Du er her: Forside Minister og ministerium Ministeren Taler 2017 Fremtidens bygmestre

Fremtidens bygmestre

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved Erhvervsakademiernes årsdag tirsdag den 28. marts 2017.

Det talte ord gælder

Kære alle sammen

Vi befinder os i dag i en af de mest markante bygninger i Kongens København.

Den gamle Børsbygning.

Bygningen blev opført i 1618 ud fra en ambition om at gøre København til fremtidens storstad og handelscentrum.

Som bekendt var det Christian IV, der stod bag. Man kan sige meget godt om den gode kong Christian. Han var impulsiv, det er derfor, jeg har så stor sympati for ham, nogle gange så impulsiv, at det endte i tabte krige og underskud i statskassen.

Men ingen betvivler i dag, at han er manden bag nogle af de prægtigste bygninger i København.

At han med sin virkelyst og fremsynethed bragte Danmark styrket ind i fremtiden.

Og det jeg gerne vil sige til jer, kære erhvervsakademier, det er: Det gør I også.

Laboranten udvikler ny medicin.

Serviceøkonomen skaffer nye kunder til virksomheden.

Og bygningskonstruktøren får danske byggerier til at vokse hurtigere og højere.

Som tidligere bygge- og teknikborgmester glæder det mig at sige: I er fremtidens bygmestre. Og jeres dimittender er afgørende for væksten i Danmark.

I skal gå foran som et godt eksempel

Vi diskuterer meget samfundsansvar i øjeblikket. Det er en del af hele diskussionen om dannelse.

Vores videregående uddannelser har et samfundsansvar.

Jeres uddannelser skal gøre gavn, og I skal uddanne vores unge mennesker til at komme i arbejde.

Frem mod 2030 skal omkring 15.000 ekstra personer med en videregående uddannelse hvert år – hvert år - finde arbejde i den private sektor.

Dvs. 15.000 udover, hvad der i forvejen går ud og ind af arbejdsmarkedet.

Jeg har et lidt anstrengt forhold til det med nytteværdien. Men der er ingen tvivl om, at I som erhvervsakademierne spiller en vigtig rolle her.

Forleden havde jeg den enorme fornøjelse at møde professor Paul Evans, som arbejder med organisatorisk adfærd på eliteuniversitetet Insead i Paris.

Han havde en vigtig pointe: Vi skal uddanne til fremtidens arbejdsmarked, hvor behovene for kompetencer er nogle andre end i dag. Og de behov kan være ukendte.

Derfor skal vi give de unge nogle gode grundlæggende kompetencer, som man siden kan bygge videre på. Så vi uddanner flere på kortere uddannelser, der giver stærke, faglige kompetencer.

Det er en vigtig opgave.

I dag har I et tæt samarbejde med virksomhederne.

Op mod en tredjedel af jeres dimittender får job i deres praktikvirksomhed. Her har I fat i den lange ende.

Sidste år kårede I den lille Billund-virksomhed, Zebicon, som årets praktikvirksomhed.

Zebicon arbejder med 3D-scanning og har cirka 20 fastansatte medarbejdere.

Den lille målevirksomhed var så glad for praktikanten, Birgitte Lærke Andersen, at de ansatte hende på stedet.

Nu arbejder hun som serviceøkonom i firmaets PR- og Marketingsafdeling.

Det er den slags historier, vi skal samle på. Historier, hvor de studerende kommer ud med kompetencer, der umiddelbart kan bruges og gøre gavn.

Kvaliteten skal være i orden

Alligevel er der grund til at spørge, om der er noget, vi kan gøre bedre.

Op gennem 00’erne har vi uddannet flere og flere unge. Og det er i udgangspunktet godt. Men det er ikke et kvalitetstegn i sig selv.

Snarere end at være stolte af mængden af studerende, skal vi nu erkende, at vi har taget rigtig mange ind, og så bør vi i stedet være stolte af kvaliteten af deres uddannelse.

Ifølge vores nye kvalitetsbarometer, UddannelsesZoom, scorer jeres undervisere ikke imponerende højt på parameteret for faglig dygtighed. Og de studerende efterlyser mere feedback.

Jeg har selv været underviser. De studerende efterlyser altid mere feedback. Men vi skylder at lytte.

Det er afgørende, at vi giver de studerende grundige tilbagemeldinger på deres opgaver. Og det er afgørende, at vi leverer undervisning, der baserer sig på den nyeste forskning inden for et givent felt.

Det skylder vi de studerende. Og det skylder vi virksomhederne. De skal have de bedste jordbrugsteknologer. De bedste datamatikere. De bedste finansøkonomer.

Uddannelser til hele landet

Det handler ikke om, at vi skal have flere uddannelser.

