigt har potentiale for at forbedre diagnose og behandling af genetisk-betingede tilstande såsom cancer, neurologiske sygdomme, og barnløshed.
Projekttitel: Efficient, two-photon water splitting photoelectrode
Bevillingsmodtager: Peter Christian Kjærgaard Vesborg
Institution: Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Bevilget beløb: 2.463.840
Projektbeskrivelse: Kunstig fotosyntese går ud på at udnytte sollys til at skabe energirige kemikalier (brændstof!) direkte fra luft, vand og lys. Dette projekt omhandler et såkaldt ”kunstigt blad” som er en sol-drevet, kemisk reaktor, der spontant spalter vand til brint og ilt når solen skinner på den. I dette projekt udnyttes et ”tandem design” hvori den kombinerede energi fra to synlige fotoner driver den elektrokemiske proces. Dette er smart i forhold til enkelt-foton designs, hvor kun ultraviolet lys har tilstrækkeligt med energi. Fordelen består i at der er langt mere synligt lys end ultraviolet lys i solens spektrum og dermed kan processen forløbe hurtigere i tandem designet.
I dette projekt består tandem strukturen af en overdel af gallium-fosfid og en underdel af silicium. Det er vigtigt, at overdelen ”dyrkes” direkte på underdelen for at skabe god kontakt og den centrale forskningsaktivitet i projektet er derfor at optimere dyrkningsprocessen for gallium-fosfid på silicium.
Projekttitel: Sources of N2O in arable organic soil as revealed by N2O isotopomers (acronym: iN2O)
Bevillingsmodtager: Søren Ole Petersen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 2.577.067
Projektbeskrivelse: På dyrkede organiske jorder i Nord-og Vestjylland er der målt ekstremt høje emissioner af den kraftige drivhusgas lattergas (N2O). Projektets hypotese er, at jorden indeholder pyrit, som direkte eller indirekte stimulerer N2O-emissionen, specielt i perioder med fluktuerende grundvand. Projektet undersøger mulige kilder til N2O ved hjælp af et avanceret laser-instrument, som analyserer koncentration og isotopsammensætning af N2O. Flere processer i jorden kan føre til dannelse af N2O, herunder autotrof nitrifikation og forskellige former for denitrifikation. Renkultur-studier har fundet, at der ved nitrifikation, men ikke ved denitrifikation, er forskel på andelen af 15N i de to kvælstofatomer, som indgår i N2O. Denne ”site preference” kan anvendes til at afgøre processernes andel i emissionen af N2O, og hvordan processerne er fordelt i jorden. Laser-instrumentet benyttes sammen med 8 automatiske kamre på udvalgte lokaliteter med monitering af grundvand og drænafstrømning, i perioder hvor N2O-emissionen er høj. Manuelle målinger foretages på andre lokaliteter. Med en nyudviklet probe udtages gasprøver i fem jorddybder ned til 1 m, som også vil blive analyseret for N2O-koncentration og isotopsammensætning. Jordprofilerne vil blive karakteriseret og analyseret for pyrit. I laboratorieforsøg undersøges mekanismer bag reguleringen af processer, der kan føre til N2O-emission. Resultaterne kan føre til optimering af strategier til drivhusgasreduktion for dyrkede organiske jorder.
DFF-Forskningsprojekt 2
Projekttitel: Photo-electrochemical charging of redox couples for storage of solar energy
Bevillingsmodtager: Anders Bentien
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.401.856
Projektbeskrivelse: EU's mål om at reducere og udfase brugen af fossile brændstoffer i de kommende årtier er i vid udstrækning baseret på forventningen om at kunne udskifte de fossile brændstoffer med vedvarende vind-og sol-baserede energikilder. Denne overgang kommer til at udgøre en stor udfordring mht. udvikling af teknologier indenfor både energikonvertering og især energilagring. I dette projekt vil vi undersøge et nyt foto-elektrokemisk princip hvor solenergi omdannes direkte til elektrokemisk energi som kan lagres og omdannes til elektrisk energi når behovet er der.
I projektet skal der opbygges foto-elektrokemiske celler som består af en foto-elektrode som omdanner energien i sollys til elektrokemisk energi ved at omdanne (oplade) såkaldte redoxpar fra en tilstand til en anden. De opladede redoxpar kan lagres i separate enheder og omdannes til elektrisk energi i et flow batteri når behovet opstår. For at få denne proces til at virke kræver det, udover foto-elektrode og redoxpar, to andre vigtige komponenter; en modelektrode og en ionledende membran som tilsammen udgør den foto-elektrokemiske celle. På disse celler vil vi undersøge hvor effektivt de kan omdanne sollys til kemisk energi og samtidig undersøge processerne i detaljer for at kunne optimere processerne og opnå højere effektivitet.
