Bevillingerne giver unge studerende mulighed for at fordybe sig i et selvstændigt forskningsprojekt og beskæftige sig med videnskabeligt arbejde. Formålet er at bidrage til, at unge talenter tidligt kan rekrutteres til den sundhedsvidenskabelige forskning.
Bevillingerne gives inden for rammerne af Det Frie Forskningsråds Opslag E2015 og F2016.
Ansøgere vil modtage skriftligt svar hurtigst muligt.
Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle budgetjusteringer.
Projekttitel: Use of Selective Serotonin Reuptake Inhibitor and Quality of Care, Postoperative Complications and Mortality in Danish Hip Fracture Patients
Bevillingsmodtager: Alma Becic Pedersen
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 154.650 kr.
Projektbeskrivelse: Hoftefraktur er en af de hyppigste årsager til indlæggelse på danske sygehuse. Cirka 7000 hoftefrakturpatienter bliver opereret om året i Denmark. Dødelighed blandt disse patienter er 10% indenfor 30 dage og 30% indenfor 1 år efter operation. Hoftefrakturpatienter har ofte flere konkurrerende sygdomme, som kræver brug af multi-medicin. Antidepressiv medicin, især SSRI er blandt de mest hyppigste ordineret medicin hos ældre personer. Man ved godt, at SSRI øger risiko for fald og hoftefraktur. Men meget få studier har set på sammenhæng mellem SSRI og postoperative komplikationer og dødelighed hos ældre hoftefrakturpatienter. Disse resultater har været modstridende. Ingen studier har set på risiko for hjerte-karsygdomme og blødning efter hoftefrakturoperation. Desuden vides det ikke, om behandlingskvaliteten er forskellig blandt patienter, som har fået SSRI eller ikke har fået SSRI før frakturen. Forskel i behandling er i andre patientgrupper som apopleksi-patienter linket til forskel i dødeligheden.
Projekttitel: Statins as new treatment drug for lithium-induced nephrogenic diabetes
Bevillingsmodtager: Birgitte Mønster Christensen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Lithium er et lægemiddel til behandling af patienter med bipolare lidelser. Lithium har en bivirkning, da det påvirker negativt nyrens evne til at koncentrere urin. Som følge heraf kan patienterne udvikle Nefrogen Diabetes Insipidus (NDI) med svær polyuri. På molekylært niveau er dette bl.a. forbundet med nedregulering af vandkanalen AQP2 i nyren. Statiner er en gruppe af kolesterolsænkende lægemidler, som også er vist i et præliminært klinisk studie at have en positiv effekt på urinproduktionen hos patienter med lithium-NDI. Formålet med projektet er at undersøge, om statiner kan forhindre de forandringer, som lithium forårsager i nyren. Projektet er relevant for at identificere, om statiner kunne være potentielt nyt lægemiddel til behandling af lithium-NDI.
Projekttitel: Brain-type Natriuretic Peptide – the mediator of compensatory renal functional increase after renal mass reduction
Bevillingsmodtager: Boye Jensen
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Hel eller delvis fjernelse af en nyre sker med stigende hyppighed. Der opdages flere tumorer tilfældigt og benyttes tiltagende familiedonation af nyrer til nyresyge. Restnyre undergår en hurtig stigning i funktion. Hvad er signalet til nyren, der bevirker denne stigning? Formålet med det ansøgte projekt er at bevare og støtte restnyrefunktion. Det gøres ved at teste en hypotese vedrørende mekanismen for nyrefunktionsstigningen. Hjertehormonet BNP stiger akut i blodet efter nyrevævsfjernelse. Kan BNP afslappe nyreblodkar fra mennersker? Denne ide vil vi nu teste med blodkar udtaget fra nyrevæv doneret af patienter der får fjernet en nyre pga cancer. Blodkar fra nyren isoleres og kar-ringe monteres i kraftmåler, der kan bestemme evnen til kontraktion efter tilsætning af BNP og lægemidler, der virker ligesom BNP. Perspektivet er, at disse stoffer kan benyttes til at stimulere og vedligeholde nyrefunktion. Projektet udføres af stud. med. i laboratoriet i løbet af 12 måneder.
