Du er her: Forside Minister og ministerium Ministeren Taler 2017 Naturvidenskabens brobygger

Naturvidenskabens brobygger

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved hædring af Andreas Mogensen i Ingeniørforeningen Danmark tirsdag den 14. marts 2017.

Det talte ord gælder

Kære Andreas Mogensen
Kære Thomas Damkjær Petersen
Kære ingeniører

For lidt over et år siden blev du – Andreas – skudt afsted ud i rummet med op til ufattelige 27.600 kilometer i timen.

Ni minutter efter var du og dine to andre astronautkolleger i kredsløb om jorden.

Pladsen var så trang. Så trang at du måtte sidde med knæene næsten helt oppe ved brystkassen.

Alligevel formåede du at tage hele Danmark med. Først var vi med, da du blev håndplukket af det Europæiske Rumagentur blandt 8.000 højtkvalificerede kandidater i 2009. 

Så var vi med, da du svævede rundt i luften på rumstationen ISS med den berømte tommelfinger i luften.

Til sidst - hvor vi drog et lettelsens suk – var vi med, da du landede på jorden igen på sletterne i Kasakhstan. Sjældent har Kasakhstan formodentlig virket mere tryg og hjemlig end lige der.

Billederne af dig i din hvide rumdragt har brændt sig fast på nethinden af tusindevise af danskere.

Som et symbol på hvad selv et lille land som Danmark er i stand til gennem internationalt samarbejde.

At én dansker med jernvilje, udholdenhed og talent kan sætte Danmark på verdenskortet i det internationale rumkapløb.

En gudsbenådet formidler

Du bliver i dag hædret af IDA for din indsats for at sætte fokus på ingeniørfaget. Og det er fuldt fortjent.

Som H.M. Dronning Margrethe for nyligt sagde om en anden stor, dansk opdagelsesrejsende, polarforskeren Knud Rasmussen: 

 ”Udover at være en frygtløs ekspeditionsmand, så var han også en gudsbenådet formidler.”

Det gælder også for dig, Andreas.

Du er tilmed frygtløs.

Som Knud Rasmussen har du rejst ud i det ukendte, uden at vide, hvad der ventede, og hvad du ville komme hjem med. Du har udsat dig for store risici. Men du kunne ikke lade være.

Som Knud Rasmussen var du drevet af nysgerrigheden. Den nysgerrighed, der har spredt sig over hele kloden og lært os mennesker at mestre ild, bygge dæmninger, sejle på de syv have og flyve i luften.

Og som Knud Rasmussen er også du fortsat med at fortælle og dokumentere din ekspedition lang tid efter, du kom hjem. Utrætteligt har du fortalt om livet som astronaut og de opgaver, du løste på rumstationen.

På skoler, i foreninger og i medierne. Til glæde for danske skolebørn. Til glæde for studerende. Til glæde for hele Danmark.

Næsten 100.000 følgere har du tiltrukket på Facebook; nutidens stærkeste valuta.

Det kan man som minister godt være misundelig på.

Så jeg er klar næste gang, der kommer en rumraket forbi.

Ved dog ikke om de accepterer enøjede astronauter nu om dage…

Vi skal udnytte, at rummet begejstrer

Din indsats som brobygger til naturvidenskaben, både før, under og efter missionen, har med andre ord været kolossal.

Universel, fristes man til at sige.

Og den er værdsat. For der er brug for at sætte fokus på naturvidenskab og teknik.

Vi skal blive bedre til at tiltrække flere dygtige unge til de naturvidenskabelige fag. Så vi også i fremtiden kan udruste virksomhederne med medarbejdere, der kan forvandle viden til nye opfindelser, som kan bringe Danmark fremad.

Vi skal udnytte, at rummet begejstrer, til at inspirere elever og studerende i fag som fysik, kemi og geografi.

Heldigvis ser du ud til at trives med at formidle til børn og unge. Og hvem ved, måske har din rumrejse endda påvirket studieoptaget? Det steg i hvert fald på ingeniørstudierne med 10-11 procent i 2016.

