Du er her: Forside Minister og ministerium Ministeren Taler 2017 Registerforskning – det uendeligt små i det uendeligt store

Registerforskning – det uendeligt små i det uendeligt store

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved KOR’s konference om registerforskning i København den 18. maj 2017.

Det talte ord gælder.

Kære alle sammen.

Velkommen her til Eigtveds Pakhus. Jeg er rigtig glad for at være her og åbne dagens konference.

Selv om Danmark er et lille land, så har vi muligvis det bedste grundlag for registerforskning i verden. Det ved I jo formodentlig allerede.

Men alene af den grund vil jeg stille jer en gåde: Hvad har registerforskning, Juleevangeliet og Karsten Lauritzen til fælles?

Det er nemlig rigtigt – ønsket om effektiv skatteinddrivelse!

For hvorfor drog Josef og Maria til Betlehem? Fordi der skulle holdes folketælling, så kejser Augustus kunne holde mandetal og fik overblik over sine skattesubjekter.

Og registerforskning – det går jo så godt, fordi vi længe har haft et effektivt CPR-system. Men hvorfor fik vi idéen til at etablere det?

Det var selvfølgelig ønsket om effektiv skatteinddrivelse, som inspirerede.

Dansk registerforskning er et unikum, vi skal vedligeholde

I dag er Danmark ikke blot et af de mest gennemregistrerede lande i verden.

Vi er også en af de mest digitaliserede offentlige sektorer.

Vores registre indeholder data, der både er omfattende, valide, af høj kvalitet, indsamlet over lang tid og kan kombineres på tværs af kilder. Samtidig har forskere en smidig og mindre bekostelig adgang til de pågældende informationer.

Det var fremsynet at etablere de danske registre, vi siden har kunnet forske på baggrund af her i Danmark.

Og det er et unikum, som vi skal være omhyggelige med at bevare og videreudvikle. Jeg hører i hvert fald konstant om det både herhjemme og ikke mindst når jeg er ude.

Registrene giver Danmark en unik styrkeposition.

De giver dansk forskning enorme muligheder.

Og med de muligheder følger også et stort ansvar. De to led – mulighederne og ansvaret – vil jeg gerne give nogle ord med på vejen her i dag.

Mulighed for at lave hurtigere, bedre og mindre bekostelig forskning

Hvis vi først ser på mulighederne, ja så giver omfattende registre for det første mulighed for at lave hurtigere, bedre og mindre bekostelige analyser, end hvis data skulle indsamles til hvert eneste konkrete formål.

Vi kan lave undersøgelser, som der ellers ikke havde været råd til – og vi kan opnå viden, som man ellers ikke kunne opnå, ved at samkøre forskellige samlinger af datasæt.

Muligheder for lægemiddelindustrien

Dernæst giver adgangen til registerforskning Danmark store komparative fordele inden for eksempelvis lægemiddelområdet.

Vi har i dag verdens næststørste lægemiddelindustri målt i forhold til indbyggertal – blot overgået af Schweiz.

Mulighed for internationalt samarbejde

For det tredje, ja så giver registre særligt gode muligheder for internationalt samarbejde.

Registrene betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteter placeres her – for det er attraktivt for de udenlandske aktører at drage nytte af registre.

Det bidrager til at hæve niveauet i de danske forskningsmiljøer – perspektiv, viden og idéer er smitsomme størrelser. Og jeg tror egentlig, at hvis vi fik gjort endnu mere opmærksom på det her, så ville det også kaste endnu mere af sig.

Derudover så genererer det selvfølgelig også arbejdspladser og skatteindtægter.

Selv hvis virksomhederne ikke placerer sig i Danmark, ja så giver registrene alligevel danske forskere adgang til at arbejde sammen med dygtige udenlandske forskere.

For hvis en udenlandsk forsker skal bruge vores registre, må han eller hun samarbejde med en dansk, så vi kan sikre, at betingelserne for brug af register-data bliver overholdt.

Det giver i sagens natur de danske forskere gode muligheder for at lære fra internationale af slagsen.

Ansvar for datasikkerhed

Der er med andre ord altså vægtige grunde til at værne om vores mulighed for at bedrive registerforskning.

De muligheder, der ligger, er betydelige – og det er de ikke mindst blevet med tiden – efterhånden som teknologien åbner nye veje til at bruge dem.

De store muligheder betyder så, som jeg nævnte, også ansvar.

Det handler bl.a. om, at vi skal sikre og beskytte data og sikre, at de bruges med omtanke.

Muligheden for at kombinere enorme datamængder fra forskellige kilder er ikke kun registerforskningens store styrke – det er også samtidig – det kender vi vist alle – en akilleshæl.

Spørgsmålet er, hvordan vi på den ene side sikrer de gode vilkår, den gode adgang til data – og på den anden side sørger for, at sikkerheden er i top.

Og det bliver vi altså nødt til – forskerne, erhvervsliv og myndighederne med mere – i fællesskab at finde løsninger på.

Ansvar for formidling af værdi

Samtidig har vi også – politikere og forskerne – et fælles ansvar for at formidle til borgerne, hvorfor der er brug for de pågældende data.

Danskerne har relativt stor tillid til myndighederne, de deler gerne data med navnlig sundhedssystemet. For Danmark er grundlæggende et tillidssamfund.