Projekttitel: NEUROPEPTIDE Y: A NEW GENE THERAPEUTIC TARGET IN PARKINSON’S DISEASE?
Bevillingsmodtager: David Paul Drucker Woldbye
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: 108.000 kr.
Projektbeskrivelse: Parkinsons sygdom er en svært invaliderende sygdom, hvor en bestemt gruppe af nerveceller langsomt dør (dopamin-celler). I dag kan man kun behandle med medicin, der virker i en begrænset periode. Medicinen kan ikke på længere sigt forhindre udviklingen af sygdommen. I de senere år har man forsøgt at anvende genterapi til behandling af sygdommen. Ved denne nye metode administreres gener direkte ind i specifikke hjerneregioner for at opnå terapeutisk effekt. Tidligere forsøg med genterapi til Parkinsons sygdom har vist opmuntrende resultater, men endnu har man ikke opnået at kunne forhindre progressionen af sygdommen. I nærværende projekt vil ansøgeren udnytte sin mangeårige ekspertise indenfor genterapi til behandling af epilepsi i dyremodeller til også at teste i musemodeller for Parkinsons sygdom. Ansøgeren har i yderst lovende pilotforsøg vist, at signalstoffet NPY og andre lignende stoffer kan have potentielt gavnlige effekter på Parkinson symptomer inklusiv potentielt beskyttende effekter på celledød. Nærværende projekt vil forsøge at belyse, hvorvidt genterapi med NPY gener kan virke i musemodeller af Parkinsons sygdom. Det er således vores håb, at dette vil kunne føre til en ny genterapiform med bedre effekt end tidligere behandlinger på Parkinsons sygdom., fordi det kunne tænkes at forhindre celledød af dopamin-cellerne.
Projekttitel: The role of local acid-base homeostasis in arterial remodeling and smooth muscle cell morphology, migration, and proliferation
Bevillingsmodtager: Ebbe Briggs Bødtkjer
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Strukturelle ændringer i væggen af kroppens ledningsarterier bidrager til udvikling af hjertekredsløbslidelser og kan bl.a. føre til aflukning af hjertets kranspulsårer efter ballonudvidelse. Deling og bevægelse af karvæggens glatte muskelceller bidrager til karvæggens strukturelle tilpasninger, men vi har en utilfredsstillende forståelse af de bagvedliggende cellulære og molekylære processer. I dette projekt ønsker vi at undersøge betydningen af syre-base transport over cellemembranen af glatte muskelceller for etablering af a) en passende høj surhedsgrad (pH) i cellerne til at fremme celledeling b) en forskel i pH på langs af cellens migrationsretning, idet vi vil vurdere, hvorvidt forskelle i pH inden i og langs ydersiden af celler er vigtige for at koordinere aktiviteten af de proteiner, som bidrager til, at cellernes bevægelse styres i en bestemt retning. NBCn1 er en vigtig syre-base transportør i karvæggen, hvor den er ansvarlig for cellernes optag af basen bikarbonat. Ved hjælp af en musemodel (vævsspecifik knockout mus), hvor NBCn1 mangler i de glatte muskelceller, og en nyudviklet NBCn1-hæmmer forventer vi at kunne afklare betydningen af NBCn1 for de glatte muskelcellers evne til at dele og bevæge sig og for tilpasning af ledningskarrenes struktur. Denne viden vil forbedre vores forståelse af de mekanismer, som indgår i udvikling af hjertekredsløbslidelser, og kan fremme udvikling af nye medicinske behandlingsformer rettet mod hyppige og alvorlige sygdomme.
Projekttitel: Soluble PD-1 and PD-L1 in patients with lymphoid malignancies
Bevillingsmodtager: Francesco d'Amore
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 149.495 kr.
