Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2014 og F2015.
Bevillingsbreve til de udvalgte samt afslagsbreve vil blive udsendt snarest muligt. Afslag vil indeholde en kortfattet begrundelse, der peger på de væsentligste faglige grunde til, at ansøgningen ikke opnåede bevilling.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle budgetjusteringer.
Projekttitel: Etablering af klinisk efterspurgte normalområder for beregnet frit serum-testosteron og betydning af livstilsfaktorer for tolkning af serumniveauer af frit testosteron
Bevillingsmodtager: Anders Juul
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 128.875 kr.
Projektbeskrivelse: Fra den kliniske hverdag er køns- og aldersdifferentierede normalområder for testosteron og øvrige metabolitter i steroidsyntesen afgørende for korrekt diagnostik og behandling af sygdomme i kønsorganer og binyrer. Tidligere har rutineanalyser af steroidmetabolitter været baserede på immunanalyser, hvilke tilskrives ikke altid at give korrekte resultater og derfor er mindre velegnede til udvikling af referenceområder. Klinik for Vækst og Reproduktion har udviklet, valideret og publiceret en avanceret, ultrasensitiv og selektiv analysemetode baseret på væskekromatografi-tandem-massespektrometri til samtidig måling af fem udvalgte steroidmetabolitter. Ved samtidig måling af seksualhormonbindende-globulin kan frit testosteron og frit androgen index beregnes (FAI). Med udgangspunkt i klinikernes store efterspørgsel på referenceområder for steroidmetabolitter hos voksne er det projektets formål at etablere normalområder for frit testosteron og FAI baseret på 751 serumprøver fra raske, voksne forsøgsdeltagere. Referenceområderne forventes implementeret i den kliniske hverdag, således at diagnostik, behandling og medicindosering kan individualiseres og optimeres hos patienter med sygdomme i kønsorganer og binyrer.
Projekttitel: Hormone replacement therapy, mammographic density, and breast cancer risk: a cohort study
Bevillingsmodtager: Arja Riitta Aro
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 115.200 kr.
Projektbeskrivelse: Hormonbehandling er en risikofaktor for brystkræft, men anvendes fortsat som en effektiv behandling mod symptomer i overgangsalderen. Høj brystdensitet er en stærk indikator for risiko for brystkræft. Tidligere studier har vist, at hormonbehandling øger brystdensiteten. Forholdet mellem hormonbehandling og brystdensitet, og efterfølgende risiko for brystkræft hos danske kvinder, er dog ikke blevet undersøgt tidligere. Vi vil udføre et kohorte studie, med data fra Kost, Kræft og Helbred kohorten (1993-1997), hvor vi inkluderer 4.501 kvinder, der har deltaget i mammografi screening i København (1993-2001). Brug, varighed og type af hormonbehandling samt konfoundere er blevet indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer ved baseline. Brystkræft diagnoserne indhentes fra dansk cancer register, frem til 2012. Forbindelsen mellem hormonbehandling og brystdensitet, og hormonbehandling og brystkræft, vil blive analyseret ved anvendelse af logistisk og COXs’ regressions modeller med justering for konfoundere.
Projekttitel: The impact of type 2 diabetes mellitus on post-cardiac arrest organ dysfunction - an experimental study
Bevillingsmodtager: Asger Granfeldt
Institution: Region Midtjylland
Bevilget beløb: 154.650 kr.
Projektbeskrivelse: Hjertestop er en alvorlig tilstand med en samlet overlevelse på kun 10 %. I den tidlige fase efter genoplivning er hjertesvigt den hyppigste dødsårsag, mens hjerneskade er den hyppigste dødsårsag dagene efter hjertestop. Aktuelt behandles alle hjertestopspatienter ens efter gældende internationale guidelines. Men studier har vist at hjertestopspatienter med sukkersyge har en ringere chance for at overleve end hjertestopspatienter uden sukkersyge. Til trods for dette har tidligere dyreeksperimentelle studier brugt unge raske dyr til at undersøge årsagerne til organsvigt efter hjertestop og til at udvikle nye behandlingsmuligheder. Dyreeksperimentelle studier muliggør undersøgelser ned på organniveau hvilket ikke er muligt hos patienter, hvorfor dyreeksperimentelle studier er vigtige for forståelsen af mekanismerne bag organsvigt og udviklingen af nye behandlingsmuligheder. Det er ikke tidligere undersøgt hvad der forårsager den øgede dødelighed efter hjertestop hos patienter med sukkersyge. Vi vil i det aktuelle studie som noget nyt bruge ældre rotter med sukkersyge som forsøgsdyr for at undersøge, hvad der forårsager den lavere overlevelse hos patienter med sukkersyge. Samtidigt vil vi forsøge at målrette behandlingen mod nogle af de faktorer, som kan forklare den lavere overlevelse. Dette er nyt og ikke gjort før i hjertestopsforskning og kan på sigte medvirke til at øge overlevelsen efter hjertestop hos personer med sukkersyge.
Projekttitel: Undersøgelse af den postprandiale knogleremodellering hos personer med reduceret GIP-receptor aktivitet
Bevillingsmodtager: Bolette Hartmann
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 86.400 kr.
Projektbeskrivelse: Kroppens knogler er under konstant opbygning og nedbrydning, dette fænomen kaldes knogle-remodellering. Knogle-remodellering foregår i varierende grad over døgnet, særligt ses der et fald i knoglenedbrydningen efter indtagelse af et måltid. Tidligere studier fra vores forskningsgruppe har tydet på, at en del af forklaringen på dette fald i knoglenedbrydningen, kan skyldes et hormon, der udskilles fra tarmen, når man spiser. Hormonet hedder glucose-dependent insulinotropic hormone (forkortes GIP), og studier tyder altså på, at GIP hæmmer knoglenedbrydningen. I dette studie vil vi forsøge at af- eller bekræfte GIPs rolle for knoglenedbrydning. Det vil vi gøre ved at undersøge en gruppe personer, der har en mutation af det gen, der koder for GIP receptoren. Mutationen fører til ,at receptoren ikke virker, hvorfor GIP ikke har nogen effekt. Vi undersøger denne gruppes knoglenedbrydning, efter de har spist et måltid og sammenligner deres knoglenedbrydning med en gruppe, der har en normalt fungerende GIP receptor, og dermed normalt effekt af GIP. Denne viden vil i sidste ende kunne bidrage til udvikling af generel og personlig forebyggelse og behandling af knogleskørhed (osteoporose), hvor knoglemassen falder og knoglerne derfor bliver svage. Knogleskørhed mener man er skyld i ca. 9 millioner knoglebrud om året på verdensplan, og det er en tilstand som man vurderer at 500.000-600.000 danskere ældre end 50 år er ramt af.
