Gå til indhold

Postdoc-bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers, september 2014

Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers uddeler 8 postdoc-bevillinger til forskertalenter i Danmark for en samlet sum af cirka 15 millioner kr. Bevillingsmodtagerne fremgår af listen nedenfor.

Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2013 og F2014 og har til formål at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau.

Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle justeringer i det bevilligede beløb.


Projekttitel: Altruistic Prophylaxis
Bevillingsmodtager: Line Vej Ugelvig
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 2.684.398
Projektbeskrivelse: Sociale sygdomsforsvar Myrer er nogle af de mest succesfulde skabninger på jorden. Gennem de foregående 150 millioner år har de udviklet enestående træk der har finjusteret og optimeret deres sociale livsstil. Særdeles vigtig i den sammenhæng er de avancerede sygdomsforsvar, der gør dem i stand til at holde deres tætte, familiebaserede samfund fri for ondartede, smitsomme sygdomme. Størstedelen af disse sygdomsforsvar afhænger af en kollektiv indsats fra individuelle arbejdermyrer, hvorfor adfærd spiller en særdeles vigtig rolle. Adfærd er en reaktion på både ydre og indre stimuli; som når afdøde myrers lugt medfører at de fjernes fra boet, eller når døende arbejdermyrer aktivt forlader boet for at dø i isolation. I begge tilfælde adfærdsmønstre, der forebygger eventuel smittespredning. Projektets mål er at kortlægge de genetiske og neurale netværk, samt sociale faktorer, der regulerer centrale dele af myrernes adfærdsbaserede sygdomsforsvar. For at opnå dette vil jeg benytte adfærdsforsøg og de nyeste metoder indenfor genekspression analyser. Projektet vil derigennem væsentlig fremme vores forståelse af de evolutionære processer der betyder, at myresamfundene i dag ikke døjer med katastrofale epidemier, som det er tilfældet for de øvrige, både naturlige og kulturelle, samfund på jorden.


Projekttitel: Gamma-ray bursts in hydrodynamical simulations of galaxies
Bevillingsmodtager: Martin Sparre
Institution: Heidelberg Institute for Theoretical Studies
Bevilget beløb: 1.846.907
Projektbeskrivelse: Kort efter big bang bestod vores univers primært af brint og helium. De tungere grundstoffer er efterfølgende dannet ved fusionsprocesser i stjerner. Man kan observere dannelsen af tunge grundstoffer i det tidlige univers indtil ca. 1 milliard år efter big bang ved hjælp af fjerne objekter, som fx. gamma-glimt, der opstår når tunge stjerner løber tør for brændstof og ender som enorme supernova-eksplosioner. Formålet med dette projekt er at studere computersimuleringer af fordelingen af galakser, som indeholder gamma-glimt, og studere hvordan observationer og computersimuleringer forudsiger fordelingen af tunge grundstoffer i det tidlige Univers. Det vil specifikt blive undersøgt hvordan "stjernevinde" påvirker fordelingen af tunge grundstoffer i galakser i det tidlige universe.


Projekttitel: Bottom-Up Investigation of the Electronic Properties of Layered Materials
Bevillingsmodtager: Søren Ulstrup
Institution: Lawrence Berkeley National Laboratory
Bevilget beløb: 1.263.697
Projektbeskrivelse: Opdagelsen af det et-atomlag tykke materiale grafén i 2004 var beviset på, at todimensionelle (2D) krystaller kan eksistere i naturen. Efterhånden har man fundet mange andre 2D materialer, som besidder et væld af bemærkelsesværdige egenskaber, der kan lede til teknologiske gennembrud indenfor elektroniske og optiske komponenter. Man vil kunne fremstille lagdelte kompositmaterialer ved at stable forskellige 2D krystaller på hinanden ligesom Lego klodser. Derved er det muligt at realisere materialeovergange med atomar tykkelse og skræddersyede fysiske egenskaber. Da mange af disse materialer endnu kun kan syntetiseres i nano- og mikroskopisk størrelsesorden, mangler en klar forståelse for de elektroniske tilstande i materialerne. Hvilket er nøglen til at kunne manipulere med dem. Dette projekt sigter mod at give en detaljeret indsigt i de elektroniske egenskaber af disse nye materialer. I projektet vil der for første gang blive taget direkte billeder af de elektroniske tilstande i disse små strukturer. Dette gøres ved hjælp af elektronspektroskopi udført med synkrotronstråling fokuseret ned på få nanometer. Netop dette er blevet muligt ved et unikt nyt laboratorium opbygget af en internationalt førende forskergruppe ved lagerringen ”the Advanced Light Source” i Berkeley, USA. Projektet vil blive udført ved denne gruppe, og vil gøre brug af de banebrydende faciliteter til at fremstille 2D og lagdelte materialer og måle deres elektroniske struktur på nanometer skala.