Projektbeskrivelse: Immunsystemet har regulatoriske mekanismer, som virker dæmpende på immunforsvaret, såkaldte checkpoint-proteiner, som har det formål at opretholde selv-tolerance og undgå autoimmune sygdomme. Nogle cancere udnytter disse proteiners hæmmende effekt på kroppens eget immunforsvar ved at udtrykke disse proteiner på deres overflade, og studier har vist sammenhæng mellem visse kræftformer og checkpoint proteinerne PD-1 og PD-L1. Dette har ført til udvikling af lægemidler rettet imod PD-1 og PD-L1, hvilke allerede testes i kliniske forsøg til behandling af bl.a. modermærkekræft, lungekræft og nyrekræft samt blod- og knoglemarvssygdomme. Studierne har indtil videre vist gode resultater. Studier har vist, at PD-1 og PD-L1 også kan findes i opløselig form i blodet. Den kliniske betydning af niveauerne ved patienter med kræft er stadig ikke fuldstændig klarlagt, og flere studier kræves for at bestemme dette. Formålet med projektet er at undersøge, om opløselige former af PD-1 og PD-L1 i blodet på patienter med lymfekræft har betydning for forskellige prognostiske parametre. Derudover er hensigten at danne grundlaget for en fremtidig vurdering af opløseligt PD-1 og PD-L1 som potentielle markører til at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af lægemidler rettet imod disse proteiner.
Projekttitel: Changes in the brains reward circuit and in body-mass index following intervention with selective serotonin reuptake inhibitors
Bevillingsmodtager: Gitte Moos Knudsen
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 154.650 kr.
Projektbeskrivelse: Depression er en uhyre belastende sygdom, både for den enkelte person og ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Førstevalgsbehandling af depression er de selektive serotonin (5-HT) reuptake inhibitorer (SSRI), som bla. virker ved at øge hjernens 5-HT niveau. Ved depression ser man udover det nedsatte stemningsleje også ofte ændringer i appetit og kropsvægt, faktorer som 5-HT også indvirker på. Med radioliganden 11C-SB207145 og Positron Emissionstomografi (PET) kan man kvantitere hjernens 5-HT4 receptorer (5-HT4R) hos mennesker. Vi har i Neurobiologisk Forskningsenhed i såvel dyreeksperimentelle og efterfølgende kliniske studier påvist en invers sammenhæng mellem hjernens 5-HT niveau og 5-HT4R målt med PET. Vi har endvidere set, at 5-HT4R bindingen i hjernens belønningskredsløb, særligt i nucleus accumbens, er højere hos overvægtige, tydende på et lavt 5-HT niveau i disse hjerneområder. Formålet med dette projekt er at undersøge effekten af længerevarende SSRI behandling på body mass index (BMI) hos patienter med depression og kontroller. Hypotesen er SSRI inducerede ændringer i 5-HT4R bindingen i nucleus accumbens korrelerer positivt med ændringer i BMI. Den studerende vil få adgang til at arbejde med eksisterende data fra et tidligere SSRI interventionsstudie i raske mænd. Han vil desuden modtage oplæring i dataindsamling og hjælpe til i et nystartet PhD-projekt, hvor der inkluderes patienter med depression som skannes før og 8 uger efter start på SSRI-behandling.
Projekttitel: The role of Pendrin in renal HCO3- excretion stimulated by secretin
Bevillingsmodtager: Jens Leipziger
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: The kidneys are indispensable organs to excrete waste products. They excrete acids that are generated by various metabolic processes. Patients with reduced kidney function therefore have too much acid in their blood. On the other hand, some diets are high in alkaline constituents and this is also handled by the kidneys. Under these conditions the urine becomes alkaline such that more bicarbonate is present in the urine. It is unclear how the kidney regulate the amount of bicarbonate with the urine. After a meal the intestinal hormone secretin is released into the blood stream to stimulate the exocrine pancreas. Interestingly, this hormone also stimulates the kidney to excrete more bicarbonate. In this project we want to study, how this works and which membrane transporter can perform this function.
Projekttitel: Apical-basolateral polarity determinants in native epithelia
Bevillingsmodtager: Jeppe Prætorius
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 210.240 kr.
