GTS får viden i arbejde

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale ved GTS årsmøde 2014 den 1. december 2014 i København.

Det talte ord gælder.

GTS redder julen

Tak for invitationen. Det er en fornøjelse at være her.

Tilbage i september var jeg med til indvielse af Teknologisk Instituts nye forskningsdomicil til Danish Meat Research Institute. Så jeg har set en GTS indefra. Og det var imponerende.

Danish Meat Research Institute skal forske i animalske fødevare og udvikle nye løsninger til kødindustrien.

Det handler ikke mindst om, at hvis vi er dygtige nok – ja, så er det muligt at producere kød i stor skala, der både er sundt og har en høj kvalitet.

Kreativiteten på det nye center fejler ikke noget.

Grise får pulsure på, når de skal fra landmanden til slagteren, så man kan måle, hvordan de har det på turen. En avanceredt robot skærer svinekamme helt præcist ud, så kvaliteten bliver højere, og englænderne fortsat vil købe Danish bacon til deres morgenbord. Og en smart maskine skærer perfekte ridser i flæskestegen, så vi er garanteret sprøde flæskesvær juleaften.

På mange måder viser det fint opskriften på de gode ting GTS-institutterne bidrager med til de danske virksomheder: Effektivitet, kvalitet og innovation. Og så er der lige krøllen på halen her - GTS redder også julen.

Gode løsninger forudsætter viden

Jeg vil gerne kvittere for, at I har sat fremtidens ressourceøkonomi på dagsordenen i dag. Det er et vigtigt område.

Den stigende knaphed på råstoffer og en galoperende global befolkningsvækst presser jordens ressourcer. Det er en kæmpe udfordring. Men det er også en mulighed.

For finder vi gode løsninger på udfordringerne, så er det ikke kun godt for klodens tilstand. Så er det også godt for danske virksomheders bundlinje. Gode løsninger forudsætter viden. Viden der bringes i anvendelse. Og fokus for GTS-institutterne er netop at få viden i arbejde.

Jeg vil bruge det næste kvarter til at tale om to ting: GTS’ rolle i dag. Og GTS’s rolle i fremtiden.

Inden jeg lover for meget – så er det begrænset, hvad jeg kan sige omkring det fremadrettede.

Vi skal jo forhandle nye resultatkontrakter med alle GTS-institutterne næste år. Så jeg kan ikke afsløre så meget - der er vi slet ikke endnu - men jeg vil i dagens anledning åbne en lille låge i kalenderen. Og komme med nogle af de tanker, som jeg har gjort mig om fremtidens GTS.

Fra viden til vækst

Jeg ved godt, at jeg sparker en åben dør ind i denne forsamling, når jeg siger, at evnen til at omsætte viden til nye produkter og services er helt afgørende for virksomheders udvikling. For det er netop omdrejningspunktet for GTS.

Forudsætningen for, at danske virksomheder kan styrke deres konkurrenceevne, er at der hele tiden er fokus på, hvordan tingene kan gøres endnu bedre.

Forskning og udvikling er det brændstof, der giver næring til, at danske virksomheder vokser og skaber jobs. Og det er når viden og idéer omsættes til produkter og services i virksomhederne, at potentialet for alvor indfries.

Der skal krydses en bro fra viden til vækst. Og her er GTS- institutterne vigtige brobyggere.

GTS’ rolle

I Danmark har vi et GTS-system, som mange lande misunder os.

GTS-institutterne udvikler og leverer teknologisk service, som opfylder et behov hos mange danske virksomheder. Det vidner de mere end 20.000 årlige kunder om.

Ser man på de enkelte GTS-institutter, så er de meget forskellige. De største har omkring 1.000 ansatte. Det mindste har under 30 ansatte. Nogle er multidiciplinære. Andre fokuserer på et snævrere fagområde.

Men en fællesnævner er, at alle GTS-institutter har en vigtig rolle i krydsfeltet mellem forskningen og erhvervslivet. Populært sagt taler GTS både forskersproget - og virksomhedernes sprog.

Derfor er GTS gode til at bringe avanceret viden ud i virksomheder, som ikke selv har kapacitet til at samarbejde direkte med forskere.

Særligt for små og mellemstore virksomheder vil det være vanskeligt selv at investere både de menneskelige ressourcer og den hardware, som skal til for at løse avancerede udviklingsopgaver. 

GTS leverer teknologisk service, de giver adgang til avanceret udstyr, de tester, og de yder rådgivning. De fungerer både som problemknusere og sparingspartnere for danske virksomheder.

Lad mig kort nævne tre eksempler på nogle opgaver som GTS er involveret i, og som netop har ressourceøkonomi som omdrejningspunkt. FORCE Technology og Teknologisk Institut er f.eks. i gang med et spændende samarbejde med vindmølleindustrien om at genanvende materialer fra vindmøllevinger til helt nye produkter.

Det lyder måske en smule eksotisk – hvor mange vindmøllevinger er det lige, som der skrottes?