Projekttitel: Human Leukocyte Antigen Class II association with infectious events among Danish blood donors
Bevillingsmodtager: Christian Erikstrup
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 187.200 kr.
Projektbeskrivelse: Vævstypeantigener sidder på alle kroppens celler. En af typerne sidder på vores antigenpræsenterende celler, der er ansvarlige for at præsentere dele af antigener fra eksempelvis bakterier for lymfocytter, som så igangsætter et angreb mod disse. Generne for vores vævstypeantigener er meget forskellige fra person til person. Da infektioner i høj grad før i tiden var årsag til dødsfald har disse vævstypeantigener ændret sig, så dem der har været bedst til præsentere antigener og igangsætte et angreb mod infektioner er blevet selekteret. Derfor vil det være interessant at undersøge, om mennesker med specifikke vævstypeantigener har større tendens til at blive syge af bakterier og vira end andre. Projektet tager udgangspunkt i en national befolkningsundersøgelse af bloddonorer, kaldet Det Danske Bloddonorstudie (DBDS). Indtil videre er 90.000 deltagere inkluderet, disse har udfyldt et spørgeskema, fået taget blodprøver og givet anonymiseret adgang til information gennem Patientregistret og Receptregistret, og af disse har vi undersøgt vævstypeantigener på 15.800. Via disse vil vi undersøge om der er nogen vævstypeantigener der har større infektionstendens, ved se på de recepter, der er udskrevet eksempelvis Penicillin. Videre vil vi undersøge om der har været indlæggelser på et hospital for en infektion ved at bruge diagnosekoder.
Projekttitel: Impact of anti-inflammatory drug use on risk of depression and anxiety disorders after critical illness
Bevillingsmodtager: Christian Fynbo Christiansen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Patienter, der overlever kritisk sygdom, har en forøget risiko for at blive ramt af en depression eller angst sammenlignet med andre indlagte og den øvrige befolkning. Under kritisk sygdom og indlæggelse på en intensiv afdeling er kroppen ofte udsat for et stort stress og inflammation (systemisk betændelsestilstand). Studier har vist, at man hos patienter med depression og angstlidelser ligeledes i blodet kan måle en forøgede niveauer af inflammationsmarkører. Muligvis kan inflammationen forklare den øgede risiko for depression og angstlidelser efter kritisk sygdom. Det er således forventeligt, at behandling imod inflammationen med anti-inflammatoriske lægemidler vil nedsætte risikoen for depression og angstlidelser hos patienter der overlever kritisk sygdom. Formålet med dette studie er, at undersøge hvorvidt behandling med anti-inflammatoriske lægemidler forud for kritisk sygdom mindsker risikoen for efterfølgende depression og angstlidelser. Studiet gennemføres ved brug af de danske registre. Det bidrager til forståelsen af årsager til depression og angstlidelser. Hvis anti-inflammatoriske lægemidler virker beskyttende overfor depression og angstlidelser åbner det mange forebyggelsesmuligheder bl.a. hos patienter, der skal gennemgå behandling forbundet med meget inflammation, fx større operationer.
Projekttitel: Cause of death among adults with and without tuberculosis in Guinea Bissau
Bevillingsmodtager: Christian Wejse
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Tuberkulose (TB) er et enormt sundhedsproblem på verdensplan. I 2013 estimerede WHO, at der var mere end 9 millioner nye tilfælde af TB og at mere end 1,5 millioner døde af sygdommen, herunder var 320.000 HIV smittede. Bandim Health Project i Guinea Bissau (Vest Afrika) er baseret på en demografisk overvåget befolkning, hvor alle individer i området bliver registreret med ID-nummer, alder, køn, etnicitet og socioøkonomiske karakteristika. Siden 1996 har man identificeret nye TB-patienter for at optimere behandlingsmulighederne for disse patienter. Dødeligheden blandt disse patienter er høj, og formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvad TB-patienter dør af under behandling eller efter fuldendt behandling. Desuden vil vi identificere dødsårsager blandt patienter mistænkt for at have TB, uden at dette er blevet diagnosticeret. Det forventes yderligere at flere i den resterende befolkning dør af TB, hvorfor vi også vil undersøge dødsårsager i baggrundsbefolkningen. Vi vil i dette studie bruge såkaldte verbale autopsier (VA) til at indsamle data. Ved VA vil de nærmeste pårørende blive interviewet omkring afdødes sygehistorie og symptomer op til dødsfaldet. Interviewet gennemgår systematisk organsystemerne, således at den mest sandsynlige dødsårsag slutteligt kan blive fastlagt af 2 læger eller en computer algoritme. VA er på denne måde en god mulighed for at indsamle data om dødsårsager i områder af verden, hvor dødsregistrering og obduktioner ikke er en mulighed.
Projekttitel: Is early measles vaccination associated with stronger survival benefits than later measles vaccination?