Vi har ikke brug for at udvide uddannelsespaletten på et i forvejen næsten uoverskueligt marked. Alt hedder noget nyt i dag, det er slet ikke til at finde rundt i.

Vi har brug for de rigtige udbud. Udbud der gør gavn og harmonerer med fremtidens behov for solid, faglig viden, dannelse og teknologiske færdigheder.

Og ikke mindst udbud, der passer til behovet for arbejdskraft i alle dele af landet. Fra Gedser til Skagen. Så vi har kloge hoveder og gode arbejdsplaser i hele Danmark.

Der spirer mange nye job frem i både hovedstaden og Østjylland.

Men i andre områder er byer og landdistrikter ramt af, at arbejdspladser forsvinder. Vi skal tage de lokale udfordringer alvorligt. Virksomheder skal kunne få kvalificeret arbejdskraft, uanset, hvor i landet de er placeret.

Og her har vi et dilemma:

For hvordan styrker man den geografiske spredning uden at gå på kompromis med kvaliteten på de enkelte uddannelser?

Eller sagt på en anden måde: Hvordan opbygger man fagligt stærke miljøer i områder med få studerende?

Vi har brug for at diskutere, hvordan vi målretter vores uddannelser svarende til behovet i regionerne, uden at give køb på kvaliteten.

Nødvendigheden af digital dannelse

Vi har også brug for at diskutere, hvordan vi indretter vores uddannelser til en verden, der bliver mere og mere digital.

I en verden hvor mange af os bruger mere tid på Instagram og Facebook end på Freud og Ingarden.

Derfor er jeg glad for, at erhvervsakademierne også indbyrdes samarbejder om at komme på højde med den digitale udfordring. Vi har netop bevilget fem millioner kroner til projektet ”Kvalitet og relevans i undervisningen i det 21. århundrede”.

I projektet vil erhvervsakademierne bruge teknologien til at skabe nye muligheder for læring og uddannelse til de studerende – og samtidig klæde dem på til en digital virkelighed.

Projektet er et vigtigt skridt på vejen mod at gøre uddannelserne mere relevante. Men kun et lille skridt. For vi har også brug for at forholde os til de værdier, traditioner og horisonter, de unge mennesker får med på vejen.

Så unge klædes på til mødet med de dårligdomme, digitaliseringen også fører med sig:

Den dårlige debattone på nettet. De falske nyheder. Den manglende tillid til vores demokrati. Det er ikke nok at forholde sig til, hvad de unge skal vide og kunne.

Vi skal hjælpe de unge med at opdage den kultur, de er rundet af. Så de kan stå fast, når fremtids-tsunamien kommer rullende.

De unge skal kende deres kulturelle og historiske ophav. Kende Grundtvig, Kierkegaard og Blixen. Så de kan kende sig selv.

Vi har brug for et moderne dannelsesforløb i vores videregående uddannelser.

Jeg har endnu ikke lagt mig fast på, hvad et dannelsesforløb skal indeholde.

Eller - for den sags skyld - hvordan det skal fungere i praksis.

På flere af jeres uddannelser undervises allerede i faglig etik.

Som et eksempel får de studerende på læreruddannelsen undervisning i både kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, det såkaldte KLM-fag.

Og jeg tænker, at her må være nogle erfaringer, vi kan trække på.

Erhvervsakademiernes input til debatten er vigtig. For I uddanner ikke kun for erhvervslivets skyld – men også for fællesskabets. Og for de studerende og deres dannelse.

Erhvervsakademierne i fremtiden

I udfylder en vigtig rolle i uddannelseslandskabet. Med kortere faglige uddannelser målrettet virksomhedernes behov. I skal uddanne vækst-skabere. Fremtidens bygmestre i bred forstand.

Og når jeg gør så meget ud af det, så er det fordi, I skal vide, at det er anerkendt og værdsat.

Jeres dimittender er efterspurgt i både Kolding, Køge og København.

Og flere og flere af vores dygtige unge får øjnene op for, hvor mange spændende uddannelsesudbud, der findes på erhvervsakademierne.

Det er lykkedes jer at forvandle nogle af jeres uddannelser til veritable studentermagneter.

Ligesom det lykkedes Christian IV at forvandle København til en magnet for europæisk handel og udvikling.

Lige her - i den gamle børssal - blev der handlet, solgt og regeret. Korn, kaffe og kager. Det satte gang i økonomien og skabte et bedre liv for mange af datidens danskere.

På samme måde skal nutidens datamatikere, handelsøkonomer og miljøteknologer sætte gang i udviklingen.

Og bringe Danmark rigere og klogere ind i fremtiden.

Tak for ordet.

Senest opdateret 28. marts 2017