Gå til indhold

Private jobs og vækst i hele Danmark

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens tale på GTS-nettets årsmøde den 17. november 2015 i København.

Det talte ord gælder

Jeg har glædet mig til GTS-nettes årsmøde.

Jeres kunder er for mange vedkommendes danske virksomheder.

- I er også internationalt engagerede.

Og det er jo ingen hemmelighed, at regeringen er optaget af danske virksomheder og af at være erhvervsvenlig.

Nogle vil måske endda sige, at vi forkæler virksomhederne. Det er en ros, vi gerne tager på os i det omfang, at den er virkelig.

For regeringen vil gøre sit til at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for danske virksomheder. Det skal være både billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark. Og så skal danske virksomheder have den bedst mulige adgang til viden.

Det er der ikke noget nyt i. Det er der mange andre, der også har haft som vision.

Det nye er forhåbentligt, at vi også kommer til at levere på det. Ikke mindst på den del, der handler om at have adgang til viden i hele landet.

For det er regeringens mål, at vi skal have et Danmark i balance. De af jer, der har hørt mig tale de sidste fire år, ved, at jeg er meget optaget af den regionale udfordring, og det er regeringen også. 

I dag skabes der mange nye job i Hovedstaden og i Østjylland. Men i mange andre områder af landet, er byer og landdistrikter ramt af, at arbejdspladser forsvinder.

Regeringen lægger stor vægt på, at den offentligt finansierede forskning bliver brugt i erhvervslivet.

Er det ærgerligt at skære 1,4 milliarder som forskningsminister på forskningsområdet? Ja - de penge kunne være brugt på mange ting. Men det også er ærgerligt at bruge 1,01 procent af BNP, hvis det ikke omsættes.

Hvis vi ser på, hvordan vores forskning omsættes, så kan vi blive dygtigere. Og det er der, hvor jeg blandt andet ser GTS’erne have en nøglerolle.

GTS skal bidrage til målsætningen om flere private arbejdspladser. Og I skal bidrage til et Danmark, hvor der er udvikling i hele landet. Det er viden i anvendelse, der skaber udvikling og vækst.

Ligegyldigt om det hedder Internet of Things, smarte produkter eller Industri 4.0 – som I har fokus på i dag. Anvendelse af viden er fundamentet. Og GTS’ernes fornemste opgave er at være brobygger her. Fra forskningen på universiteterne til den praktiske anvendelse i virksomhederne i alle egne af landet.

Og naturligvis også fra GTS’ernes egen forskning og ud til virksomhederne.

Beton og GTS’ rolle

Tillad mig at nævne et eksempel fra en virksomhed i det vestjyske.

Lemvig Beton, der sælger et velkendt produkt - beton.

Men det er en moderne virksomhed med vilje til at udvikle sig. Og det er en virksomhed, der bruger viden til at udvikle produkter.

Senest har Lemvig Beton i samarbejde med Teknologisk Institut fået kendskab til de nyeste processer omkring blandt andet overfladebehandling af beton og nye blandingsformer af beton. Den overførsel af viden har skabt resultater.

Lemvig Betons forretningsområde er efter samarbejdet med Teknologisk Institut blevet udvidet til blandt andet at omfatte betonhegn.

Det er et fint eksempel på, at GTS har en afgørende rolle - og både kan og skal være med til at flytte virksomheder.

Det er vigtigt, at GTS’erne bliver andet end en forkortelse.

I går havde jeg besøg af en erhvervsgruppe fra det vestjyske.

Når forkortelsen ”GTS” bliver brugt, så er der mange, der bliver tomme i blikket. For hvad er det? Og hvad vil det sige at overføre viden og teknologisk kunnen fra universiteter ud i dansk erhvervsliv?

Vi skal nå længere ud, og kendskabet til GTS skal blive større i en bredere del af dansk erhvervsliv.

Det er en målsætning, som jeg vil forfølge som minister, og det er noget af det, jeg vil arbejde sammen med jer om.

I jeres nye vision, som jeg gerne vil kvittere for, er overskriften netop: ”Teknologi der flytter virksomheder”.