Bevillingsmodtager: Christine Benn
Institution: Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Mæslingevaccinen benyttes verden over til at beskytte mod mæslinger. Imidlertid viser flere studier, at mæslingevaccinen er forbundet med betydelige uspecifikke gavnlige effekter; den beskytter også mod andre infektionssygdomme, formentlig gennem generel ”træning” af immunsystemet. WHO anbefaler mæslingevaccination i 9-månedersalderen i områder med høj risiko for mæslinger, og at vaccinationsalderen øges, når mæslinger kommer under kontrol. Denne politik er indført som et trade-off mellem ønsket om at beskytte mod mæslinger så tidligt som muligt og samtidig sikre et godt antistofsvar, der bliver stærkere, jo senere vaccinen gives. Imidlertid tager politikken ikke højde for mæslingevaccinens uspecifikke gavnlige effekter. De uspecifikke gavnlige effekter synes at være stærkest, når vaccinen gives tidligt, i tilstedeværelse af mæslingeantistoffer overført fra moderen under graviditeten. I Guinea-Bissaus landområder vaccineredes børn tidligere både før og efter 9 måneder. Ved hjælp af data fra 1999-2006 vil vi undersøge betydningen af alder ved mæslingevaccination på dødelighed mellem 6 og 36 måneder. Vi forventer, at mæslingevaccination før 9-månedersalderen (dvs. før den nuværende vaccinationsalder) er forbundet med en bedre overlevelse sammenlignet med senere mæslingevaccination. Hvis studiet bekræfter dette, bør disse fund påvirke børnevaccinationsprogrammet; tidlig mæslingevaccination fortsat anbefales, selv når mæslinger ikke længere er en trussel mod børnesundheden.
Projekttitel: Anti-platelet and anti-coagulant prescriptions and breast cancer recurrence: a Danish nationwide prospective cohort study
Bevillingsmodtager: Deirdre Patricia Cronin-Fenton
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Hvert år diagnosticeres næsten 5000 danske kvinder med brystkræft. 30% af disse kvinder får recidiv af sygdommen inden for 10 år. Lægemidler der hæmmer kroppens trombocytter og koagulationsfaktorer anvendes rutinemæssigt til forebyggelse af okklusive sygdomme i karsystemet. Forskning viser, at disse lægemidler også har andre effekter heriblandt en hæmmende virkning på cancercellers vækst og metastasering. På trods af dette har kun få studier undersøgt lægemidlernes effekt på brystkræfts kliniske forløb. Der er kun undersøgt mortalitet og ikke recidiv, hvilket hæmmer studiernes evne til at udtale sig specifikt om lægemidlernes indvirkning på brystkræft. Vi har tidligere publiceret flere studier, der beskriver sammenhængen mellem lægemiddelrecepter og det kliniske forløb af brystkræft. Med dette projekt ønsker vi fortsat at udbygge vores viden om forskellige lægemidlers indflydelse på brystkræft ved at undersøge associationen mellem trombocythæmmere/ antikoagulerende lægemidler og brystkræftrecidiv. Det er vores hypotese, at patienter, der får disse lægemidler, vil have en lavere recidivrate end patienter der ikke gør. Resultaterne fra studiet kan potentielt åbne nye farmakologiske muligheder for behandlingen af brystkræft og kan være grundlaget for kliniske forsøg, der kan belyse området yderligere.
Projekttitel: Echocardiographic evaluation of esmolol’s effect on post resuscitation cardiac function compared to adrenalin- a randomized double-blinded porcine study
Bevillingsmodtager: Erik Sloth
Institution: Region Midtjylland
Bevilget beløb: 153.877 kr.
Projektbeskrivelse: Baggrund: I Danmark ses der er årligt 3.500 hjertestop (HS) uden for hospitalet og ca. 700 på hospitalet. HS har samtidig en dårlig prognose idet hhv. 72% og 90 % dør af HS på hospitalet og uden for hospitalet. De internationale ALS guidelines for behandling af HS anbefaler adrenalin i behandlingen. Eksperimentelle studier har ved behandling med adrenalin fundet et øget iltforbrug hos hjertecellerne under HS hvilket medfører øget celledød og følgende nedsat hjertefunktion. Ny eksperimentel forskning har vist at esmolol, kan nedbringe hjertets arbejde og dermed iltforbrug hvis det gives sammen med adrenalin. Den teoretisk favorable og beskyttende virkning af esmolol mangler imidlertid stadig at blive systematisk undersøgt under kontrollerede forhold. Formål: Studiet vil sammenligne esmolol og adrenalins effekt i en eksperimentel hjertestopsmodel på grise ved at kvantificere hjertets pumpeevne med ultralyd før og efter genoplivning. Metode: 24 grise bliver fordelt i 3 grupper (adrenalin, esmolol, og placebo). Undersøgerne er blindet for interventionen indtil afslutningen af databehandling. Med et pacing kateter induceres ventrikelflimmer og deraf HS. HS forbliver ubehandlet i 4 min. Herefter startes hjerte-lungeredning hvori grisene for den tildelte medicin. Datapoints optages ved baseline, genoplivning samt 15, 30, 60min. efter genoplivning. Ved hvert datapoint laves ultralydsbilleder der vurderer hjertes fyldning og pumpeevne.
Projekttitel: Insulinsensitivitet hos patienter med atopisk eksem
Bevillingsmodtager: Filip Krag Knop
Institution: Gentofte Hospital
Bevilget beløb: 123.720 kr.
Projektbeskrivelse: Forekomsten af atopisk eksem, også kaldet børneeksem, og type 2 sukkersyge har været støt stigende i mange år. Atopisk eksem opstår hos børn eller voksne og er en tilstand med tør, kløende hud, hvor der opstår et rødt udslæt med hævelse og til tider væskende blærer. Type 2 sukkersyge er en fordøjelsessygdom, som menes at skyldes en nedsat følsomhed over for kroppens insulin, som er et hormon, der styrer kroppens blodsukker. Ved nedsat insulinfølsomhed får man derfor et højere blodsukker. Nyere forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem atopisk eksem og type 2 sukkersyge. Formålet med dette studie er derfor at undersøge insulinfølsomheden hos patienter med atopisk eksem og sammenligne disse med en gruppe personer uden atopisk eksem. Det forventes, at patienter med atopisk eksem vil have en nedsat insulinfølsomhed i forhold til patienter uden. Nedsat insulinfølsomhed kan tænkes at spille en hidtil ukendt rolle for den højere forekomst af type 2 sukkersyge blandt patienter med eksem. Projektet er et samarbejde mellem Hud- og allergi klinikken og Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital.