Rummets fascinationskraft

Og der er nok at være fascineret af.

For nyligt fandt et forskerhold hele syv klippeplaneter i omløb om den samme stjerne cirka 40 lysår herfra.

Mindst 3 af planeterne befinder sig i den 'beboelige zone'. Det betyder, at der kan være vand - og dermed - liv på planeterne. Det giver et sug i maven med sådan en nyhed, når man som jeg er opvokset med Tintin, Star Trek og Månebase Alpha.

Observationen giver ny næring til det spørgsmål, vi mennesker har stillet os selv i årtusinder:

”Is there anybody out there?”, som Pink Floyd spørger på albummet “The Wall”. Rummet kan gøre os klogere på alt lige fra stjerneskud til sorte huller. Fra tyngdekraft til tid. Fra solsystemer til supernovaer.

Rummet har en stærk iboende fascinationskraft. Og vi skal blive ved med at søge svar derude på livets store spørgsmål herhjemme. 

Men rummet handler ikke længere kun om højtragende opdagelser og ny viden. Det handler også om noget mere jordnært: Teknologi, arbejdspladser og vækst.

I dag findes cirka 1.000 fungerende satellitter i omløb om jorden. De sender data ned til os, som vi bruger dagligt – ofte uden at tænke nærmere over det – til at komme på nettet, se fjernsyn, tale i telefon og navigere i vores biler.

De mange nye muligheder for at bruge data fra satellitter er allerede fundamentet i flere nye virksomheders produkter og services. På den måde kan rumdata bruges til at skabe vækst og arbejdspladser.

En rumstrategi for vækst

Regeringen præsenterede i fjord en national rumstrategi, der styrker dansk rumøkonomi gennem styrket samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og myndigheder.

Gennem Innovationsfonden støtter vi en række spændende projekter, der på hver sin måde udnytter rummets muligheder.

Ét projekt handler om at få højere kvalitet i vores satellitkommunikation gennem såkaldte nanosatellitter. 

Et andet går ud på at udnytte vinden optimalt, så vi kan planlægge nye vindmølleparker.

Et tredje går ud på at levere data om havstrømme, bølger og vind, så vi kan bringe udgifterne til brændstof på skibe ned. 

Det er spændende initiativer. Og potentialet for at udnytte rummets data til gavn for vækst og arbejdspladser herhjemme er langt fra udtømt.

Vi kan blive endnu bedre til at omsætte mulighederne til opfindelser, til ny viden, der kan bringe Danmark fremad. Med nysgerrigheden som kompas

Vi investerer hvert eneste år 21 milliarder kroner på forskning.

Det er ikke altid let at forklare, hvad grundforskning går ud på, eller hvad vi opnår med den.

I sagens natur ved vi det heller ikke på forhånd. Og sådan skal det være. Vi skal være nysgerrige. Vi skal være opdagelsesrejsende på forskningsområdet. Ligesom du – Andreas var – da du greb dit kamera og skød en film af kæmpelyn oppe fra rumstationen.

Filmen har siden dannet baggrund for en videnskabelig artikel. Det er ny værdifuld viden, som vil finde vej til skolebøger i fysik og sandsynligvis også indgå i klimaforskernes arbejde.

Vi mennesker har altid søgt at udforske det ukendte. For at opnå nye erkendelser og erhverve ny viden. Det skal vi fortsætte med. Som ingeniører, som forskere og som astronauter. 

Og vi skal have Danmark med. Så rummet og naturvidenskaben ikke bliver abstrakte størrelser, forbeholdt nørder og specialister.

Som brobygger mellem naturvidenskaben og befolkningen har du Andreas - i en tid, hvor respekten for viden og videnskab sagtens kunne tåle at blive løftet - været et unikum.

Med din umiddelbare og levende fortællestil har du gjort rummet nærværende for Danmarks befolkning.

Så virkelig mange gange tak for din indsats for naturvidenskaben.

Tak fordi du tog hele Danmark med dig på din rumrejse.

Trods den trange plads i rumkapslen, så var vi med alle sammen.

Tak for ordet.

 

Senest opdateret 14. marts 2017