Projekttitel: Dynamics of the Greenland Ice Sheet - Implications on global sea level and geodetic observations
Bevillingsmodtager: Kristian Kjellerup Kjeldsen
Institution: University of Ottawa
Bevilget beløb: 2.155.267
Projektbeskrivelse: Indlandsisen i Grønland er en afgørende faktor for ændringer af det globale havniveau, og derfor er studier af Indlandsisen af betraktelig videnskablig og social interesse. Belysning af responsen af Indlandsisen på tidligere klimaændringer er afgørende for forståelsen og kvantificering af Grønland's bidrag det 20. århundrede's globale havniveauændringer og for fremskrivninger af det globale havniveau i det 21. århundrede. I dette projekt vil vi tidsfæste Indlandisen's response på klimaændringer udfra geologiske- og luftbårne data. Samtidig vil vi sammenholde massebalanceændringer med overflademassebalance studier for at kvantificere den dynamiske komponent af massetabet gennem det 20. århundrede. Ydermere, vil vi undersøge massetabet's rumlige indvirken på det 20. århundrede's globale havniveauænderinger og undersøge implikationerne af massetabet på geodætiske observationer med henblik på, at kunne forbedre nuværende estimater af Indlandisen's massebalance.


Projekttitel: Investigation of the underlying molecular mechanisms in the stress response of tardigrades using transcriptomics
Bevillingsmodtager: Dennis Krog Persson
Institution: Harvard University
Bevilget beløb: 2.227.987
Projektbeskrivelse: Tardigrader er en monofyletisk gruppe af mikroskopiske hvirvelløse dyr med særegne karaktere såsom en kraftig nerve forbindelse mellem hjernen og det første ventrale ganglion, samt en unik dannelse af deres kløer og stiletter via kirtler. Tardigrader er i stand til at leve nogle af de mest ugæstfri steder såsom ørkener, dybhavet , radioaktive kilder samt i Arktis og Antarktis. De er vandlevende i den forstand, at de kræver flydende vand for at være aktive, dog er de i stand til i længere perioder at udholde frysning og udtørring ved at indtræde i en ametabolsk tilstand kaldet cryptobiose. Tardigrader er i denne tilstand er endda i stand til, at overleve store doser af stråling, formentlig på grund af et meget effektiv molekylær reparationssystem. Ekspression af varmechok-proteiner og særlige uordnede proteiner samt biosyntese af flerumættede fedtsyrer og polyaminer, er nogle af de foreslåede stressreaktionsmekanismer. Det underliggende genetiske maskineri i forbindelse med stressrespons i tardigrader er stadig ukendt. I det aktuelle projekt vil jeg anvende de nyeste genetiske og molekylære værktøjer til at undersøge transkriptomet, alle udtrykte gener, hos tardigrader der oplever forskellige former for stress, hvilket i sidste ende kan føre til anvendelser indenfor genteknologi, såsom til skabelsen af udtørrings og/eller fryse tolerante afgrøder, organer og blod til tøropbevaring samt beskyttelse mod stråling .