Projekttitel: The impact of revascularization strategies in Denmark and the United States – contemporary register based cohort studies
Bevillingsmodtager: Gunnar Hilmar Gislason
Institution: Gentofte Hospital
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: Blodtilførslen til hjertet bliver med årene påvirket hos en stor del af den brede befolkning, således er sygdomme relateret hertil den hyppigste dødsårsag i verden ifølge WHO. Blodtilførslen kan ved akut tillukning (blodprop i hjertet) genoprettes ved ballon udvidelse således at det karrene holdes åbne eller ved en såkaldt åben by-pass operation. I udlandet benytter man sig derimod ofte af indgift af blodprop opløsende medicin, og tilgangen til problemstillingen varrierer generelt meget imellem lande og sundhedssystemer. På trods af mange års diskussion og forskning på området står vi stadig tilbage med mange spørgsmål angående den optimale behandling af vores patienter i forskellige kliniske situationer. Med støtte fra DFF står vi i en unik position til at undersøge dette videre i forbindelse med et 10 månders ophold ved et af de førende universiteter i verden, Stanford University i Californien. Her ønsker vi, i samarbejde med ledende eksperter på området, at sammenligne strategierne for genoprettelse af blodtilførslen til hjertet i et dansk sammenlignet med et amerikansk sundhedssystem og hvordan dette påvirker overlevelse samt risiko for ny blodprop med mere, for herved at komme den optimale behandlingsstrategi nærmere. Projektet er baseret på de unikke danske landsdækkende registre samt flere amerikanske kliniske databser. Dette giver en enestående mulighed for at undersøge ovenstående på en måde som ikke tidligere er forsøgt noget sted i verden.
Projekttitel: Behavioral development following prenatal orgaochloride exposure
Bevillingsmodtager: Gunnar Vase Toft
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Adfærdsmæssig udvikling af børn udsat for organochloriner i fosterlivet. Udsættelse for fremmedstoffer i fosterlivet, kan have stor betydning for et barns udvikling på længere sigt. Organochlorinerne PCB og DDT er tidligere blevet brugt i stor stil i blandt andet elektronik og sprøjtemidler. De findes derfor overalt i vores omgivelser, hvor de optages via kosten og ophobes i kroppen. Herved kan de via blodet overføres til fosteret, som under graviditeten er yderst sensitiv i forhold til hjernens udvikling. Formålet med dette forskningsår er at undersøge sammenhængen mellem eksponering for PCB og DDT i fosterlivet og børns adfærdsmæssige udvikling. I en stor kohorte af gravide kvinder fra Grønland, Ukraine og Polen, vil vi sammenholde niveauet af hhv. PCB og DDT i mødrenes blod med børnenes adfærdsmæssige udvikling i alderen 5-9 år. Baseret på dyreforsøg og tidligere undersøgelser forventer vi at der kan være en sammenhæng mellem eksponeringsgraden af hhv. PCB og DDT og forskellige adfærdsmæssige ændringer ved barnet. Hvis vi finder en sammenhæng, vil dette indskærpe nødvendigheden af yderligere tiltag i forbindelse med at minimere ophobning af organochloriner hos kvinder i den fødedygtige alder. Derudover vil forskningsprojektet, uafhængigt af udfaldet, have forskningsmæssig betydning for fremtidige studier indenfor børns adfærdsmæssige udvikling i forhold til fremmedstoffer i miljøet.
Projekttitel: Expression of the TRPA1 channel and its possible role in the regulation of rat meningeal and cerebral artery diameter
Bevillingsmodtager: Inger Jansen-Olesen
Institution: Glostrup Hospital
Bevilget beløb: 154.547 kr.
Projektbeskrivelse: Migræne er den mest udbredte neurologiske lidelse og de bagved liggende mekanismer er stadig uklar. I befolkningen som helhed vil hver sjette opleve migræne på et eller andet tidspunkt i deres liv, og de fleste patienter vil være ramt i flere årtier. WHO har for nylig anslået, at ud af alle sygdomme, er migræne nummer syv i forhold til at forårsage invaliditet. Vi ønsker at karakterisere effekten af Transient Receptor Potential A1 (TRPA1) kanalen i hjernehindernes blodkar som er blevet foreslået at spille en rolle i smertetilstande. Nogle af de stoffer der aktiverer TRPA1 er kendt for at udløse migræne og migræne forebyggende stoffer er ligeledes blevet vist at hæmme aktiviteten af kanalen. TRPA1 kanaler findes i kroppens smerteførende nervesystem og er for nylig også blevet vist i hjerneblodkarrenes inderste cellelag, de såkaldte endotelceller. Vi vil undersøge lokaliseringen af TRPA1 kanaler i hjernens blodkar og smertebaner samt undersøge effekten af TRPA1 stimulerende stoffer på hjernehindernes (pia mater og dura mater) blodkar efter intravenøs administration i en lukket kranie vindue rottemodel. Ved hjælp af forskellige farmakologiske redskaber med betydning for migræne håber vi at identificere TRPA1 kanalernes rolle for blodkars relaterede mekanismer ved migræne.
Projekttitel: Structure-function analysis of the sodium-dependent chloride-bicarbonate exchanger Ncbe
Bevillingsmodtager: Jeppe Prætorius
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Kroppens celler lever i et nøje reguleret miljø, som tillader cellerne at udføre deres specielle funktioner. Både cellens indre og ydre miljø reguleres af proteinmolekyler indlejret i cellernes ydre overflade. En afgørende miljøfaktor for næsten alle processer, der sker i en celle, er surhedsgraden af cellen, pH. Cellens pH reguleres hovedsageligt af membranproteiner fra én bestemt familie af gener: slc4-familien af bikarbonat (base) transportere. Proteinerne har rent funktionelt hvert sit eget fingeraftryk, og defekter i proteinerne medfører forskelligartede og svære sygdomme. Ansøgers gruppe på projektet har for nyligt påbegyndt et studie af hvilke byggesten (aminosyrer), der bestemmer den præcise transportproces for et af proteinerne: Ncbe. Det er dette studie, vi ønsker at videreføre og udvide med sammenlignende analyser af et stort antal variationer af proteinet, så vi kan fastslå hvilke aminosyrer, der er nødvendige for transport af hhv. natrium-, klorid- og bikarbonat-ioner. Der forventes stor interesse for disse basalvidenskabelige undersøgelser, som vil kunne bidrage til bedre forståelse af fejl i proteinerne og eventuelt til fremtidig behandling af sygdomme, der skyldes genetiske defekter i Ncbe.