Projekttitel: NUMEN: Nanotechnologies for Ultrasensitive monitoring of Microbes in the human ENvironment
Bevillingsmodtager: Elena Ferapontova
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.479.690
Projektbeskrivelse: Hurtig detektion af bakterier, virus eller protozoer er det første trin i beskyttelsen mod infektions sygdomme. I dag findes der kun detektions-teknikker der kræver tid – fra timer til dage. Dette projekt fokuserer på at udvikle biosensorer baseret på elektrokemiske nanoteknologier, hvor tilstedeværelsen af specifikke nukleinsyrer (NA) eller antistoffer (Ab), omdannes til et målbart signal og dermed til genkendelse af en bestemt mikroorganisme. Sensorerne forventes at kunne opfylde følgende krav: at være kost-effektive og nemt håndterbare, at have en høj følsomhed, en lav detektionsgrænse og samtidigt sikre en hurtig og simultan genkendelse af flere forskellige mikrober. NA-sekvenser hidrørende fra problem-patogener, vil blive defineret og derefter anvendt i udviklingen af biosensorer. Som et alternativ vil de tilsvarende teknikker, baseret på Ab, udvikles parallelt. Mulige patogener omfatter mikroorganismer, der er involveret i fækal forurening, sygehus infektioner, madforgiftninger, eller som er allergi-fremkaldende. Ved at miniaturesere og automatisere sensorerne vil man i fremtiden kunne skaffe bærbare ”real-time” instrumenter til kvantificering af mikroorganismer ”på stedet”. Anvendelsesområdet vil strække sig fra drikkevand og badevand til luft i sygehuse og storbyer. Specialister i mikrosensorer , pumper og luftmåleapparater fra de danske firmaer Unisense, Grundfos og Danalytic vil være involveret i udviklingen af metoder, prototyper og deres kommercialisering.
Projekttitel: OPtimization of microbial consortia for RICE culturING with a genetic algorithm (OP-RICE-ING)
Bevillingsmodtager: Flemming Ekelund
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5.380.458
Projektbeskrivelse: Den stigende verdens-befolkning medfører et behov for dyrkning af flere afgrødeplanter på miljømæssig forsvarlig vis, dvs. det er ønskværdigt med mindre brug af pesticider og kunstgødning. En del af løsningen på dette problem er at optimere samfundene af mikroorganismer omkring plante-rødderne, så de understøtter plantevæksten maksimalt. Gruppen bag denne ansøgning har stor erfaring med at manipulere disse mikroorganismer og herved påvirke jordens økologi og dermed planternes vækst. Desværre er dette vanskeligt i større skala, da funktionen af de optimerede samfund ofte er uforudsigelig, og da kunstigt udsatte organismer ofte har svært: ved at overleve. I dette projekt går vi et skridt videre, idet vi vil optimere samfundene vha. en genetisk algoritme, der bygger på principperne for naturlig selektion. Hermed kan vi fokusere på de komplekse mikrobielle samfunds funktion i stedet for at fokusere på de enkelte organismer. Derfor vil de konstruerede samfund blive mere effektive, og organismerne vil fungere bedre sammen. Vi fokuserer på ris-planter. Det primære succes-kriterium er mikrobielle samfund, der sikrer størst mulig vækst, undertrykker patogener og minimerer produktion af drivhusgasser i rodzonen. Videre vil vi supplere valideringen med molekylære analyser af samfundene. Vores endemål er mikrobielle samfund, som skal testes under feltforhold i Kina. Projektet er et samarbejde mellem Biologisk Institut, Københavns Universitet og Nanjing Agricultural University i Kina.
Projekttitel: Accelerating development of vaccines against cancer with pigs as a large animal model (CANVACPIG
Bevillingsmodtager: Gregers Jungersen
Institution: Danmarks Tekniske Universitet
Bevilget beløb: 5.662.934
Projektbeskrivelse: Udvikling af vacciner mod cancer kræver anvendelse af dyremodeller, før nye vacciner kan afprøves ipatienter. Mus er det mest anvendte forsøgsdyr, men der er store forskelle i immunsystemet mellemmennesker og mus. Grisens immunsystem ligner derimod på flere områder menneskets, og vi vil derforaccelerere udviklingen af cancervacciner ved at anvende grise som dyremodel for korrekt aktiveringaf immunforsvaret efter vaccination. Målet er at udpege den optimale vaccinesammensætning tilstimulering af immunsystemet, så kroppen danner dræberceller, som specifikt angribercancercellerne. Vacciner bestående af cancermolekyler og forskellige sammensætninger afimmunaktiverende hjælpestoffer vil blive afprøvet i raske grise. Ved at anvende selvlysendevævstypemolekyler kan vi efter vaccination følge udviklingen af dræberceller, der specifikt genkendercancermolekylerne på celleoverfladen. I samarbejde med University of Illinois i USA anvendesdesuden transgene grise, der overudtrykker humane oncogener som dyremodel for cancer. I dissesåkaldte oncogrise kan vi afprøve de udvalgte vaccinekandidater og følge udviklingen af immunsvaretsamt effekten af vaccination under fremadskridende cancer. Projektgruppen, bestående af forskerefra DTU, Københavns Universitet og Herlev Hospital, forventer, at resultaterne fra grisemodellerne vilaccelerere udviklingen af cancervacciner og fremover have stor betydning for forebyggelse ogbehandling af cancer.
