Du er her: Forside Minister og ministerium Ministeren Taler 2017 Fremtiden er et løfte, ikke en trussel

Fremtiden er et løfte, ikke en trussel

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved åbningen af VL-døgnet den 1. juni 2017.

Det talte ord gælder.

Frigørelsen til andet arbejde

Godmorgen.

Jeg har glædet mig til at få lov til at åbne dette års VL-døgn om ”Kompetencer for fremtiden”.

Erik Clausens film ”De frigjorte” er god at få forstand af i disse såkaldte ”disruptiontider” – et ægte Erik Clausen-ord.

Clausen spiller en midaldrende smed, som har arbejdet på den samme fabrik gennem 25 år, og som er stolt og selvsikker over sit fag.

Men en dag kommer en ung, korthåret, slipseklædt mand fra koncernbestyrelsen – der kunne være trukket ud af Finansministeriet – og meddeler sjakket, at fabrikken kører på en urentabel og uacceptabel vis.

Alle er derfor ”frigjort til andet arbejde” – frigjort til andet arbejde …

Det er et chok, men Clausen tager det på sin sædvanlige, selvsikre måde i stiv arm – til at begynde med i hvert fald.

Der hersker ingen tvivl om, at ”Røvhullerne” – som han kalder bestyrelsen – begår en stor fejl ved at ”kaste guld på gaden”.

Man smider ikke guld på gaden

Jeg er ikke enig med Clausen om meget. Faktisk ganske lidt. Men i Venstre smider vi heller ikke guld på gaden.

Derfor skal vi stoppe med at uddanne folk til nutiden. Og begynde at uddanne dem til fremtiden. Så de ikke – ligesom Clausen – må tage hjem og passe deres guldfisk.

Og så vores fællesskab har kvalificeret arbejdskraft, også i fremtiden.

For forandringens vinde blæser. Teknologien giver os nye muligheder. Den er blevet hurtigere og klogere.

Store data, robotteknologi og kunstig intelligens er i færd med at forme fremtidens arbejdsmarked på måder, som det kan være svært at begribe.

Nogle job vil falde bort – blive automatiseret væk. Nogle job vil ændre indhold. Og andre – nye, usete job – vil spire frem. McKinsey med Bjarne Corydon vurderer, at det vi laver i 40 pct. af vores arbejdstid, har potentiale til at blive automatiseret.

For nogen skræmmende tal.

Men er det det? Er det noget, vi skal bekymre os om?

Både ja og nej. Brad Templeton fra Singularity University peger på, at vi de sidste 150 år har forudsagt, at maskinerne vil overtage vores job. Og det gjorde de jo.

Halvdelen af folk i landbruget mistede deres job i begyndelsen af 1900-tallet.

Det var ikke kønt – det kan vi læse om i Steinbecks ”Vredens Druer”. Men de fandt noget andet at lave.

I en verden forandret af elektrisk lys, biler, flyvemaskiner, telefoner, spillefilm, fotografier, regnemaskiner, støvsugere, samlebånd, plastik, antibiotika.

Fortiden giver os håb. Folk skal ”om-formåliseres”. Og det er vi blevet før. Danskerne er før – som Erik Clausen – blevet ”frigjorte til andet arbejde” og har fundet nye veje. Nye måder. Nye firmaer. Gjort sig til herre over teknologien.

Vi skal løfte kvaliteten af uddannelse og forskning

Så hvordan udnytter vi al den frigørelse denne gang? Hvordan undgår vi at ”smide guld på gaden”?

For et land som Danmark er uddannelse og forskning en central del af løsningen. Jeg vil ikke svinge mig op på floskel-niveauet, men bare konstatere det.

Det gør ikke noget, opgaverne ændrer sig, hvis bare vi kan finde ud af at håndtere dem.

Betvinge fremtiden. Eller i hvert fald ruste os til den.

Det kræver, at vi erkender og handler på det. Også i god tid. Og det gør vi.

Vi har før vist os i stand til at omstille os. Da demokratiseringsbølgen rullede over os, så Grundtvig behovet for folkelig oplysning og startede højskolebevægelsen. Han måtte godt komme igen.

Tietgen brugte sin position i toppen af dansk erhverv til at anspore og vække sit samfund økonomisk og socialt.