Projekttitel: Highly Porous Metal-Organic Materials: Selective Chemical Sensing Through Non-Covalent Interactions
Bevillingsmodtager: Kasper Steen Pedersen
Institution: Centre de Recherche Paul Pascal
Bevilget beløb: 1.467.007
Projektbeskrivelse: Metal-organiske netværk er porøse tredimensionale materialer samlet sammen ved hjælp af molekylære metal-ion-byggeklodser og organiske brodannende molekyler. De inter-atomare porer kan absorbere eksempelvis små-molekyler, og sådanne materialer har derfor stort anvendelsesmæssigt potentiale indenfor eksempelvis gas-lagring og -separationer samt heterogen katalyse. I dette projekt vil vi designe og syntetisere nye metal-organiske netværk hvor magnetiske kæder fungerer som molekylære byggeklodser, som bindes sammen med lange, organiske molekyler. På trods af at disse materialer ikke er magneter i klassisk forstand, vil de have egenskaber der minder i natur om traditionelle ferromagneter. Når materialet absorberer små-molekyler vil disse vekselvirke med byggeklodserne og materialets magnetiske egenskaber vil, på trods af de kun svage kemiske bindinger, ændres drastisk. Ved at udnytte magnetismen som en effektiv sladrehank om vekselvirkningerne mellem små-molekylerne og materialet, kan vi ekstrahere information om vekselvirkningens natur, dvs. om involverede kemiske bindingsenergier samt om molekylære strukturer og dynamik. Denne viden er fundamental for design og udvikling af forbedrede, funktionelle materialer og magnetiske netværksstrukturer der eksempelvis kunne tænkes benyttet som ekstremt følsomme gas-sensorer, der er i stand til at detektere lave koncentrationer af giftige gasser.


Projekttitel: Regulation of the CRISPR adaptive immune system by bacterial cell-cell communication and potential therapeutic applications
Bevillingsmodtager: Nina Molin Høyland-Kroghsbo
Institution: Princeton University
Bevilget beløb: 2.368.407
Projektbeskrivelse: Multiresistente bakterier udgør en massiv global sundhedstrussel. Derfor er det yderst vigtigt at udvikle alternativer til konventionelle antibiotika. To lovende alternativer er: 1. bakteriofag terapi, hvor man dræber bakterier ved hjælp af vira der angriber specifikke bakterier og 2. blokering af bakteriel celle-celle kommunikation, kaldet quorum sensing, hvilket forhindrer de enkelte bakterieceller i at samarbejde om at forårsage sygdom. For at kunne bekæmpe bakterier med bakteriofag terapi er det nødvendigt at forstå hvordan deres forsvarsmekanismer reguleres. Når bakterier gror ved høj celletæthed er de særligt sårbare over for bakteriofag infektioner, som hurtigt kan spredes og dræbe populationen. Vækst ved højcelletæthed er samtidig karakteriseret ved høje niveauer af kommunikationssignaler. Min hypotese er at bakterier bruger kommunikationssignalerne til at aktivere deres forsvarsmekanismer mod bakteriofager. Herved vil bakterier specifikt kunne aktivere deres forsvar, når de er udsat for størst risiko for infektion. Jeg vil undersøge hvordan man, ved at forhindre bakterier i at kommunikere, kan gøre bakterier sårbare over for naturligt forekomne eller lægeligt administrerede bakteriofager. En kombinationsbehandling med kommunikations-hæmmende stoffer og bakteriofager kan vise sig at være et lovende alternativ til konventionelle antibiotika.


Projekttitel: Genetic recoding to enable neuron-specific proteomics in C. elegans
Bevillingsmodtager: Julius Fredens
Institution: MRC Laboratory of Molecular Biology
Bevilget beløb: 1.421.000
Projektbeskrivelse: Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens og kendetegnes ved langsom nedbrydning af nerveceller i hjernen. Denne degenerering skyldes at bestemte proteiner aggregerer og danner aflejringer i nervecellerne. Selvom disse proteiner er kendte, er de molekylære mekanismer bag sygdommen stadig uklare. For at studere dannelsen af proteinaggregater og deres effekt på nerveceller i en intakt organisme, har rundormen Caenorhabditis elegans vist sig at være en god model. På trods af ormens simple anatomi, ligner nervesignalering i orm og pattedyr hinanden. Desuden er ormen velstuderet og en god modelorganisme til molekylærbiologiske undersøgelser. I dette forskningsprojekt vil vi ved kvantitativ proteomics undersøge, hvordan ormens nerveceller påvirkes af proteinaggregater. Fra tidligere studier er der udviklet adskillige orm, der danner de samme proteinaggregater som ved Alzheimers sygdom i mennesker. Nervecellerne i syge og raske orm kan sammenlignes ved brug af massespektrometri, der kan måle mængden af flere tusinde proteiner. For at fokusere disse målinger på nerveproteiner, benyttes ny bioteknologi til at isolere disse proteiner. Vi forventer at kombinationen af kvantitativ proteomics og isolerede nerveproteiner i C. elegans vil gøre det muligt at identificere hidtil ukendte faktorer, der er involveret i udviklingen af Alzheimers og andre neurologiske sygdomme.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019