Projekttitel: Quantitative 19F NMR technology for analysis of complex biological matrices from cellular uptake studies: optimization of delivery of biologics using peptide-based delivery systems
Bevillingsmodtager: Hanne Mørck Nielsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5.312.814
Projektbeskrivelse: Nye avancerede behandlingsformer med komplekse biologiske lægemidler er afhængig af drug delivery systemer med effektiv transport af lægemiddelstof til sygt væv og ind i syge celler. Interdisciplinær forskning er nødvendig for at sikre rationel udvikling af nye delivery systemer, da der kræves detailviden om hvordan aktive stoffer hensigtsmæssigt transporteres over biologiske barrierer som slimhinder og målcellernes plasmamembraner. Cellepenetrerende peptider (CPP) er særligt velegnede som transportører af aktive biomolekyler, men deres effektivitet afhænger af strukturen og af hvordan de kombineres med det aktive stof. Det er vigtigt at kunne spore såvel CPP som aktivt stof (typisk et peptid/protein) i væv og celler. Hertil udvikles en ny teknologiplatform, der giver dybdegående viden om mekanismen for optag og bionedbrydelighed. Det unikke er, at der benyttes fluormærkning af peptiderne i stedet for fluorophorer, idet sidstnævnte oftest influerer på både mekanisme og optag af peptid i cellen og resulterer derfor ofte i upålidelige resultater. Derfor udvikler vi nye high-throughput metoder baseret på sammenkobling af avancerede kemiske separationsteknikker og kvantitativ 19F NMR-spektroskopi (sidstnævnte kan anvendes på levende celler) til analyse af komplekse blandinger fra mikropladebaserede optagsstudier.
Dette muliggør langt mere effektiv udvikling af lægemidler baseret på potente biomakromolekyler til gavn for både bioteknologisk og farmaceutisk forskning og industri.
Projekttitel: Cyanoacrylate fungicides
Bevillingsmodtager: Henriette Giese
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 6.451.523
Projektbeskrivelse: Skimmelsvampen Fusarium inficerer en række vigtige afgrøder og er hvert år ansvarlig for udbyttetab i milliardklassen samtidig med at den også kontaminerer vores fødevarer med skadelige mykotoksiner. Der findes i øjeblikket ikke nogle effektive fungicider mod Fusarium på markedet, selvom et lovende stof, JS399-19, er blevet patenteret i Kina. JS399-19 er en cyanoacrylat. Her vil vi syntetisere en række nye cyanoacrylat varianter for en øget hæmmende effekt mod Fusarium. I projektet vil vi identificere mekanismen hvorved JS399-19 er i stand til at hæmme Fusarium og om de påvirker svampens fysiologi. Dette vil ske ved at undersøge ændringer i svampens primære metabolisme og nedbrydningsveje. De syntetiserede stoffer vil også blive testet på humane cellelinier, bakterier, planter og gær for at undersøge eventuelle følgevirkninger. Det nyskabende i projektet er at vi får lavet et bibliotek af cyanoacrylat varianter som vi kan bruge til at selektere det mest effektive derivat mod Fusarium mens vi samtidig opnår en dyb forståelse for fungicidets funktion og potentiale. Målet er et nyt effektivt middel, der kan bekæmpe Fusarium på nationalt og globalt plan.
Projekttitel: Sustainable production of fine chemicals and plant oils in green cell factories
Bevillingsmodtager: Henrik Toft Simonsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.344.172
Projektbeskrivelse: Grønne cellefabrikker er fremtidens bioteknologiske produktions platforme til produktion af både bulk kemi og højværdi kemiske stoffer. Men flere elementer af processen skal optimeres før en konkurrencedygtig produktion kan ske i grønne cellefabrikker. Med dette projekt vil vi optimere en af de største ulemper ved grønne cellefabrikker, nemlig begrænsning i olievakuolerne som bruges til oplagring af hydrofobe kemiske stoffer eller som biodiesel. Samtidig vil vi opnå synergetisk effekt ved at udnytte både mosplanten Physcomitrella patens og mikroalgen Chlamydomonas reinhardtii som modeller. Begge arter bruges allerede til produktion eller som model for produktion, og er dermed fremragende valg.