Projektbeskrivelse: Vores indre og ydre legemsoverflader er dækket af et bestemt væv kaldet epitel. Epitelvæv udfører mange forskelligartede funktioner afhængigt af placeringen i kroppen, f.eks.: barriere, optagelse og udskillelse af stoffer, sansning og temperaturregulering. Transport epitel er særligt udstyret til at optage eller udskille væske og opløste stoffer over en legemsoverflade. For at kunne udføre denne transport er vævets celler udstyret med et helt specielt molekylært maskineri, og det er en helt speciel assymetri af de enkelte komponenter af maskineriet, der muliggør transporten. For at kunne opretholde cellernes assymetri med hensyn til de molekylære mekanismer må cellerne til stadighed være polariseret, således at cellens to poler holdes separerede fra hinanden og indeholder specielle adressesignaler til cellens fordelingscentraler, så cellens transportmolekyler havner på rette pol af cellen. Næsten al forskning på området er hidtil foretaget i model cellekultur eller i lavtstående organismer, og det vides ikke, i hvor høj grad de paradigmer der eksisterer kan overføres til pattedyr inkl. mennesket. Dette projekt vil systematisk undersøge, i hvor stort omfang de basale polariserings mekanismer gælder i normale epiteler og kan få betydning for forståelse af sygdomme, hvor cellepolarisering afviger.
Projekttitel: Fedt- og sukkeromsætningen under fysisk arbejde hos patienter med Glycogenin-1 mangel
Bevillingsmodtager: John Vissing
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 123.720 kr.
Projektbeskrivelse: Glycogenin-1 (GYG1) mangel er en arvelig sygdom med genetiske defekter i musklernes sukker-stofskifte. Disse defekter giver en begrænsning i den mængde energi, der er tilgængelig for musklerne. Patienter med GYG1-mangel får med alderen nedsat kraft og svind af muskulaturen, men har også abnorm opbygning af musklernes sukkerdepoter. Spørgsmålet er derfor, om patienternes nedsatte arbejdsevne alene skyldes muskelsvind, eller om energimangel fra nedbrydning af sukkerdepoterne også er en begrænsende faktor for at kunne udføre højintenst arbejde. I det planlagte forsøg vil vi undersøge patienternes fedt- og sukkerforbrændingsevne under arbejde ved brug af cykel-ergometri-tests og stabilisotop-teknik. Hvis stofskiftet er hæmmet, vil vi undersøge effekten af sukkertilskud på arbejdstolerancen hos disse patienter, idet vi tidligere har vist, at dette kan hjælpe patienter med andre stofskiftedefekter.
Projekttitel: Effekten af gruppedynamik i træning af kirurgiske færdigheder
Bevillingsmodtager: Lars Konge
Institution: Region Hovedstaden
Bevilget beløb: 153.777 kr.
Projektbeskrivelse: Tekniske færdigheder er en kernekompetence for læger i kirurgiske specialer. Med udbredelsen af kikkert- og robotkirurgi får læger, under oplæring som kirurger, mindre erfaring med vigtige kirurgiske teknikker i åben kirurgi. Lægers manglende tekniske færdigheder påvirker patientsikkerheden og fører til kirurgiske komplikationer, dødsfald og risiko for reoperation. Simulations-baseret træning tillader yngre læger at indøve kirurgiske færdigheder i kontrollerede omgivelser, før de opererer patienter. Derfor har CAMES udviklet et kursus i basale åbne kirurgiske færdigheder, målrettet yngre læger i kirurgiske specialer. Grundet lægers skæve arbejdstider har selvreguleret hjemmetræning vundet indpas i undervisningen af yngre læger. Ved hjemmetræning mistes det sociale element som motivationsfaktor, og der er begrænsede muligheder for supervision og feedback. En måde at imødekomme disse begrænsninger kan være par-træning, hvor kursister kan drage nytte af sociale komponenter såsom motivation, konkurrence, målsætning og feedback. Vi vil derfor undersøge, om indførslen af selvreguleret hjemmetræning i par, sammenlignet med individuel træning, kan forbedre yngre lægers kirurgiske kompetencer i åben kirurgi. Resultaterne vil give os essentiel viden om, hvordan vi bedst håndterer de udfordringer, vi står overfor i uddannelsen af kommende speciallæger i kirurgiske specialer. Endvidere vil det forbedre lægers kirurgiske kompetencer, og dermed øge patientsikkerheden.