Andelsbevægelserne har været med til at etablere det ubegribeligt dygtige landbrug, vi har i dag.

De store poeter som H.C. Andersen, Johannes V. Jensen og Kierkegaard som filosof gav folkeånden udtryk.

Alt det, der har skabt det, vi med et lidt tyndt ord beskriver som den sande, danske model; det velfungerende samfund, som Danmark – skønt vi diskuterer det så meget herhjemme – er så berømt for derude.

Nu er det atter tid til omstilling. Forandringen skyller igen over os, og vi har igen behov for en ny vækkelse af folk, af erhverv, af samfund.

Vi har brug for nye, store tænkere, som kan hjælpe vores fællesskab frem. Vi har brug for at formulere et nyt ”vi” som modsvar til den nye tidsånd.

Det er en stor opgave. Et sted at starte er med uddannelsen af de kommende generationer.

De 50 mia. kroner, jeg har på mit budget til uddannelse og forskning, hvoraf 17 går til SU, skal bruges klogere.

Vi skal have højt kvalificerede kandidater med relevante uddannelser, som virksomhederne kan bruge. Det er det vigtigste. Derfor arbejder vi på at løfte kvaliteten af forskning og uddannelse.

Vi er gået for langt i Danmark i forhold til at fokusere på kvantitet frem for kvalitet.

Derfor har vi også foreslået en ny bevillingsreform, hvor hensigten er at sende pengene hen til de uddannelser, hvor kvaliteten og arbejdsmarkedets efterspørgsel er højest.

Det forhandler vi for tiden med de andre partier om.

Vi er også blevet enige om at styrke de ledelsesmæssige rammer på universiteterne.

Så vi i endnu højere grad kan sætte fokus på kvalitet, og på hvordan forskning og uddannelse bedst gør gavn.

Og så er nyt universitetsudvalg i gang med at udarbejde konkrete modeller til at styrke kvaliteten af vores universitetsuddannelser.

Måske vil det betyde forandringer af uddannelsessystemet, som vi kender det i dag – både i indhold, længde og opbygning.

Vi kommer til at tænke det at tage en uddannelse anderledes.

I fremtiden kan man ikke vente, at en uddannelse holder 40 år efter, man har brugt 20 år på at tage den. Der skal jævnlige opdateringer til …

Dagens tema – ”back to school” – er derfor velvalgt.

Skønt – hvis vi skal leve op til den berømte floskel om at have alle med – udtrykket ”tilbage på skolebænken” havde været bedre.

For fremtidens uddannelsessystem kommer til at indebære et par ture – eller mere – tilbage på skolebænken.

Ikke for at spille fodbold i skolegården og skrive regnestykker på den grønne tavle. Men for at lære at bruge den seneste teknologi, forstå videnskabens seneste landvindinger – så man kan gribe potentialet i det.

Det kan være en uge om året eller et halvt år her og der, hvor ånden kan vækkes, og hjernen skærpes.

Det kan være, at man aldrig forlader skolegården helt, men hver dag er i kontakt med sin uddannelsesinstitution digitalt – måske hele livet.

Fremtiden fordrer faglighed – og tværfaglighed

Målet med det må være at skabe nogle af klodens bedste kandidater. Kandidater der både kommer i job, og som bidrager til at løfte den arbejdsplads, den virksomhed, det liv, de færdes i og kommer ud på.

Ingen tvivl om, at der skal være en stærk faglighed. Der er brug for folk, der kan kode. Der er brug for folk, der er dygtige til matematik. Der er brug for folk med hardcore naturvidenskabelige og tekniske kompetencer.

Men vi skal også uddanne til nysgerrighed, omstillingsparathed, kreativitet og evne til at vise omsorg. Alt det kan vi ikke automatisere.

Så fremtiden fordrer en dyb faglighed.

Men fremtiden fordrer også tværfaglighed. I 00’erne sagde Anders Fogh Rasmussen meget berømt, at der skulle være ”mindre tværfaglighed og mere faglighed”. Nu får vi brug for både mere tværfaglighed og mere faglighed.

Og det klassiske dannelsesbegreb bliver atter vigtigt.

Alle skal have kompetencer i naturvidenskab, teknologi, matematik og it. Man kan ikke være i fremtiden og være teknologisk analfabet.