Projekttitel: Septin7's rolle i pathogenesen ved psoriasis
Bevillingsmodtager: Lars Iversen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 141.840 kr.
Projektbeskrivelse: Psoriasis rammer ca. 2-3% af befolkningen og viser sig som røde, fortykkede og skællende områder på huden som kan føre til stærkt nedsat livskvalitet hos den enkelte. Patienter med psoriasis har desuden markant øget risiko for hjerte-karsygdomme. Årsagen til psoriasis kendes ikke i detaljer, men man ved, at der ved psoriasis er en øget celledeling i huden sammenlignet med rask hud. Ved psoriasis udskiftes hudcellerne ca. hver 3. dag sammenlignet med ca. hver 28. dag i rask hud. Celledelingen i psoriasis er godartet sammenlignet med hudkræft, hvor man ser ondartet celledeling, med spredning til resten af kroppens organer. Celledeling styres af en række proteiner, og et af disse er septin7. Tidligere studier, hvor septin7 mangler, viser at det især spiller en vigtig rolle i hudceller, og at andre celler ikke er påvirkede i celledelingen. Denne viden gør det interessant at undersøge hvilken rolle septin7 har i hudsygdomme, hvor man ser øget celledeling, som for eksempel ved psoriasis. Proteinet bliver allerede undersøgt i forbindelse med hudkræft, og indledende museforsøg har vist, at mus som ikke har dette protein, er mere modstandsdygtige overfor hudkræft sammenlignet med normale mus. Formålet med dette projekt er undersøge om det samme gør sig gældende for psoriasis. Hvis resultater fra vores studie viser, at septin7 spiller en afgørende rolle for den øgede celledeling i psoriasis, vil fundene kunne bruges til at udvikle nye behandlingsmuligheder.
Projekttitel: The composition of the arterial extracellular matrix in patients with abdominal aortic Aneurysms
Bevillingsmodtager: Lars Melholt Rasmussen
Institution: Odense Universitetshospital
Bevilget beløb: 109.286 kr.
Projektbeskrivelse: Mekanismerne bag udvikling af udposningerne menes at omfatte nedbrydning af pulsårens bindevæv. Hypotesen er at ændringer i bindevævet kan medføre at vævet lettere nedbrydes, og at udposningerne dermed opstår. At ændringer i en specifik bindevævskomponent kan give udposninger kendes fra patienter med mutationer i en specifik bindevævskomponent, fibrillin-1 (Marfan’s Syndrom). Vi mener at patienter med udposninger har ændret bindevævssammensætning enten medfødt eller pga andre faktorer, eksempelvis køn, alder, rygning etc. Vi forestiller os at disse ændringer er til stede i alle kroppens pulsårer, men at udposningerne opstår i legemspulsårerne pga særlige lokale forhold. Vi vil undersøge bindevæve fra patienter med og uden udposninger på legemspulsåren. Vi analyserer reparations-pulsårer fra by-pass operationer, fra hospitalets arteriebiobank. Vi har materiale fra >1000 personer og har identificeret 12, som er opereret for en udposning på legemspulsåren. Vi undersøger disse arterier og væv fra personer uden udposninger. Arteriernes bindevæv undersøges med moderne proteinanalyse ved hjælp af massespektrometri, hvor vi vil måle mængden af ca 30 forskellige bindevævskomponenter i pulsårerne. Vi håber at finde forskel i en/flere af disse molekyler hos patienter med udposninger på legemspulsåren. Der findes p.t. ikke viden om dette område i den videnskabelige litteratur, så man kan forestille sig at resultatet kan føre til idéer om nye behandlingsformer.
Projekttitel: Langtidspåvirkninger af kæbeled og orofacial funktion hos patienter med obstruktiv søvnapnø i behandling med mandibelfremførende tandskinne
Bevillingsmodtager: Liselotte Sonnesen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 194.400 kr. / (Har efterfølgende frasagt sig bevillingen)
Projektbeskrivelse: Obstruktiv søvnapnø (OSA) er en hyppigt forekommende tilstand karakteriseret ved unormalt lange pauser i vejrtrækningen under søvn pga. gentagen kollaps af de øvre luftveje. Tilstanden medfører nedsat iltindhold i blodet og gentagne vækninger i løbet af natten, hvilket fører til udtalt træthed om dagen med deraf nedsat arbejdsevne, trafiksikkerhed og livskvalitet samt en række hjerte-kar relaterede følgevirkninger som fx for højt blodtryk. Tilstandens symptomer behandles i mange tilfælde med en snorkeskinne (mandibular advancement device, MAD), som kan sænke antallet af pauser i vejrtrækningen om natten. Samme skinnetype anvendes hyppigt til behandling af tandstillingsfejl hos børn i vækst, hvor målet ved 1-2 års behandling er at opnå en ændring i kæbestilling og sammenbid ved tilpasningsprocesser i kæber og kæbeled. Det er derfor relevant at undersøge om tilsvarende ændringer vil ske hos voksne OSA patienter ved behandling med MAD gennem flere år. Hypotesen for undersøgelsen er, at der vil opstå ændringer i knoglestrukturerne i kæbeleddene og ændringer i mund-, kæbe- og ansigtsfunktionen hos patienter i langvarig behandling med MAD. Undersøgelsen vil bidrage til en større forståelse for behandlingen og dennes muligheder og risici samt en evt. ændring i visitation og henvisning af OSA patienter. Undersøgelsen er særdeles aktuel og har stor samfundsmæssig interesse, da mange læger henviser OSA patienter til privatpraktiserende tandlæger med henblik på udlevering af MAD.
Projekttitel: Association between female and male alcohol consumption and live birth after assisted reproductive technology treatment
Bevillingsmodtager: Lone Schmidt
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 86.400 kr.