Men man skal jo ikke åbne en avis ret meget for at konstatere, at der generelt er tendens til større skepsis og mistillid – først og fremmest til politikere, men også til myndigheder, autoriteter og eksperter.

Og det – frygter jeg – også gælder også i forhold til at give data til myndigheder.

Mens jeg var justitsminister, havde jeg f.eks. store problemer med at gennemføre nye regler for logning af internetoplysninger, som politiet skulle bruge i efterforskningen.

Folk opfattede det som et forslag, der ville skabe tilstande, der vækkede reminiscenser til Orwells berømte bog ”1984”.

Al den stund at de færreste havde problemer med at give private aktører som Facebook, Google og Apple indsigt i, hvor de var, hvem de skrev med hvornår, hvad de mon søgte efter, og hvilke feriebilleder de lagde op i skyen.

I takt med at data om os bliver mere værdifulde, vil vi formentlig også se mere misbrug og mere hacking – og dermed større skepsis i forhold til at dele sine oplysninger med såvel større private firmaer som offentlige myndigheder.

Og altså dermed – potentielt set – også mere restriktiv adgang for forskere.

Derfor er der stigende behov for at formidle den værdi, som borgere og fællesskab har af registerforskning.

Vi skal fortælle borgeren, hvorfor der er brug for deres oplysninger.

At vi f.eks. kan bruge det til at finde en kur mod demens. Finde ud af, hvorfor brystkræft opstår.

Eller måske ”bare”, hvordan man undgår at gro grå hår – det er jo ikke alle, der undgår at få grå hår tidligt. Nogle af os får det tidligere end andre.

Så vil de også forstå, hvorfor det er så vigtigt, at I får adgang til data.

Min opfordring til jer her i dag er med andre ord:

Fortæl hvilke fordele, der er for fællesskabet og for borgerne i, at I har adgang til data.

Bliv bedre til at vise nytten. Det ikke er farligt. Det er gavnligt. Også for dem selv.

Men fortæl også, hvordan vi vogter oplysningerne.

Så vi kan bevare den unikke mulighed, vi har.

Potentialet i big data

Registerforskning er et aktiv, som kun bliver mere værdifuldt i takt med, at samlingerne vokser – og i takt med, at vi kan kombinere med big data.

De muligheder, som ligger i de her sammenhænge er ubegribeligt vitterligt fascinerende.

Jeg kan stadig huske første gang, jeg hørte om big data. Det var da jeg fik min udgave af Foreign Affairs ind ad døren. Sådan en stor, tyk udgave, hvorpå der stod ”Big data is coming”. Og jeg tænkte bare, ”Det gider jeg godt nok ikke at læse”. Så gik der et halvt år, hvor jeg ikke ville røre det, og hvor det bare lå.

Men så gik jeg i gang med at læse. Og det er absolut en af de mest fascinerende beskrivelser, en af de mest politisk transformative artikelrækker, jeg har læst. Det rangerer for mig på linje med, da jeg første gang læste Philip Goulds bog The Unfinished Revolution, som vendte op og ned på hele Labours måde at tænke på i Storbrittanien, og som lagde hele grunden for moderne politisk tankesæt. På det niveau rangerer store hele store data-spørgsmålet for mig.

Det kan vise os sammenhænge, vi ikke havde fantasien til at forestille os – som vi så kan stille relevante spørgsmål til – og finde svar på.

Og det kan endda forudskikke fremtiden.

Det klassisk eksempel er jo, at Google ved - hurtigere end sundhedsmyndighederne – at når folk begynder at søge på visse ord, helt ned på lokalområdet, så er der nok en influenza-epidemi på vej. Og jeg husker det sådan, at de kan faktisk forudsige det en uge før, at Sundhedsmyndighederne overhovedet begynder at mærke det.

Den engelske nationalbank den bruger Google og søgedata til at hjælpe med at forudsige konjunkturerne.

Det giver os også mulighed for at målrette forskning, så vi kan finde individuelt tilpassede behandlingsformer – eller for den sags skyld undervisningsformer. Så vi kan sammenligne det sammenlignelige og jo altså i strømmen af data finde mønstre, som vi ikke tidligere har evnet at se.

For at tale med Brandes’ ord, så giver store data os mulighed for ikke blot at se det uendeligt store i det uendeligt små.

Men også det uendeligt små i det uendeligt store.

Kun dog hvis vi kombinerer de korrelationsanalyser, som big data giver, med de kausalitetsanalyser, som registerforskning kan give.

Så for at samle op:

Myndighederne, forskerne og erhvervsliv – vi har et fælles ansvar for at sikre, at forskerne fortsat har smidig adgang til valide registerdata.

Og I har altså et ansvar for at formidle til resten af samfundet, hvilken værdi borgernes data har for os – og dermed i sidste ende for dem.

Så på samfundets vegne vil jeg gerne takke KOR for at facilitere den dialog og for konstant at arbejde på at forbedre dansk registerforskning.

Forstørrelse

Forhåbentlig vil dagen i dag medføre nye indsigter, givemulighederne for at styrke dem.

Give et lille blik ind bag tæppet til fremtiden. Og måske realisere uudnyttet potentiale i registerforskning og big data.

Så vi bedre ser det uendeligt små i det uendeligt store.

For informationer er lige så værdifulde for os, som skatteindtægterne var det for Kejser Augustus.

Tak for ordet.

Senest opdateret 30. maj 2017