Vi vil opregulere dannelsen af olievakuoler gennem en opregulering af de enzymer som har betydning for dannelse af selve vakuolen, men også gennem en nedregulering af de enzymer der nedbryder olien. Dette vil betyde flere og større olievakuoler og vil øge kapaciteten i cellerne til produktion af hydrofobe højværdi kemikalier og bulk olie produktion til biodiesel produktionen. Samlet set ville dette gøre det væsentlig mere økonomisk rentabelt at bruge grønne cellefabriker som kemiske fabriker.
Projekttitel: Tuning peptides into drugs
Bevillingsmodtager: Håvard Jenssen
Institution: Roskilde Universitet
Bevilget beløb: 6.426.507
Projektbeskrivelse: Infektionssygdomme er fortsat en af verdens mest presserende sundhedsproblemer, hvilket til dels skyldes mikroorganismers stigende evne til at udvikle resistens overfor konventionel behandling. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det derfor vigtigt at opretholde antimikrobiel forskning, således at infektionssygdomme også i fremtiden kan bekæmpes. Indtil nu har bekæmpelse af mikrobielle sygdomme været fokuseret omkring antibiotika, der kan slå bakterier ihjel. En ny og perspektivrig strategi er at stimulere kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe infektioner, ved at administrere immunstimulerende peptider. Ved at stimulere patientens immunsystem frem for at angribe bakterien vil man kunne argumentere for at risikoen for resistensudvikling er relativ lille. Ideelt set burde antibiotika og andre anti-infektiøse medikamenter have én veldefineret virkningsmekanisme for at undgå bivirkninger og interaktioner med andre lægemidler. Problemet med mange immunstimulerende peptider er, at de skal translokeres over cellemembranen for at stimulere immunforsvaret. For at opnå en bedre forståelse af de immunstimulerende egenskaber for peptider, vil vi derfor studere og sammenholde karakteristika fra cellepenetrerende peptider og immunstimulerende peptider side om side. Samspillet mellem peptid struktur og aktivitet vil derefter blive analyseret og danne grundlag for design af nye og bedre kandidater af immunstimulerende peptider.
Projekttitel: Controlling metal-catalyzed protein oxidation in biology and medicine
Bevillingsmodtager: Ian Max Møller
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.465.888
Projektbeskrivelse: Proteiner bliver konstant oxideret i biologiske systemer, og denne oxidation øger markant understress, sygdom og aldring. Metaljoner, specielt jern, er ofte indblandede. Oxiderede proteiner er ofteskadede, dvs. at de ikke længere kan udføre deres funktion tilfredsstillende, og de bliver entennedbrudt eller fælder ud. Proteinudfældning i celler er et symptom ved (og årsag til?) mangesygdomme, som f.eks. Parkinsons sygdom, men det kan også være et alvorligt problem for lægemidlerog fødevarer. For at kunne kontrollere og modvirke den mest almindelige oxidationsmekanisme, metalkatalyseretoxidation, vil vi først undersøge dens effekt på struktur og funktion af en rækkeoxidations-følsomme proteiner alle med stor bioteknologisk og/eller medicinsk anvendelse. Proteinernevil blive oxideret in vitro og veldefinerede oxidationsprodukter vil blive undersøgt v.h.a. en lang rækkestate-of-the-art teknikker. Målet er først at forstå, hvordan oxidationen ændrer proteinernesstruktur og funktion. Derefter vil vi udnytte denne viden til at forsøge at kontrollere eller undgåeffekten både in vivo og in vitro f.eks. ved at indføre specifikke ændringer i proteiners struktur,således at oxidationsskader undgås. Som eksempel vil vi teste et nyt behandlingskoncept for visseblodsygdomme. Vi gør det ved at indføre et ”lokkedue metalbindingssite” i et protein fra museblod ogundersøge i hvilken grad det kan mindske oxidationsskader på blodproteiner i mus.