Projektbeskrivelse: I de fleste europæiske lande er fødselsraterne faldet, og ligger nu under niveauet for opretholdelse af befolkningstallet. Det skyldes primært ændringer i sociale og økonomiske vilkår, men kan også til dels skyldes et fald i frugtbarhed. En øget risiko for nedsat frugtbarhed er forbundet bla. med stigende alder, overvægt, rygning, alkohol og seksuelt overførte sygdomme. Danmark er det europæiske land med det højeste antal fertilitetsbehandlinger ift. antallet af kvinder i den fertile alder. Det er relevant at undersøge risikofaktorer for ikke-succesfuld fertilitetsbehandling, da utilstrækkelig behandling af infertilitet er en psykosocial belastning for de involverede par og en udgift for samfundet. Der foreligger meget lidt viden om alkohols effekt på resultatet af assisteret befrugtning, og de undersøgelser, der findes, er små og uden systematiske sammenhænge. I denne undersøgelse inkluderer vi 19.557 kvinder og 17.520 mandlige partnere fra det nationale IVF-register, som også bl.a. omfatter oplysninger om fertilitetspatienternes alkoholforbrug. Udtrækket fra IVF-registeret er koblet med data fra Det Medicinske Fødselsregister og Landspatientregisteret, således at sammenhængen mellem alkoholforbrug og sandsynlighed for levende fødsel efter fertilitetsbehandling kan undersøges. Studiets resultater vil potentielt kunne anvendes til at øge succesraterne ved fertilitetsbehandling.
Projekttitel: Study of correlation between the NAT2 acetylation pheno- and genotype among Greenlandic Inuit
Bevillingsmodtager: Mads Melbye
Institution: Statens Serum Institut
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: En række lægemidler omsættes af enzymer i leveren, før de udskilles gennem nyrerne. Hastigheden af denne omdannelse er bestemt af vores gener. N-acetyltransferase 2 (NAT2) er et velundersøgt enzym, som spiller en vigtig rolle i omsætningen af en række lægemidler som bl.a. bruges til at behandle tuberkulose. NAT2-genet koder for dette enzym. Vi vil gerne undersøge den måde grønlændere omsætter lægemidler på. Vi har undersøgt 1.500 blodprøver, der viser, at flere grønlændere omsætter lægemidler hurtigere end andre befolkningsgrupper, hvilket kan have stor betydning for, hvor store mængder man skal give af et lægemiddel, for at det virker som det skal. Vi vil gerne undersøge 300 personer i Tasiilaq og Sisimiut som allerede har fået taget en blodprøve, som vi kan sammenligne resultaterne med. Deltagerne skal drikke 2 kopper kaffe, stærk te eller koffeinholdig læskedrik. Fire timer senere skal deltagerne give en urinprøve. Urinkoncentrationer af to koffein-stoffer bestemmes og forholdet mellem dem svarer til NAT2-enzym aktiviteten hos den enkelte deltager. På baggrund af denne NAT2-enzym aktivitet kan man se hvor hurtigt deltagerne omsætter lægemidler. Undersøgelsen vil kunne hjælpe læger med at forbedre den nuværende behandling af tuberkulose til hver enkelt patient, specielt i forhold til at undgå leverskader og behandlingssvigt.
Projekttitel: Sting-dependent Signaling by Plasmacytoid Dendritic Cells – a Prerequisite for TLR7 Innate Immune Responses
Bevillingsmodtager: Martin Roelsgaard Jakobsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Virusinfektioner har i dag en drastisk indvirkning på vor folkesundhed. Årlige influenza-epidemier, HSV og HIV-infektioner er blot få eksempler på vira, der påvirker milliarder af mennesker på verdensplan. Det medfødte immunforsvar spiller en central rolle i bekæmpelse af infektioner. Når en virus trænger ind i kroppens celler, igangsættes en kompleks kaskade af faresignaler der leder til udskillelse af anti-virale proteiner. En bestemt type af hvide blodlegemer, som har vakt stor interesse siden deres opdagelse, er plasmacytoide dendritiske celler (pDC’er). pDC’er er eksperter i at udskille anti-virale proteiner, som beskytter omkringliggende celler imod virus. pDC’erne aktiveres ved at de genkender virus indtrængning eller viral genetiske materiale (RNA/DNA) ved hjælp af bestemte celle molekyler, også kaldet receptorer. Hvis en receptor aktiveres påbegyndes kaskaden af faresignaler i pDC’erne. Vi ønsker i dette projekt at belyse hvilke receptorer pDC’ers bruger til at genkende influenza og HIV, samt horvidt genkendelse af disse vira sker gennem flere signaleringsveje, der kan forstærke hinanden og øge det endelige anti-virale respons. Studiet bliver udført på pDC'er fra mus, som genetisk er ændret til ikke at udtrykke de forskellige receptorer vi undersøger for. Projektet har potentiale til at beskrive hidtil ukendte sammenhænge imellem signaleringsveje i pDC’er. Dette har betydning for den biologiske forståelse af pDC og deres rolle under virus infektioner.
Projekttitel: How little physical activity during breaks in prolonged sitting is sufficient to avoid increased levels of central adiposity in patients with type 2 diabetes?
Bevillingsmodtager: Mathias Ried-Larsen
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 103.100 kr.
Projektbeskrivelse: Dette projekt leverer første evidens i bestemmelsen af, hvor lidt fysisk aktivitet, der er tilstrækkelig for at nedsætte graden af fedme hos patienter med type 2 diabetes (T2D) når man bryder længerevarende stillesiddende perioder. Det har vist sig at træning ved højere intensitet kan være problematisk at fastholdelse for T2D patienter der behov for at øge sit fysiske aktivitets niveau. Hvis stående aktiviteter øger sundheden hos patienter med T2D, kan erstatning af stillesiddende aktiviteter med stående aktiviteter vise sig at være en klinisk relevant og holdbar form for fysisk aktivitet hvor træning ikke er mulig eller attraktiv. Idet stillesiddende aktiviteter hos mange dominerer i løbet af en dag, vil dette kunne udgøre et nyt grundlag for udvikling af nye tilgange til rehabilitering af patienter med T2D. Studiet benytter baseline data fra et større igangværende eksperimentelt studie, som har til formål at øge det fysiske aktivitetsniveau hos patienter med T2D. Dette design muliggør inklusion af op til 500 personer med T2D. Vi anvender en ny metode, som kombinerer objektiv måling af stillesiddende aktivitet og intensitet af fysisk aktivitet vha. henholdsvis lår- og rygmonterede bevægelsesmålere. Dette muliggør bestemmelse af varighed af stillesiddende aktiviteter, antal af brud heri og intensitet af fysisk aktivitet under disse brud. Taljemål inkluderes som et mål for central fedme, som benyttes til at estimere sundhedsstatus.