Det er rigtigt fint. Men ikke hvis det kun er velkendte virksomheder i berøring med GTS-nettet. Vi skal længere ud.

Derfor er det vigtigt, at I gør jer tanker om, hvordan GTS’erne udvikler sig i fremtiden, og det vil jeg gerne kvittere for.

Nye udviklingskontrakter

For GTS skal jo også flytte sig. I en verden under konstant forandring må GTS være under konstant forandring.

Jeg er klar over, at GTS-institutterne allerede i dag gør et kæmpe arbejde for at sprede viden til de danske virksomheder.

De godt 17.000 virksomheder i jeres kundekartotek taler deres tydelige sprog. Det er en ret omfattende kundekreds.

Men godt kan blive bedre. Og for mig er det et åbent spørgsmål, om vi høster det fulde potentiale af den viden, som udvikles på universiteterne. Eller om vi kan øge udbyttet ved at styrke samarbejdet mellem universiteterne og GTS.

Derfor er mit budskab her i dag, at jeg ønsker, at vi i fællesskab opstiller en række udviklingsmål for GTS-institutterne.De mål skal være med til at styre udviklingen af GTS på det overordnede, strategiske niveau.

Jeg forestiller mig et sæt udviklingsmål, lidt som de udviklingskontrakter vi kender fra de videregående uddannelsesinstitutioner.

Jeg indgår hvert tredje år udviklingskontrakter med universiteterne. Uafhængigt heraf opnår universiteterne finansiering gennem basismidlerne.

Tilsvarende ønsker jeg hvert tredje år at indgå en aftale med hvert enkelt GTS-institut om udviklingsmål for de kommende tre år.

Uafhængigt heraf opnår GTS’erne finansiering gennem resultatkontrakterne

Uddannelsesinstitutionernes velkendte udviklingskontrakter er et redskab, som understøtter en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte uddannelsesinstitution om prioritering af målsætninger og strategi.

Samtidig bidrager udviklingskontrakten til at synliggøre og dokumentere institutionens resultater.

Jeg forestiller mig, at vi på GTS-området indgår i en lignende proces. Derfor vil jeg gerne begynde med at invitere ledelserne på alle GTS-institutterne til et møde i begyndelsen af det nye år.

Jeg vil gerne tale om, hvordan vi i fællesskab kan udvikle et sæt af mål for GTS’erne. Det kunne eksempelvis være at styrke videnbroen fra universiteterne til virksomhederne.

Ligesom I besøger virksomheder, så besøger jeg også virksomheder. Noget der har slået mig er, hvordan selv mellem-store danske produktionsvirksomheder har svært ved at finde ud af, hvordan man åbner døren ind til universitetet og GTS’erne. Hvor er det nøglen sidder?

Det er en stor udfordring, og vi har alt for mange virksomheder, der ikke vækster, og den kode skal vi knække. 

Efter mødet i det nye år forestiller jeg mig, at vi får opstillet relevante udviklingsmål og målepunkter for hvert enkelt GTS. Og i løbet af foråret kan vi så indgå en aftale om de enkelte institutters udviklingsmål frem mod 2018.

Det er min hensigt, at målene - ligesom for uddannelsesinstitutionerne - skal være et nyttigt redskab.

Det samarbejde glæder jeg mig til.

Hvad angår resultatkontrakterne, så ser jeg frem til, at vi nu gør klar til en stor investering på omkring 900 millioner kroner i udvikling af teknologiske serviceydelser til danske virksomheder ved at indgå resultatkontrakter med institutterne for den kommende treårige periode.

I har haft et langt forarbejde og indrapporteret en lang række forslag til nye områder. Det kvitterer jeg for.

Jeg glæder mig til at få omsat de penge, vi investerer, så vi får lagt nye aktiviteter ud.

Overføre viden til virksomhederne

Det er viden i anvendelse, der skaber udvikling, vækst og job i de danske virksomheder. Og GTS-nettet er en væsentlig aktør her.

Det er en forudsætning for regeringen, at der bliver omsat viden, så vi kan skabe vækst.

I gør det godt.

Der er potentiale for at gøre det endnu bedre. Jeg glæder mig til arbejdet og til at samarbejde med jer.

Tak for ordet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 01. december 2015