Projekttitel: AniGen: Animal genomes as model for human health
Bevillingsmodtager: Jan Gorodkin
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5.636.754
Projektbeskrivelse: Brugen af modeldyr som mus, gris og abe er helt essentiel i udvikling af både human sygdomsbehandling og i testning af lægemidler. Det er derfor vigtigt for den specifikke sygdomsmæssige problemstilling, at modeldyrets gener og den måde, hvorpå generne arbejder sammen i netværk, ligner menneskets så meget som muligt. Til trods for at der findes adskillige ressourcer indeholdende gen og genom (arvemasse) data, hvor dyr er sammenlignet med menneske, er der ikke nogen, der direkte adresserer dette i forhold til anvendelse af modeldyr. Hertil kommer, at de generelle ressourcer, der er til rådighed, oftest ignorer klassen af gener, der ikke koder for proteiner, men disse er vigtige, da de ofte er involveret i regulering. I dette projekt er det målet at computerdesigne en ressource, der direkte kan anvendes i forhold til udvælgelsen af egnede modeldyr, da et dyr frem for et andet alt afhængigt af sygdomssammenhængen kan vise sig at være det bedst egnede. Det er også målet, at man for et givet modeldyr kan udvælge hvilke netværk, der er velegnede og hvilke, der ikke er det. Endelig forventes det også, at det bliver muligt ud fra offentlige tilgængelige data og data, der genereres i projektet, at kunne finde helt nye netværk i specifikke sammenhænge. Konceptet vil blive testet eksperimentelt i både hospital og medicinal industrielle forskningssammenhænge.
Projekttitel: NO to plant pathogens
Bevillingsmodtager: Kim Henrik Hebelstrup
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.290.640
Projektbeskrivelse: Meldug- og rustsvampe er begrænsende for kornproduktionen i Danmark, selvom begge kan forebygges med resistens. Mens genetisk grundlag for resistens mod rust i danske bygsorter er ukendt, er mere end 75% af vårbygarealet beskyttet mod meldug v.h.a Mlo, der har bevaret sin effekt i mere end 25 år. De seneste år er der blevet meldt om usædvanlige meldugangreb på byg med Mlo. Der er derfor behov for at undersøge alternative mekanismer, som kan reducere sygdomsangreb i byg. I dette projekt undersøges sammenhængen mellem nitrogengødskning, gasarten nitrogen monoxid (NO), hæmoglobin og modtagelighed for meldug og rust i byg. NO kan påvirke sygdomsmodtagelighed i planter, men NO-associeret resistens er kun lidt beskrevet i afgrødeplanter. Vi har påvist, at hæmoglobin findes i planter, hvor dets rolle er at nedbryde NO og at ændring i gen-ekspression af hæmoglobin er et stærkt værktøj til at ændre dannelse af NO i planter og derved modulere sygdomsmodtagelighed. Danske bygsorter vil blive inficeret med meldug- og rustisolater for at få et overblik over deres resistens mod disse, og der følges op med mikroskopi og målinger af NO omsætningi og omkring infektionsstedet. Specifikke gener involveret i resistens i byg vil blive identificeret ved at teste genekspression, og proteiner der modificeres af NO identificeres v.h.a. massespektrometri. Målet er øget forståelse af sammenhængen mellem gødskningspraksis og NO associeret sygdomsresistens i byg og dennes variation i forskellige byg sorter.
Projekttitel: mmW-SPRAWL - millimeter Wave Silicon Photonics for Remote sensing And Wireless Links
Bevillingsmodtager: Martijn Jan Resie Heck
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 6.477.754
Projektbeskrivelse: Den eksponentielle vækst i brugen af mobile enheder, tæt forbundne miljøer og ’smart’ byer, kræver en dramatisk forbedring af netværk kapaciteten hen over det næste årti. I år 2020 er det fremskyndet, at 50 milliarder enheder vil være tilsluttet internettet og en stor del af disse vil være trådløst forbundet. Den forventede trådløse båndbrede er, på nuværende tidspunkt, langt fra hvad teknologier som WiFi kan levere.
Regeringer over hele verden har åbnet for nye frekvensbånd til sådanne trådløse kommunikationer. Med nuværende teknologiniveau kan man dog endnu ikke lave billige kompakte transceivers til disse frekvensbånd, hvilket er en afgørende forudsætning for mobile enheder og forbundne miljøer. Endvidere findes der ingen mulige teknologier der understøtter næste generations høje frekvensbånd.
Optiske chips er langt bedre end elektronik til at generere signaler med høj båndbrede ved disse frekvenser, men indtil fornyeligt var denne teknologi meget eksperimental og ikke robust. Over de næste par år, vil producenter med modne fremstillings processer, være sat up til at producere silicium baseret optiske chips. Vi kan nu, for første gang, bruge denne optiske chip teknologi til at realisere billige og kompakte transceivers med høj båndbrede, der giver mulighed for neste generations internet. Målet for dette projekt er at opnå videnskabelige og tekniske gennembrud som er nødvendige for at udnytte silicium fotonik co-design af transceiver for højhastigheds trådløs kommunikation.