Projekttitel: Kronisk stress og organrespons; Kan stress objektiviseres?
Bevillingsmodtager: Niels Lynnerup
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 129.600 kr.
Projektbeskrivelse: Stress er et udbredt fænomen i den vestlige verden. Stress kan føre til uarbejdsdygtighed, forringet livskvalitet, organpåvirkning og i yderste konsekvens for tidlig død. Kronisk stress påvirker både størrelse og form af stressrelaterede hjernekerner og binyrer. Dette er vist på dyremodeller og skanninger af levende personer. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan ophobet stress før døden påvirker størrelse og form af disse hjernekerner og binyrer. Der vil indgå en gruppe af afdøde svært psykisk syge, som repræsenterer en særlig stressbelastet befolkningsgruppe, og vi forventer derfor, at forandringerne vil være at se tidligere samt være mere udtalte i denne gruppe. Dette forskningsårsstudium er et særskilt projekt under det nationale danske SURVIVE studie, som er et tværfagligt og fremadrettet studie af afdøde psykisk syge med henblik på identifikation af risikofaktorer for tidlig død hos de psykisk syge. Vores undersøgelsesmetode omfatter CT-skanning af binyrer og MR-scanning af hjernen, samt en udvidet obduktion med bl.a. prøveudtagning til vævsmikroskopi, toksikologi, genetik og biokemi samt indhentning af registerdata fra de danske nationale registre. Med adgang til dette unikke humane materiale er der skabt mulighed for ny viden om sygdomssammenhængen ved stress. Vores resultater vil kunne bidrage til forståelsen af den fysiske påvirkning ved kronisk stress både i gruppen af psykisk syge og i befolkningen som helhed.
Projekttitel: Effekter af muskelglykogen på træningsrespons og præstationsevne
Bevillingsmodtager: Niels Ørtenblad
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 151.200 kr.
Projektbeskrivelse: Nærværende skolar-projekt er en forlængelse af forskningsgruppens arbejde med glykogenregulering og dets betydning for normal muskelfunktion og træningsrespons hos bl.a. eliteatleter. Tidlige studier har dokumenteret, at forekomsten af træthed i forbindelse med langvarigt arbejde er nært relateret til glykogentilgængeligheden i den arbejdende muskulatur. Det har for nyligt vist sig, at glykogen ud over energisubstrat også varetager andre vigtige funktioner, og at glykogen koncentrationen i sig selv er en vigtig regulator af bl.a. protein aktivitet og genudtryk. Trods klare resultater der viser et øget genudtryk og celle-signalering ved træning med lavt glykogen indhold i musklerne, så ved vi ved dog stadig meget lidt om den eventuelt gavnlige effekt at denne træning på det funktionelle niveau og/eller protein niveau. Nærværende skolar-projektet er en del af et større projekt, der inkluderer både veltrænede motionister og verdensklasseatleter, og omfatter analyser fra bestemmelse af præstationsevnen på helkropsniveau til undersøgelser af relevante underliggende mekanismer på organel- og molekyleniveau. Forskningsmålet er at opnå en grundig forståelse af, hvordan glykogen påvirker træningseffekten og præstationsevnen. En øget indsigt i disse mekanismer vil kunne hjælpe til at forbedre basal muskelfunktion og optimere både træningsplanlægning og præstationsevne hos udholdenhedsatleter og/eller patientgrupper.
Projekttitel: MGN1703-induced intestinal HIV RNA and cytokine mRNA production changes in TEACH trial patient cohort
Bevillingsmodtager: Paul Wesley Denton
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 215.568 kr.
Projektbeskrivelse: HIV forårsager en langsom nedbrydning af immunforsvaret, hvilket reducerer kroppens modstandskraft mod bestemte infektioner og kræftsygdomme. Antiretroviral terapi (ART) nedbringer mængden af virus til et umåleligt lavt niveau og forhindrer dermed nedbrydningen af immunforsvaret, men det er endnu ikke muligt at kurere smittede patienter. Det er blevet foreslået, at HIV kan kureres ved at aktivere de celler, som skjuler den tilbageværende virus for dernæst at udnytte kroppens eget immunforsvar til at angribe og dræbe de sidste HIV-inficerede celler. Formålet med dette studie er at vurdere, om behandling med TLR9 agonisten MGN1703 øger virusproduktionen i tarmen, som er det største og vigtigste HIV-reservoir i kroppen. MGN1703 stimulerer immunceller til øget produktion af signalmolekyler, som stimulerer immunforsvaret til at angribe og udslette inficerede celler. Den grundlæggende metode i dette studie vil være fiksering og in situ hybridisering, hvormed virus-fragmenter kan visualiseres i et lysmikroskop. Studiet forløber sideløbende med et større projekt, TEACH-studiet, der blev designet på baggrund af denne viden om MGN1703. Studiet inkluderer 14 HIV patienter på ART, der hver modtager 8 injektioner med MGN1703 over 4 uger. Der vil indhentes tarmbiopsier fra patienterne, som analyseres i dette side-studie. Vores overordnede hypotese er, at MGN1703 kan hjælpe immunforsvaret med at bekæmpe de celler, som skjuler virus, og dermed være en komponent i en fremtidig kur for HIV.
Projekttitel: Does assisted reproduction affect the epigenome of the newborn?
Bevillingsmodtager: Romain Emmanuel Barres
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 172.800 kr.