Projekttitel: Investigating the neural mechanisms of agency
Bevillingsmodtager: Morten Storm Overgaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Agency, følelsen af at have kontrol over ens handlinger og deres effekt på verden, er et hverdagsfænomen, der under normale omstændigheder sjældent bemærkes. På trods af denne umiddelbare natur, bryder agency i nogle patologier sammen. Dette ses f.eks. ved nogle former for skizofreni, hvor patienter hævder enten at blive kontrolleret af eksterne kræfter, som feks. radiobølger, eller at være i stand til at kontrollere eksterne objekter. Disse former for patologisk agency resulterer i et forkrøblet forhold mellem patient og dennes eksterne verden. Formålet med dette projekt er at undersøge de tilgrundliggende neurale mekanismer for agency. Ved at bruge Transkraniel Magnetisk Stimulation til at afbryde aktiviteten i udvalgte kortikale områder vil jeg undersøge de neurale mekanismer, der giver anledning til oplevelsen af agency hos raske samt hos patienter med en forstyrret oplevelse af kontrol. Projektet vil resultere i ny viden, som vil udfylde en vigtigt, men manglende plads i vores forståelse af agency. Det vil desuden være et vigtig skridt mod forståelse af patologisk agency og vil potentielt kunne være det første trin i behandling af forstyrrede oplevelser af agency.
Projekttitel: Impact of GH status on UCP-1 expression and other markers of brown adipose tissue (BAT) in vitro and in vivo
Bevillingsmodtager: Niels Jessen
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 198.720 kr.
Projektbeskrivelse: Kroppens energiomsætning er under kontrol af hormoner, som regulerer fordeling af substrater samt styrer forbrændingen heraf. Specialiseret fedtvæv, som benævnes brunt fedtvæv, kan, når det er aktiveret, øge kroppens energiomsætning betydeligt. En række data indikerer, at hormonet Væksthormon kan regulere mængden og aktiviteten af brunt fedtvæv og derved påvirke kroppens energiomsætning. Dette projekt vil ved hjælp af patientmateriale muliggøre en dybdegående undersøgelse af væksthormons potentielle rolle som regulator af brunt fedt og derved åbne nye perspektiver for forståelsen af energiomsætning og opståen af livsstilsassocierede sygdomme.
Projekttitel: Elimination of the active HIV reservoir: Enhancement of NK cell-mediated ADCC and CD8 T cell functions by toll-like receptor 9 stimulation
Bevillingsmodtager: Ole Schmeltz Søgaard
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: Standard behandling mod HIV-infektion er en kombination af antivirale lægemidler, som forhindrer dannelsen af nye viruspartikler i kroppen. HIV-DNA fjernes dog ikke fra de allerede smittede hvide blodlegemer, dvs. medicinen holder infektionen i skak, men kurerer den ikke. Det er blevet foreslået, at immunforsvaret kan stimuleres til at angribe celler med HIV-DNA. Vores tidligere forsøg tyder på, at immunresponset mod HIV kan fremmes ved at aktivere en specifik receptor, TLR9, med stoffet MGN1703. Denne viden vil vi nu bruge i laboratoriet til at undersøge, hvordan MGN1703 påvirker immunceller isoleret fra HIV-patienters blod. Ved at bruge fluorescerende antistoffer vil vi observere ændringerne i proteinmønstret på CD8 og natural killer (NK) cellers overflade som tegn på en ændring i deres funktion efter stimulation med MGN1703. Derudover vil vi måle de stimulerede NK cellers evne til at dræbe inficerede celler, når der også tilsættes antistoffer rettet mod HIV. Ideen er at skabe et innovativt behandlingsprincip, hvor man kombinerer TLR9-stimulation med de allerede velbeskrevne effekter af anti-HIV antistoffer. Vores hypotese er, at begge typer cellers drabsfunktion opreguleres af MGN1703, samt at kombinationen af stimulerede NK celler og antistoffer effekt eliminerer HIV-inficerede celler. Resultaterne fra dette studie er essentielle for udformningen af kommende kliniske forsøg, som vi mener vil være et væsentligt skridt mod en effektiv og definitiv HIV kur.
Projekttitel: Infiltrating the stronghold of HIV during suppressive ART: Virological and immunological effects of TLR9-targeted immunotherapy in lymph nodes
Bevillingsmodtager: Paul Wesley Denton
Institution: Aarhus Universitet
Bevilget beløb: 215.856 kr.