Men faktisk handler det om over 4.000 tons årligt. Indtil nu har det bedre kunne betale sig at skille sig af med affaldet i stedet for at genanvende det.

Det håber man at ændre på, sådan at udtjente vindmøllevinder fremover bliver genanvendt til alt fra møbler til byggekomponenter og skateboards. Et andet eksempel er det enorme madspild, der finder sted i kantiner og hoteller.

Her rådgiver AgroTech virksomheder om, hvordan man kan begrænse spildet. Igen er der tale om mange tusinde tons årligt.

Et tredje eksempel, der også er relateret til ressourceøkonomi, er DHI, der hjælper virksomheder til at genanvende andre virksomheders spildevand. Og det gavner selvfølgelig både miljøet og bundlinjen.

Så jo, der er masser af eksempler på, at GTS-institutterne gør ny viden og teknologi anvendelig for danske virksomheder. Ikke mindst de små og mellemstore virksomheder. Og det skal GTS naturligvis fortsætte med at gøre i fremtiden.

GTS i fremtiden

I sidste uge var jeg til den første, større konference arrangeret af Innovationsfonden.

Emnet var i øvrigt tæt beslægtet med dagens tema – her handlede det om forskning i effektiv og bæredygtig energi.

Startskuddet for Innovationsfonden var den 1. april.

Med oprettelsen af Innovationsfonden er der sket en opdeling imellem, på den ene side den statslige finansiering af projektlignende indsatser - inden for strategisk forskning og innovation, som nu varetages af Innovationsfonden. Og på den anden side den innovationsinfrastruktur, som er en del af grundlaget for de aktiviteter, der udvikler de danske virksomheders innovation.

Ansvaret for udviklingen af den danske innovationsinfrastruktur – med Innovationsnetværk, Innovationsmiljøer og GTS – overgik i år som bekendt fra det nu nedlagte Rådet for Teknologi og Innovation til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det har medført et behov for at definere nogle bedre rammer for udarbejdelsen af de resultatkontrakter, som styrelsen i fremtiden skal indgå med GTS- institutterne.

I 2015 skal vi forhandle nye resultatkontrakter. Og målsætningen for de forhandlinger er naturligvis, at GTS skal blive endnu bedre til at understøtte udviklingen af de danske virksomheders konkurrenceevne.

Vi har lyttet til ønsket om mere fleksibilitet i resultatkontrakterne, så det kan blive lettere at prioritere undervejs i kontraktperioden, i takt med udviklingen i teknologier og marked.

Vi vil samtidig arbejde sammen – ministeriet og GTS-institutterne – om, at udvikle nye redskaber til at måle hvilke ydelser fra GTS, der skaber mest effekt i virksomhederne. Det vil vi - så vi fremover kan blive endnu bedre til at skabe værdi af vores investeringer.

I de kommende resultatkontraktperioder vil vi støtte GTS-institutternes muligheder for at afprøve tætte samarbejder med udenlandske aktører på udvalgte områder.

Vi skal se et GTS-system, som skaber markante positive effekter for danske virksomheder.

Det skal ske gennem at investere i den udvikling af teknologisk service, som skaber målbare effekter for virksomhederne og for samfundet.

Det skal ske i et innovationssystem, hvor aktørerne gør hinanden stærkere.

Og det skal ske på en måde, så internationaliseringen af både virksomheder og teknologiske serviceydelser bidrager til mere innovation og en styrket konkurrenceevne i danske virksomheder.

Ministeriet kan selvfølgelig ikke sikre denne udvikling alene. Vi er afhængige af det gode samspil med alle interessenterne på området.

Mange har allerede bidraget til udviklingen af rammerne for GTS i de kommende år. Og endnu flere kan bidrage, når udviklingen af de kommende resultatkontrakter kan diskuteres i fuld offentlighed.

Til foråret vil alle GTS-institutters ansøgninger om støtte til udvikling af konkrete nye teknologisk serviceydelser blive lagt offentligt frem til diskussion.

Jeg håber, at alle I, som bruger GTS, vil være aktive i debatten. Giv jeres besyv med. Og vær med til at kvalificere de offentlige investeringer i ny teknologisk service i de kommende år.

GTS skal fortsat overføre viden

GTS-institutterne udgør og skal blive ved med at udgøre en vigtig infrastruktur, der overfører viden og ny teknologi til virksomhederne.

Og jeg håber - og tror på - at vi sammen kan styrke GTS-institutterne, så adgang til førende teknologi og ny viden for de danske virksomheder bliver endnu lettere.

For viden er afgørende for danske virksomheders produktivitet, innovation og konkurrenceevne. Og GTS spiller en vigtig rolle. Det gælder, når vindmøllevinger skal genanvendes til skateboards. Det gælder, når vi skal begrænse madspild og genbruge vand. Og det gælder, når vi skal sikre de sprøde svær på flæskestegen til juleaften.

Kort sagt - GTS-institutterne får viden i arbejde.

Tak for ordet. Og fortsat godt årsmøde.

Senest opdateret 03. december 2014