Projekttitel: New approach for evaluating pesticide toxicity on fertility
Bevillingsmodtager: Martin Tang Sørensen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 5.382.583
Projektbeskrivelse: Mænds sædkvalitet er blevet forringet gennem de seneste årtier. Dårlig sædkvalitet og andre frugtbarhedsproblemer betyder, at der hvert år gennemføres et stort antal behandlinger for barnløshed. Årsagerne til problemerne kendes ikke, men der er fokus på den udbredte brug af kemikalier med hormonforstyrrende virkning, bl.a. pesticider. Pesticider og andre kemikalier skal undersøges for mulige skadevirkninger i en række test før de kan godkendes, og virkningen på forsøgsdyrs frugtbarhed indgår i disse undersøgelser. Til trods for, at godkendte pesticider derfor burde være ufarlige, har mange af dem efterfølgende vist sig at give alvorlige frugtbarhedsproblemer. Således viser det sig, at selv tilladte restkoncentrationer af stråforkorteren chlormequat (CCC) i korn giver forringet sædkvalitet hos mus, vel at mærke når sædkvaliteten måles med andre metoder end de officielt anerkendte. Det sætter spørgsmålstegn ved de officielle testprocedurer. Nye teknikker, som omfatter reagensglasbefrugtning og analyser af befrugtede æg og af analyser af gener (DNA) og regulerende proteiner i sæd, åbner imidlertid for, at kemikaliers påvirkning af sædkvalitet kan undersøges mere effektivt. Formålet med projektet er derfor at udvikle metoder, så pesticider og andre kemikalier kan testes mere effektivt og de farlige tilbageholdes. På længere sigt kan det være med til at bryde det fald, der i øjeblikket ses i sædkvaliteten.
Projekttitel: Visualizing energy conversion pathways (ECoProbe)
Bevillingsmodtager: Mogens Bjerg Mogensen
Institution: Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Bevilget beløb: 6.360.480
Projektbeskrivelse: Dette projekt vil gøre det muligt at følge processerne i en elektrokemisk celle i de mindste detaljer, mens den er i drift. Elektrokemiske celler er grundlaget for en række lovende teknologier til effektiv konvertering af energi. Således kan keramiske brændselsceller med høj effektivitet omdanne energien i et brændsel til elektricitet. Sådanne cellers ydelse og levetid afhænger afgørende af deres mikrostruktur og i særdeleshed af den komplekse struktur af de porøse elektroder, hvor de kemiske reaktioner finder sted. Hidtil har man kun kunnet måle cellens ydelse under drift og først bagefter undersøge mikrostrukturen, når cellen ikke kører. Dette projekt fokuserer på nye metoder til at give rumligt højopløste oplysninger om celleprocesserne under drift. Det vil gøre det muligt at forstå mikrostrukturens detaljerede indflydelse på cellens ydelse og holdbarhed. Projektteamet vil videreudvikle en avanceret form for scanning-probe-mikroskopi, der i kombination med røntgenundersøgelser gør det muligt at måle elektriske potentialer og overfladers kemiske sammensætning helt ned på nanometerniveau. Projektet udføres i et samarbejde mellem DTU Energikonvertering, der er førende inden for udvikling og karakterisering af elektrokemiske celler, og to amerikanske forskningsinstitutioner i verdensklasse, Stanford University og Oak Ridge National Laboratory. To danske industripartnere, Haldor Topsøe A/S og Topsoe Fuel Cell A/S, er med til at sikre et fokus på projektets industrimæssige relevans.
Projekttitel: New environmentally benign sheet metal forming tribology systems - SHETRIB
Bevillingsmodtager: Niels Oluf Bay
Institution: Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Bevilget beløb: 6.318.295
Projektbeskrivelse: Pladeformgivning af tribologisk vanskelige materialer som rustfrit stål, Al og Ti kræver ofte miljøfarlige smøremidler som kloreret paraffinolie for at undgå smørefilm nedbrud og rivning af emneoverflader. Pga. stigende restriktioner i Europa og Japan arbejder flere virksomheder intenst på at finde alternative smøremidler. Testning i produktion er kostbar, hvorfor der søges udviklet en metodik til off-line testning i laboratoriet. DTU-Mekanik har for nylig bygget en PLC styret plade-tribo-tester, der muliggør gentagne test med variabel glidelængde, -hastighed og cyklus tid for at simulere produktionsforhold. Proceduren startes med FE analyse af produktionsprocessen for at fastlægge værdier af tribologiske hovedparametre i emne/værktøjsfladen, der er input til valg af laboratorietest og testparametre. Efterfølgende testes det alternative tribo-system. Hvis det viser sig lovende, afprøves det i produktion. I projektet samarbejdes med førende smøremiddelfabrikanter om udvikling af miljøvenlige smøremidler. Et vigtigt tema er endvidere grundlæggende forskning i mekanismerne ved væskeformig smøring, herunder hydrodynamisk smøring samt indvirkning af skræddersyede værktøjsoverflader. Ved bearbejdning og robotstyret polering af hærdede værktøjsoverflader sikres en topografi, hvor smøremidlet indfanges, trykopbygges og dernæst undviger ved mikro-hydrodynamisk smøring. Med denne teknik forventes markant forøgelse af grænserne for smøring, således at klorerede smøremidler kan undgås.