Projektbeskrivelse: Infektion med HIV forårsager en gradvis destruktion af immunforsvaret. Efter en årrække vil tilstanden udvikles til AIDS, hvor selv banale infektioner kan medføre invaliditet og død. Antiretroviral terapi (ART) nedbringer virusmængden til et umåleligt lavt niveau og forhindrer dermed nedbrydning af immunforsvaret. ART er ikke i sig selv en kur, da HIV skjuler sig i cellerne og vender tilbage få uger efter ophør med behandlingen. Det er foreslået, at en kur mod HIV kan bestå i at aktivere cellerne med skjult virus - og herved synligøre dem - for at immunforsvaret kan finde og dræbe de inficerede celler. I studiet TEACH-A så vi, at 4 ugers behandling af HIV patienter med TLR9-agonisten MGN1703 førte til en aktivering af de dele af immunforsvaret, der har potentiale til at dræbe HIV-inficerede celler. På baggrund af disse resultater påbegynder 10 HIV-patienter på ART en 24 ugers behandling med MGN1703 (TEACH-B). Hypotesen er, at den forlængede behandlingsperiode med MGN1703 kan guide immunforsvaret til at bekæmpe de celler, som skjuler virus og dermed være en delkomponent i en fremtidig kur mod HIV. Da HIV primært er en sygdom i kroppens lymfesystem, vil der udtages lymfeknuder fra patienterne før og efter behandlingsperioden. Ved hjælp af metoderne in situ hybridisering og immunhistokemi kan vi vurdere, hvordan behandling med MGN1703 påvirker immuncellerne i lymfeknuderne og reducerer mængden af skjult HIV.
Projekttitel: The Role of TRPV3 Ion Channel in Bladder Function and Sensory Signaling
Bevillingsmodtager: Peter Zvara
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 216.000 kr.
Projektbeskrivelse: I 2008 blev det estimeret, at omkring 45,2 % af verdens befolkning har mindst et symptom på en urinvejslidelse. Ved 2018 forventes det, at antallet af patienter vil være øget med 18,4 %. Personer påvirket af urinvejslidelser, især de ældre, oplever hyppige episoder med en pludselig trang til at skulle på toilettet døgnet rundt. For nogle er symptomerne ledsaget af blære- og urinvejssmerter. På trods af problemets størrelse er der ikke sket mange fremskridt i forhold til at forbedre livskvaliten for disse mennesker. Den nuværende form for behandling af nedre urinvejssymptomer (LUTS) er medicin, som virker for nogen, men ikke for alle og derudover har uønskede bivirkninger. Man ved, at et antal TRP-ion kanaler regulerer funktionen af den glatte muskulatur og følesansen i hele kroppen. Medlemmer af TRP-familien udviser stor strukturel variation. Det betyder, at hvis vi er i stand til at identificere et medlem af denne gruppe, som har en vigtig rolle i reguleringen af blærefunktionen, vil vi kunne udvikle agenter til at kontrollere blærefunktionen uden at forårsage bivirkninger som sløret syn, forstoppelse, tørhed i munden og andre ubehagelige bivirkninger, som de nuværende medicinske behandlinger giver. Vores hypotese er, at TRPV3 ion-kanalen, der er ansvarlig for opfattelse af varme og smerte enten alene eller kombineret med andre kanaler, bidrager til udvikling af nedre urinvejssymptomer (LUTS). Og derfor at hæmning af TRPV3 kan udnyttes terapeutisk til behandling af LUTS.
Projekttitel: Association between functional genetic variants in ABCA7 and risk of dementia and cerebrovascular disease in the general population
Bevillingsmodtager: Ruth Frikke-Schmidt
Institution: Rigshospitalet
Bevilget beløb: 154.650 kr.
Projektbeskrivelse: Alzheimers sygdom og andre former for demens er ødelæggende neurodegenerative sygdomme, der afficerer mere end 47 millioner mennesker på verdensplan. Aktuelt findes ingen kurativ medicinsk behandling, og store dele af den underliggende biologi er ukendt. Fordi genetiske studier af den almindelige befolkning ofte kan hjælpe med at afdække biologiske mekanismer og årsagssammenhænge, er undersøgelser af biologisk relevante demens gener i befolkningsundersøgelser af stor interesse. Flere ny-identificerede Alzheimers risiko gener transporterer både fedtstoffer og β-amyloid – det klistrende proteinfragment, der udgør de senile plaks i hjernen hos demenspatienter. Et af disse gener er ATP-Binding-Cassette transporter A7 (ABCA7) genet, og vi kombinerer genotyping og epidemiologiske data på 120.000 personer for at undersøge det genetiske bidrag af ABCA1 for udvikling af demens. Sådanne data kan øge vores biologiske forståelse for vigtige sygdomsmekanismer og har potentialet til at kunne udpege molekylære områder for succesrig medicinudvikling.
