Du er her: Forside Job i ministeriet Vejen til jobbet

Vejen til jobbet

Her kan du få et overblik over forløbet, fra du sender os en ansøgning, til du bliver ansat eller får afslag.
Kontakt
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 81 29
E-mail: heb@ufm.dk

I Uddannelses- og Forskningsministeriet anvender vi et eksternt e-rekrutteringssystem, som gør det muligt at søge flere job med en enkelt registrering. Du kan også tilmelde dig en jobagent, så du får en e-mail, når et job matcher din profil.

Umiddelbart efter ansøgningsfristen er udløbet, vil alle indkomne ansøgninger blive behandlet. Ansøgninger, der er modtaget efter ansøgningsfristen, vil ikke blive taget med i vurderingen.

Samtale

Ansøgningerne bliver videregivet til det kontor, som har en ledig stilling. Kontoret vælger en række kandidater, som man ønsker at se til en personlig samtale.

Til samtalen vil der normalt være en tillidsrepræsentant og/eller en medarbejder og kontorchefen fra det pågældende kontor.

Til samtalen får du information om Uddannelses- og Forskningsministeriet, jobindholdet, ansættelsesvilkår osv. og mulighed for at fortælle om din baggrund og forventninger til jobbet.

Desuden får du til samtalen mere at vide om den konkrete ansættelsesprocedure, og om hvor mange ansøgere der har været, samt hvor mange der er blevet indkaldt til samtale.

Samtalen er ikke en lønforhandling, men du har mulighed for at fremsætte dine eventuelle forventninger til lønniveau. Ministeriet aflønner efter den gældende overenskomst, samt kvalifikationer.

Ansættelse

Når samtalerne er gennemført, afgør kontoret, hvem de ønsker at ansætte, og vedkommende kontaktes. Derefter bliver der udfærdiget en kontrakt og aftalt nærmere omkring de konkrete ansættelsesforhold og første arbejdsdag.

Afslag

Bliver du ikke ansat, vil du få tilsendt et afslag med begrundelse. Hvis du har været til samtale, får du et telefonisk afslag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Senest opdateret 29. august 2016