Projekttitel: An antibody array based approach to develop a new generation of PTM-specific affinity reagents
Bevillingsmodtager: Ola Klas Blixt
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5.714.460
Projektbeskrivelse: Proteiner er de centrale aktører i alle levende celler, og deres funktionsfejl er årsagen og oprindelsen til flere sygdomme, herunder cancer og autoimmune sygdomme. Alle proteiner, der er kodet af et specifikt gen, kan modificeres yderligere. Samlet kalder vi denne type ændringer for post-translationelle modifikationer (PTM’er). I sygdomme kan PTM’er fejlagtigt modificeres og forårsage svigt af proteinfunktion. Dog kan disse ændringer identificeres med specifikke reagenser såsom antistoffer og anvendes både til diagnostik og behandling.
Antistoffer udgør en væsentlig del af de terapeutiske udviklinger, men et centralt problem er, at de ikke generelt er rettet mod PTM’er. Et andet problem er, at fremstillingen af monoklonale antistoffer via traditionel hybridoma-teknologi er ekstremt langsom og besværlig. Alternativet, scFv fagdisplay teknik, er velegnet til produktionen af fremkaldelse af antistoffer med de korrekte specificiteter uden behov for dyreforsøg, hvis de fremkaldes i en bakteriel vært. Fag-display-teknik genererer imidlertid flere antistoffer, end der generelt er mulighed for at analysere. Udfordringen er derfor at vælge skærm og dels vurdere scFv antistoffer med højere hastighed og præcision ved lavere omkostninger i forhold til i dag anvendte teknikker. I vores projekt kombinerer vi state-of-the-art nøgleteknologier, scFv fagvisning, microarray og massespektrometri til hurtigt at identificere nye PTM-specifikke affinitetsreagenser, der skal anvendes som diagnostik.
Projekttitel: Experimental evolution of microbial communities
Bevillingsmodtager: Per Halkjær Nielsen
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 6.200.811
Projektbeskrivelse: Evolution har skabt millioner af forskellige bakteriearter på jorden, og denne enorme diversitet spiller en afgørende rolle for stofkredsløb, mennesker og dyrs sundhed, samt for potentialet til at håndtere mange miljømæssige og energimæssige udfordringer. Nyere viden har vist, at arter ”tilpasses” via ændringer i DNA, væsentligst mutationer og genoverførsel. Denne viden er imidlertid skabt på baggrund af studier af renkulturer i laboratoriet under helt andre forhold, end dem der findes i naturen. Vi ved derfor ikke om de samme mekanismer driver evolutionen i naturen, hvor hurtigt nye arter udvikles, eller hvad de betyder for økosystemers funktion og stabilitet. I dette projekt vil vi kombinere nye bioinformatiske metoder, nye DNA sekventeringsteknologier samt nye evolutionsmodeller til at studere evolution direkte i naturlige bakterielle samfund. Vi vil fokusere på nitrifikanter og denitrifikanter, begge grupper vigtige for stofomsætning på jorden. Vi vil undersøge hvilke faktorer, der påvirker evolutionen af de to bakteriegrupper, undersøge hvilke mekanismer der dominerer, undersøge hvorledes udvikling af arter påvirker struktur og funktion af de blandede samfund, samt udvikle kvantitative evolutionære modeller. Projektet vil redefinere forskning af mikrobielle samfund ved at sammenholde mikrobiel økologi og eksperimentel evolution. Dermed skabes viden, som forbedrer vore muligheder for at udnytte mikrobielle samfund inden for miljø- og bioteknologien.