Men alle skal også have kompetencer inden for kulturforståelse, moral og historie.

Vi skal uddanne og danne. Vi skal stå på et fælles ”vi” af kritisk sans, ansvar, etik og selvstændighed.

”Hvad udad tabes, må indad vindes", sagde H. P. Holst, da heden blev til muld.

Derfor vil jeg indføre filosofikum, som alle studerende skal igennem.

Dannelse, kultur og kritisk tænkning er ikke blot vigtige komponenter for den enkelte i et omskifteligt arbejdsmarked, som vi ikke kan forudse, og som institutionerne ikke kan forudse.

Det bliver den altafgørende faktor for evnen til løbende omstilling og for vores fællesskab i en foranderlig tid.

Forskningsudspil på vej

En væsentlig del af det tankesæt er forskningen. Den er vores vigtigste redskab til at gribe de nye teknologier og bygge videre på dem, gøre dem til vores.

Forskning og innovation har en høj prioritet, for den har stor betydning for udviklingen af vores samfund.

Den er samtidig et vigtigt vidensfundament for vores uddannelser.

Dansk forskning har det godt. Vi bruger mange penge på forskning, og kvaliteten er i top. Men vi kan gøre det endnu bedre.

Op gennem 00’erne havde vi hele globaliseringsprojektet som en bærende vision for forskningen.

I dag flyder informationer og ydelser frit på nettet på tværs af landegrænser. ”Globaliseringen” har sejret i sådan en grad, at udtrykket er ved at miste sin betydning – for hvem tænker i dag rent nationalt?

Derfor er tiden kommet til at tænke nyt. Derfor planlægger jeg til efteråret at fremsætte et udspil om dansk forskning og innovation.

Så vi er i gang.

Stærk ledelse er nødvendig

Churchill sagde:

”Politik er evnen til at forudsige, hvad der vil ske i morgen, næste uge, næste måned og næste år. Og at have evnen til efterfølgende at forklare, hvorfor det ikke skete ...”

Storm P. har lært os, at ingen kan spå om fremtiden.

Og denne regering kan – skønt jeg er optimistisk på dens vegne – ikke alene løse de udfordringer og gribe de muligheder, vi står overfor. Det er en bred samfundsopgave. Derfor er det nødvendigt med en stærk indsats fra alle kanter.

Vi har brug for, at I – som repræsentanter for nogle af landets største virksomheder – viser lederskab.

Går foran og bidrager til den positive fortælling om fremtiden.

Virksomheder kører ikke bare for sig selv i et tomrum. De er blevet stadig vigtigere. Derfor skal I deltage i overvejelserne om, hvordan dette kommer til at påvirke mennesker omkring jer.

I skal ikke bare være konkurrencedygtige og klar til omstilling. Det skal I også!

Men ikke bare …

Vi skal have lov at drømme

Fremtiden er fremtiden. Man kan frygte den. Eller favne den. Komme, gør den.

Man kan vælge at betragte den, som den første viking på den første snekke, der stævnede ud, vel vidende at han måske ville falde ud over kanten.

Som Columbus der ville opdage Amerika. Som Neil Armstrong:

Der gik kun 66 år fra Wright-brødrene fløj menneskehedens første tur i et fly i 1903, til Armstrong satte menneskehedens første fod på månen.

66 år…

Prøv at tænk, hvad vores børn kommer til at opleve af nye opdagelser, erkendelser, muligheder.

Selvkørende biler. Transportmidler der tager dig til USA på et par timer. De stumme får stemmer – de blinde får øjne – de lamme går.

Man kan måske endda møde Elvis via virtual reality. Hvem ved – jeg har i hvert fald lov at drømme.

Så ja, drøm store drømme. Om fremtiden med blik for det ansvar, I også har. Ikke kun for den blotte bare profit og jeres virksomhed. Men for resten af fællesskabet omkring jer. Landet. Fædrelandet. Verden.

Det fællesskab uden hvilket en virksomhed filosofisk ingen mening giver.

Jeg håber, I får et både frugtbart og inspirerende VL-døgn. Med rum til tanke og eftertanke. Sagen er, at vi alle er i samme båd. Vi har brug for hinanden.

Tak for jeres opmærksomhed.

Senest opdateret 02. juni 2017