Du er her: Forside Minister og ministerium Ministeren Taler 2017 Stjerne i køernes hellige land

Stjerne i køernes hellige land

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved Landbrug & Fødevarers Forsknings-strategiske Forum tirsdag den 27. juni 2017.

Det talte ord gælder

Kære alle sammen

Tak for indbydelsen.

Det er en fornøjelse at være her. For I kan noget særligt her i salen. Det gik op for mig, da jeg for godt et halvt år siden var i Indien for at tale om forskning og uddannelse.

På et tidspunkt under mit besøg skulle jeg mødes med en indisk delstatsguvernør. Jeg havde planlagt at tale om uddannelse og kompetencer. Men det var den ellers flinke delstatsguvernør ikke interesseret i. I stedet gik han direkte til makronerne:

”Jeg hører, hr. Minister,” sagde han, ”at danske køer giver 30 kilo mælk om dagen. 30 kilo! Vores køer giver kun 13 kilo. Hvad gør I?”

Tænk engang. I Indien af alle steder. De hellige køers land.

Jeg kom til at tænke på historien, inden jeg skulle herover. For den viser, hvor dygtige I er til at producere effektivt og i høj kvalitet.

Så dygtige at danske køer er et varmt emne i Indiens centraladministration. 

Og det er ikke bare danske køer, der får verden til at spærre øjnene op. ’Made in Denmark’ er blevet en garant for kvalitet rigtig mange steder på kloden.

Krav om omstilling fordrer forskning

Vi er et af de bedste lande i verden til at drive effektivt landbrug og producere fødevarer af høj kvalitet. Det er ikke groet af god dansk muld alene. Vi står på ryggen af årevis af excellent forskning. Forskning der er blevet succesfuldt udviklet og implementeret i branchen. Og som har sin baggrund i en hundredårig tradition.

Men vi lever i en foranderlig tid. Store data, kunstig intelligens og robotteknologi er i færd med at forme fremtidens arbejdsmarked på områder, det er svært at begribe.

Det stiller krav til virksomhederne. Til at omstille jer. Til at være innovative. Og til nytænkning. 

Hvis vi skal bevare vores førerposition, må vi være på forkant.

ESS som løftestang for danske fødevarer

Mulighederne er allerede derude.

Et eksempel er det samarbejde, der foregår mellem Arla og forskere fra Københavns Universitet. Ved hjælp af moderne neutronteknikker er det muligt at kortlægge nanostrukturerne i valle. Den viden kan Arla nu bruge til at trække proteiner ud af vallen. Resultatet er, at den proteinrige valle nu kan bruges i yoghurt, brød, kager og dresseringer. På den måde er vallen – et restprodukt – blevet kilde til værdifuld fødevareproduktion. 

Det er jo genialt. Og netop disse muligheder vil der blive mange flere af, når European Spallation Source står færdigbygget i Lund i 2022. ESS bliver verdens største og mest avancerede neutronspredningsfacilitet. Det er en kæmpe mulighed. 

Også dansk rumteknologi – og det anede jeg ikke, da jeg startede som uddannelses- og forskningsminister – kan bidrage til at øge væksten i landbrugs- fødevaresektoren. 

Den unge, århusianske iværksættervirksomhed Ceptu har for eksempel udviklet en app, der hedder ’Fieldsence’. App’en giver landmænd nyttige opdateringer om sundhedstilstanden hos afgrøderne på marken.

Ved hjælp af satellitbilleder af markerne kan de nu opdage og behandle sygdomme i afgrøderne tidligt i sæsonen.

På den måde får de mest muligt ud af deres afgrøder og bringer samtidig forbruget af gødning og pesticider ned. Det er noget, alle gerne vil.

De nye teknologier – både ESS og Fieldsence-app’en – bidrager til en mere effektiv og bæredygtig fødevareproduktion på en og samme tid.

FORSK2025 giver et solidt grundlag for at prioritere

Denne regering vil dansk landbrug. Og den vil dansk forskning.

Så vi lytter, når I siger, at der er behov for at investere i områder, der bidrager til vækst i fødevaresektoren.

Derfor er jeg også glad for, at området: ”Bioressourcer – fødevarer, ingredienser og biologiske produkter” er nævnt i det FORSK2025- katalog, vi snart vil præsentere.

Det er et område, hvor danske fødevarevirksomheder i forvejen står stærkt. Og et område, der giver grobund for at skabe nye produkter og løsninger, der kan sælges på verdensmarkedet.

Med FORSK2025 får vi et godt grundlag for at prioritere midlerne, så vores forskningsinvesteringer gør gavn. Og jeg håber, at Folketinget vil læse kataloget grundigt igennem, når det beslutter, hvordan vi fordeler midlerne.

Nyt udspil på vej

Vi prioriterer forskningen højt i Danmark. Vi bruger 1 procent af BNP på offentlig finansieret forskning. Det er så meget som 21 milliarder kroner om året.

Det får vi meget god forskning ud af. Dansk jordbrugs- og fødevareforskning er i international topklasse. 

Men jeg var inde på det før: Teknologien giver os nye muligheder – og nye udfordringer.

Derfor har jeg taget initiativ til et nyt Forsknings- og Innovationspolitisk udspil.

Og jeg vil gerne sige tak til L&F for godt input i den forbindelse. Jeg kan ikke sige så meget om udspillet endnu.

Men en af hjørnestenene bliver, at dansk forskning skal gøre gavn. Viden skal ud og virke i virksomheder, organisationer og samfund. Forskningen skal formidles til borgene, og den skal omsættes til arbejdspladser og vækst i virksomhederne.

Jeg håber, I vil være med til at fortælle omverdenen, at dansk forskning er med til at få den danske  fødevaresektor til at vokse. At I vil fortælle, at offentlige investeringer i forskning betaler sig.

Når vi investerer 1 krone i forskningen – hvad betyder det så for dansk økonomi og velfærd? Den sammenhæng skal stå knivskarpt for folk. Det kan I være med til.

Eksemplerne er mange på forskningens betydning for dansk landbrug gennem tiden. Lad os samle på de eksempler sammen. Og lad os tale forskningen op i fælleskab.

Vi ligger nummer 1 i OECD på investeringer i offentlig forskning og udvikling. Desværre ligger vi kun nummer 10, når det gælder den private sektors investeringer. Det er ikke godt nok.

De private udgifter til forskning og udvikling har været faldende siden 2009, når man måler på procent af BNP. De store, forskningstunge virksomheder har skruet op for deres investeringer. Men de mellemstore virksomheder har svært ved at følge med. Og det er bekymrende.

Fortæl verden, at forskning gavner

Så kære fødevareklynge.

I gør det godt.

I er kendt i hele verden for jeres køer, kartofler og koteletter.

Jeres sektor er motor for vækst i Danmark.

Men investeringer i forskning og udvikling er et fælles ansvar. Og skal vi klare os i en global verden, må også erhvervslivet investere i fremtiden.

Byd ind med barrierer, hvis I oplever nogen.

Fortæl verden, at forskning gavner.

Og grib de muligheder, som allerede findes i den nye teknologi. Så vil vi også i fremtiden vil opleve inderne lovprise danske køers fortræffelighed.

Tak for jeres opmærksomhed. 

Senest opdateret 27. juni 2017