Projekttitel: Causes of chronic diarrhoea after treatment for cancer in cecum and the ascending colon
Bevillingsmodtager: Søren Laurberg
Institution: Aarhus Universitetshospital
Bevilget beløb: 154.403 kr.
Projektbeskrivelse: Coloncancer er på verdensplan en hyppig sygdom med stigende incidens. I 2014 blev 968 patienter diagnosticeret med cancer i caecum og ascenderende colon, hvoraf 937 blev behandlet med resektion af colon i form af højresidig hemikolektomi. I takt med tidligere diagnosticering og bedre behandling øges gruppen af canceroverlevere, og mange af disse lever med kronisk diarré i en grad, der påvirker deres livskvalitet. Formålet med dette studie er at undersøge, om diarré efter kirurgisk behandling for cancer i første del af tyktarmen er forårsaget af galdesyremalabsorption, og om diarréen er associeret med bakteriel overvækst i tyndtarmen. Desuden vil vi undersøge, om galdesyrebinderen cholestagel kan bedre tarmfunktionen i disse patienter. 50 cases med diarré efter højresidig hemikolektomi vil blive sammenlignet med 20 matchede kontroller uden diarré. Begge grupper vil få foretaget SeHCAT skanning, glucose pusteprøve og måling af gastrointestinal transittid med henblik på at undersøge, om de har galdesyremalabsorption og/eller bakteriel overvækst. Alle cases vil desuden blive behandlet med cholestagel. Hvis det viser sig, at kronisk diarré efter kirurgisk behandling for cancer i caecum og ascenderende colon er forårsaget af galdesyremalabsorption og/eller bakteriel overvækst, vil klinisk håndtering af denne patientgruppe ændres markant. Viser det sig tilmed, at cholestagel lindrer symptomerne, kan livskvaliteten relativt simpelt forbedres betydeligt blandt coloncanceroverlevere.
Projekttitel: 14q32 genomic variation within human cardiovascular disease
Bevillingsmodtager: Søren Paludan Sheikh
Institution: Syddansk Universitet
Bevilget beløb: 122.160 kr.
Projektbeskrivelse: Mange danskere rammes af åreforkalkning. Som en del i den naturlige aldring bliver vores kar stivere, men for nogen kan de stive kar være en del af forskellige sygdomme eller selv forårsage sygdomme såsom højt blodtryk eller blodprop. I dag behandles forsnævrede blodkar med ballonudvidelser. Efter behandling er der op til 50%, der får genforsnævring af karrene, og i dag kendes de eksakte årsager til, at nogle hyppigere får genforsnævringer end andre ikke. Projekts første halvdel tager udgangspunkt i to store undersøgelser af personer, som har fået foretaget ballonudvidelser. Vi mener, at det kan være genetiske forandringer, mutationer, som spiller en rolle hos dem, der hurtigt udvikler nye forsnævringer eller andre former for hjertekarsygdom. Ved at sammenligne arveanlæggene fra personer, som hurtigt rammes af nye forsnævringer med personer, der ikke gør, forsøger vi at finde de forandringer i generne, som muligvis kan øge risikoen for genforsnævring. Efter at have kortlagt hvilke genforandringer, der har en indflydelse på genforsnævringsrisikoen, går vi over til projektets anden halvdel. Her undersøges enkelte celler, som på kunstig vis har fået ændret i deres arveanlæg, så de har genforandringerne, vi fandt hos patienter med tilbøjelighed til hurtig genforsnævring. Ved at undersøge hvordan de ændrede cellers adfærd skelner sig i forhold til celler uden genforandring, kan vi lære meget om hvordan cellerne er med til at danne genforsnævringer.
