God formidling og gekkoer

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale ved overrækkelse af ErhvervsPhD-Foreningens formidlingspris 2014 den 6. maj 2014

Det talte ord gælder

Jeg har glædet mig meget til at overrække ErhvervsPhD-Foreningens formidlingspris 2014.

Prisen hylder nemlig forskere, der har bevist, at forskning sagtens kan gøres tilgængelig for mennesker uden for universitets mure. Prisen sætter fokus på en vigtig opgave for forskningen:

  • Forskning skal formidles.
  • Forskningens resultater er nemlig alt for vigtige til kun at blive delt med en eksklusiv skare.
  • Forskningen skal ikke kun være for de få indviede. Den skal og kan også være folkelig.

God formidling af forskning kan være med til at skubbe til vores verdensbillede, give ny indsigt og forståelse,  og måske endda skabe begejstring.

Er forskningen for de lærde blot?

Grundtvig spurgte i et af sine digte: ”Er lyset for de lærde blot?”

Og han svarede selv med et rungende nej! Lyset er ikke kun for de lærde. Lyset er for alle.

Lyset er for Grundtvig billedet på viden og lærdom, som i folkeoplysningens ånd skal formidles til den såkaldte almindelige dansker. På samme måde kunne vi i dag spørge: Er forskningen for de lærde blot?

Det er rigtigt, at forskningen bedrives af nogle af de dygtigste og mest veluddannede her i landet.

Men de kloge mænd og kvinder forsker jo ikke kun for forskningens eller for deres egen skyld.

De forsker for forandringens og fremskridtets skyld.

De forsker, fordi de vil være med til at udvikle den verden, vi alle sammen er en del af.

De forsker for at gøre en forskel. God formidling giver gennemslagskraft.

Den kan være med til at sætte dagsordenen og få flere til at interessere sig for forskningens forunderlige verden.

Og det kan være med til at skabe en bred opbakning til, at vi som samfund investere i forskningen. 

Det har vi brug for. For i Danmark lever vi i høj grad af at være de bedste til det, vi gør. Og det skal vi blive ved med.

Vi har brug for, at unge mennesker bliver motiveret til at finde det, de brænder for, og tør kaste sig ud i at forske i det. Danmark er blandt de fem lande i OECD, der investerer flest offentlige midler i forskning.

Men vi kan ikke holde den flotte placering, når det drejer sig om, hvad vi i sidste ende får ud af vores investeringer.

Derfor er det vores mål, at vi også skal være i top fem, når det gælder:

  • andelen af innovative virksomheder
  • private investeringer i forskning og udvikling
  • og andelen af højtuddannede medarbejdere i den private sektor.

Det stiller krav til vores dygtige forskere.

De skal ikke kun tale med hinanden. De skal også tale og samarbejde med samfundet uden for laboratorierne.

Virksomheder, både offentlige og private, har brug for den nyeste viden, så de hele tiden kan forandre sig og følge med tiden.

Det handler om at omsætte viden til samfundsmæssig værdi.

Og i sidste ende handler det om at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Erhvervs-ph.d.-ordningen er et levende eksempel på, at koblingen mellem forskning og praksis ikke kun er en god idé i teorien. 

ErhvervsPhD-ordningen har været en stor succes med mange ansøgere.

En undersøgelse fra sidste år viser, at beskæftigelsen blandt erhvervs-ph.d.erne er høj.

Ordningen har også givet international genklang, og har været kilde til inspiration for lignende ordninger i andre lande og i EU-regi.

Gode idéer kender nemlig ingen grænser. Og det samme gælder for god forskning.

Forskning er international.

Og ligesom for produktionserhvervene, som vi lige har talt om, så gælder det vilkår, at er der en betydelig international konkurrence.

Også i en international sammenhæng spiller formidlingen en afgørende rolle.

Den rette formidling kan være et vigtigt værktøj til at åbne de rigtige døre uden for landets grænser.

Fra Grundtvig til gekkoer

Vinderne af prisen i dag får bragt deres artikler på bl.a. hjemmesiden videnskab.dk.

Videnskab.dk har specialiseret sig i at skrive om forskning, så man både bliver lidt klogere og får sig en aha-oplevelse.

For nylig kunne man læse en kort, men interessant historie:

Forskere ved et amerikansk universitet har eksperimenteret med at lade gekkoer kravle op ad alle mulige former for overflader.

Det er nemlig sådan, at gekkoer har en fænomenal evne til at side fast på alt.

Denne evne har de fordi, deres fødder er dækket af en masse meget små hår, som ikke er længere end lysets bølgelængde. 

Men forsøget viste, at gekkoernes fødder glider på teflon – med mindre teflonoverfladen er våd.

Hvad kan vi så bruge det til?

Jo, der er nemlig ret mange virksomheder, der efterspørger materiale, som også kan klistre under vand.

Forsøget baner vejen for, at man ved at efterligne gekkoernes fodsåler for eksempel kan designe tape, der også kan klistre under vand.

Og så kunne man måske også spørge, hvad jeg – som almindelig borger og læser af videnskab.dk – kan bruge den viden til?

Det er helt sikkert noget, jeg vil komme til at tænke på, næste gang jeg laver mad til min familie med min teflonpande derhjemme.

Men det vækker også min begejstring for, hvordan forskning kan bidrage med nye opdagelser, der kan føre til nye innovative løsninger.

Forskning kan skabe begejstring.

Særligt, hvis den bliver fortalt på en måde, så man bare har lyst til at vide mere.

Det er netop det, formidlingsprisen hylder i dag.

Jeg vil nu overrække Formidlingsprisen 2014 til tre erhvervs-ph.d.er, der med deres artikler har fået forskning og formidling til at gå op i en højere enhed, og som har vakt den største begejstring hos dommerpanelet.

3. plads

Trejdepladsen går til en interessant og velskrevet artikel, der benytter sig af gode sprogbilleder.

Artiklen har særligt fået point for at tage livtag med at forklare et meget kompliceret emne ved at bruge parallellen mellem kunstig intelligens i neurale netværk og den ægte vare i øverste etage, vores egen hjerne.

Vinderen er Niels Hørbye Christiansen fra DNV Danmark og DTU for artiklen Målrettet hjerneskade afslører konstruktionernes skjulte egenskaber

2. plads

Andenpladsen går til en artikel, der nøje har overvejet brugen af metaforer, og har et billedrigt og veloplagt sprog.

Artiklen rummer et væld af gode og pædagogiske forklaringer på, hvordan fordøjelsessystemet virker.

Den efterlader læseren med håbet om, at det faktisk kan lade sig gøre at forske sig frem til insulinpillen.

Vinderen er Sofie Trier Fra Novo Nordisk og DTU for artiklen Insulinpillen – hvorfor er det så svært?´

1. plads

Førstepladsen går til en god historie om et spændende projekt.

Det står fra starten helt klart for læseren af artiklen, hvad projektet går ud på.

Og projektets interessante resultater formidles i et meget tilgængeligt sprog.

Artiklen er velskrevet og sætter forskningen ind i en klar og forståelig sammenhæng.

Artiklen har et personligt element, som er naturligt integreret, og som er med til at gøre sagen om letbaner og byudvikling meget nærværende.

Vinderen er Mette Olesen fra COWI og Aalborg Universitets Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi  for artiklen Letbaners kernekompetence er byudvikling!

Senest opdateret 07. maj 2014