Det talte ord gælder
Rumfart er vor tids opdagelsesrejse
Kære rektor, studerende, forskere og ruminteresserede.
Kære Andreas Mogensen.
Det er en ære og en fornøjelse at få lov til at deltage i dag og at byde dig velkommen hjem til Danmark.
Og ikke mindst til at høre mere om missionen.
Derfor også en stor tak til Københavns Universitet, DTU Space, Syddansk Universitet og ESA for at arrangere foredraget. Jeg glæder mig.
Det første menneske i rummet var den russiske kosmonaut Jurij Gagarin.
Efter Gagarins kredsløb om jorden i 1961 udtalte han:
“Jeg kunne være fortsat med at flyve gennem rummet for evigt.”
Gagarin blev opsendt fra rumhavnen i Baikonur i Kasakhstan.
Og for præcis to uger siden blev vores danske astronaut sendt op i rummet fra samme sted.
Fra Den Internationale Rumstation tweetede han både storslåede billeder og opdateringer om de forskellige eksperimenter på rumstationen.
Der er gået mere end et halvt århundrede fra Gagarins udtalelse til Andreas Mogensens tweets – men de fortæller den samme historie.
Det er en historie om en intens fascination af rummet.
Den fascination er let at forstå. For rummet er på mange måder den ultimative destination for en forsker.
Rumfart er vor tids opdagelsesrejse. En rejse mod det uendelige univers. En rejse, hvor sigtet er at blive klogere på det ukendte og at opnå større erkendelse.
Og astronauter og kosmonauter er symboler på menneskets vilje til at udforske - og evnen til at drive forskning og teknologi fremad til gavn for samfundet.
Som vores danske astronaut sagde under pressemødet i går: ”Fra rummet er der ingen landegrænser”.
Et meget fint og sigende billede. For vi ser tingene anderledes, når vi kommer lidt højere op. Og det har vi brug for, når større globale problemstillinger skal udforskes og løses.
Nogen gange er det nødvendigt at anskue verden fra et højere perspektiv. At anskue verden på tværs af landegrænser.
Første parket fra Baikonur
Som uddannelses- og forskningsminister havde jeg det store privilegium at være med på første parket, da vores danske astronaut blev sendt afsted fra rumhavnen i Baikonur.
Det blev en oplevelse for livet.
Det var spektakulært at se Soyuz-raketten komme kørende på en togvogn ud til affyringsrampen.
Det var en oplevelse at tale med Andreas Mogensen inden opsendelsen. Og det var fantastisk at følge ham og hans to kolleger ud til raketten.
Selve opsendelsen var naturligvis noget ganske særligt.
Vi stod 800 meter fra affyringsrampen. Jordens rystelser kunne mærkes. Støjen fra løfteraketterne var overvældende. Og synet af raketten, der steg op mod himlen var ganske enkelt bjergtagende.
Det var alt andet end endnu en dag på kontoret.
Missionens udbytte
Hvad er der kommet ud af missionen?
Ja, nu skal de videnskabelige data granskes, analyseres og sammenlignes.
Og det bliver spændende at høre foredraget lige om lidt. Men allerede nu er der et meget synligt resultat.
For opsendelsen af en dansk astronaut har i den grad været med til at gøre rummet og rumforskning til et samtaleemne i Danmark.
Skoleelever helt ned i de små klasser ved nu, hvad et Soyuz-rumfartøj er. De lidt ældre elever taler om, hvilken fart en raket skal nå for at bryde gennem jordens atmosfære.
De mere nøgterne har konstateret, at det ikke er sådan ligetil med et toiletbesøg i vægtløs tilstand.
Og endelig ved mange nu – ja, nok hele den danske befolkning - at det første man skal gøre, når man kommer ned igen fra en rumrejse; det er at ringe hjem til sin mor.
Vi er i den grad blevet ramt af rumbølgen i Danmark. Og det er ikke kun i Danmark, at rummissionen er blevet bemærket.
Dagen efter opsendelsen var jeg i Moskva på vej hjem til Danmark fra Kasakhstan.
Og der var overskriften i Moscow Times:
”Denmarks Gagarin” lifts off to Space Station”.
Det er noget af en sammenligning.
Og sjovt nok gik det op i en højere enhed i går.
For da Andreas Mogensen og jeg i går mødtes med Hendes Majestæt Dronningen, så var han faktisk ikke den første rumrejsende, der har besøgt det danske kongehus.
For netop Jurij Gagarin var i audiens hos Kong Frederik 9 tilbage i 1962.
Et forbillede
Der er måske nogle af jer studerende her i dag, der tænker, hvad skal man egentlig kunne for at blive astronaut?
Den korte version er: - tag en videregående uddannelse inden for naturvidenskab, - få topkarakterer, - bliv en fremragende forsker, - tilegn dig sprog, herunder russisk, - sørg for at du er i god form - og så væn dig til mørke, trykkamre og meget små rum.
Det er blot for at nævne nogle af kravene.
Andreas Mogensen er et symbol på, hvad man kan nå af mål, hvis man er dedikeret, arbejdsom og stræbsom nok.
Så til alle jer der sidder her i dag, vil jeg sige: Lad jer inspirere.
Grib chancen og gør som ham.
Engager jer, dygtiggør jer og stræb efter at realisere jeres drømme.
Thumbs up!
Som astronaut er man både forsker, forsøgsperson, tekniker, PR-medarbejder og ambassadør.
Og hvordan er udfyldelsen af disse roller så blevet oplevet herhjemme?
Kære Andreas
Ja, jeg kan sige det på denne her måde:
Det har været thumbs up! Og det har været et stort smil. Hele vejen igennem.
Fra du ankom til Den Internationale Rumstation efter at have siddet sammenkrøbet i 51 timer med to kolleger på en plads svarende til en Fiat 500.
Til du - efter en rutchebanetur gennem rummet og atmosfæren - landede på en øde slette i Kasakhstan.
Ja, så har det hele tiden været med en tommelfinger i vejret og et stort, bredt smil!
Godt gået.
Herfra kan kun lyde et stort tillykke med missionen.
Tillykke til dansk rumforskning.
Tillykke til hele Danmark.
Andreas Mogensen, du gør virkelig Danmark ære.
Tak for ordet.