Projektbeskrivelse: I Danmark bliver 7,6 % af en fødselsårgang undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning (ART). Nyere studier har vist, at ART-børn har større risiko for at udvikle metaboliske komplikationer senere i livet; dette udtrykt ved ændringer af fedtindholdet i blodet, fasteblodsukkeret, fedtfordelingen samt hjerte-karfunktionen. Søskendestudier har desuden vist, at de forskellige ART-procedurer i sig selv kan påvirke barnets fødselsvægt, hvilket er en kendt risikofaktor for metabolisk sygdom senere i livet. Eksempelvis er befrugtning med æg som har været frosset ned associeret med en større risiko for høj fødselsvægt. Vores hypotese er, at de forskellige procedurer anvendt ved kunstig befrugtning kan påvirke kernematerialet omkring generne (epi-genetik), og dermed føre til ændringer i udviklingen af fostret, som senere i livet kan føre til tilstande som type 2 sukkersyge og hjertekarsygdomme. Vi vil karakterisere kernematerialet i stamceller fra den nyfødtes navlesnorsblod, afhængigt af hvilken behandlingsmetode, de blev undfanget ved: IVF, ICSI og nedfrysning/optøning af befrugtede æg. Dette studie kommer til at afdække, om assisteret befrugtning er forbundet med ændringer i kernematerialet hos den nyfødte, og om disse ændringer er påvirkelige af de forskellige metoder til fertilitetsbehandling. En bedre forståelse af årsagen til den øgede risiko for sygdom som ses hos børn født efter assisteret reproduktion, er central for at forbedre sundheden for børn født efter fertilitets.
Projekttitel: Head circumference at birth and childhood developmental disorders
Bevillingsmodtager: Tine Brink Henriksen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Igennem de seneste årtier er der set en stigning i antallet af børn med psykiatriske diagnoser, heriblandt særligt ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser). Begge har alvorlige konsekvenser for barnet og dets omgivelser og medfører en betydelig samfundsøkonomisk belastning. Den ultimative betydning af tilstandene kan dog mindskes ved tidlig diagnose og behandlingsmæssige tiltag, og forskning i forebyggelse eller tidligere diagnose af ADHD og ASF er således af stor interesse. Få og mindre undersøgelser har indikeret en sammenhæng mellem hovedomfang ved fødslen (et godt mål for hjernens størrelse hos nyfødte) og ADHD eller ASF, men større studier er nødvendige for at belyse sammenhængen tilstrækkeligt. Vi ønsker derfor at undersøge, om hovedomfanget ved fødslen kan forudsige børns senere psykiske sundhed i den hidtil største undersøgelse af sin art. Undersøgelsen vil gøre brug af oplysninger fra unikke danske registre med information om hovedomfang ved fødslen samt diagnosticering og medicinsk behandling af ADHD og ASF. Findes en sammenhæng mellem hovedomfang og øget risiko for ADHD eller ASF, vil vi få bedre mulighed for at detektere særligt udsatte og yde tidlig hjælp. En sammenhæng af selv beskeden størrelse kan have stor betydning for befolkningen pga. den store hyppighed af i særdeleshed ADHD.
Projekttitel: Novel Insights in the Cardio-Protective Vasodilatory Mechanism of native Glucagon-Like Peptide-1 and analogues
Bevillingsmodtager: Ulf Simonsen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Patienter med type 2 sukkersyge (T2D) har svært ved at regulere deres blodsukker, og ofte har de samtidig forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for hjertekarsygdom betragteligt. Glucagon-like peptid-1 (GLP-1) findes naturligt i kroppen og frigives fra tarmen i forbindelse med måltider, hvor det sænker blodsukkeret. Derfor bruges syntetisk fremstillet GLP-1 i behandlingen af T2D. GLP-1 har også en vægtreducerende effekt, hvorfor det også har potentiale ved fedmebehandling. GLP-1 er også fundet at udvide små blodårer og derved sænke blodtrykket samt udvide hjertets blodkar, hvilket øger blodtilførslen og virker beskyttende på hjertet. Man kender dog endnu ikke den præcise mekanisme bag disse fordelagtige effekter. Det har været foreslået, at GLP-1 virker ved at påvirke nerveforsyningen til blodkarrene, men effekten kan lige så vel skyldes en direkte påvirkning på karrene. Formålet med dette projekt er at belyse de uafklarede spørgsmål vedrørende den blodkarudvidende effekt af GLP-1. Dette er vigtigt for at kunne optimere GLP-1 behandling. Vi vil undersøge dette i små blodkar fra både mennesker og rotter. Vi vil måle, hvordan blodkar reagerer, når det udsættes for GLP-1. Ved elektrisk stimulation af nerverne i blodkarret, kan man få det til at trække sig sammen. Vi vil blandt andet undersøge, om GLP-1 kan hæmme denne nervepåvirkning på blodåren, og om dette kan være et sandsynligt bud på effekten af GLP-1 i menneskets blodkar.
Projekttitel: Udviklingen i forekomsten af antibiotikaresistens hos den normale tarmflora over 40 år
Bevillingsmodtager: Ulrik Stenz Justesen
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 166.039 kr.
Projektbeskrivelse: Mange bakterier udviser en stigende grad af resistens overalt i verden. Danmark har længe været forskånet for de store resistensproblemer, men i det seneste årti er billedet dog vendt. Danmark oplever nu i stigende grad resistensproblemer indenfor mange bakterieslægter, herunder også Bacteroides fragilis gruppen, der udgør hovedparten af vores normale tarmflora. I Danmark har man ikke noget overblik over resistens hos Bacteroides fragilis gruppen. For at kunne forebygge resistens må man vide, hvordan resistensen er opstået, hvor længe der har været resistens og hvor udbredt den er. Derfor er det vigtigt at få et indblik i, hvordan resistens ændres over tid og prøve at få et overblik over, hvilken type af resistensgener og resistensmekanismer bakterierne er i besiddelse af. Vi ønsker at belyse forekomsten af resistens hos ca. 550 bakterier fra Bacteroides fragilis gruppen over et spænd på 40 år, og undersøge for eventuelle ændringer i resistens. B. fragilis er en art der tilhører Bacteroides fragilis gruppen, som ofte giver anledning til alvorlige infektioner. Kollegaer fra Ungarn har fundet en hurtig metode til at udtale sig om resistens hos B. fragilis, og denne hurtig-metode ønskes også valideret i studiet med henblik på at etablere som metode på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Dette vil betyde at man hurtigere kan målrette den antibiotiske behandling, og derved yde bedre behandling til patienter inficeret med B. fragilis.