Projekttitel: Popular parallel programming (P3)
Bevillingsmodtager: Peter Sestoft
Institution: IT-Universitetet i København
Bevilget beløb: 5.680.479
Projektbeskrivelse: Indtil 2005 havde en computer typisk én processor, og hvert år kunne man købe en ny markanthurtigere computer, som så udførte al software hurtigere. I dag har en computer typisk flere (2 til16) parallelle processorer, men af fundamentale fysiske årsager bliver den enkelte processor nu ikkehurtigere. Antallet af processorer vokser år for år, men da det meste software kun kan udnytte énprocessor ad gangen, udføres softwaren ikke hurtigere, og de mange processorer udnyttes dårligt.Målet med dette projekt er at opnå effektiv udnyttelse af moderne parallelprocessorer inden for enbestemt men bredt anvendt type software, nemlig regneark. De centrale ideer er (1) at anskueregneark som funktionelle dataflowsprog; (2) at videreudvikle metoder til parallelisering af dataflowpå multiprocessorcomputere; og (3) at udnytte forskningsmæssige fremskridt inden for statiskekøretidsestimater til at opnå denne parallelisering. De forskningsmæssige bidrag vil især være enradikal udvidelse af regnearksprogrammering, kodegenerering fra funktionssprog til parallelle(multicore) computere, og statiske køretidsestimater. Anvendelsesmæssigt opnås en teknologiskplatform for "popular parallel programming", der er nyttig for de komplekse regnearksmodeller somkonstrueres inden for finans, videnskab og utallige andre områder. Et langsigtet perspektiv er atfremme slutbruger-programmering uden dyre og langtrukne it-projekter.
Projekttitel: CodeMe - Computer-Aided Design Methods for Industrial Automation
Bevillingsmodtager: Rafael Wisniewski
Institution: Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 4.994.528
Projektbeskrivelse: En af de største hindringer i moderne systemudvikling er utilstrækkelige computer-basserede beregningsmetoder. Dette umuliggør en tilbundsgående analyse af komplekse systemer. Derfor benyttes stærkt forsimplede modeller i forbindelse med design af sådanne systemer, hvilket kan øge udviklingstiden og introducere dyre fejl i produktudviklingen. Målet med dette projekt er at udvikle en beregningsmetode, der kan håndtere komplekse systemer samt at udvikle et softwareværktøj, der kan benyttes i industrien. Den udviklede teoris anvendelighed vil blive demonstreret ved at designe regulatorer til et pumpesystem fra Grundfos, et kølesystem fra Danfoss samt en vindmølle fra Vestas Wind Systems.
Det forventes, at den udviklede metode vil få en meget stor indflydelse på flere ingeniørmæssige discipliner. Metoden vil forkorte designtiden og muliggøre design af systemer, der i dag ikke kan håndteres. I dette projekt udvikles metoder og et softwareværktøj, der kan benyttes til computer-assisteret design af komplekse systemer. Metoden bygger på udnyttelse af særlige egenskaber for såkaldte Bernstein polynomier. Dette kræver brugen af avancerede ingeniørvidenskabelige og matematiske metoder, hvorfor projektet både involverer Automation & Control på Aalborg Universitet og det matematiske institut ved Université de Rennes 1.
Projekttitel: Nanoencapsulation of drugs to combat biofilm infections
Bevillingsmodtager: Rikke Louise Meyer
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 5.995.848
Projektbeskrivelse: En biofilm opstår når bakterier hæfter sig en overflade og etablerer et samfund af mikroorganismerindkapslet i en matrix af biopolymerer. Biofilm infektioner forekommer på fremmedlegemer i kroppen,og de er et af de store uløste problemer inden for infektionsmikrobiologi. Bakteriers tolerance over forantibiotika stiger med op til 1000 gange når de etablerer en biofilm, og antibiotika kan derfor ikkedoseres i koncentrationer som er tilstrækkelige til at slå infektionen ned. Effektiv behandling med deantibiotika vi har til rådighed i dag, kræver enten at biofilmen nedbrydes så bakteriernes følsomhedgenvindes, eller at antibiotika kan doseres i højere koncentrationer. Målet med dette projekt er atudvikle en ny behandlingsstrategi som opkoncentrerer antibiotika i selve biofilmen. Nye fremskridtinden for nanomedicin har ført til, at man kan indkapsle medikamenter i nanopartikler. Partiklerne kandesignes så de binder specifikt til overfladen af bakterier og dermed vil de opkoncentreres i biofilmen.Levering af antibiotika via nanopartikler kan således eksponere biofilm bakterierne for en langt højerekoncentration af antibiotika, end det normalt er muligt. Perspektiverne i at kunne bekæmpe biofilminfektioner er store. Biofilm er årsag til en række infektioner af medicinske implanter. Det har bådestor økonomisk og menneskelig værdi at udvikle en metode til behandling af biofilm infektioner, og detvil løse et stort problem som er stadigt voksende i et aldrende samfund.
DFF-Forskningsprojekt 3
Projekttitel: Highly efficient cryogenic resonators for magnetic resonance and dynamic nuclear polarization
Bevillingsmodtager: Jan Henrik Ardenkjær-Larsen
Institution: Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Bevilget beløb: 11.679.777